• Vådt eller tørt?
    Klik her for at se galleriet

    Vådt eller tørt?

    Den der med at klippe dit barn i badet holder ikke. Håret må nemlig ikke være for vådt, og især med pandehåret er det vigtigt, at håret er helt tørt. Ellers risikerer du at klippe alt for meget af, da håret kryber op, når det tørrer igen. Resten af håret må dog gerne være lidt fugtigt, når du klipper. Du får bedre fat i håret, og det ses ikke så tydeligt, som ved pandehåret, hvis nogle af længderne er blevet lidt korte.
    Luk
  • Nakken:
    Klik her for at se galleriet

    Nakken:

    Red håret ned, og klip lidt af i bunden i en så lige kant som muligt. Herefter holder du igen små totter ad gangen vinkelret ud fra hovedet. Til sidst kan du holde håret horisontalt ud fra hovedet, så fingrene er vandrette og tjekke, om der er totter, der stadig er for lange.
    Luk
  • Pandehåret:
    Klik her for at se galleriet

    Pandehåret:

    Start altid foran med små børn, hvis de nu pludselig ikke gider mere. Begynd derfor med pandehåret. Det vigtigste er, at du ikke tager for meget af til at starte med. Red pandehåret ned i panden med en kam, tag håret mellem fingrene, og tag en halv til en hel centimeter ad gangen. Klip lige over.
    Luk
  • Siderne:
    Klik her for at se galleriet

    Siderne:

    Efter pandehåret tager du siderne. Her er det vigtigt, at du tager små totter ad gangen og får en fornemmelse af, hvor meget du klipper af og kan rette til ud fra det. Red håret ned over ørerne, så du kan se, hvor meget for langt det er. Hold små inddelinger af håret vinkelret ud fra hovedet så dine fingre peger op (som vist under punkt 3), og klip.
    Luk
  • Inden du går i gang:
    Klik her for at se galleriet

    Inden du går i gang:

    Skaf en ordentlig saks. En køkkensaks er for stor og uhandy og klipper håret skævt over på grund af de store flader på saksen. En neglesaks eller sysaks er nemmere at styre og klipper mere skarpt og lige. En stofble om halsen på baby er en fin ‘frisørkappe’, så du undgår for mange hår på tøjet.
    Luk

Klip selv dit barn – trin for trin

Næselangt pandehår og løbske lokker? Før eller siden er det tid til at få styr på babys manke, og selv om det kan være lidt af en udfordring at få det lille hoved til at sidde stille, kan du sagtens selv klippe din baby.

Ida Bjørg Meldgaard, Vores Børn, maj 2010
21. juni 2010

GUIDE: SÅDAN KLIPPER DU DIT BARN – SE BOKSEN TIL HØJRE >>

Babys sparsomme hår vokser før eller siden til sjove lokker, der har deres eget liv, og på et tidspunkt synes du måske, det er tid til at studse totterne. De første gange handler det ikke så meget om etager og facon, men mere om at korte og rette til, så dit barn kan se ud af øjnene, uden at du går i panik og planter en gryde på hovedet af den lille!

Sofus på halvandet år har efterhånden fået meget tykt og langt hår, og da spænder og hårdutter ikke går an på en lille dreng, er det blevet tid til at gå i krig med kam og saks.

LÆS OGSÅ: Højdemåler – beregn hvor høj dit barn bliver

Vores Børn fik en frisør til at tynde ud i Sofus’ lokker – og det kom der en masse gode erfaringer, tips, tricks og afledningsmanøvrer ud af.

Fint hår er let at klippe

Der er stor forskel på, hvilken type hår, dit barn er blevet velsignet med, og det kan have betydning for, hvor svært det er for dig at lege frisør. Har baby søde krøller, kan du bedre skjule dine fejl.

Meget fint og sparsomt hår er som regel også nemt at hjemmeklippe, her skal du bare have de lange totter hist og her klippet af.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn bedre at kende – se barnets horoskop

Tykt og fint hår, som Sofus’, kan være lidt sværere. Der er mange ‘lag’ hår, og du ser nemmere de forkerte afklip. Hvis du ender med at synes, at babys lokker er for stor en mundfuld, er det nok en god idé at afslutte seancen hos frisøren.

Start med pandehåret

Pandehår kan du dog klippe på de fleste, og det er også ofte det, der trænger mest. Det er samme udgangspunkt, uanset hvilken type hår, baby har:

Pandehår og sider først og så nakken, hvis tålmodigheden rækker. Og husk, hellere lidt for langt hår om ørerne, hvis baby sidder meget uroligt.

LÆS OGSÅ: Test – hvilken type mor er du?

En frisør er trænet i at beskytte store og små ører, men det kan være svært derhjemme, og saksen skal helst være skarp!

Afledning og bestikkelse

Det er ikke altid, at baby eller tumling er med på legen, så du i ro og mag kan klippe løs. Ofte må du ud i diverse afledningsmanøvrer for at få hvirvelvinden til at sidde stille.

