Sundhed

Må børn være på kur?

Nogle mener, at vi med vores store fokus på sundhed giver vores børn et forkvaklet forhold til mad og krop. Andre mener, at overvægt og laden-stå-til er værre. Hvad mener du?

Skrevet af Eline Holm

Der bliver råbt hurra, valgt instrumenter og delt tegninger ud, når børnehuset Børnely i Svendborg fejrer fødselsdage – præcis som i andre vuggestuer og børnehaver landet over. Men på ét afgørende punkt adskiller festen sig fra det, mange af os opfatter som indbegrebet af en børnefødselsdag: Kage, slik og saftevand er skiftet ud med frisk frugt, nødder og rosiner.

Ligesom resten af Svendborgs institutioner og skoler er Børnely nemlig underlagt kommunens mad- og måltidspolitik. Det betyder, at tomme kalorier, herunder sukker, er bandlyst, så længe børnene er i det offentliges hænder. Efter beslutningen blev truffet tilbage i 2012, fulgte en ophedet debat. I den ene lejr roste Fødevarestyrelsen den såkaldte nulsukkerpolitik for at være forbilledlig. I den anden beskrev sundhedsforskere og pædagoger den som hysterisk og formynderisk. For Hanne Ebbesen, leder af Børnely, var det en lettelse at vinke endegyldigt farvel til søde sager.

Faktaboks

Næsten hver Femte vejer for meget

Ifølge en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet er 16 procent af danske børn og unge mellem fire og 17 år overvægtige med et BMI over 25, hvoraf tre procent er svært overvægtige med et BMI over 30.

Der findes ingen tal på, hvor mange helt små børn, der lider af overvægt, men et ph.d.- projekt mellem Holbæk Sygehus og Holbæk Kommune er nu ved at undersøge overvægt i aldersgruppen to-syv år.

50 % af svært overvægtige børn og unge har begyndende eller reelt forhøjet blodtryk, 35 % har fedtlever, 28 % har forhøjede kolesterolværdier, og 18 % har forstadier til sukkersyge.

Kilder: DTU Fødevareinstituttet, Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver, og Jens-Christian Holm, overlæge.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et sundt forhold til mad og krop

– Før stod vi ofte i et dilemma. Forældrene har så mange følelser omkring det, deres børn putter i munden, og for nogle var det for meget, at der kom sukker på havregrynene om morgenen, mens andre syntes, det var okay at servere både sodavand, kage og slikposer til en fødselsdag. Så hvornår var nok nok? Det er
blevet meget nemmere at forvalte nu, hvor vi bare ikke får sukker. I stedet for maden handler de festlige lejligheder nu om samværet, siger Hanne Ebbesen.

LÆS OGSÅ: Børn og hukommelse: Hvad kan dit barn huske?

Svendborgs nultolerance over for sukker er på en måde et billede på den sundhedsbølge, der i de seneste år har rullet gennem befolkningen – og ikke mindst gennem børnefamilierne. Krop, mad og sundhed er kommet i fokus som aldrig før, og ingen løfter længere et øjenbryn, hvis din mand bruger halvdelen af weekenden på at træne til triatlon, mens du omlægger familiens kost til stenaldermad og serverer raw-kage til dit barns fødselsdag. Præcis som i Svendborg skiller tendensen vandene, for det er ikke let at navigere mellem fanatisme og sund fornuft.

Vi lever i en tid, hvor overvægt og livsstilssygdomme på den ene side betegnes som en af de største trusler mod kommende generationers sundhed, og for nylig kunne man læse en nyhedshistorie om, at børn helt ned til to år nu behandles for overvægt flere steder i landet. På den anden side har de sociale medier pustet nyt liv i dyrkelsen af den perfekte krop, så hvordan lærer vi vores børn at have det fint med, at de færreste af dem vil opnå de trænede, stærke og åleslanke lemmer, der hele tiden bliver hyldet på Instagram?

Mad må ikke handle om kontrol

Det er en balancekunst, vi ikke mestrer endnu. Det mener Karen Wistoft, som er professor madkundskab og ph.d. i sundhedspædagogik fra DPU og blandt andet forsker i børns smag. Hun oplever, at vægtskålen alt for ofte tipper over mod den side, hvor vores forhold til mad og krop bliver for styret og kontrolleret, og det sender vores børns kropssyn i den forkerte retning.

– Børn er ikke bare fluer på væggen i forhold til de spise- og træningsregimer, der foregår omkring dem. Når de oplever forældrene gå til forskellige diæter og træne intenst, risikerer vi, at de vokser op med en forestilling om, at kroppen er noget, der for enhver pris skal styres. Nogle børn kan godt håndtere det og stadig bevare glæden ved at spise og bevæge sig, men for andre bliver kontrollen over kroppen det redskab, de griber til, når livet bliver svært. Risikoen er, at det bliver et stort problem i teenageårene, siger Karen Wistoft, som i sin forskning ofte finder eksempler på, hvordan vores trang til at kontrollere ikke bare vores egne, men også vores børns spisevaner er kammet over.

