Det var ikke uden forbehold, at Louise og Jonas gik i gang med et marte meo-forløb. Men ved at sætte ord på deres børns følelser har forældreparret lært de små at kende på en helt ny måde – og de har fået et fælles ståsted i en af verdens sværeste discipliner: børneopdragelse.
Tristan sidder på skødet af sin far. Familien har spist, og den toårige dreng skal i seng. Men skålen med rosiner lokker på bordet foran ham. Far har sagt, at han ikke må få flere, men budskabet er ikke helt trængt igennem.
“Mer’ rosiner, mer’ rosiner!” forsøger han. Konflikten lurer, og intensiteten i den lille stemme øges. Tristans far, Jonas Lygaard, kigger sønnen i øjnene og siger med rolig stemme:
“Jeg kan godt forstå, du gerne vil have rosiner. Men jeg har sagt til dig, at du ikke får flere i dag. Men ved du hvad? Når vi spiser morgenmad, må du få lidt rosiner. Kom, skal vi ikke hente Barbapapa, som du skal sove med?”
Remsen skal gentages en gang mere – så er Tristan med på idéen. Han løber ind i stuen for at finde sin dyne med Barbapapa-sengetøjet, vinker glad til mor i køkkenet og trasker med far i hånden op til børneværelset.
Brugte alt energi på børnene
Præcis den slags situationer kunne for et år siden få temperaturen til stige til kogepunktet hos familien i Holbæk. Forældrenes automatreaktion på plageri var at sige nej, hvorefter barnet insisterede – og sådan kunne det fortsætte, indtil opponenterne var røde i hovederne af hidsighed, eller mor og far bøjede af.
Særlig slemme var konflikterne med Tristans søster, Nuka. Hun er udstyret med et temperament, som fik den dengang treårige hidsigprop til at banke hovedet ned i gulvet af arrighed, når hun skulle i tøjet, i bad eller gøre noget, som ikke passede prinsessen. Det tog hårdt på familien, forklarer børnenes mor, Louise Gottschalck.
“Det hele handlede om at få Nuka til at gøre, som vi ville have. Al fokus var på børnene. For eksempel når vi sad ved middagsbordet – vi brugte al vores energi på at få dem til at spise,” fortæller hun og fortsætter:
“Det resulterede i, at Jonas og jeg slet ikke fik talt sammen. Desuden havde vi hver vores måde at håndtere konflikterne på, og ingen af os mente, at den anden gjorde det rigtige. Vores parforhold begyndte at knase,” fortæller Louise.
Tilfældigvis begyndte marte meo-terapeut Kirsten Bork at gå til pilates hos Louise, og de talte om muligheden for at begynde i et forløb. Parret var i begyndelsen noget skeptiske, for princippet om hele tiden at tale forstående til børnene virkede ‘overpædagogisk’ på dem. Jonas erkender, at det til dels var for at få husfred, at han gik med på idéen om at få Kirsten Bork til at se på kommunikationen i familien.
“Det var Kirsten eller en parterapeut, og så virkede Kirsten alligevel mindre farlig,” griner han.
Læs hvordan det gik med seancerne hos Kirsten på næste side>>
