Baby har brug for en fast rytme. Lidt musik er heller ikke dårligt! Foto: Colourbox.

Få baby ind i en fast rytme

Når verden forandres med en fødsel, og livet pludselig kun handler om din lille babys behov, er der brug for at tænke nyt om din tid. Hvis du investerer med ro og rutiner i starten, får din baby hurtigere en rytme – der kan gøre dit liv lettere.

Katrine Krebs, Vores Børn, nov. 2007
26. januar 2009

Faktaboks

  • Gode rammer

  • Tryghed

  • Tydeligere signaler fra baby

  • Forældre slapper af

  • Baby lettere at ”læse”

  • Lettere at understøtte babys rytme

De første dage på hospitalet for svinder for mange i en osteklokke af lykke, helt nye følelser og besøg fra bedsteforældre, og du skal lære alt det praktiske om mad, bad og babybehov. Men pludselig er det slut, og jeres lille nye familie tager hjem til reden, og I skal klare jer selv.

Dagene drukner i amning og bleskift, og måske kan du slet ikke overskue, hvordan det nye liv skal forme sig, fordi babys behov har taget over for dine. Men der kommer ro og rytme i dit liv igen. Især hvis du tør trække stikket ud og helt hellige dig det nye liv i starten.

Faktaboks

  • 1. måned:

    Lad baby bestemme, men vis forskel på nat og dag med lys, stemmeleje og aktiviteter. Regn med cirka 16-18 timers søvn i døgnet fordelt ligeligt over seks til syv korte søvnperioder.

    En nyfødt, der spiser hyppigt om aftenen – tanker op – kan sove op til fem timer om natten, mens an dre beder om mad hver tredje time døgnet rundt.

  • 2. til 3. måned:

    Baby bestemmer fortsat, men skab faste rammer med putteritual samt sove-, lege- og puslested. Baby har brug for mere aktivitet og vil gerne ligge og ”lege” selv. Sover ofte med mere faste intervaller.

    Du kan regne med tre daglige søvnperioder samt sammenlagt 10-11 timers søvn om natten.

    Baby kan spise mere ad gangen og får på den måde mere rytme, for mad og søvn hænger sammen.

  • 4. til 6. måned:

    Indfør rutiner og ritualer. Du kan ikke bestemme babys rytme, men du kan skabe gode betingelser for, at den bliver regelmæssig med gentagelser, for eksempel den samme remse, når barnet bliver lagt både dag og aften. Det giver dig selv ro og overblik.

    Respektér rytmen og stå op om morgenen, når barnet er udsovet, også i weekenden.

    Barnet er som regel glad og harmonisk ved seks måneder og har ofte en ret stabil rytme herfra. Når barnet har lært at spise fuldt skemåltid, giver det endnu mere fast rytme, fordi barnet er mæt i længere tid og sover tungere.

„Lige når du kommer hjem fra hospitalet, er det bedste, du kan gøre, at flyde med barnet, for det har ingen rytme til at starte med. Lær at amme ordentligt og sov, når baby sover,” anbefaler sundhedsplejerske Anette Birkenfeldt, der er vant til at besøge nybagte familier.

LÆS OGSÅ: Test: Hvilken type er din baby?

Hun mener, at søvn er det allervigtigste i starten. Jo mere ro, jo hurtigere kommer overskuddet tilbage. Og så kan verden blive lukket ind igen og hverdagen så småt begynde at få en rytme.

Vær kedelig om natten

„Babyer opfanger rytmer og vaner meget tidligt, så det bliver lettere, hvis du går i gang med at indarbejde dem med det samme. I starten er baby kun styret af sult, så til at begynde med skal du lære den nyfødte at kende forskel på nat og dag,” siger Anette Birkenfeldt og forklarer hvordan:

„Det er helt i orden at være kedelige forældre om natten. Giv baby mad og skift kun ble, hvis det er nødvendigt. Og gør det gerne i sengen eller ved lav belysning. Du kan selvfølgelig ikke forhindre, at baby er vågen, men du kan lade være med at invitere til aktivitet.”

Når du har gjort sådan i et stykke tid, vil baby vide, at dagene er til leg og aktivitet, og at nætterne kun er til søvn og mad.

