● Anden hedder ”vov”Denne alder kan de fleste børn genkende billeder af de almindeligste dyr og koble lyde til billederne. Nogle børn vil sige ”vov-vov,” når de ser et billede af en hund,” og ”raprap,” når det er en and. Andre vil bare vælge en enkelt lyd, som så betyder ”dyr.” Alle dyr kan således få lyden ”vov vov” eller ”muh,” men genkendelsen er der!
● Barnet bider
Det er ikke ualmindeligt, at børn i etårsalderen bider både sine forældre og andre. Barnet mener intet ondt med det – i den alder har man slet ikke evnen til at sætte sig ind i andres oplevelser og følelser. Barnet bider både for at afprøve, hvad tænderne kan bruges til og for at få opmærksomhed. Og opmærksomhed får det jo.
Det er vigtigt, at I bestemt siger ”nej” og ”stop,” så barnet kan forstå, at det ikke er rart, og at I ikke vil have det. Der er dog ingen grund til at blive vred. Perioden, hvor barnet bider, er normalt ikke særlig lang. Der findes andre måder at få opmærksomhed på.
Nogle børn i denne alder kan finde på at bide af frustration, for eksempel over at de ikke kan få den skovl, de gerne vil have. Det er oftest andre børn, det så går ud over. Igen er det vigtigt at reagere på barnets opførsel, så det lærer, at det ikke er acceptabelt.
● Giv ikke bare efter
Jeres tumling med det voksende ego kan nu presse dig hårdt for at få sin vilje, for eksempel når I er på indkøb sammen, og barnet vil have en ting (is, legetøj og så videre), som du ikke synes, han/hun skal have nu.
Det kan blive noget af en scene, men giv ikke efter bare for at undgå vrøvl. Hvis det betyder noget for dig, så sig nej, og hold fast ved din egen holdning og beslutning. Det kan være rigtig hårdt at stå med et skrigende barn i supermarkedet sidst på dagen, men når du græmmes over, at alle folk glor på jer, så husk at mange af dem nok slet ikke tænker ”Sikke en umulig forælder,” men snarere ”Åh, godt det ikke er mig.” Nogle tænker måske endda: ”Hold nu fast!” De fleste har selv prøvet situationen eller vil komme til det.
● Gemmeleg
Personer og ting, der forsvinder og dukker op igen, er noget, børn elsker. Og det kan gøres om og om igen. Nu vil barnet også selv kunne finde ud af at gemme sig, men det vil dog ofte være det samme sted hver gang! Det er selvfølgelig meningen, at I skal sige: ”Hvor er … mon henne?” og blive tydeligt overraskede igen og igen. Barnet vil juble over gentagelserne.