Hun kender flere børnehaver, hvor forældrene har pålagt pædagogerne at forhindre, at børnene smager hinandens madpakker – for på den måde kan mor holde styr på, at lille Frida overholder familiens kodeks om kun at spise økologisk og sukkerfrit. Noget, som kan koste den naturlige nysgerrighed og mulighed for selv at vurdere, hvad der smager godt.

– Maden bliver forbundet med, at big mother is watching you, og barnet risikerer at miste evnen til at forholde sig kritisk til den mad, hun selv vælger. Samtidig kan der ske det, at hun går helt amok i de forbudte fødevarer, når hun kommer uden for ‘zonen’, hvor forældrene bestemmer, forklarer Karen Wistoft.

Sundhed er ikke længere én ting

Men hvor kommer den fra – denne trang til at herske og regere over vores egne og ikke mindst vores børns kroppe? Det har Anette Straadt et bud på. Hun er sundhedsplejerske, og da hun uddannede sig i starten af nullerne, var cirka én dag på hele studiet helliget kost. Dengang gav det sig selv, at man som forældre fodrede sit barn med det, som Sundhedsstyrelsen anbefalede.

Faktaboks

Hvad mor og far spiser

Børn med for mange kilo på sidebenene kan tilskrive 50-70 % af årsagen til arvelighed. Resten handler om valg i forhold til kost- og motionsvaner, hvor mors og fars levevis også overføres mellem generationerne.

Kilde: Jens-Christian Holm, overlæge og leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

Men i løbet af det næste årti opstod en række kostretninger, hvor mere eller mindre selvbestaltede eksperter – med bestsellerbogen Kernesund Familie fra 2007 som tydeligste eksempel – gjorde op med de herskende sundhedsdogmer. Mælk, hvede, gluten, bestemte fedttyper og ikke mindst sukker blev udråbt til at være det rene gift for vores børn og fik skylden for at kunne forårsage alverdens ulykker, fra astma, allergi og overvægt til autisme. Monopolet på sundhed blev så at sige brudt, og det var ikke længere givet, hvad der var godt og skidt. Det har efterladt os en smule rundtossede, oplever Anette Straadt, som i dag driver portalen æblebørn.dk og lever af at rådgive familier om at leve sundt.

– Det med at tro, at der er en eviggyldig sandhed om, hvad der er sundt og usundt, er en saga blot. Der kommer hele tiden ny viden og nye kostretninger, man kan vælge at følge. Selv opstarten på grød er til diskussion. Jeg oplever, at mange forældre er forvirrede over, hvilken vej de skal gå, men at de samtidig har et stort ønske om selv at beslutte, hvad sundhed er for dem, siger Anette Straadt.

Midt i forvirringen står sundhedsguruerne og slår på tromme for, at netop deres vej til sundhed samtidig er vejen til lykken. For ikke nok med at LCHF, palæo, juicekuren eller whatever har fået sine ophavsmænd og -kvinder til at se veltrimmede ud, de får samtidig æren for at kunne kurere diverse lidelser og være et quickfix til glæde og overskud i hverdagen. Og så er det fristende at hoppe med på vognen, oplever Charlotte Seeger, som er ernæringsspecialist med speciale i human ernæring og indehaver af babybite.dk.

– Når man har en problematik i sit familieliv og er ved at køre fuldstændig død i hverdagsræset, er det nærliggende at søge hen til noget, der virker som en overskuelig løsning. Rationalet bliver, at ‘denne her familie kom af med stress i ulvetimen og knas i parforholdet ved at spise sådan. Det vil jeg også!’. Det passer måske også for nogle, men problemet opstår, hvis man tror, det er almengyldigt. Man skal lige huske sig selv i det, opfordrer Charlotte Seeger.

Hun oplever en tendens, som præger hele Skandinavien i øjeblikket, hvor kroppen – både vores egen og vores børns – er blevet et visuelt visitkort, som vi bruger til at signalere, hvem vi er, og hvad vi står for. I vores iver efter at fremmane det perfekte billede kommer nogle af os måske til at bruge lige vel rigeligt krudt på at tælle kalorier og lægge kostplaner. Opsnapper vores børn, hvad vi har gang i – og det gør de, forsikrer Charlotte Seeger – er det ikke så smart.

– Det er simpelthen ikke meningen, at et barn på tre år skal vide, hvad kulhydrater er. Når det sker, handler mad ikke længere om hygge, samvær og glæde, men om hvad mad gør ved kroppen sundhedsmæssigt. Fokus kommer til at ligge det forkerte sted, mener hun.

