Det er med timer som med penge: De kan kun bruges én gang. Det mærker især småbørnsfamilier, og vi har skyndt os at spørge en familieforsker, hvor slemt det står til, og en tidscoach, hvad du selv kan gøre for at få mere tid.
Der er meget, der skal nås i en familie med små børn. Foruden alt det huslige skal dit barn både hentes og bringes i institution, og I skal nå at have kvalitetstid sammen hver dag. Dit eget arbejde skal også passes, og måske vil du gerne nå at dyrke sport, se dine venner, eller bruge lidt tid sammen med din partner.
Der er flere grunde til, at børnefamilierne i dag har travlt, og især familier med børn under syv år er særligt sårbare for at havne i en tidsklemme. For det første vil vi gøre det så godt, vi overhovedet kan for vores børn, og for det andet har vi selv kastet endnu flere bolde op i luften, som vi skal holde styr på samtidig.
“Presset på børnefamilierne skyldes for en meget stor dels vedkommende, at 30’erne er blevet den livsfase, hvor det hele skal foregå,” siger familieforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mai Heide Ottosen.
“Det er, mens du er i 30’erne, at parforholdet skal etableres. Det er også her, der skal stiftes familie, købes en familieegnet bolig – som måske skal sættes i stand – og begge parter skal konsolidere sig på arbejdsmarkedet,” uddyber hun.
Når du lægger alle disse ting oven i hinanden, er der presset langt flere tidskrævende faktorer ind i en kortere årrække end før i tiden. Og når du får dit første barn i begyndelsen af de travle 30’ere, har du givet dig selv færre år til at få en lillesøster eller lillebror, og barn nummer to kommer derfor hurtigt efter barn nummer et. For at få det hele til at løbe rundt, må der to indtægter til, hvorfor børnene skal passes i daginstitution, som igen koster penge, der først skal tjenes og beskattes.
Og så sker der det, der altid sker: Den lille bliver syg, og hvem skal nu passe hende? Hvem kan tage barnets første sygedag, en fridag, en feriedag eller en omsorgsdag?
“Små børn er langt oftere syge, end større børn og voksne, og det er i høj grad med til at skubbe til læsset i familierne,” påpeger Mai Heide Ottosen, der på småbørnsfamiliernes vegne ønsker sig to barnets første sygedage på arbejdsmarkedet, i stedet for den ene, de fleste har i dag.
Svært at arbejde mindre
For halvtreds år siden var det sandsynligvis kun far, der gik på arbejde, mens det for langt de fleste familiers vedkommende i dag er begge voksne. Hvis der da er to voksne i familien. Er der kun én voksen, er tidspresset endnu mere udtalt, fordi der simpelthen mangler hænder til at løse de opgaver, der byder sig til. Danske familiefædre arbejder i gennemsnit knap 40 timer om ugen, og mødrene arbejder i gennemsnit knap 33 timer om ugen. For enlige med børn – både kvinder og mænd – ligger tallet omkring 32 timer om ugen.
“Kvinder med små børn har en meget høj erhvervsfrekvens, når vi sammenligner os med andre europæiske lande,” siger Mai Heide Ottosen. Hvis man skal sammenfatte, hvor tidspresset på børnefamilierne kommer fra, er der tre kilder til ubalancen: Samfundet, arbejdet, og familierne selv. Samfundet kan den enkelte ikke lave om på. Arbejdet kan du muligvis forsøge at påvirke, eller du kan overveje at skifte arbejdsplads. Tilbage står dine egne ambitioner, krav til tilværelsen, og den måde du har indrettet dig på.
Læs hvad du kan gøre, når du er i kronisk tidsnød på næste side>>