Sofus ville ikke klippes! Bøger, yndlingslegetøj og selv storesøsters ‘forbudte’ legeting blev resolut afvist.

LÆS OGSÅ: Syng med dit barn

Pingo på dvd virkede kortvarigt, men først da han fik en brikjuice med sugerør i hånden, sad han stille og fordybet, mens lokkerne faldt om ørerne på ham. Efter et par mislykkede forsøg, tårer, sut og juice, endte han med at se helt velfriseret ud.

Klip henover weekenden

Har du et meget utålmodigt og usamarbejdsvilligt barn, kan det være en idé at starte med kam og saks fredag efter vuggestue, skynde dig at tage lidt af pandehåret, og ellers tage det lidt i etaper hen over weekenden. Så bliver du ikke for ivrig og klipper for meget af med det samme, og du kan rette lidt til, før dit barn skal ud blandt folk.

Du kan også lege frisør hjemme og sætte baby i højstolen foran et spejl udstyret med en ekstra kam og lade vildbassen ‘deltage’ lidt.

Og som sagt: Går det helt bogstaveligt talt skævt, er det bare at tage til frisøren i stedet. Måske sidder dit barn mere stille i fremmede og spændende omgivelser.

LÆS OGSÅ: Babys første år – følg babys udvikling

LÆS OGSÅ: Barnets andet år – følg barnets udvikling

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Drenge og piger er forskellige, men du kan hjælpe dem til ikke at gøre noget stort ud af det.

Derfor er der forskel på piger og drenge

Hvad gør en dreng til en dreng og en pige til en pige – fra at de alle ‘bare’ var nyfødte babyer? Rigtig meget, faktisk. Læs med her, og forstå den lille hjerneforskel, der blev grundlagt allerede, mens junior lå og boblede i din mave.

Skrevet af Malene Lundahl
29. maj 2015

 

Faktaboks

Allerede fra 26. graviditetsuge er det muligt at se forskel på en drengehjerne og en pigehjerne – nogle forskelle endda med det blotte øje, hvis det var muligt at kigge ind i hovedet på fosteret.

Hos drenge er det venstre halvdel, som varetager analytisk tænkning, den største.

Hos piger er den højre del af hjerne-barken veludviklet – centret for kreativitet og intuitiv tænkning.

Drenges hjerner har mere hvid substans, som er de nervebaner, der hurtigt sender meddelelser rundt i kroppen. Pigerne har mere grå substans – nerveceller, hvor derforegår koncentreret tænkning.

Kilde: Lille mirakel af Desmond Morris

Når du ligger med et lille nyfødt, rynket menneskebarn på dit bryst og overvældes af livets mirakel, betyder det ikke så meget, om den lille er en dreng eller pige. Ja, nogle glemmer endda overhovedet at spørge til det, før de har sundet sig oven på fødslen.

Og det er ikke så mærkeligt, for alle børn fødes med samme behov: Mad, varme, tryghed, omsorg. Kønnet er i første omgang sekundært. Og dog. For drenges og pigers hjerner er nemlig udviklet forskelligt, og allerede på fosterstadiet er der fokus på forskellige kompetencer.

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

– Vores hjerner udvikler sig, som om vi stadig var stenaldermennesker, forklarer cand.mag. og hjerneforsker Ann Knudsen.

– Dengang spillede kønnet en vigtig rolle for menneskets funktioner i den sociale gruppe, siger hun og forklarer, at mænd er genetisk kodet til at skulle ud over stepperne, jage vildt og beskytte mod vilde dyr og farlige fremmede.

LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?

Mens kvindens rolle var at føde og opfostre børn, passe lejrpladsen og samle føde.

Piger vælger dukken

– Alle mennesker begynder som hunkønsvæsener, når de undfanges. Men fra ottende graviditetsuge begynder drengefostres testikler at producere kønshormonet testosteron, og herfra er der afgørende forskel på de to køn,” fortæller Ann Knudsen.

Testosteron har en væsentlig påvirkning på drengebørn. Kønshormonet så at sige ‘driver’ de små drenge ud i verden, som de møder med stor appetit på nye oplevelser og udfordringer. 

Seks måneder gamle drenge mister hurtigere interessen for at ‘snakke’ med mor og far og begynder at kigge væk og rundt på omgivelserne. De er mere utålmodige, og på skødet forsøger de ofte at vende sig mod for eksempel farvede genstande, lys eller lyde.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?

Små pigers hjerner er anderledes skruet sammen. Piger er hurtigere til at danne forbindelse mellem nerver i pandelappen og det limbiske system, hvilket gør dem mere optagede af menneskelige relationer. 

For eksempel er små piger på et halvt år mere opmærksomme på ansigter, end jævnaldrende drenge er. Får en babypige valget mellem en dukke og en bil, vælger hun typisk dukken, fordi den har et ansigt.

Rumlig eller følelsesmæssig?

I takt med at barnet bliver ældre, tydeliggøres kønsforskellene. Drenge er generelt mere udadreagerende, og deres lege bliver hurtigt vildere end pigernes. Drenge ‘fylder’ mere, blandt andet fordi deres rumlige intelligens – evnen til at bedømme afstande og finde vej – er mere udviklet. 

