Prøv dig frem

Rækken af bøger og tv-udsendelser om børneopdragelse er lang. Men teori er ét og praksis noget helt andet, hvis du gerne vil ændre på måden at være sammen med dit barn. Ifølge familieterapeut Lotte Bohse bør man eksperimentere og tilgive sig selv for de fejl, man laver undervejs.

„Jeg vil ikke hjem. Jeg vil blive her.” Hvad gør du som forælder i de situationer, hvor barnet ikke vil hjem fra børnehaven og stritter voldsomt imod på vej ud til overtøjet?

Mulighederne er mange, men kernen er hvordan du forholder dig til dit barns frustrationer.

„Når vi som forældre opdrager på vore børn og viser dem, hvad vi vil være med til, og hvad vi ikke vil være med til, frustrerer vi dem ofte, fordi de ikke får deres umiddelbare lyster opfyldt. Børnene får brug for at håndtere frustrationer resten af livet, fordi det ikke altid er muligt at få og gøre det, de har lyst til. Derfor er det et centralt aspekt i børneopdragelsen,” siger familieterapeut og leder af en daginstitution Lotte Bohse.


Drop forklaringerne

Forklaringer og argumenter er ofte et gennemgående træk i forældres samvær med deres børn. Men det gør kun forældrene mindre tydelige for børnene. Risikoen for at definere børnene som dem, der har fejlen og ansvaret, ligger lige for.

„Jeg plejer at sige, at forældre har brug for en masse punktummer for at stoppe alle forklaringerne. Til at begynde med er de nok at komme med en klar besked. I forhold til eksemplet med barnet, som ikke vil hjem fra institutionen, kunne det være relevant at holde fast ved for eksempel at sige:

’Jeg ved godt, det er ærgerligt, men vi skal hjem.’ Og derefter at lytte grundigt efter, hvad barnet siger. Hvis barnet bliver vredt og ked af det kan den voksne anerkende, at barnet bliver frustreret, ved for eksempel at sige:
’Jeg kan godt forstå, at du synes, det er ærgerligt, men det bliver ikke anderledes, punktum’,” siger Lotte Bohse.


Mærk efter i maven

På trods af at der er gode råd til, hvordan vi kan opdrage vores børn, er det stadig vigtigt selv at mærke efter i maven, hvad vi selv føler er rigtigt at gøre, og afprøve det. Børn er forskellige og skal derfor behandles forskelligt.