Overvægt eller anoreksi?

Andre vil derimod indvende, at det er tvingende nødvendigt med fokus netop dér: På madens helt nøgterne, ernæringsmæssige egenskaber. Problemerne med overvægt og de dertilhørende livsstilssygdomme virker presserende med historien om de alt for tykke toårige in mente. Hvor mange tumlinge med faretruende høj fedtmasse, det reelt drejer sig om, findes der ikke tal på, men på Holbæk Sygehus, som er ledende inden for børn og overvægt, vurderer overlæge Jens-Christian Holm, at tendensen er stigende.

– Vi ser det mere, men vi ved ikke hvorfor. En del af forklaringen kan være, at vores samfund er blevet så civiliseret, at naturlig bevægelse er ved at forsvinde. Samtidig har vi nogle fysiologiske systemer, som forsvarer fedtmassen for enhver pris, siger han.

Faktaboks

Den rette behandling

Holbæk Sygehus har stor succes med en behandlingsmodel, hvor man betragter overvægt som en sygdom og laver en enkel, skræddersyet plan for kost og bevægelse til hele familien. Med kun fem timers behandling per barn per år medfører modellen, at 75 % af børnene taber sig, ligesom den reducerer forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fedtlever og forældrenes grad af overvægt. Desuden forbedres børnenes livskvalitet.

Kilde: Jens-Christian Holm, overlæge og leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

Ser man på danske børn og unge mellem fire og 17 år, er omkring 16 procent overvægtige. En andel, som ganske vist ikke har rykket sig nævneværdigt i de seneste år, men som uagtet er alt for højt. Det mener i hvert fald læge Vibeke Manniche, som har skrevet bogen Fedt nok – hjælp det overvægtige barn. I stedet for at vrænge på næsen ad de forældre, der gør sig til soldater i sundhedens tjeneste, mener hun, at de skulle have en medalje.

– Til dem, der formår at holde sig selv og deres børn slanke, synes jeg, at man må sige ‘godt arbejde’. For det er ikke anoreksi, der risikerer at tage livet af befolkningen i dag, men derimod overvægt, siger Vibeke Manniche.

Bekymringen for, hvilket kropssyn vi videregiver til vores børn, når vi tilbereder maden efter nøje forskrevne regler eller skæver kritisk til badevægten hver morgen, burde i hendes optik fylde langt mindre end udsigten til det, der kan ske, hvis vi lader stå til.

– Med det liv, vi lever i dag, er vi nødt til at piske sundheden ind. Da jeg var barn, og min mor cyklede til alt, var det ikke lige så nødvendigt med de her overvejelser, men i dag bliver børn fragtet rundt i bil, de leger ikke udendørs på samme måde, og tilgængeligheden af mad er eksploderet. Du kan stort set ikke gå nogle steder uden at få kylet tre chokoladeskildpadder i nakken til ingen penge, og det er den reelle trussel for sundheden, mener Vibeke Manniche, som er med så langt, at børn og unge i dag er underlagt nogle forskruede skønhedsidealer – men hun skyder i højere grad skylden på plastikoperationer, botox og andre kunstige indgreb, som bliver mere mainstream.

Sukkerforbud sikrer valgfrihed

Hvad der derimod er unaturligt, mener Vibeke Manniche, er når slik, sodavand og is bliver en daglig forkælelse, vi ikke længere tager stilling til. I Svendborg har man gjort netop det – taget stilling. Det er ikke blevet undersøgt, hvad afskeden med det søde liv i institutionerne har betydet for børnenes sundhed. Men det handler i virkeligheden også mere om at lade forældrene selv vælge, hvilket ben de vil stå på, forklarer Hanne Ebbesen, lederen fra Børnely.

– Forældrene må lægge deres børn i sukkerdrop, når de kommer hjem, hvis det er det, de vil. Ved ikke at give dem søde sager, når de er i vuggestue og børnehave, har vi faktisk givet familierne mulighed for selv at bestemme over den begrænsede mængde tomme kalorier, der er plads til i et lille barn. De kan med god samvittighed køre ned på havnen og spise en is en sommerdag, fordi de ved, at børnene ikke allerede har fået én i børnehaven, siger Hanne Ebbesen, som mener, at hendes kommune har fundet et godt bud på, hvordan man i fremtiden kan hjælpe forældre med at gøre det lidt lettere at få plads til det søde i et sundt liv. 

LÆS OGSÅ: Morkroppen skal værdsættes med kage

LÆS OGSÅ: 10 nyttige oplysninger om dit barns tissemand

LÆS OGSÅ: Leder: “Kan børn blive for tykke?”

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...