Piger, derimod, udvikler såkaldt følelsesmæssig intelligens – evnen til at forstå, hvad andre føler – langt før drenge, hvilket afspejles i små tøsers udvikling og leg. De har fokus på relationer og menneskelig interaktion og leger helst i nærheden af en voksen. Legene driver dem ikke ‘ud i verden’, men starter og slutter typisk samme sted.

– Pigers lege er ofte organiseringslege, sociale lege og senere, når sproget er etableret, små rollespil, hvor hver deltager får en funktion at udfylde, forklarer Ann Knudsen.

LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve

– Det duer ikke at overskride grænserne for sin rolle – piger er nemlig hurtige til at forstå regler og følge dem. Drengene må som regel gerne være med i pigernes lege, hvis de kan tilpasse sig rammerne. Men fordi drengenes hjerner ikke er tunet ind på samme frekvens, må de ofte give fortabt i forhold til de sociale regler i legen, forklarer hun.

Pigehjernen får også hurtigere styr på de centre, som styrer de sproglige kompetencer. De bruger de mange nye ord til at regulere lege og udvikle relationer. Drengenes sprog er i højere grad funktionssprog; de sætter lyde på deres lege – dragehvæs, sværdhug og racerbilens skrigende hjul rundt om hjørnet.

Styrk kønnets svage sider

Ann Knudsen mener, at vi på langt sigt kan hjælpe både drenge og piger, hvis vi styrker de kønsmæssigt ‘modsatte’ sider hos dem, for hjerner udvikler sig, som de påvirkes.

– Vi skal hjælpe pigerne væk fra perlepladerne og ud, hvor de kan udfordre sig selv og opbygge selvværd og tro på egne evner – noget, mange piger mangler. Det behøver ikke være at kravle til tops i det højeste træ. Små ting er ofte nok til at virke grænseoverskridende, for eksempel kan en solotur ned ad den store rutsjebane være en kæmpe sejr, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: 30 populære drengenavne, der er gået fuldstændig af mode

– Omvendt skal vi forlange mere indlevelsesevne af drengene. Det kan vi for eksempel gøre ved at vise dem billeder af mennesker i forskellige situationer og tale om, hvordan de tror, personerne har det. At drengenes sociale kompetencer styrkes, vil for eksempel gøre deres børnehavetid og skolestart meget nemmere. De vil slippe for en masse skældud og konflikter, hvis de bliver bedre til at fokusere.

3 råd: Styrk babyhjernen

– En nyfødt hjerne er langt fra færdigdannet. Desto mere relevant input, desto flere kemiske forbindelse skabes der i hjernen. Frem til halvandet år kommer der flere hjerneceller, og derefter begynder hjernen at ‘prune’ – sortere, kategorisere og ordne. Nerveceller, som ikke længere bruges, kasseres.

– Et lille barns hjerne prioriterer overlevelsesfunktioner som ånde-dræt, medfødte reflekser, vågenhed og beredskab, og i denne periode lærer baby via sansning og ved at bevæge sig. Gentagelser er vigtige, men gerne med små variationer og overraskelser, for hjernen går på stand by, hvis læringen bliver ensformig. For en baby på fire-seks måneder kan blot en ny lyd i sanglegen eller det at blive kildet på maven aktivere hjernen igen.

LÆS OGSÅ: Drenge skal da lege med dukker

– Når du stimulerer babys hjerne, opstår der forbindelsestråde mellem nervecellerne. Du kan stimulere din baby via sang, læsning, motoriske lege eller kreativ udfoldelse som at tegne og male. Sansning helt op til treårsalderen er utrolig vigtigt, og især lugte- og smagssansen udvikler nye forbindelser i hjernen. Herefter er sansehierarkiet: følesansen,hørelsen og først nederst synssansen.

Find drengen i din pige – og omvendt!

– Piger skal styrkes i at være seje og bruge deres krop. Lad din pige eksperimentere med en balje vand og sand – og blive snavset til i mudderet.
– Smid sko og strømper, og hop rundt i vandpytterne, eller tag en hurtig tur i sneen i bare tæer.
– Hjælp med at komme i gang med at klatre i træer eller gå balancegang på sandkassens kant.
– Husk, at fin kjole og laksko ikke er den bedste påklædning til en tur i klatrestativet. Giv din pige tøj på, så hun kan udfolde sig.
– Få kropskontakt ind i legen, uden at den bliver voldsom eller ender i slåskamp. Sæt dig med babys ryg mod din mave, og leg berøringslege eller sang- og fagtelege.
– Lad en flok drenge lægge sig på gulvet og på skift ‘rulle’ hen over rækken af børn.
– Lav ‘orienteringsløb’. For at komme videre til næste post, skal barnet for eksempel klippe en figur, trække perler på en snor eller tegne et hus. Når drengen kan se et formål med den ‘pigede’ opgave (at komme videre til næste post), vil han ofte deltage med entusiasme.

LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger

LÆS OGSÅ: Blog: Drenge er ikke et andenrangskøn

LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din dreng

Artiklen er oprindeligt publiceret i juli 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

sorteper

Sådan bliver dit barn en vinder

Hvad har du en snydepels? En dårlig taber? En forsigtigpeter eller en hidsigprop? Få idrætspsykologens bud på vejen til en sand vinder.

Skrevet af Karen Greve
26. maj 2015

Dit barn er ikke født som vinder eller taber. Der findes ikke noget konkurrencegen i hverken højre eller venstre side af hjernen, som prædestinerer os mod sejren eller nederlaget fra fødslen. Når det er sagt, så oplever vi jo børn, der er mere opsatte på at vinde end andre.

Der er børn, som elsker konkurrencer, og børn der helst vil trække sig tilbage, lige så snart de risikerer at blive placeret i en rangfølge.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at strutte af selvtillid

Ifølge idrætspsykolog Margit Whitta, så handler børnenes forskellige instinkter for konkurrencer blandt andet om deres placering, status og iagttagelser i familien.

– Søskende, der er meget tæt på hinanden i alder, vil typisk udvikle stærkt instinkt for konkurrence, fordi de kæmper om pladsen i familien. Og det er klart, at hvis mor og far er meget ambitiøse, så efterligner børnene det mønster, siger Margit Whitta.

Nedtone konkurrencelysten?

Hvis du gerne vil nedtone konkurrencelysten lidt blandt meget angrebslystne børn, så gælder det, ifølge Margit Whitta, om at tone rent flag i familiens hierarki. Alle er ikke lige:

– Du får den mest harmoniske familiestruktur, hvis det er klart, hvem der er den store, og hvem den lille. Du skal give dit ældste barn nogle privilegier som for eksempel at være længere oppe eller cykle alene til skole, mens den lille har nogle andre fordele af sin position. For hvis små søskende fornemmer, at de kan konkurrere med storebror på alle områder, så vil de udfordre hele tiden, og den store vil omvendt forsøge at kanøfle, siger Margit Whitta.

Det er nødvendigt at skabe lidt ro, hvis både børn og forældre føler sig stressede, og dagligdagen er blevet en uendelig række af konkurrencer fra morgen til aften. I stedet kan I flytte fokus til den gode konkurrencestil, hvor det er sjovt og udviklende at deltage, og hvor dit barn bliver stærkere som person.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

Begynd med at slukke for din indre fejlfinder. Det er første skridt på vejen til et barn, der tør konkurrencer og kan håndtere både en sejr og et nederlag.

– Tidligere sad professionelle fodboldspillere altid i omklædningsrummet efter en kamp og så deres fejl på video. Igen og igen. Det var jo, fordi man troede, at de så lærte at undgå fejlene. I dag ved vi, at der sker det præcis modsatte. Hjernen lagrer fejlen, og vi gentager det skæve straffespark i næste kamp. Vi lærer meget bedre af vores succeser end af vores fiaskoer, siger Margit Whitta.

Samme positive psykologi kan du bruge i forhold til dit barn.

– Ros dit barn for hans præstation i stedet for at have fokus på det, han ikke nåede. Hvis hele værelset flyder, så ros ham for at have orden i en skuffe i hjørnet, siger Margit Whitta.

Motivationen bør ikke være at vinde. Det handler om at bevare en god stemning, så dit barn er motiveret for at rydde op i morgen igen, eller for at score mål i fodbold eller svømme 100 meter længere i næste uge. Hvis du har et barn, der let giver op, hvis han ikke er sikker på sejr, så har konkurrenceelementet fået for stor magt.

LÆS OGSÅ: Bliv klog på dit enestående enebarn

– Hvis dit barn trækker sig ud af konkurrencer, så er det blevet for vigtigt at vinde og for skamfuldt at tabe. Alt skal ikke være en konkurrence. Dit barn skal have en følelse af at være okay uanset resultatet, så tænk på, hvordan du spørger til hans oplevelse. Spørger du, om han vandt, eller om det var sjovt?, siger Margit Whitta.

Det kan være en god idé at give dit barn færre eller andre udfordringer en lille tid.

– Hvis en svømmer er ved at give op, fordi han skal nå en bestemt tid, så hjælper det at flytte fokus fra tid. Det gælder om at få nogle sejre at komme videre på. Hvis dit barn ikke kan overskue at dække middagsbordet, så begynd med at give ham ansvar for tallerkenerne, forklarer Margit Whitta. Tal med dit barn om hans succes, og ros ham på flere platforme. Det er også en sejr at være en god kammerat eller tage til træning en dag, hvor det regner.

Du er slået hjem

Apropos den gode stemning. Det er et klassisk dilemma, om vi må lade ungerne vinde. Må far lade sønnike score det afgørende mål i haven, og må mor undlade at slå ham hjem i Ludo? Svaret er ja, hvis det ikke sker for tit. Du må godt tabe med vilje, hvis du ikke orker de helt store følelsesudbrud. Bare du også husker, at dit barn har brug for at øve sig i at tabe.

