Sundhed

Giv dit barn et sundt forhold til mad og krop

Børn skal helst have et sundt forhold til mad og motion, uden at de får et forskruet forhold til deres krop. Hjælp dine børn ud fra få gode råd.

Skrevet af Eline Holm

Når I spiser…

… Fjern kontrol og tvang fra måltidet med en simpel huskeregel: Du bestemmer, hvad der serveres, og hvor og hvornår der skal spises. Dit barn bestemmer, om hun spiser, og hvor meget hun spiser.

… Prioriter måltiderne, og tag dit barn med ud at snitte grøntsager og røre i sovsen så ofte som muligt.

… Sammensæt måltiderne, så udvalget tager hensyn til både store og små smagsløg. Er menuen ikke så børnevenlig, så supplér med et sikkert børnevalg som pastaskruer.

LÆS OGSÅ: Morkroppen skal værdsættes med kage

… Tving ikke dit barn til at smage på noget, hun ikke har lyst til. Og stol på, at hun nok en dag skal kaste sig over fennikel og spidskål, når hun ser mor og far tage for sig.

… Lad dit barn øse op på sin egen tallerken.

… Er det vigtigt for dig, at familiens kost er sukkerfri, antiinflammatorisk, LCHF eller følger andre ernæringstrends, så fortæl dit barn, at I spiser sådan, fordi I får det godt af det og kan lide maden sådan – men fordøm ikke andre måder at spise på.

Når I taler om mad, sundhed og krop…

… Når dit barn er til stede, så drop de tekniske termer om kalorier,kulhydrater og proteiner samt hvilken påvirkning, de har på kroppen.

… Læg låg på skræmmekampagner, når du taler om mad. Vil dit barn for eksempel vide, hvorfor hun ikke må få fredagsslik og dessert hver dag, så fortæl hende helt simpelt, at ’tungen kan rigtig godt lide sukker, men maven kan ikke så godt lide det’.

LÆS OGSÅ: 9 gode råd til børn i køkkenet

… Brug ikke kvoter til at beskrive, hvorfor dit barn ikke må få en bestemt fødevare a la ’vi skal til fødselsdag i morgen, så i dag skal vi spare på sukkeret’. Hold det simpelt, og forklar blot, at is skal I have en anden dag.

… Tal ikke kritisk om din egen eller andres krop og udseende foran dit barn.

… Husk at tale om, at sundhed er mange ting. Det er også sundt at kramme, grine, lege, være sammen med søde mennesker og nyde en dejlig kage til sin fødselsdag. Det er derimod ikke sundt at være bange for at tage på, hver gang man har spist en flødebolle.

Når I dyrker motion…

… Lad bilen stå, tag cyklen eller gå til børnehave, når det er muligt. Det er lidt mere besværligt, men den daglige, lette motion er altafgørende for både din og dit barns sundhed, og vanen skal ind med modermælken.

… Lav aktive ting sammen i familien. Tag cyklerne til stranden, løb orienteringsløb, gå i svømmehallen, stå på rulleskøjter ude på vejen – og lær på den måde dit barn, at det er sjovt at være aktive sammen.

… Hjælp dit barn med at finde en ’livssport’. Hvad enten det er tennis, fodbold, håndbold eller dans, der hitter, så støt hende i at finde frem til noget, der er sjovt – og at holde fast, selvom interessen måske daler lidt indimellem.

… Du kan godt træne til maraton eller ironman, men vis dit barn, at du gør det af lyst – ikke som en sur pligt.

Kilder: Charlotte Seeger, ernæringsspecialist og indehaver af babybite.dk, Annette Straadt, sundhedsplejerske og indehaver af æblebørn.dk, Vibeke Manniche, børnelæge, og Karen Wistoft, ph.d. i sundhedspædagogik.

LÆS OGSÅ: Sundhed: Undgå at baby får svamp

LÆS OGSÅ: Sundhed: Du slapper heeeeeeelt af …

LÆS OGSÅ: Børn og hukommelse: Hvad kan dit barn huske?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...