22 måneder - Styrk dit barns selvværd

Mange små tumlinge vågner meget tidligt. De er meget friske og har lyst til at lege. Hvis det er før klokken 6, vil det for de fleste føles som tortur, og I vil ikke have meget lyst til at lege. Prøv at lægge noget legetøj eller bøger i sengen eller ved siden af på et bord, så barnet kan nå det igennem tremmerne. Ofte vil jeres barn kunne underholde sig selv et stykke tid, og I kan sove ”lidt” længere.

● Mareridt

Omkring toårsalderen kan barnet jævnligt have mareridt om natten. Barnet vågner op og græder voldsomt. Det skyldes, at barnets fantasi sammen med den sproglige udvikling tager nogle voldsomme ryk, og at verden er meget stor for den lille hjerne. Det hjælper som regel ikke at snakke fornuft til barnet, da det ikke er helt vågent. Tænd lyset, og prøv bare at lægge din hånd på barnet, og tal kærligt, eller tag barnet op.

● Styrk dit barns selvværd

Vi forældre er ofte meget optagede af, om vores tumling er lige så hurtig og dygtig som de andre børn til at kravle, gå, tale, spise, blive renlig og så videre. Og den samme opmærksomhed på vores barns udvikling kan fortsætte: Om det godt og hurtigt nok lærer at synge, gynge, tegne, cykle, spille fodbold, læse, stave, regne og så videre i en uendelighed.

Vi er ofte hurtige til at rose barnet, når det lykkes med noget nyt og alt for hurtige til at bekymre os, hvis der er et felt eller fem, hvor vores barn ikke er helt så langt fremme i skoene som vennernes børn. Denne type opmærksomhed retter sig mod barnets præstationer og dets mulige indfrielse af vores forhåbninger og forventninger.

Når barnet glad stikker et papir med farvede streger op foran os og siger: ”Se (min tegning), mor,” svarer de fleste af os typisk noget a la: ”Sikke, en flot tegning, hvor er du altså dygtig.” Men barnet viser den ikke, fordi det vil have ros for, hvor flot tegningen er, eller for hvor stort et teknisk fremskridt, den er i forhold til den forrige tegning.

Det er for at dele glæden, for at indvie os i den historie, tegningen gemmer, og for selv at blive set. Vi bør i stedet vise vores interesse og for eksempel bede om at høre, hvad det er for en historie, tegningen fortæller. Vi bør glæde os sammen med barnet over dets aktivitet – ikke over præstationen.

Forskellen på de to typer opmærksomhed – på præstationen versus aktiviteten – betyder meget for barnets udvikling. Fokuserer vi på, om barnet er godt eller dårligt, hurtigt eller langsomt, kan barnet i bedste fald opbygge selvtillid – hyppigere miste selvtillid. Fokuserer vi på at se vores barn, som det er – dele oplevelser uden at vurdere dem – og elske det med alle de langsommeligheder, det også rummer, så opbygger barnet selvværd, uanset hvordan det præsterer eller ikke præsterer. Det føler sig elsket og vil derfor turde kaste sig over nye udfordringer uden frygt for fiasko.