– Det er okay en gang imellem, men hvis du lader barnet vinde for tit, så frarøver du ham en mulighed for at tabe med en kærlig voksen ved siden af, der kan hjælpe med at håndtere skuffelsen. Du gør ham faktisk en bjørnetjeneste. Han vil på den måde ikke blive rustet til at klare nederlag i børnehaven eller skolegården,? siger Margit Whitta.

Det er en vanskelig øvelse at styre sine skuffede følelser efter nederlag. I virkeligheden er der heller ikke noget galt med at være vred, når bare det ikke går ud over andre.

– Man skal ikke pille ud af børn, at de ikke vil tabe. Alt det med tab og vind med samme sind er altså noget vrøvl. Selvfølgelig har du lov til at være skuffet og vred, når du taber. Det ER jo sjovest at vinde. Det vigtige er, at barnet får kontrol over vreden og oplever, at de selv kan tænde og slukke for følelsesknappen,? mener Margit Whitta.

Plads til vrede og sejrsrus

En effektiv måde at skabe kontrol over vredesudbrud kan være at sætte tid på. Margit Whitta anbefaler, at du anerkender dit barns følelse og bagefter giver ham en time out til vrede. Du kan for eksempel sige, at du godt forstår, at han er gal, og nu kan han råbe og stampe i jorden i to minutter, og derefter vil du ikke se på det mere. På den måde får han afreageret og lærer at stoppe selv.

Når bolden så sidder i målhjørnet, eller cyklen triller uden støttehjul, så husk at fejre sejren sammen med dit barn. Der skal være plads til forløsningen.

– Børn må gerne være glade, når de vinder, spurte rundt på banen og juble højt. Vi skal ikke lægge en dæmper på dem. Der er rigeligt med jantelov i forvejen. Hvis dem, der taber, bliver kede af det, så er det altså deres problem, siger Margit Whitta.

Pral er også i orden. En sejr skal fortælles mange gange og i alle detaljer til hele familien. Giv dit barn lov til at dele sin begejstring. Følelsen er fantastisk, og det virker motiverende for at prøve igen.

Det er okay, at et barn er stille og forsigtig og ikke kaster sig med begejstring ud i alle konkurrencer. Det samme gælder jo for voksne. Men dit barn skal helst ikke trække sig væk, hver gang en konkurrence dukker op, for så vil han få svært ved at indgå i fællesskabet med andre børn. Så forsøg i stedet at give din forsigtigpeter mere mod, så kommer det andet af sig selv.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

LÆS OGSÅ: Opdrag dit barn efter alder

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Artiklen er oprindeligt publiceret i juli 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis dit barn er følsomt, er han måske særligt sensitiv.

Tegn på særligt sensitiv

Er dit barn særligt sensitiv?

Hvis din søn eller datter er mere genert, filosofisk eller følsom end de fleste andre børn, så har du måske et ”særlig sensitivt” barn.

Skrevet af Rie Helmer Nielsen
23. maj 2015

Hun stiller 10 spørgsmål i minuttet om livets mening, døden og alt det ind imellem. Han har svært ved at træffe beslutninger. Hun vender og drejer sig og kan ikke sove om aftenen, fordi hun har været til fødselsdag. Han er virkelig kræsen og meget følsom over for mad, der lugter eller smager stærkt.

LÆS OGSÅ: Det er ikke en sygdom at være særligt sensitiv

Hun kan ikke holde uretfærdighed ud. Han sætter sig ind på sit eget værelse bag en lukket dør, når I får gæster. Hun virker nærmest gammelklog og bruger meget voksne ord og vendinger i forhold til sin alder.

Besværlige børn

Kan du genkende dit barn? Så kan det være, at du har et særlig sensitivt barn – oversat fra det amerikanske Highly Sensitive Child. Man mener, at mellem 15 og 20 procent af alle danskere er medfødt sensitive, eller HSP, som står for højsensitiv person. Deres nervesystem bearbejder alle stimuli mere dybt end gennemsnittet, og derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har en stor indlevelsesevne.

Faktaboks

De 5 former for sensitivitet:

1 Fysisk – sensitiv over for mad, drikke, medicin, lugt, lyd, temperatur, smerte, sult og træthed. 2 Social – sensitiv over for uretfærdighed, krig, katastrofer, andre menneskers følelser og holdninger.

3 Personlig – sensitiv over for sit indre liv, intense følelser og stemninger.

4. Ideologisk – sensitiv i forhold til egne og andres idealer.

5. Spirituel – sensitiv i forhold til det guddommelige og spirituelle oplevelser Kilde: Sensitive Living

Desværre er det ikke de positive sider af den medfødte sensitivitet, der springer først i øjnene på forældre og andre af barnets omgivelser. Tit føles det nemlig besværligt at have med et særlig sensitivt barn at gøre, fordi der skal tages anderledes hensyn end til “normale” børn. Særligt sensitive børn opleves ofte som børn, der ikke tør noget, ikke gider noget og ikke er udfarende som andre børn. Samtidig kan de virke teatralske, sørgmodige og skræmte af natur.

