Vores Børn, gravid, baby, tigerspring, uge for uge

Sød uden sukkerchok
Udskriv
Del
Skrevet af Mette Mølbak, Vores Børn og Junior, Efterår 2009   


Sukker. Det er svært at finde noget, der er mere udskældt. Men hvad sker der egentlig med dit barns krop, når det spiser sukker? Kan sukker også være godt? Og hvordan finder du alternativer til de søde sager? Vi guider dig til et sundere forhold til sukker.



altDit barn er tæt på det sødeste i hele verden. Også rent statistisk set. Vores børn har nemlig europæisk rekord, når det gælder om at guffe slik i sig, og derfor er du ikke alene, hvis du oplever et evigt dilemma, når der er fredagshygge, fødselsdage, fester og ferier. Eller når solen skinner, og I har lyst til is. For hvor meget sukker må dit barn få, og hvor går balancen mellem tilpas og for meget?

Gitte Laub Hansen er ernæringsekspert og har i mange år beskæftiget sig med børns kost. Selv om sukkerforskrækkelsen har fået mange forældre til at sætte forbruget ned, så er problemet stadig, at over halvdelen af alle børn får alt for meget sukker.

“Sukker gør kvaliteten af kosten ringere, fordi det ikke indeholder nogle næringsstoffer, men optager plads fra anden mad,” forklarer Gitte Laub Hansen.

“Det er et særligt stort problem, hvis dit barn i forvejen er småtspisende. Så er der slet ikke plads til den sunde mad, og dit barn kan komme til at mangle vitaminer.”

Slik, sodavand og kage bliver af samme grund kaldt tomme kalorier, fordi dit barn hverken får vitaminer eller næringsstoffer gennem de søde sager. Ud over at det er dårlig ernæring, kan lækkerierne også sætte sig som for mange kilo på dit barns krop.

Sukker er energi

Men inden sukker bliver udråbt som det onde selv, er det vigtigt at slå fast, at sukker er en brændstofkilde som alt muligt andet, dit barn får indenbords. Når Sofie napper en rød vingummi fra slikskålen og putter den i munden, bliver den omdannet til energi i kroppen, forklarer Gitte Laub Hansen:

“Allerede når en vingummi kommer ind i munden, begynder nedbrydningen. Herefter ryger den ned i mavesækken og bliver nedbrudt i mindre bestanddele, som bliver optaget af tarmen.


Derefter går sukkeret videre til leveren, og via blodet bliver det fordelt i hele kroppen. Blodsukkeret stiger, og hormonet insulin udskilles.”

Insulin hjælper sukkeret fra blodet ind i kroppens celler. Jo højere mængden af sukker i barnets blod er, jo mere insulin frigiver kroppen. I cellerne bliver sukkeret forbrændt eller oplagret til senere brug.

“Desværre kan cellerne kun oplagre begrænsede mængder sukker, og er der overskud af energi, vil resten omdannes til fedt i fedtcellerne,” fortsætter hun.



Læs også:

Kommentar
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

 

Toolmaster.dk