Knibeøvelser – styrk din bækkenbund

Knibeøvelser: Efter at du har været gravid og født, er det vigtigt at få trænet bækkenbunden op igen.

Skrevet af Trine Hedegaard, Vores Børn, Marts 2012

En stærk bækkenbund giver dig nemlig en fladere mave, bedre sex og mere energi.

Du kan typisk starte med knibeøvelser en lille uge efter fødslen (med mindre du er blevet syet bagtil). Du bør ikke begynde at lave maveøvelser, før du har god kontakt med din bækkenbund – så kan de gøre mere skade end gavn.

Sådan laver du knibeøvelser – trin for trin:

– FOKUSÉR:
Knibet starter altid bagfra ved endetarmsåbningen lige foran halebenet. Det er her, du skal have din opmærksomhed.

– SMÅ BEVÆGELSER:
Bækkenbundsmusklerne er kun cirka en centimeter tykke, så det er ikke et kraftigt knib, du skal lave, men en lille koncentreret bevægelse.

– HOLD PÅ PRUTTEN:
Knibet skal føles som et lille løft, ligesom når du holder på luft i maven.

– KNIIIIB:
Knib sammen rundt om endetarmsåbningen på en udånding, hvor du ånder ud helt ned i maven og trækker navlen ind mod rygsøjlen.

– SLAP AF:
Giv efter, og slap af på indåndingen. Det sikrer, at du får godt fat i bækkenbunden og trukket den op frem for at skubbe den væk.

LÆS OGSÅ: Yoga – seks nemme yogaøvelser til mor

FACEBOOK: Bliv ven med Vores Børn

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til forum
loading...