 

Følsomhed er en gave

“De bliver ofte hurtigere trætte, både af at være sammen med andre, af høje lyde og voldsomme tv-udsendelser. De er mere fysisk følsomme, de føler smerte stærkere end andre og mærker både dufte og smag tydeligere. Og så er de mere følsomme over for både små og store forandringer,” forklarer stresscoach og psykoterapeut Martin August, som sammen med sin kone, psykolog Lise August har specialiseret sig i sensitive børn og voksne.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

Lise og Martin August fortæller, at man som forældre til et sensitivt barn ofte føler, at man kommer til kort og derfor kan komme til at afvise sit barn. For eksempel vil nogle forældre forsøge at presse barnet mere, end godt er, eller forsøge at ignorere signalerne om udpræget følsomhed. “Men det kan ikke betale sig at vende det blinde øje til,” siger Martin August.

“Det er en gave på godt og ondt, en udfordring for forældrene. Hvis man i stedet arbejder positivt med det, – for eksempel undgår for mange stimuli, hjælper barnet til at fordybe sig og skruer lidt ned for ambitionerne, så kan følsomheden blive en fordel,” siger Lise August. For eksempel kan hele familien få gavn af det sensitive barns følsomhed, fordi den slags børn er enormt gode til at mærke farer, konflikter og mistrivsel. Barnet bliver hele familiens termometer, og ingen i familien trives, hvis det sensitive barn ikke har det godt.

Giv dem en lommelygte

Men det betyder ikke, at sensitive børn skal skånes for det hele. Selv om de opfatter alting stærkere end andre, og derfor ikke så godt kan tåle voldelige computerspil og action-tv, så skal de alligevel udfordres. “Man kan sige, at sensitive børn mærker suset uden rutsjebanen, hvor normale børn har brug for rutsjebanen for at mærke det,” siger psykolog Lise August.
“Sensitive børn har brug for at blive klædt på til det liv, de skal leve. Så noget af det vigtigste er at finde balancen mellem at skåne dem og udfordre dem. Barnet skal lære at konfrontere sin frygt. Hvis de er bange for mørke, så giv dem en lommelygte, og gå med dem ind i mørket den første gang. Der er brug for både støtte og et lille puf,” forklarer Lise August.

Glade voksne

Forskning viser, at sensitive børn, som har en vanskelig barndom, som voksne har større risiko for at blive ramt af stress, angst og depression, end såkaldt almindelige børn, med samme vilkår. Til gengæld bliver sensitive børn, som bliver støttet i løbet af barndommen, ofte mere lykkelige som voksne end “normale” børn. Og da de ofte er detaljeorienterede, kreative og har en veludviklet mavefornemmelse, bliver de typisk dygtige og kloge voksne, som kan bestride jobs inden for både ledelse og for eksempel forskning.

“Hvis man giver sit sensitive barn en positiv selvopfattelse bliver han eller hun også rigtig god til at undgå stress. Mennesker med et lavt selvværd arbejder hårdere, hvis der er for meget arbejde og ender med at blive stressede, mens mennesker med godt selvværd siger fra, når der er for mange opgaver,” siger Martin August.

15 tegn på, at du har et sensitivt barn

1. Bliver let forskrækket
2. Kan ikke lide tøj, som kradser, mærker i tøjet og lign.
3. Kan mærke, hvordan du har det
4. Taler voksent af sin alder
5. Følsom over for lugt
6. Har en udpræget humoristisk sans
7. Svær at få til at sove efter en dag med gang i
8. Trives ikke med store forandringer eller overraskelser
9. Er perfektionist
10. Lægger mærke til andres mistrivsel
11. Kan lide rolige lege
12. Stiller mange og dybe, tankevækkende spørgsmål
13. Er meget følsom over for smerte
14. Bliver generet af støjende omgivelser
15. Føler alting meget dybt

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: “Jeg var misundelig på andres rolige babyer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng

Faktaboks

10 fordele ved at være sensitiv

1. Åbenhed og dybe oplevelser med kunst, natur og kærlighed

2. Selvindsigt

3. Kreativitet

4. Evnen til fordybelse

5. Fleksibel tankegang – lader sig ikke begrænse af normer og kan kombinere forskellige typer tænkning

6. Selvstændighed – sensitive bliver selvstændige, fordi de adskiller sig fra flertallet

7. Omhu og fokus på detaljer

8. Indlevelsesevne

9. Ansvarlighed – både på jobbet og privat

10. Arbejdsomhed

Kilde: Sensitive Living

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Piger tegner på gulvet

Sådan lærer dit barn at fordybe sig

Det kan være svært at koncentrere sig i længere tid, når man er barn og fuld af energi. Få 7 gode råd til, hvordan du kan styrke dit barns evne til at fordybe sig.

