Foto: Colourbox

Er I enige om jeres familieliv?

Tip!
Det er naturligt, at I har forskellige holdninger. Men knudepunkterne skal helst finde et kompromis, uden at små gryder lytter med, så vent med snakken, til barnet sover. Det handler om at have tydelige forældresignaler på de afgørende punkter.
TEMA: Familieværdier

Hvad hjælper det, at du beslutter, at jeres barn skal sove i egen seng, hvis far nat efter nat henter vidunderet ind i dobbeltsengen og bobler uforstyrret videre? Selv om I tidligere måske har haft samme værdier og holdninger, kan det være godt med et familieråd, når to er blevet til tre eller fire.

Så er der møde i familieledelse. Synes du, det lyder langhåret? Det er det helt sikkert også. Ligesom det var mærkeligt at øve åndedræt, inden du skulle føde, og sært at lufte bryster i offentlighed, da du skulle amme de første gange. Men man vænner sig til nye rutiner som børnefamilie, og en værdisnak med din partner mindst et par gange om året er faktisk en god investering i jeres familieliv sammen.

Læs skemaet herunder hver for sig, skriv jeres svar på et stykke papir og sammenlign, eller gør det sammen, og find jeres kompromisser undervejs. God forhandling!

 Tid

✱ Hvor længe er det rimeligt, at vores barn er i institution?

✱ Hvor mange timer om ugen skal vi hver især arbejde?

✱ Har vi mulighed for deltid?

✱ Har vi mulighed for at arbejde en dag hjemme?

✱ Hvor meget skal vores arbejde fylde herhjemme?

✱ Må vi tjekke mails hjemme om aftenen eller i weekenden?

✱ Har vi mulighed for at få hjælp til for eksempel rengøring?

✱ Kan vi bestille mad over nettet et par gange om ugen?

✱ Kan vi få hjælp til at hente barnet (familie eller en ung pige)?

Fritid

✱ Hvor mange ferier vil vi gerne på?

✱ Hvor langt væk skal vi rejse på ferie?

✱ Vil vi primært af sted alene eller sammen med venner eller familie?

✱ Hvor meget sport vil vi have plads til som voksne?

✱ Hvor meget må vores barn gå til?

✱ Hvor mange arrangementer kan vi have i weekenden?

✱ Hvor tit vil vi se venner individuelt?

✱ Hvem kan vi eventuelt vælge at se mindre til?

✱ Har vi tidsslugere som fjernsyn og net tændt konstant, og kan vi begrænse det?

Hvad med opdragelse og antal af børn i familien - Se punkterne til diskussion på næste side>>

 
 
AFSTEMNING

Hvor mange timer er dit barn dagligt i vuggestue/dagpleje?