Rytmer kan komme hurtigt

Allerede når baby er et par dage gammel, begynder personligheden at vise sig. Baby søger øjenkontakt, viser tegn på træthed med gaben eller ved at vende hovedet væk, og du vil hurtigt opdage, om du har fået en aktiv krudtugle eller en rigtig sovetryne.Nyfødte babyer normalt sover 16 til 18 timer i døgnet, men det kan svinge helt fra 10 til 23 timer.

„Nogle babyer powernapper sig gennem dagen, så det er om at få dem puttet, så snart de ser døsige ud. Et overtræt barn er svært at få til at sove,” siger sundhedsplejersken og anbefaler, at baby for eksempel får den sidste tår mælk svøbt i dynen, for så er hun lettere at lægge i seng.

Mens den første måned for mange flyder sammen i søvn, amning, nat og dag, kan baby allerede have en vis rytme herefter. De fleste børn kan kende forskel på nat og dag fra de er omkring en måned gamle, og de har typisk tre daglige søvnperioder om dagen, fra de er to til tre måneder, samt en nattesøvn på 10-11 timer kun afbrudt af amning eller flaske.

LÆS OGSÅ: 3 familier: Løs vores søvnproblem

„Når du oplever, at din baby har en vis rytme efter et par måneder, kan du lettere planlægge din dag. Der kommer en vis afslappethed af, at du kender dit barn. Og det bliver mere overskueligt at overholde en lægetid klokken 12,” siger Anette Birkenfeldt med et smil.

Når baby gnider øjne

„Hvis baby vrider sig på armen og ikke rigtig vil noget, er det måske, fordi hun vil være i fred på legetæppet. Behov for eget rum til at opdage verden opstår allerede fra to-tremånedersalderen,” siger sundhedsplejersken.

Hun forklarer, at en god rytme mest af alt kommer af, at barnet føler sig set og hørt, for det skaber tryghed. Faste ritualer som rim, remser eller en sang ved sengelægning hjælper med på vejen.

„Et spædbarn sover måske først ved midnat, efter et par måneder omkring klokken 21 eller 22, og så når hun er otte måneder, er det måske allerede klokken 19, trætheden melder sig,” mener Anette Birkenfeldt.

Hun tilføjer, at faste soveperioder nok er vigtige, men det afgørende er at se på barnet. Måske bliver øjnene gnedet grundigt allerede klokken 19.15, selv om den normale sengetid først er klokken otte.

Faste rammer skaber tryghed

Ved seksmånedersalderen begynder de mere fast rytmer at præge dit og dit barns liv. Og skal respekteres. Men grundstenen til en hverdag med et trygt pulsslag kan du lægge tidligt.

LÆS OGSÅ: Er du trist i din barsel?

„Jo mere du giver dig selv ro i starten, jo hurtigere lærer du din baby at kende og får skabt en rytme. Men det bliver aldrig den hverdag igen, du kender fra før, du fik barn,” minder Anette Birkenfeldt om og giver et sidste råd.

Vi kan ikke bestemme børns rytme, men vi kan give både børnene og os selv rammer og betingelser, der skaber tryghed, og så bliver det lettere at aflæse deres rytmer. Når vi ved, hvad børn har brug for – og hvornår – bliver rytmen mere fast. På den måde bliver det en positiv og selvforstærkende spiral. For hele familien.”

Ro giver rytme – og rytme giver ro!

Hvis du lige er blevet mor, nyder du det sikkert rigtig meget, men måske drømmer du også om at få lidt ro og rutiner ind i hverdagen.
Her guider vi dig til, hvordan du får baby ind i en fast rytme, så du lettere kan planlægge dit liv.
Der er også gode råd om rutiner til dig, der ikke orker en skemalagt hverdag og håb forude til dem, der føler, at rammerne er gået hen og blevet en spændetrøje.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Mor og dreng leger med dinosaurer

9 ting vi er blevet bedre til, efter vi er blevet mødre

At blive mor gør dig til et bedre menneske. Amen! Se 9 ting, der sikkert har ændret sig, efter du er blevet mor.

Skrevet af Amalie Nebelong
25. juni 2015

Det er ikke mange kvinder, der går igennem en graviditet, fødsel og rollen som mor uden at føle, at de samtidig oplever en forvandling som kvinde. For mange ser verden pludselig helt anderledes ud. Og for mange føles det som om, at man er blevet et bedre menneske. Men kan det virkelig være sandt?

Vi har spurgt 9 kvinder, hvad de er blevet bedre til, efter de er blevet mødre. Og så har vi fået sociolog Birthe Linddal Jeppesen og psykolog Anne Rechenbach til at forklare, om kvindernes påståede nye evner har hold i virkeligheden.

1. At prioritere

“Jeg er blevet et andet menneske af at blive mor. Jeg bruger ikke længere tid på, hvad andre tænker, men på hvad der er bedst for mit barn og jeg.” 
Sarah Margrethe Brunn-Jensen.

– Moderskabet vil forandre moderen psykologisk set, og mor-rollen udvikles altid i sammenhæng med barnet og den nære familie samt det omgivende normative samfund. Det er og har altid været meget svært at være mor, fordi rollen som mor og hele moderskabet er en af de vigtigste og sværeste opgaver, vi udsættes for i tilværelsen, siger Anne Rechenbach.

2.  At bede om hjælp

“Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp og at få hjælp – også selvom tingene ikke bliver gjort på min måde.” 
Katrine Wever.

– De fleste kvinder oplever, at de får brug for mere hjælp, når de får børn. Og de fleste tager imod den hjælp, de kan få. Selvom børnene måske får cola hos naboen, så er det den pris, man trods alt kan gøre klogt i at betale, for god hjælp er meget værd. Og hvis man kan bære lidt over med ting, får man mere hjælp, end dem, der selv vil bestemme det hele. Nutidens mødre, oplever jeg ikke som særligt gode til at bede om hjælp. Og der findes desværre heller ikke nogen stærk fællesskabskultur i samfundet i dag, og derfor er det ikke så enkelt at bede naboen eller legekammeraternes forældre om hjælp, siger Birthe Linddal Jeppesen.

LÆS OGSÅ: Barsel: Sæt lige mor på pause, tak!

3. At finde sande venner 

“Jeg er blevet mere bevidst omkring, hvilke kvaliteter venner skal indeholde, og hvad der er vigtigt at holde fast i. Der er mange ”venner”, der er faldet fra, efter jeg har fået min datter.”
Linda Balzar.

– Det handler om prioriteringer. Hvis man som venner ikke får børn på samme tid, vil man opleve, at prioriteringerne bliver forskellige på mange plan. Hun, der får barn, har måske ikke det samme behov for at shoppe og gå i byen. Man kan også opleve, at man betragter forældreskabet og børneopdragelse vidt forskelligt, hvilket kan være en stor udfordring for venskabet. Der er mange valg og værdier på spil i forhold til at opdrage børn og være familie, siger Birthe Linddal Jeppesen.

4. At tro på sig selv

“Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv og tro på egen evne.”
Christina Hobel

– En reflekterende mor vil kunne overveje, hvilke indtryk hendes adfærd har på barnet og måske korrigere sin handlemåde. Hun vil kunne iagttage sig selv  og egne handlinger ”udefra”, og hvis der er uløste konfliktområder i hendes liv, som vil forværres, vil moren kunne beslutte sig for at løse dem, siger Anne Rechenbach.

– Hvis man for eksempel ikke selv har fået særlig meget kærlighed som barn, så kan man opleve den ubetingede kærlighed for første gang, når man får sit eget barn. Og den kærlighed kan meget vel være med til at styrke ens selvværd og bekræfte én i, at man er god nok, siger Birthe Linddal Jeppesen.

5. At sige pyt 

- Jeg er blevet bedre til at lade de knap så vigtige ting ligge. Min datters behov kommer først, så rodet kan vente.
Dorthe Thieme.

LÆS OGSÅ: 3 mødre: De bedste tips til din barsel

– Man har mindre tid, og man ser typisk også nogle bekymringer, som man ikke så før. Ens børn kommer først, og så er det pludselig ikke så vigtigt om man selv er i topform. Man tilsidesætter sig selv – også økonomisk: Det føles vigtigere, at ens søn kan gå til fodbold, end at man selv kan komme på Skanderborg-festival, siger Birthe Linddal Jeppesen.

 6. At tænke på andre

“Jeg tænker mere over, hvordan jeg kan hjælpe andre, og på hvordan vi kan passe på vores miljø og natur for vores børns fremtid. Majken Nielsen.

– Der kommer mange bekymringer, når man bliver forældre. De fleste vil jo deres børn det bedste. Og så er der masser af historier om, hvilke konsekvenser forældres valg kan have for børn senere hen. For eksempel allergier, hvis de ikke har fået ordentlig mad, øko-bleer etc.. Bekymringen går på: Hvad er bedst for mit barn? Og samvittigheden spiller stort ind her. Man kan blive hængt op på moderskabet: ”Mor, hvorfor gloede du på fjernsyn hele tiden i stedet for at give mig nogle gode oplevelser?” Man står til regnskab for andre end sig selv, siger Birthe Linddal Jeppesen.

7. At spare

“Jeg er blevet bedre til det økonomiske. At spare hist og her osv.”
Marlene Twisttmann Pedersen.

– Børnefamilier er ofte i en situation, hvor pengene ikke er så store; man har lige været på barsel, er måske gået ned i tid, der skal betales til institutionen, børnene skal havde den bedste flyverdragt osv. Flere og flere kvinder vælger den materielle livsstil og det moderne samfund fra, fordi de foretrækker at prioritere deres børn i en periode som det vigtigste for dem. Mange af nutidens forældre går rundt med dårlig samvittighed, fordi de arbejder så meget. Og det med rette, siger Birthe Linddal Jeppesen.

8. At være tålmodig

- Jeg var en meget temperamentsfuld pige før. At blive mor har tvunget mig til at anlægge oceaner af tålmodighed i stedet for.
Pia P. Skriver.

LÆS OGSÅ: 10 råd til at skælde mindre ud

– Morens måde at være mor på skal primært forstås ud fra hendes egen personlige historie – men det har også en tæt sammenhæng med det omgivende samfund, og den måde samfundet opfatter ”moderlighed”/moderskabet på. En aggressiv mor vil ikke uden videre ændre sig, blot fordi hun bliver mor. Hvis der er tale om ubevidste uløste konflikter, måske i relation til hendes egen mor, vil disse præge forholdet og udfoldelse af hendes omsorgsevne, siger Anne Rechenbach.

– Når man får noget, der er større end én selv, sker der noget. Man forandre sig. Det flytter ved nogle grænser og nogle prioriteringer at få nogle børn, siger Birthe Linddal Jeppesen.

9. At tilsidesætte sig selv

“Jeg er blevet mere bevidst omkring min ageren i verden på et meget lille plan. For eksempel tjekker jeg ikke min telefon om eftermiddagen, når jeg er sammen med min datter, fordi jeg vil være sammen med hende, når vi endelig ses.” –
Catharina Thiel.

– Prioriteringerne ændrer sig for de fleste, når man bliver mor. Ens lyst til ikke at forlade ens barn er så stor, at man tilsidesætter sig selv. Og netop evnen til at tilsidesætte sig selv til fordel for barnet, er væsentligt for at kunne lykkes som mor, siger Birthe Linddal Jeppesen.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Test: Hvor mange børn skal du have?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Chefredaktør på Vores Børn Mette Hovmand-Stilling

“Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn – men jeg kommer til det”

Chefredaktør Mette Hovmand-Stilling ved godt, at det er skadeligt at råbe af sine børn - men indimellem kommer vi forældre bare så langt ud, at det sker.

Skrevet af Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør
19. juni 2015

Er der ikke noget med, at dem man elsker allermest også er dem, der kan drive en fuldstændig til vanvid?

Ikke før jeg blev mor, har jeg i den grad brugt yderkanterne af mit følelsesregister: Den største, ubetingede kærlighed, den største omsorg – og den største afmagt. Jeg kender ingen som mine drenge, der både kan give mig et sus af lykke i maven, og få mig ud, hvor jeg slet ikke har lyst til at være. Fordi de er … ja, børn.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

Når jeg har travlt og for 117. gang har bedt den fireårige om at tage jakke på, og han altså liiige har andre ting, der er vigtigere. Eller når jeg efter en lang arbejdsdag, med stor tålmodighed, har fortalt den etårige, at maden skal på tallerkenen eller i munden og ikke på gulvet, og at mælken skal drikkes og ikke ud over frikadellerne, ja så er det, at jeg kan tale med en meget bestemt tone – og endda komme til at råbe af mine børn. Ofte et kort og højt: SÅ stopper du!!!

I samme splitsekund fyldes jeg med dårlig samvittighed, for jeg ved jo godt, hvad det gør ved et barn – at det at råbe er et psykisk overgreb, næsten på linje med at stikke dem en flad.

Hvis et barn bliver slået, kan du se skaden her og nu. Hvis du råber meget af dit barn, kan du ikke se skaden med det samme. Men det kan give lavt selvværd, ensomhed og angst langt ind i voksenlivet, fordi barnet ikke føler sig trygt hos mor eller far, siger psykolog Charlotte Diamant.

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år” 

Bang. Mere næring til den dårlige samvittighed. Tak for den. Jeg råber ikke hver dag. Jeg råber heller ikke en gang om ugen, men jeg gør det af og til. Det sker, når jeg af en eller anden grund ikke har overskud. Når det er mig, der løber rundt i hamsterhjulet for at få det hele til at hænge sammen og ikke evner at stoppe op og give mig tid. Eller bare ikke har tid, fordi jeg nu engang også prioriterer alt muligt andet.

Drønfrusterende

Du kan sikkert genkende noget af ovenstående, for som forældre kan mange af os komme derud, hvor vi har lyst til at sparke til døren i frustration. Du vil heller ikke se en løftet pegefinger fra mig, hvis du indimellem kommer til tale meget højt. Men tager det overhånd, er det et problem. For det skader børn. Punktum. Så hvad gør man i den situation, hvor man har lyst til at skrige sin frustration ud? Og hvad gør man for helt at undgå at komme dertil?

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn. Når jeg alligevel kommer til det, er det paradoksalt nok ofte dem, der bløder stemningen op igen. For eksempel når vi nogle minutter senere sidder i bilen på vej til institutionen, og jeg med en knude i maven af dårlig samvittighed er i færd med at undskylde: ‘Voksne gør også noget dumt, nogle gange. Jeg skulle ikke have råbt. Det må I altså undskylde’.

Så er det, at den store kan finde på at afbryde og sige ‘Ja ja mor, det er altså ok – jeg gjorde jo heller ikke, som du sagde’. Livet går op og ned – og det gør følelserne også. Det er ok, så længe børn vokser op med en grundstemning af omsorg og kærlighed, og der ikke bliver råbt for tit.

Så pas på temperamentet derude og husk at kysse og kramme jeres børn hver dag.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

LÆS OGSÅ: “Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

piger leger prinsesser

Derfor bliver dit barn pludselig besat

De fleste børn bliver på et tidspunkt helt besat af en ting, som de ikke vil slippe af syne, eller et emne som alt pludselig skal handle om. Men hvorfor?

Skrevet af Tanja Brinks Toubro
17. juni 2015

De fleste af os kender det. Junior vil ikke tale om andet end biler. Prinsessen vil konstant lege, ja, prinsesse. Og den slidte sutteklud sidder klistret til vuggestuebarnet, som snart skal i børnehave.

Som forælder vil du måske opfatte det som en besættelse, men det er lige voldsomt nok.

– Jeg vil ikke kalde det besættelse, men mere at barnet har en øget interesse for et emne. Det er helt naturligt, siger Stine Lemming, som er familievejleder ved Familielivet i Fokus.

Der er flere årsager til, at dit barn kan virke ensporet af og til. Hun udvikler sig hurtigt i de første år og oplever mange ændringer i verden omkring sig. Derfor kan hun have mere brug for stabilitet på nogle områder. Når det for eksempel er tid til at starte i institution, kan behovet for sutten, en bamse eller noget helt andet pludselig virke meget større, fortæller Stine Lemming. 

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns afhængighed af sutten

– Hvis der er tale om et bestemt objekt, som barnet ikke vil slippe, så handler det om, at barnet har en tilknytning til det, fordi det repræsenterer noget for dem. Når børn putter en sut i munden, så er det jo et direkte symbol for moderens brystvorte, siger hun.

– En bamse kan have været med i nogle relationer, som gør, at den repræsenterer tryghed for barnet. Eller måske lugter den bare af mor og far.

Del af en læringsproces

Det behøver ikke at være en fysisk ting, dit barn knytter sig til for at opleve tryghed. Det kan også være et emne, som barnet fokuserer på, hvilket kan give en følelse af kontrol eller stabilitet, når der sker mange ting i verden omkring det.

Dermed ikke sagt, at dit barn mangler tryghed, hvis hun pludselig udviser ekstraordinær interesse for biler, blomster eller drager.

– Det sker for os alle sammen, at vi på et tidspunkt i livet får en særinteresse for et eller andet emne, siger Stine Lemming.

Dertil kommer, at små børn heller ikke er “programmeret” til at skulle kunne overskue mange forskellige ting på én gang.

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

Og jo, det kan måske være en anelse trættende, når dit barn for 117. gang spørger, hvor meget jord der kan være i en gravko, eller hvor hurtigt den kan køre. Men det er værd at huske på, at der også er rigtig meget læring i det.

– Jeg oplever, at forældre kan blive frustrerede over, at deres børn kører i den samme rille, men det, jeg egentlig mest vejleder til, er, at forældrene skal være afslappede omkring det og følge børnenes initiativ. Det er deres måde at søge og bearbejde viden på, forklarer Stine Lemming.

– De bliver også bedre til at koncentrere sig og til at fokusere på en bestemt ting i lang tid ad gangen. Det er jo den slags ting, de skal kunne, når de kommer i skole.

Ingen grund til bekymring

Selvom “besættelsen” lige nu kan virke voldsom, er der ingen grund til bekymring, siger familievejlederen.

– Jeg plejer at sige, at det først bliver et problem, når forældrene gør det til et. Jo mere du fokuserer på én ting, des mere får du af den.

Altså gælder det om at tage det roligt, og desuden findes der hverken facit for, hvor længe dit barns fascination af Spiderman varer, eller hvor altoverskyggende besættelsen er. De fleste børn udvider deres horisont, efterhånden som de bliver større og begynder i skole, SFO og så videre. 

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at fordybe sig

Først hvis fikseringen på legetøjsbilerne handler mere om, at de skal stå sirligt linet op på en helt lige række, end om bilerne i sig selv, eller hvis dit barn på ingen måde kan overtales til at lege med andre ting, skal du være lidt ekstra opmærksom på dit barns adfærd. 

– Hvis man har lidt ældre børn, som er begyndt i skole for eksempel, og bliver ved og ved med at ’sidde fast’ i det samme emne, så kan man altid spørge lærerne, om de vil være lidt opmærksomme på det, siger Stine Lemming.

– Det, børnene oplever hjemme, er anderledes end det, de oplever, når de er ude. Derhjemme slapper de helt af, så der taler de måske om andre ting end i skolen. Men hvis der nu er tale om en autistisk diagnose, så kan de ikke selv styre det. Derfor kan det være en god idé at spørge fagpersonerne til råds, og her tænker jeg ikke nødvendigvis en vejleder som jeg selv, men for eksempel lærere og pædagoger, som har med barnet at gøre. 

Herunder kan du få svar på, hvad du skal stille op, ved to klassiske eksempler, på, at dit barn er “besat”.

To klassiske eksempler

Da min søn først kastede sin kærlighed på biler, især politibiler, var det sødt, men nu er det bare trættende. Er der noget, jeg kan gøre?

– Langt hen ad vejen skal du give dit barn lov til at have deres særinteresse, men selvfølgelig skal han også lære, at der er mere i verden. Hvis snakken ved middagsbordet kun går på biler for eksempel, så prøv at ’spejle’ dit barn. For eksempel kan du sige: “Du snakker meget om biler, og du synes, at de er rigtig seje. Men jeg vil gerne høre, hvad du har lavet i børnehaven i dag”. Så kan det godt være, at dit barn siger: “Jeg legede med biler!”, men så skal du fortsætte spejlingen. “Du legede med biler, men tegnede du også? Eller cyklede du?” På den måde får dit barn en form for anerkendelse af emnet, som han interesserer sig for, men bliver samtidig opmuntret til også at tale om andre ting. 

Min datter er helt vild med Frost-filmen og vil tit have sin prinsesse Elsa kjole på i børnehave – og bliver stiktosset, når hun ikke må. Hvordan skal jeg reagere?

– Når det handler om tøj, så spørg dig selv, om det er noget, som er tilgængeligt i dit barns skab. Hvis du har købt noget tøj, som ikke er til hverdagsbrug, så opbevar det et andet sted. Jeg mener, at små børn godt kan være med til at bestemme, men hvis du som forælder vil bestemme, så skal du også stå fast i det. Du kan anerkende dit barn ønske men samtidig også sætte en fod ned for eksempel ved at sige: “Jeg ved godt, at du synes, at den her kjole er rigtig flot, og du vil måske gerne have den på hver dag. Men i dag kan du ikke have den på; du må vælge mellem den her nederdel og de her bukser”. Så sætter du en grænse, men giver samtidig dit barn mulighed for at deltage i beslutningen.

Faktaboks

Brug besættelsen konstruktivt

1. Grib muligheden
I stedet for at blive irriteret over dit barns interesse for et emne, så vend det til en fordel. Hvis det for eksempel er flyvemaskiner, som er et hit, så kan tandbørstningen måske gøres lettere, hvis der er fly på tandbørsten. Måske er det lettere at overbevise junior om, at det er sengetid, hvis godnathistorien handler om flyvemaskiner – og det kunne også være med til at starte en ny interesse for bøger.

2. Udvid horisonten
Du kan også bruge interessen til at opdage nye aktiviteter, som hele familien kan få udbytte af. Din søns fascination af biler kan give anledning til at besøge et veteransbilmuseum. Eller også kan du peppe de trivielle brætspil op ved at skifte brikkerne ud med biler.  

Kilde: Parents.com.

LÆS OGSÅ: Det er ganske alvor, når dit barn er forelsket

LÆS OGSÅ: Børn leger frygten væk

LÆS OGSÅ: Hjælp, har mit barn ADHD?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Dreng og pige leger i haven

Det er ganske alvor, når dit barn er forelsket

Kom ikke med drillende eller ironiske bemærkninger, når dit barn betror dig, at hun er forelsket. Én forkert bemærkning kan blive husket for evigt.

Skrevet af Christel Thrane
11. juni 2015

Kom ikke med drillende eller ironiske bemærkninger, når din søn eller datter står med hjertet i hånden og betror dig, at en fra klassen har rigtig pænt hår. Når børn er forelskede, er de så følsomme, at én forkert bemærkning kan blive husket for evigt…

Det er ikke det rene skæg, når Mille bliver forelsket i Jonas fra sin klasse. Heller ikke, selv om hun kun går i 1. klasse, og man som mor eller far mest af alt har lyst til at trække på smilebåndet. For forelskelse og kærlighed kan føles meget stærk for børnene.

Coach og ekspert i relationer og adfærdsforandringer Nicolai Back mener faktisk, at vi voksne kan lære meget om kærlighed af vores børn.

LÆS OGSÅ: Sådan taler du om sex med dit barn

– Børn kan jo det, som vi voksne helt har glemt, nemlig at være tilstede i nuet. De kan være optagede af noget eller nogen uden at bekymre sig det fjerneste for fremtiden og tænke på alt det, der kan ske og vil ske senere. Derfor mærker de kærlighed meget rent og lige på, siger Nicolai Back.

Det er derfor vigtigt, at man som forældre ikke blot slår det hen eller laver grin med det. For man husker ved hjælp af sine følelser, og når et barn er forelsket, er følelserne helt oppe at ringe, og så kommer omgivelsernes reaktioner i den grad til at forme barnets opfattelse af, hvad forelskelse og kærlighed er for en størrelse.

– En forelskelse er noget af det mest heftige, man kan opleve, og derfor skal man ikke lave skæg med det. Selvfølgelig er alt ikke tabt, hvis man er kommet til at fyre én drillende bemærkning af, men hvis man bliver ved, så skal man bare vide, at børnene suger alt til sig og former sig efter det. Og hvis ens barn oplever sarkasme og ironi omkring det at være forelsket i en anden, vil de også selv begynde at skabe en distance til det, understreger Nicolai Back.

Respektér blufærdighed

Kirsten Thrane har været skolepsykolog i 20 år, og hun er enig i, at man skal være varsom med at drille et forelsket barn.

– Børnene synes, at det er noget af det værste, de overhovedet ved, hvis en forælder, onkel eller søskende driller dem med deres kærester. Det er deres blufærdighed, som bliver trådt godt og grundigt på. Den slags ting er rigtig sårbare, og børn opfatter meget nemt, hvis deres omgivelser har en mening om det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Det er meget vigtigt at respektere børnene lige dér, hvor de er nu. Og ikke drille. Det gælder ikke kun det med at have kærester men også bemærkninger omkring, at man har fået bryster eller hår under armene, eller hvad det nu kan være. Det hader børn.

– Børn er ofte meget mere blufærdige end voksne. Og forældre kan opleve, at det, de selv troede, var en sød historie om deres barn, bliver opfattet som den vildeste udlevering, så man skal virkelig gå varsomt, når det handler om børn og kærester, siger Kirsten Thrane.

Og det er ikke kun, når det handler om deres eget kærlighedsliv, at børn ikke kan lide, at de bliver udleveret. De fleste børn kan heller ikke lide, når forældrene udleverer sig selv over for andre. Eller hvis mor udleverer far over for dem.

