Shane Brox

Shane Brox: “Styrk dit barns kreativitet tidligt”

Børn, der får lov til at lege og være kreative, får et rigere liv som voksne, mener Shane Brox. Så lær dem nu, hvordan man bruger en limpistol!

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn, januar 2014.

 

Faktaboks

Shane Brox, 45 år, er født i British Columbia og vokset op i Norge og Danmark.

Uddannet designer og er især kendt fra børne-tv-programmet Shanes verden. Har skrevet en række børnebøger og iscenesat en børneballet på Det Kongelige Teater.

Aktuel med radioprogrammet Shanes Symfoni på P2, hvor han med sjove, finurlige historier formidler klassisk musik til børn.

Hvad får nutidens børn med sig, som vi, deres forældre, ikke fik?
Inden jeg bevæger mig ind i den sprængfarlige mose, som disse spørgsmål huserer i, vil jeg lige sige, at jeg ikke selv har børn, så jeg kan kun tale ud fra de observationer, jeg gør i mine omgivelser og ud fra min fornemmelse af, hvordan det var og er at være et barn.

Som følge af globaliseringen får børn et større verdensbillede og bliver eksponeret for flere kulturer og subkulturer. Det fører blandt andet til en generation, der generelt har en bredere accept og forståelse af sig selv og dermed også et større selvværd.

LÆS OGSÅ: Kreativitet: Krea-børn bliver (måske) innovative voksne

De opmuntres langt mere af deres forældre, så de i højere grad har evnen til at mærke efter, hvad de kan lide og ikke lide, og de er ikke bange for at sige deres mening. I modsætning til i min generation, hvor vi i de fleste tilfælde ikke blev spurgt, hvad vi havde lyst til, men bare gjorde, som vores forældre sagde.

Hvad er forældre i dag rigtig dygtige til?
Til at give børnene plads. De respekterer børnene på en anden måde end tidligere generationer, de lytter mere til dem, og der er langt større bevidsthed om værdien af de forskellige faser i barndommen, og hvor meget disse er med til at forme os senere i livet. Børns sjæleliv er enormt følsomt og sårbart, og der er en større forståelse for, at situationer, der måske ikke virker betydningsfulde i det øjeblik, de sker, kan få en voldsom indflydelse på barnet senere i livet.

Hvad kunne vi forældre blive bedre til?
At sætte grænser og regler for børnene. Det er misforstået at tro, at regler og grænser er negative, for så bliver det svært at sige nej, og det går ud over barnets opdragelse.

Jeg oplever, at mange børn i dag uhæmmet får lov til at bryde ind, for eksempel når mor eller far taler i telefon. Det er irriterende at være den anden part, der skal gentage ordene, fordi forælderen også har en kommunikation kørende med et barn ved siden af. Samtidig lærer barnet ikke at vente på tur, men bliver vant til blot at kunne bryde ind.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn kreativt

Det burde være nemmere at sætte en grænse og lære barnet ikke at afbryde. Jeg tror, at min generation af forældre netop har svært ved dette, fordi det sætter nogle negative følelser i gang hos os fra dengang, vi selv var børn. Men en balance mellem min generations forældres ‘NEJ’ og ‘TI STILLE’ og dagens ‘vent lige, Bulder siger noget’ ville være klædeligt og god  for barnet.

Hvordan er et typisk dansk barn anno 2014?
Børn får lov til at udfolde sig i langt større grad end tidligere. Hvor børn for et par generationer tilbage kun skulle ses og ikke høres, får dagens børn lov til at fylde i familien. Forældre tilsidesætter meget af deres egen voksentid til fordel for børnene og stimulerer dem meget. Bagsiden er, at de ikke lærer værdien af kedsomhed. Børn i dag bliver underholdt for meget – de keder sig på en forkælet måde, hvor de har lært at forvente, at de voksne skal løse deres problemer.

Jeg er jævnligt vært for diverse klippeklistre workshops for børn og voksne, og jeg bliver altid glædeligt forundret over den kreativitet og hittepåsomhed, som florerer blandt familier i Danmark. Men forleden deltog jeg i en workshop, hvor et par af børnene ikke anede, hvad de skulle stille op, selv om der både var limpistoler, dippedutter og alle mulige sjove ting og sager.

Det resulterede i, at jeg havde de pågældende børn i hælene – de krævede fuld opmærksomhed og ville vide, hvad de skulle lave, og hvordan man gjorde. De forventede, at jeg skulle løse deres ‘problem’, selv om andre ventede på tur. De var i påfaldende grad ikke bange for at tage den plads, der skulle til for at opnå deres mål.

Hvad kunne børn godt bruge mere af?
Krav, kedsomhed og kærlighed. Vi kan godt kræve noget af børn, de har godt af at blive udfordret igennem for eksempel pligter. Alt for mange forældre i dag holder ikke fast ved en ‘ordre’, men giver efter, så snart barnet begynder at gøre modstand.

Dernæst har børn godt af at lære at kede sig og ikke blive føjet i et og alt. Det er så altoverskyggende kedeligt at kede sig, og børn (og voksne for den sags skyld) er så sindrigt indrettet, at når det bliver for grelt, begynder vi at gøre oprør – mod konventionen, den kedelige kedsomhed og det banale. Vi begynder at tænke ud af boksen, og så opstår der både nye ideer, skævheder og magiske ting og sager.

LÆS OGSÅ: Guide til kreativ leg

Sidst, men vigtigst kunne børn i dag godt bruge mere kærlighed og nærvær – uden mobil i hånden og travle arbejdstanker i hovedet. Børn kan aldrig få nok af at mærke, at de betyder noget for deres voksne.

Hvad er den største udfordring for børnefamilier i dag?
Vi har alle for travlt. Vi skal nå det hele: et perfekt familieliv, topkarriere, børnenes mange aktiviteter, travlt socialt liv og 10.000 andre ting. Som voksne ender vi med ikke at have overskud til at tage konflikten og dermed spise børnene af med at føje dem.

Men det er vi voksnes behov at projicere ‘det perfekte liv’ udadtil; det er den største drivkraft i vores travlhed. Derfor er det også os, der må erkende, at vi på godt og ondt har et ansvar for de grundlæggende beslutninger, der på lang sigt får betydning for barnet.

Hvor ville du sætte ind med en pose millioner, hvis du var statsminister (på familieområdet, forstås)?
Jeg ville uden tvivl kæmpe for kreativiteten i skolen. Vi taler så meget om, at vi skal være design-land og leve af innovation, men vores samfund er ikke gearet til seriøst at støtte op om de kreative fag, og vi arbejder slet ikke disciplineret nok til virkelig at udvikle og styrke vores børns kreativitet fra en tidlig alder.

Hvordan kan vi så forvente, at de vokser op og bliver de enere, mange taler om? Det er en ekstremt vigtig sag at kæmpe for, for jeg tror på, at der i den rige, legende verden, vi har som børn, også ligger en nøgle til, hvordan vi kommer til at fungere som voksne.

LÆS OGSÅ: Krea: 4 nemme halskæder

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...