Skrevet af Dorthe Brøker Kristensen
22. maj 2015

Vandfarverne er fundet frem, og der er lagt voksdug på spisebordet, men det bliver ikke til mange penselstrøg, før femårige Asger begynder at sidde lidt uroligt på stolen. Han elsker at lege, men i modsætning til lillesøster, der kan pusle dukkerne i timevis eller male billeder til både mormor, farmor og faster Lise, er det ikke populært at sidde stille i længere tid ad gangen. Batman og Spiderman kommer flere gange om dagen flyvende gennem stuen, ligesom klatreture i havens æbletræ og cykelture med fuld fart på er rigtig sjove.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

Og det er helt normalt. Især drenge er nemlig fyldt med energi, og selv om det af og til kunne være dejligt, er det ikke fysisk muligt at tvinge dem til at sidde stille i længere tid ad gangen. Det er imod deres natur, som i høj grad er styret af hormonet, testosteron, der gør dem ”vilde” i ordets bedste betydning.

– De skal kunne forsvare stammen og udvikle muskler, og det kræver plads og fysisk udfoldelse, siger psykolog Bent Hougaard, som blandt andet har skrevet bogen ”Pisken eller guleroden”.

Men selv om du altså skal tage det som et sundhedstegn, hvis dine drenge er nysgerrige og i gang hele tiden, er der dog flere ting, du kan gøre for også at styrke deres mere rolige sider og evne til at koncentrere sig i længere tid. Ikke bare for familiefredens skyld, men også fordi de får brug for at kunne sidde stille og fordybe sig, – ikke mindst i skolen og senere i livet, hvor koncentration er påkrævet.

Bag en kage

En af de bedste måder, du kan vænne dine unger til at koncentrere sig, er ved at inddrage dem i de forskellige opgaver, der er i familien og ved at lave ting, der kræver, at man sidder stille.

– Det er en rigtig god idé at lave mad sammen. Det øver både børnenes evne til at koncentrere sig og til at ræsonnere. Hvad sker der, hvis vi blander æg, sukker, smør og mel? Så får vi en lækker kage. Hvis børnene skal være med til at lave aftensmad, så begynd med at lave en plan, og tal om, hvad I skal bruge, siger psykolog Hanne Værum Sørensen, der er psykolog og pædagog og arbejder som underviser på VIA University College.

LÆS OGSÅ: Derfor skal junior hjælpe til

Ud over at det som familie er rigtig sundt med nogle stunder, hvor tempoet kommer helt ned, og I kan samles om hygge og stille aktiviteter, er det også en god måde at forberede børnehavebørn på overgangen til børnehaveklassen, hvor der i langt højere grad end i børnehaven begynder at blive stillet krav om at kunne sidde stille og fordybe sig.

– Evnen til at fordybe sig bliver styrket ved at sidde og nørkle, og derudover er de småbevægelser med fingrene noget, børnene i høj grad får brug for at kunne, når de skal til at lære at skrive, siger Hanne Værum Sørensen.

Sved på panden

Fodboldkampe og sværdslag på græsplænen skal der dog stadig være masser af, for undersøgelser viser, at børn, der er fysisk aktive, klarer sig væsentligt bedre i skolen, og at en god fysik også spiller ind på koncentrationen, men I kan med god samvittighed smide fodboldstøvlerne en gang imellem og også være sammen om ting, der ikke nødvendigvis giver sved på panden.

Så frem med de store og svære puslespil, som måske skal laves på en plade, fordi de tager så lang tid, at I skal kunne gå til og fra. Sid med brikkerne i fem-ti minutter afhængig af, hvad der lige passer, og hjælp hinanden med at finde brikker med blomster, hjørner og så videre, men forvent ikke at I kan sidde bøjet over bordet i flere timer i træk.

I modsætning til voksne, kan seks-årige piger for eksempel ”kun” koncentrere sig i 22 minutter om en opgave i skolen, mens seks-årige drenge kan koncentrere sig i 12 minutter.

Selvtillid og puslespil

Der er altså ikke noget at sige til, hvis din dreng mister interessen for puslespillet før lillesøster, og det er meget godt at have i baghovedet, så du netop møder dit barn i børnehøjde og ikke har alt for store ambitioner på barnets vegne.

– Det er vigtigt at lade barnet være det barn, det er, og ikke forsøge at lave det om. Hvordan børn klarer sig senere hen, hænger i høj grad også sammen med deres selvtillid, som bliver styrket, hvis vi som forældre giver plads til at være vild, stille eller forsigtig. Selvfølgelig skal vi også udfordre dem, men hvis I kan hygge med at lægge puslespil eller  læse bog i et kvarter, er det helt fint. Nogle gange sker det, at børnene bliver så opslugt, at de glemmer tid og sted, men mindre kan altså også gøre det, siger Hanne Værum Sørensen.

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Perleplader er også en god aktivitet til at styrke koncentrationen og finmotorikken med, men at være med til at lave aftensmaden og måske endda få lov til at bestemme menuen, appellerer måske mere, ikke mindst til drengene, og det er netop en af Hanne Værum Sørensens pointer, at det er vigtigt at finde på noget, der udfordrer ungerne og deres nysgerrighed, hvis man skal have dem ned fra træerne engang imellem.

– Hvis ikke perleplader er et hit, kunne man måske forsøge med Lego i stedet, når man skal træne finmotorikken. Lego er også en rigtig god øvelse på flere måder. Du ska lkoncentrere dig for at sætte de små klodser sammen, og finde lige præcis den klods med tre knopper, du mangler. Der er en manual, du skal følge, og det er ikke noget, man kan lave i en fart og slet ikke noget, du kan lave med en tændt mobiltelefon i øret.

Spring over gærdet

Ifølge Hanne Værum Sørensen er det nemlig også vigtigt at tænke over, hvilke signaler du sender som voksen og at være en god rollemodel, og det er du blandt andet ved at slukke mobiltelefonen engang imellem.

– Børn gør ikke, som vi siger, men som vi gør, og flyver vi forvirrede rundt, er det det, vi giver videre til dem. Hvordan skal man kunne koncentrere sig med en telefon, der ringer konstant? Derfor er det vigtigt med tidspunkter på dagen, hvor telefon og computer er slukket, så man kan være 100 procent på i forhold til børnene, både derhjemme og når man for eksempel går en tur, siger Hanne Værum Sørensen.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

– Samvær uden forstyrrelser af nogen art er rigtig godt, men det betyder ikke, at alt skal være på børnenes præmisser. Det er helt legalt at skelne mellem børne- og voksentid. Du kan godt dele det op og sige til børnene, at nu skal jeg lige tjekke mail og ringe, og imens må I se en film. Til gengæld er det så vigtigt at være helt til stede, når du bagefter skal lave noget med børnene, siger Hanne Værum Sørensen, der godt er klar over, at det kan være svært at nå det hele i en travl dagligdag, og hendes råd i den forbindelse er at prioritere.

– En gang imellem er du nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis du skal kunne nå det hele. Når du laver mad, så gem en portion i fryseren, så du ikke skal begynde fra bunden hver dag, men kan varme noget op og på den måde spare lidt tid, så der måske bliver tid til at læse en ekstra bog eller lege lidt inden sengetid, siger hun.

Syv gode råd

1) Ud med Duploklodserne:

Sæt Duploklodserne væk, når dit barn begynder i børnehave og for alvor kan begynde at lege med små Legoklodser. Hav små projekter, hvor I sammen samler biler eller fly ved at følge en brochure. Eller brug jeres fantasi og skab figurer og huse til en udstilling i vindueskarmen.

2) Børn skal udfordres:
Børns nysgerrighed skal pirres, og det kan du blandt andet gøre ved at finde på noget nyt og sjovt. Har I længe tegnet med tusser, skulle I måske prøve med farveblyanter i stedet, eller købe nogle af de såkaldte Mandalas malebøger, der fås i forskellige sværhedsgrader afhængig af, hvor gammel barnet er. Lav perleplader til julegaver, eller bag en lækker kage, og lad ungerne hakke nødder og chokolade til at putte i.

3) Vær rollemodel:
Husk, at din adfærd smitter af på børnene. Vis dem, at man rent faktisk godt kan læse en bog eller en avis, uden at lade sig forstyrre, selv om sms’erne bipper ind.

4) Frem med bøgerne:
Læsning er en rigtig god og hyggelig måde at fordybe sig på. Så præsentér dine børn for bøger og højtlæsning, fra de er helt små. Så snart de kan holde en bog, kan I begynde at tale om den røde bil, og hvad koen siger. Allerede der skal man starte, og så øge sværhedsgraden så den hele tiden passer til der, hvor barnet er lige nu. Fænger Pippi eller Askepot ikke, så gå en tur på biblioteket og find bøger om skibe, stjernehimlen eller dinosaurer afhængig af, hvad barnet er optaget af lige nu.

5) Kolbøtter og løbeture:
Børn, som har styr på arme og ben og er i god fysisk form, er bedre rustede til at sidde stille og lære. Derfor er det vigtigt, at børn får trænet deres motorik og bevægelse, allerede fra de er helt små. Lav kolbøtter, hop, kravl og brug rutsjebanen, da alle disse fysiske udfoldelser er vigtige for børns evne til at lære. Kan de sjippe eller klatre til tops i klatrestativet sammen med kammeraterne, kan de også bedre sidde stille, når det igen ringer ind, og de skal koncentrere sig om at holde blyanten eller sidde stille på stolen.

6) Lad barnet smøre madpakke:
I stedet for at lave alle praktiske opgaver selv, er det også en rigtig god idé at inddrage ungerne. Lad dem hjælpe med at smøre madpakker, og snak med dem om, hvad der skal ske i morgen. Skal de på tur, skal det være en praktisk turmadpakke, og drikkedunken skal også gøres klar. Ligesom de også selv kan få lov at prøve kræfter med at pakke svømmetøjet og selv prøve at gennemgå, hvad der skal med i tasken ud over badedragten.

7) En ting ad gangen:
Sluk fjernsynet, mens I spiser, og væn barnet til kun at have fokus på én ting ad gangen.

LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere sig

Artiklen blev oprindelig publiceret juni 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer