Når dit barn kræver dig mere end normalt, er det i gang med at tanke tryghed til at udforske verden på egen hånd. Forstå dit mor- eller farsyge barn og få gode råd fra psykologen.
Nej, mor skal!” Lyder det bekendt? De fleste børn bliver mor- eller farsyge i perioder. Og det er helt normalt. Fra dit barn er helt lille, knytter han sig til jer forældre – og I knytter jer til ham. Dermed får han en tryg base, hvorfra han tør udforske verden.
“Et lille barn skal knytte sig til sine omsorgspersoner. Tilknytningen er livsvigtig, for den gør, at barnet tør udvikle sig, blive selvstændigt og få et godt selvværd,” siger psykolog Charlotte Clemmensen.
Som mor har du næsten altid et forspring: Du har båret og ammet baby, og ofte har du mere orlov. Når barnet bliver usikkert eller oplever noget nyt, vil det derfor vende sig mod dig for at tanke tryghed. Så er det, at han i perioder for eksempel kun vil puttes af mor. Det kalder vi morsyge.
“Men man bør faktisk slet ikke kalde det morsyge, for det er helt naturligt. Man kunne i stedet kalde det morglæde. Det er jo positivt, at barnet ved, at det kan finde tryghed hos mor. Udfordringen er at udvide glæden, så den også omfatter far,” siger Charlotte Clemmensen.
Far på banen
For det handler ikke om, at barnet bedst kan lide mor eller far. Et spædbarn kan sagtens knytte sig til mere end én person. Det kræver bare lidt mere arbejde for far, fordi han ikke har så mange timer sammen med barnet i løbet ad dagen.
“Far skal være på, når han kommer hjem. Han skal skifte ble, vaske barnet, made det og være sammen med det – og mor skal lade ham gøre det,” siger Charlotte Clemmensen.
Heri ligger måske en større udfordring, end du tror. For hvad gør du, hvis du står og laver mad, far pusler tøsebarnet, og du hører hende græde? Kommer du så styrtende og viser ham, at han skal rasle med den der dims over puslebordet, så hun holder op? Lad være med det.
Det handler om at sende et klart signal til dit barn om, at det er okay at være sammen med far. Det gør du ikke, hvis du står og kigger bekymret på. Børn er mestre i at aflæse deres forældre.
“Lad ham finde ud af det sammen med barnet. Din måde er ikke den eneste rigtige. Måske skal der noget helt andet til, når det er far, der pusler,” råder psykologen.