– De bryder sig simpelthen ikke om det. Børn er meget ømfindtlige og vil gerne være ”ordentlige,” og det kan vi voksne lære meget af, mener Kirsten Thrane.

Et kæmpe ansvar

Men hvordan skal vi så gribe det an, når vores barn kommer hjem og fortæller, at de synes, en anden i klassen er helt vildt sød?

– Man skal tage det alvorligt. I udgangspunktet handler livet om, hvor meget kærlighed man kan give og rumme. Det at kunne give kærlighed er det, der gør, at vores liv får en hel anden dimension og i sidste ende det, der afgør kvaliteten i vores liv, og hvor lykkelige vi er. Derfor er det et kæmpe ansvar, vi står med, når vores barn første gang bliver forelsket, siger Nicolai Back.

Han mener, at den bedste reaktion derfor er at tale med sit barn om det.

– Og hvis du selv er meget blufærdig omkring den slags ting, så lær af dit barn. Børn er som udgangspunkt ikke bange for at sætte ord på deres følelser. De svarer faktisk ret konkret på det, man spørger dem om. Spørg dem for eksempel om, hvad det er, han godt kan lide ved hende. ”Er det hendes hår eller det, hun siger? Hvordan kan du mærke, at du er forelsket?”, siger Nicolai Back.

Ikke alle har kærester

At Mille og Jonas er kærester, mens dit barn slet ikke viser interesse for det andet køn, er helt normalt og slet ikke noget, man skal tænke over. Børn er meget forskellige, når det kommer til det med kærester.

– Det handler om hvem, der tør være kæreste med en anden og hvem, der tør indrømme det over for forældrene. Det ligger meget i den generelle opdragelse og hvor meget, de bliver respekteret af deres forældre for den, de er, siger Nicolai Back.

Og nogle har slet ikke den interesse. De har rigeligt i venner og veninder. Der er jo også altid en periode, hvor det andet køn er lidt Adr!

– Omkring tredje til femte klasse begynder børnene at kunne mærke nogle hormoner, og så er det – især for drengene – nemmere at tage afstand fra deres følelser og sige adr! end at forholde sig til dem, siger Kirsten Thrane.

LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtige

Så lad nu endelig være med at gå at stikke til dit barn og spørge, om han eller hun mon har en lille kæreste. Den slags opstår helt af sig selv, og det er ikke os forældre, der skal sætte det i gang.

– Vi skal undersøge, om vores børn trives generelt, men børn skal også have lov at have deres egne hemmeligheder. Hvis man har et godt forhold til dem, så vil de jo fortælle, at det er rigtig hyggeligt at snakke med Louise, og at hun faktisk er den sødeste i klassen. Men det er vigtigt, at tingene ikke bliver gjort til et drama eller noget særligt, fastslår Kirsten Thrane, som advarer stærkt imod, at man som forældre dyrker sit barns forelskelse:

– Man skal respektere den, men ikke tage den overdrevent alvorligt. Man skal tage det, for hvad det er. Det er for eksempel lige i overkanten, når forældre til 13-14-årige børn taler om, at deres børn har en stor kærestesorg. Man skal passe på unødvendigt drama. Selvfølgelig skal man tale med sine børn om det, men der er ingen grund til at søbe rundt i, hvor sørgeligt det hele er, når det er slut, siger Kirsten Thrane.

Modner barnet

Det er ligesom, når veninderne eller vennerne svigter. Og i begge tilfælde er det meget vigtigt, at forældrene viser, at det ikke er ubærligt. Det er jo en del af livet, at man oplever svigt og frustration, og med til at modne ens barn.

Nogle børn er dog rigtig gode til at dyrke forelskelsen selv og vil helst tilbringe al deres tid med at sms’e med hinanden, købe dyre gaver og være sammen så meget som muligt. Og det kan man ikke gøre så meget ved ifølge Kirsten Thrane og Nicolai Back.

– Du kan ikke gøre noget i selve situationen – det har noget med den øvrige opdragelse at gøre. Forhåbentlig har man et barn, som også har andre interesser, han eller hun vil bruge tid på, siger Kirsten Thrane.

– Hvis de er smaskhamrende forelskede, skal de så ikke bare være det? spørger Nicolai Back og giver selv svaret: 

– Det er alligevel for sent at blande sig på det tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Guide: Lær at tale med dit barn

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barn uden at kritisere

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

Artiklen er oprindeligt publiceret i 2008

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer