Ser det her bekendt ud? Puberteten kan begynde allerede ved 9-årsalderen for piger. Foto: Colourbox

Er dit barn på vej i puberteten?

I 9-10-årsalderen kan dit barn tage sine første spæde skridt til at blive voksen. Her fortæller sundhedsekspert Liselotte Hergel om den tidlige pubertet.

Mette Mølbak, Vores Børn, januar 2010
27. april 2010

Faktaboks

  • Udvikling af bryster, smallere talje, bredere hofter, menstruation. Piger kommer i puberteten, fra de er mellem 9 og 13 år.

  • Større kønsorganer, dybere stemme, bredere brystkasse. Drenge kommer i puberteten, når de er mellem 10 og 15 år.

  • Svedlugt, kønsbehåring, bumser, mere fedtet hud og hår og svingninger i humøret.

Det virker, som om alting går meget hurtigere i dag, og på en måde er det også rigtigt. I hvert fald når det gælder børns udvikling. I dag træder dit barn nemlig hurtigere ind i puberteten end for bare 15 år siden.

Faktaboks

Hvis du begynder at observere tegn på pubertet, inden din pige er 8 år, eller din dreng er 10 år, skal du gå til lægen og få det undersøgt.

For tidlig pubertet betyder blandt andet, at dit barn ikke vil blive særligt højt, fordi vi kun vokser lidt, efter vi er gået i pubertet. Det kan desuden skabe problemer i skolen med drillerier og en følelse af at være udenfor.

For tidlig pubertet kan være arveligt. Derfor vil lægen spørge ind til, hvornår du selv gik i puberteten.

For tidlig pubertet kan standes med hormonbehandling, men det kræver en indsprøjtning hver fjerde uge i flere år.

Allerede i 9-årsalderen kan pigerne begynde at udvikle bryster, og for drengenes vedkommende kan de første tegn på pubertet komme blot et år senere. Det fortæller Liselotte Hergel, læge, brevkasseekspert og forfatter til ‘Bogen om barnet’.

“De første tegn hos pigerne er, at de begynder at få større brystvorter. Brystkirtlerne vokser, og det ser ud, som om der sidder en lille knap indenunder,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

Udviklingen af bryster kan begynde uens, så det ene bryst vokser før det andet, og det er ikke unormalt.

Drenge kommer senere i puberteten

“Senere begynder der at komme kønsbehåring, som i begyndelsen kun er små dun, og sveden begynder at lugte på grund af den stigende hormonproduktion,” fortæller Liselotte Hergel.

Drenge er altid kommet senere i puberteten end piger, så derfor begynder deres udvikling et år senere. Fra de er 10 år, kan du forvente, at der begynder at ske ændringer.

“Det begynder med, at penis og testikler vokser. De begynder at få kønsbehåring og senere hår under armene. Nogle drenge får også noget, der ligner antydningen af bryster, men det er vigtigt at fortælle dem, at det er helt normalt. Det skyldes, at der flakser så mange hormoner rundt i kroppen, hvor nogle af dem er kvindelige hormoner, men det går altså over igen,” beroliger læge Liselotte Hergel.

Tid til Den Store Snak

Selvom de første tegn på pubertet kan komme i 9-10-årsalderen, er det meget forskelligt, hvornår børns kroppe begynder at ændre sig. Derfor skal du ikke buse ud med den store pubertetssnak, hvis dit barn ikke har vist tegn på pubertet endnu.

“Børn er meget følsomme i den her alder. For en 9-årig pige kan det virke grænseoverskridende, hvis du begynder at tale om menstruation og sex, hvis hun ikke har tegn på bryster endnu. Omvendt kan nogle også været meget langt fremme, så derfor må du tage en føler på, hvad dit barn er klar til at tale om,” siger lægen.

Når du fornemmer, at dit barn er klar til snakken, er det vigtigt, at du fortæller, at pubertet er en naturlig del af livet.

LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?

Læs videre på næste side

“Forklar hende, at hun nu er ved at blive større, men fortæl hende også, at udviklingen kommer i ryk. Selvom hun måske er ved at få bryster, så sker det hele ikke på en gang,” siger Liselotte Hergel, der understreger, at det er vigtigt, at du prøver at huske, hvordan det selv var for dig.

“Vi kan have en tendens til at synes, at det er noget så yndigt, at vores børn er på vej til at blive små voksne, men husk på den tvivl og usikkerhed, du selv havde i stedet for at romantisere det. Lyt til deres tegn og find af, hvad de har brug for at tale om.”

Selvom det gælder om at tage snakken på dit barns præmisser, så er der et emne, du skal tage op: Nemlig hygiejne. Og det skal ske lige så snart, du fornemmer, at dit barns sved begynder at lugte.

Vigtigt at vaske sig

“Er der noget, børn kan blive drillet med, så er det, hvis de lugter. Derfor er det meget, meget vigtigt at tale med dit barn om hygiejne. Forklar dit barn, at det er vigtigt at vaske sig morgen og aften under armene, fordi det er svært at lugte sin egen lugt. Forklar ham også, at det ikke er ham, der er ulækker, men at det er noget nyt, han skal lære, ligesom dengang han var lille og skulle lære at tørre sig,” råder Liselotte Hergel.

Puberteten er ikke kun ydre tegn som bryster og dybere stemmer. Dit barn er i denne periode under et sandt hormonbombardement, der kan forårsage nogle gevaldige følelsesmæssige op- og nedture. Selvom fysisk udvikling og modenhed ikke altid følges ad, vil du mærke, at dit barn bliver mere følsomt og sart.

“Tragedierne bliver større, og det gør glæderne også, men som forælder er det vigtigt ikke at køre med på barnets op- og nedture. Det er vigtigt at være ankeret, der lytter og respekterer deres følelsesmæssige udsving, men samtidig holder fast i, at det ikke er verdens undergang, de er ved at opleve, i stedet for at sætte himmel og jord i bevægelse, hvis de har haft en dum veninde eller en åndssvag lærer. Det gode liv er også, at man får nogle på torsken. Bare man ikke får for mange,” siger Liselotte Hergel.

LÆS OGSÅ: Vokseværk – smerte uden vækst

Også det andet køn bliver interessant i puberteten, men Lise-Lotte Hergel understreger, at dit barns seksualitet har været der hele tiden. Han eller hun bliver bare mere bevidst om det nu.

Sex er ikke relevant allerede

“Børnene begynder at kunne mærke på deres krop, hvad der sker, og de begynder at blive mere målrettede. Drengene eller pigerne er ikke bare åndssvage, og de bliver interesserede i hinanden.”

I skolealderen er de fleste dog fokuserede på deres egen krop og udvikling, og den seksuelle debutalder ligger i gennemsnit på 16 år, så selvom puberteten er lige om hjørnet, går der altså stadig nogle år, før sex bliver relevant.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Børn i haven

Forstå dit barns valg af venner

Hvad stiller du op, hvis du ikke bryder dig om dit barns foretrukne legekammerat? Må du overhovedet blande dig i, hvem dit barn er venner med?

Skrevet af Anne Marie Henningsen
21. maj 2015

Når Tobias og Anders leger – og det gør de tit – er det altid Anders, der bestemmer. På sidelinjen står Tobias’ forældre og vrider hænder, mens de lytter til, hvordan Anders koster rundt med deres lille søn. Hvorfor har Tobias dog valgt sådan en ven? Og hvad kan de bekymrede forældre gøre, når Tobias bliver trynet?

Faktaboks

Derfor er det vigtigt for dit barn at have venner

Forholdet til andre børn er det, der betyder allermest for børn – både i børnehavealderen og senere. I samspillet med de andre finder dit barn svar på spørgsmålene: ‘Hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvad vil jeg?’.

Kilde: Professor Jan Kampmann

 – Det væsentlige er, hvem der oplever hvad? Selv om du synes, at dit barn bliver trynet, er det ikke sikkert, at han selv opfatter det sådan.

Det handler helt overordnet om din opmærksomhed som forælder: Hvad giver dit barn selv udtryk for?

Det siger professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, som har børne- og barndomsforskning som sit speciale.

Er du selv i tvivl, om dit eget barns ven er god for ham, skal du ifølge Jan Kampmann først og fremmest se på dit barn, ikke dig selv. Læg mærke til, om dit barn er glad og selv opsøger den anden. Er det tilfældet, skal du i udgangspunktet ikke gøre noget.

– Hav tillid til, at han vælger at lege af eget ønske, fordi han får noget ud af det. Det er vigtigt, at du ikke bare tænker ‘hvad gør vi ved det ene af børnene?’. Det handler nemlig om, hvordan de har det i relation til hinanden, siger Jan Kampmann.

Okay at være underhund

Du kender det måske fra dig selv. Nogle gange bliver du tiltrukket og fascineret af én, der kan, tør eller magter noget helt andet end dig. Sådan har dit barn det også.

– Det kan meget vel være, at den dominerende ven kan noget, som dit barn er optaget af og gerne vil lære. Og vil han det, må du gå ud fra, at han finder legen tilfredsstillende, selv om han skal indtage rollen som underhund, siger professoren.

Det kan være fedt for dit barn at være med til nogle ting, som han ikke ville kunne gøre uden den anden. I visse perioder har både voksne og børn det fint med at være i rollen som ‘nybegynder’, som Jan Kampmann kalder det.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

– Vi holder lav profil, indtil vi har afluret, hvad der skal til at for at være aktiv på den rigtige måde. Hvis du som nybegynder straks prøver at styre det hele, kan der nemt gå kuk i det, og så gider de andre dig ikke.

Som forælder kan du prøve at lægge mærke til, om dit barn indtager en anden rolle, når han leger med nogle af de andre børn. I så fald har han nemlig suget til sig og er nu i gang med at prøve det af, som han har lært af ‘den store’. Ifølge Jan Kampmann er det et rigtig godt tegn.

Børn indtager nemlig typisk mange forskellige positioner i forskellige legekonstellationer i løbet af dagen. Den for et øjeblik siden så underkuede Tobias kan med andre ord få afløb for sine magttilbøjeligheder i nogle andre sammenhænge, hvor en anden så er den lille.

Du skal altså ikke betragte det enkelte venskab som afgørende, men i stedet have blik for udviklingen i den helhed, som dit barn indgår i i hverdagen. Ligesom voksne er børn optaget af at skabe forskellige relationer, og når de skal tilkæmpe sig en position i børnegruppen, sker det ikke ved kun at binde sig til ét andet barn.

Hold øje med faresignaler

Det er klart, at alarmklokkerne skal ringe, hvis to venners leg udarter sig til fysisk eller psykisk fare eller ubehag for dem selv eller andre.

Men herudover skal du være på vagt, hvis dit barn pludselig ikke har lyst til at komme i børnehave eller skole, eller hvis han virker trykket uden helt at kunne forklare hvorfor. Årsagen kan nemlig meget vel være, at der er knas i forholdet til et andet barn.

– Fra og med børnehavealderen er gode venner dét, der betyder allermest for dit barn. Men et forhold mellem to mennesker, der betyder noget for hinanden, er aldrig bare rent lykkeligt. Ligesom ægtefolk kan to nære venner skændes, fordi der er store følelser på spil, siger Jan Kampmann.

Han anbefaler, at du prøver at lytte dig ind på, hvad det er, dit barn ikke kan magte eller overskue. Føler han sig for eksempel afvist eller misforstået? Men ikke mindst for de tre-femårige kan det være svært at udtrykke, hvad der er los.

Forbered dig også på, at dit barn med stor sandsynlighed slet ikke har lyst til at fortælle noget, fordi det føler så stor loyalitet over for kammeraten. Derfor er det altid en god ide både at udveksle tanker med personalet i institutionen og med det andet barns forældre.

– Spørg dem helt åbent, hvordan de hver især oplever de to børn sammen i hverdagen. Men vent ikke med at tage kontakt til vennens forældre, til der opstår problemer – især, hvis du synes, der er et problem med deres barn! Jo tidligere, I får startet en god dialog, jo mindre problematisk bliver det at tale om eventuelle konflikter, lyder opfordringen fra Jan Kampmann.

Styr din modvilje, mor!

Den gode kontakt mellem forældrene er forudsætningen for at kunne lave legeaftaler. Men det er vigtigt, at de laves på baggrund af børnenes ønsker – ikke forældrenes.

– Det er interessant at se på, hvad vi voksne egentlig er bange for: At barnet bliver trynet, eller at det lærer noget skidt? Du har sikkert dine gode grunde til ikke at kunne lide en bestemt ven, men du må ikke trække din egen modvilje over for vennen ned over hovedet på dit barn.

Han er jo i gang med at finde ud af, hvad han selv kan lide, og hvem han bedst fungerer sammen med,” siger Jan Kampmann.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at blive en god ven

Han opfordrer dig som forælder til at overveje, hvordan du selv forsøger at påvirke dit barns måde at gebærde sig på. Prøver du for eksempel at bringe dit barn sammen med et andet, fordi du godt kan lide vedkommendes forældre?

Respektér, hvis dit barn hellere vil være sammen med nogle andre. Og tænk på, at dit barn måske heller ikke er lige begejstret for alle dine venner.

Leg med

Når dit barn har sin ven med hjemme, er det dit ansvar at træde til, hvis deres leg går helt i baglås, og du kan fornemme, at de appellerer om hjælp fra en voksen. Husk på, at børnene faktisk befinder sig i en sårbar situation. Det kan være hårdt at være henvist til hinanden i tre timer, hvis man ikke lige kan finde melodien sammen.

– Mærk efter, om de begge har det godt med det, der foregår. Hvis den ene hele tiden er bossen, og den anden får én over næsen, hver gang han forsøger at ændre rollefordelingen, er der tydeligvis ikke tale om en frivillig overenskomst. Overværer du sådan en fastlåsning, må du gå ind og håndtere det sammen med de to børn. Men husk, at det ikke er det ene barn, der skal gøres noget ved. Når de leger hjemme hos jer, må det jo være, fordi de begge gerne vil være sammen. Men lige her og nu er der altså gået ged i deres relation, siger Jan Kampmann. Hans råd til dig i denne situation er enkle.

– Det nytter ikke at irettesætte og sige ‘det vil jeg ikke høre på! Nu må I se at finde ud af det!’. Det kan de jo netop ikke, hvis de har låst hinanden fast i nogle roller.

Jan Kampmann anbefaler i stedet, at du går med ind i legen sammen med børnene og finder på konkrete alternativer til den leg, der er gået i hårdknude. Sig for eksempel ‘jeg forstod det sådan, at det var Anders, der hele tiden styrede toget. Hvad nu, hvis vi i den næste leg gør det på en helt anden måde? Så kan Tobias for eksempel prøve at styre!’.

Det er ikke sikkert, det lykkes i første forsøg, men så må du prøve at præsentere dem for nogle helt andre muligheder. På samme måde som pædagogen i institutionen er det din opgave at hjælpe dem med at få flyttet lidt rundt på de fastlåste roller, så de igen kan få glæde af hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Moderne mor – dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Nærvær – se nu på mig, mor

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

 

Faktaboks

3 gode grunde til at blande dig i dit barns venskaber

1. Hvis et af børnene giver udtryk for at være ked af det eller føler sig i klemme.

2. Hvis børnenes leg er gået helt i hårdknude, er det okay at hjælpe dem videre.

3. Hvis legen er ved at køre af sporet og blive farlig, børn kan ikke altid selv gennemskue, hvor grænsen går.

3 gode grunde til at blande dig udenom

1. Opsøger dit barn selv sin ven, må du have tillid til, at han får noget ud af samværet.

2. Handler det i virkeligheden om, hvem du selv bedst kan lide blandt legekammeraterne og deres forældre?

3. Det er vigtigt at bakke op om dit barns nysgerrighed over for det anderledes. Dit barn søger sin modsætning for at blive udfordret og inspireret.

Kilde: Professor Jan Kampmann

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

opdragelse

Udvikling: Er dit barn kommet i trodsalderen?

Trodsalderen kan være hård at komme igennem. Vi forklarer meningen med galskaben og giver gode råd til, hvordan I nemmest klarer de konfliktfyldte år.

Skrevet af Anette Kettler
21. maj 2015

 

Faktaboks

Et klassisk scenarie

“Jeg vil selv øse op på min tallerken!”

“Fint! Det bliver spændende at se, om du kan.”

Og når barnet så spilder:

“Hovsa, det gik jo næsten godt. Vil du have hjælp?”

“Nej, jeg kan godt selv!”

“Ja, jeg kan i hvert fald se, at du nok skal få det lært.”

Så er den der igen, mælken. Splattet ud på gulvet og op ad stoleben for anden gang den frokost. Han kan da ikke vælte koppen to gange så hurtigt efter hinanden, helt tilfældigt?

„Mer’ mælk!” lyder det krævende fra junior, og du skænker en halv kop mere. Da du endnu en gang skal til at koncentrere dig om din egen mad, ser du det ud af øjenkrogen: Han gør det med vilje, bæstet!

Med et uudgrundeligt smil og ballade malet i øjnene kigger han på dig, tager koppen og smider den på gulvet. Jubii, sikke meget det kan fylde på gulvet, det mælk, og sikke meget gang i mor, der kommer. Hvor mange gange mon hun gider mere?

LÆS OGSÅ: Trodsalder: “Min 2-årige vil bestemme alt!”

Hvis du har et barn i to til fire års alderen har du sikkert prøvet det samme som ovenfor, eller noget der ligner. Medmindre du da er velsignet med et usædvanlig stille barn. Om det er maden, tøjet, tandbørsten, slikket på hylderne i supermarkedet eller legetøjet hos fætter BR, er billedet det samme:

De vil have det hele, de vil have det nu, de vil gøre det selv, og de skal gerne prøve mor eller far af utallige gange, selv om de får et nej. Det er tænderskærende provokerende, og du opfatter det næsten som et personligt angreb.

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

Det er det faktisk også, afslører børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

– Fra i pilfingeralderen at have interesseret sig for, hvad ting kunne, og hvordan de føltes, er det nu dig, den voksne, de vender sig mod, siger hun.

– Ved at udfordre dig på alt det, det gerne vil, oplever dit barn, at det får sat verden på plads. For det ved jo ikke selv, hvad det kan eller ikke kan. Men jeg’et og selvværdet bliver bygget op i kraft af de ting, barnet selv oplever, det kan. Og det oplever en slags magtfølelse og tilfredsstillelse i, at det selv kan bestemme noget.

Selvstændige væsner

Vi opfatter det ofte som trods, og vi sætter ord som trodsalderen på, når de små ramler ind i den periode, hvor de synes at være mere på tværs end noget andet. Men det handler altså om, at vores børn skal vokse op til at blive selvstændige væsner med færdigheder og selvtillid på plads.

Det er derfor, eksperterne i dag kalder det for selvstændighedsalderen. Et vigtigt og nødvendigt udviklingstrin, men dermed dog ikke sagt, at børnene skal have lov til hvad som helst.

LÆS OGSÅ: Grænser: Sådan siger du nej til en 1-årig

– Der er jo mange ting, de ikke kan selv eller ikke skal have lov til, siger Margrethe Brun Hansen.

– Her er det, vi voksne må gå ind og vælge for barnet. For eksempel at det skal have sele på i bilen, at det skal med hjem fra børnehaven, og at det er sovetid, når barnet er lagt i seng. Der er ikke så meget at diskutere i disse tilfælde. Men på mange andre områder kan vi godt imødekomme barnets store ønske om at være selvhjulpet.

Lad dem hælde op i koppen selv, selv tage mad på tallerkenen, selv tage ting ud af skabene. Hjælp dem til at kunne tingene selv ved for eksempel at sætte de madvarer, barnet kender og bruger nederst i køleskabet, inden for rækkevidde. Eller stil en taburet eller stol til rådighed, så bananerne på køkkenbordet kan nås. De bliver jo så stolte, når der er noget, de kan selv.”

Rum vreden

Alle børn går igennem selvstændighedsfasen, som i virkeligheden starter omkring de to år og i princippet fortsætter, til barnet er flyttet hjemmefra. Der er ikke forskel på drenges og pigers måde at komme igennem det på, det handler snarere om den personlighed, barnet har fået i dåbsgave, siger Margrethe Brun Hansen.

Og personligheden er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor lidt og hvor meget barnet afprøver forældrene, men mere for hvordan vi som forældre bør håndtere barnet, når konflikten opstår.

– Vi må se på, hvad det er for børn, vi har, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil bestemme alt

– Det sensitive barn kan ikke tåle særlig hård og særlig megen irettesættelse, før det bliver ked af det, mens det robuste barn ikke tager det helt så tungt, at vi irettesætter, fortæller Margrethe Brun Hansen, der dog også tilføjer, at nogle børn bare er mere insisterende end andre.

Så hvor storebror måske har været nem at sætte grænser for, kan lillesøster sagtens være en anderledes udfordring.

– Det vigtige er, at vi kan rumme, at barnet bliver vred og gal på os, og det oplever jeg, at mange har svært ved. Mange forældre synes, at al tid sammen med børnene skal være lykketid. De får dårlig samvittighed, hvis barnet er ked af det eller gal i længere tid, og kan der! for nemt komme til at give efter for at få fred. Men at sætte grænser og turde tage en kon flikt er også kærlighed, for det hjælper vores barn i dets udvikling.

Vær konsekvent!

At give efter er sådan cirka det værste, man kan gøre over for et barn i denne udfordrende fase af opvæksten. For så er du sikker på at have balladen, både når maden skal spises flyverdragten skal på, og håret skal vaskes.

– Jo flere gange man har givet efter i en konflikt, jo længere bliver barnet ved at skrige næste gang, I er uenige om noget. For det har jo virket før, siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

– Og i virkeligheden bliver barnet helt forvirret, for nogle gange må jeg jo og andre gange ikke, så hvad gælder egentlig? Ved at være konsekvent giver du dit barn klare signaler og dermed styr på verden. Selv om det ikke forhindrer konflikter, for det gør det ikke (!), betyder det, at de ikke bliver så langvarige, siger Margrethe Brun Hansen.

Hun lover også, at når man 12 gange har båret et skrigende barn ud af supermarkedet i den klassiske dumå-ikke-få-noget-slik-selv-om-du-skrigerdig-gasblå-i-hovedet-konflikt, begynder de at fatte det. Så bare hold ud!

Ned i tempo

Rolige voksne giver rolige børn. Sådan er det. Jo mere du hidser dig op, jo mere bliver en konflikt tilspidset. Og jo mere stresset du er, desto sværere har du ved at se, hvad det egentlig er, dit barn ønsker.

– Inden du reagerer, så prøv at se på, hvad det egentlig er, dit barn vil. Vil det bare se på noget spændende, men ikke nødvendigvis have det? Har det brug for en lille snak, inden I tager flyverdragten på? Det handler jo ikke altid om at trodse os, men mange gange også bare om at få vores opmærksomhed og nærhed, siger Margrethe Brun Hansen, der foreslår os at holde en lille pause, inden vi henter børn i institutionen.

– Gå stille hen til lågen og ned ad gangen. Få sjælen med! Ved lige at puste ud, komme ned i tempo og få arbejdet lidt på afstand, udstråler vi ro og ”jeg er her nu” over for barnet. Det giver færre konflikter og mere overskud til at håndtere de konflikter, der altid vil komme, og som er nødvendige for, at barnet kan danne sin personlighed.

Kilde: www.familielaboratoriet.dk af Jesper Juul.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Gråden afslører dit barns hysterianfald

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

hieraki

Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

I enhver børnegruppe skal nogen bestemme og andre indordne sig. Det er i orden, også selv om dit barn ikke lige bestemmer - måske er han ikke typen!

Skrevet af Helle Thilo
20. maj 2015

 

Faktaboks

  • Et barn bliver leder, fordi resten af børnegruppen bakker det op.
  • At være en god leder i en gruppe indebærer en masse ansvar – det er ikke for alle.
  • Forvalter lederen ikke sin rolle godt nok, vil et andet barn indtage førerpladsen.
  • Der kan godt eksistere forskellige hierarkier i forskellige sammenhænge.
  • Børn trives med forskellige roller, så acceptér dit barns rolle i hierarkiet, hvis det trives.
  • Hvis dit barn er ked af sin rolle i hierarkiet, kan du hjælpe det frem til en anden rolle.

Har du bemærket, at det altid er de samme børn, som bestemmer, og de samme, som indordner sig i dit barns børnehave? Så er alt sandsynligvis, som det skal være. I stort set alle børneflokke hersker nemlig en kejser eller kejserinde, som har en højrehånd ved sin side og en flok arbejdere under sig. Det er helt normalt, og faktisk er gruppen afhængig af rangordenen – hierarkiet – for at kunne fungere.

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

Så længe der er tale om et demokratisk hierarki, er det godt for børnene, at de kender deres rolle i forhold til hinanden. Gruppen er afhængig af, at hierarkiet er på plads, og at der er respekt for hver enkelt barn, uanset hvilken rolle det har,? forklarer Winnie Haarløv, der er psykoterapeut, forfatter og tidligere skolelærer.

Børnene befinder sig i hierarkiet på præcis samme vilkår, som vi voksne er på vores arbejdsplads og alle mulige andre sammenhænge. Derfor skal vi ikke opfatte børns hierarki som noget negativt, mener hun.

– Mange voksne lider af hierarki-forskrækkelse – især når det drejer sig om deres egne børn. Men det er en uopnåelig ønskedrøm, at der ikke må være hierarkier blandt børn. Kollektiv ledelse fungerer jo ingen steder – heller ikke blandt børn, siger Winnie Haarløv.

Bliver aldrig konge

Selv om du som forælder måske helst ser, at dit barn bestemmer meget i gruppen, så er det ikke den eneste “gode” rolle at have. Winnie Haarløv sammenligner hierarkiet med et bistade, hvor dronningen nok er nummer et, men samtidig er dybt afhængig af sine hjælpere og flokken af arbejdere.

– Alle har en vigtig plads, der er med til at sikre, at gruppen fungerer, og det er lige så godt at være arbejder som at være dronning. Det er også fint at være dronning, men ikke nødvendigvis det bedste, for det kan være en stor byrde at være leder og også ensomt, fordi man mangler ligesindede, forklarer Winnie Haarløv.

– Prøv at se godt og grundigt på dit barn, inden du får lederambitioner på hans vegne – for måske er han slet ikke gearet til at bestemme?

LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtige

Winnie Haarløv møder mange forældre, der helst ser deres barn på toppen af pyramiden, men glemmer at tænke på barnets personlighed.

– Et skrøbeligt barn, som er lidt tilbageholdende eller indadvendt af natur, bliver aldrig konge i en gruppe. Det skal forældre acceptere. Man skal anerkende, at barnet måske har det bedst i mængden ved at gøre noget godt for sine ligemænd – arbejderne – og ikke ved at være den, der sidder på tronen, siger hun.

Du skal med andre ord ikke være ked af det, hvis dit barn ikke lige bliver konge eller dronning i sin klasse eller børnehavegruppe. Det kræver styrke, for kongen eller dronningen risikerer let at blive ensom, mens kronprinserne (og -prinsesserne) og arbejderne har hinanden at støtte sig til. Kongen eller dronningen har måske meget magt i klassen, men skal også kunne tåle, at der måske er en anden konge på fodboldholdet eller på fritidshjemmet.


Der stilles store krav til kongen

– Børn kan nemlig godt have forskellige roller i forskellige børnegrupper og lære at være fleksible. Hvis den dreng, der er konge i klassen, giver et andet barn plads til at være konge på fodboldholdet, får han en ligesindet og bliver knap så ensom. Det er rigtigt godt for en ledertype at have en anden leder som ven, forklarer Winnie Haarløv.

En god hersker skal gøre sig fortjent til pladsen. Han viser gruppen tillid og rummelighed, inspirerer de andre og sørger for, at de føler sig trygge. En god leder vil også hjælpe dem, der er nødlidende i hierarkiet, og han er nødt til at lytte til sine undersåtter, for ellers risikerer han at blive væltet, mener Winnie Haarløv.

Ifølge Winnie Haarløv har en god leder blik for hvem af de andre, der er gode til hvad. Lederen kan for eksempel sige til en af de andre i gruppen, at “du skal ikke give bolden op, for du er dårlig til at gribe. I stedet skal du stå nede bagved på rundboldbanen – det er du meget bedre til”.

– Som regel vil det andet barn være glad for at blive anerkendt for at være god til noget andet end at gribe og kaste, og på den måde fordeler kongen pladserne i forhold til børnenes styrker og svagheder.

En dårlig dronning skal stoppes

Som udgangspunkt er hierarkiet altså ikke af det onde. Men der kan være børn i lederrollen, som opfører sig egoistisk og ikke formår at få gruppen til at fungere.

Hvis gruppen har en konge eller dronning, som ikke er blevet ordentligt “næret” hjemmefra, som kun er leder for sin egen skyld, og som ikke har blik for sin gruppe, er hun en dårlig leder. Og da bør de voksne skride ind og lære hende at behandle gruppen på en ordentlig måde, mener Winnie Haarløv.

Ifølge hende er det nemlig oftest hos dronningen eller kongen, at problemet ligger, hvis en gruppe ikke fungerer.

– Her er det vigtigt, at forældregruppen kan tale om, hvordan børnenes roller er i forhold til hinanden, som for eksempel at dronningen i klassen ikke udnytter sin rolle ordentligt, siger Winnie Haarløv.

LÆS OGSÅ: 

Ingen leder kan lede nogen, der ikke vil ledes, og en dårlig leder er konstant i risiko for mytteri. For selv om det er svært, kan børnene godt vælge en anden som konge.

Forudsætningen for det er, at de enkelte børn får støtte hjemmefra til at turde stole på, at alle har ret til at have deres egen mening. Det er vigtigt, at børnene ikke lader sig true, intimidere eller dominere af lederen.

– Lederens position er også udsat, hvis der kommer en ny ledertype ind i klassen, for den nye elev vil nærmest automatisk gå efter lederposten – især hvis den eksisterende leder ikke er respekteret og populær, forklarer Winnie Haarløv.

Hvis dit barn ikke trives

Hvis et barn har det dårligt i sin gruppe, vil det sjældent have mod til at gøre oprør eller indsigelser mod lederen. Alligevel fraråder Winnie Haarløv, at du uden videre flytter dit barn til en anden skole eller børnehave, hvis det ikke trives med sin rolle.

– Som regel flytter nissen med. De fleste børn vil tænke, at de er blevet flyttet, fordi der var noget galt med dem. De vil føle, at det er deres egen skyld, og der er stor risiko for, at de blot indtager den samme gamle rolle i den nye gruppe, siger hun.

LÆS OGSÅ: Psykologi: Lær dit barn at blive en god ven

Før du vælger at flytte barnet, er det derfor en god idé at hjælpe det med at forandre sin rolle i den eksisterende gruppe.

Prøv at få barnet til at tegne en pyramide over, hvem der bestemmer i gruppen, hvem der er venner, og hvem der holder sammen med hvem. Det er med til at give både dig og dit barn et overblik over hierarkiet.

– Ud fra tegningen kan man så snakke om, hvordan barnet synes, pyramiden burde se ud, om det ville være bedre, hvis en anden var konge, og om barnet selv ønsker en ny plads i pyramiden, foreslår Winnie Haarløv.

En ny rolle i hierarkiet

Som forælder kan du godt arbejde med dit barns plads i forskellige hierarkier, selv om meget afhænger af barnets personlighed. Grundpersonligheden ? for eksempel om barnet er indadvendt eller udadvendt ? kan du ikke ændre på, men du kan arbejde med barnets tillærte egenskaber, forklarer Winnie Haarløv.

– Vi har alle sammen nogle forsvarsstrategier, eksempelvis at være genert, perfektionistisk, have let til vrede eller være konfliktsky, som ikke er medfødte, og dem kan man godt forsøge at ændre, siger psykoterapeuten.

For eksempel kan du hjælpe dit barn med at håndtere konflikter og sætte ord på sin vrede i stedet for at trække sig tilbage, når bølgerne går højt: Du kan godt forklare dine børn, at deres handlinger kan skabe enten nærhed eller distance, alt efter hvordan de reagerer og opfører sig over for de andre børn, forklarer Winnie Haarløv og uddyber:

– Efterhånden som børn finder ud af at tage ansvar for deres følelser og giver udtryk for dem, bliver det også lettere for dem at forandre deres rolle i børnegruppen, hvis ikke de føler sig godt tilpas.

Drenge kæmper – piger skaber nærhed

Selv om de fleste børnegrupper har et hierarki, er der forskel, når det kommer til pige- og drengegrupper. Det ligger i arketypen og i det biologiske instinkt, at en mand skal være i stand til at”pisse sit territorium af”, og det er noget, drenge øver sig i, fra de er helt små, siger psykoterapeut Winnie Haarløv.

– De kæmper om, hvis far der er stærkest, og accepterer, at der er en, der vinder. Mens drenge synes, det er fedt at vinde, har piger det sværere med den rolle. De er tilbøjelige til at undskylde og glatte ud, hvis de vinder over de andre.

Ifølge Winnie Haarløv er det sjældent, at der ikke findes et hierarki blandt drenge. For drenge prøver sig selv af i forhold til hinanden, indtil de har fundet ud af hvem, der er alfahannen (den førende han i en dyreflok, red.). Men drenge uden indbyrdes hierarki forekommer dog i sjældne drengegrupper, hvor de rækker ud efter hinanden i stedet for hver især at markere territorium.

– Drengegrupper uden hierarki opfører sig faktisk som piger, der jo ofte er gode til at tage sig af hinanden, siger Winnie Haarløv.

Piger fungerer ofte som det sociale lim i en gruppe; de sørger for, at alle har det godt og lægger vægt på sammenholdet.

– Især mindre pigegrupper kan fungere stort set uden et hierarki. De tager sig af hinanden og prøver at skabe nærhed. men når pigegruppen bliver større, opstår der ofte noget hierarkisk imellem dem, forklarer Winnie Haarløv.

LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner

LÆS OGSÅ: ”Tiki skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Tre piger leger i bønehave

Opdrag dit barn efter alder

Det er dig, der skal opdrage dit barn – men du er i stærk konkurrence med pædagoger, venner og medier. Det betyder ikke, at du skal acceptere en plads på bænken. Tværtimod.

Skrevet af Lotte Kirkeby Hansen
20. maj 2015

Fra dine børn bliver født, til du sender dem af sted ud i voksenlivet, er du på en stor mission. Mission opdragelse. Du ønsker jo, at de udvikler sig til sociale og omgængelige mennesker med gode, sunde værdier – ligesom dig selv. Men som de fleste forældre vil du sikkert også erfare, at børn ikke sådan lader sig modellere.

De vokser op og bliver hurtigt til små meningsmaskiner, der sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad du siger, og alt, hvad du står for. Og samtidig tilbringer de fleste børn i dag meget tid med pædagoger og lærere, ligesom de er under stor indflydelse fra medier og reklamer – og ikke mindst kammeraterne, især fra skolealderen.

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke

Som forælder kan det derfor føles, som om du langsomt, men sikkert bliver skrevet ud af dit eget barns historie for at forsvinde helt, når han eller hun når teenagealderen. Men det skal du ikke finde dig i, mener psykologerne Mette Kroier og Charite Bertelsen.

– Hvis du spørger mig, er selvopdragelsen blevet for voldsom. De seneste år har vi oplevet en alt for stor medgørlighed i forhold til lystprincippet, siger Mette Kroier.

2-4 år: Hvem bestemmer?

At komme ind i kampen om opdragelsen starter tidligt. Når vuggestuebarnet lærer at flytte rundt med andet end sig selv og lykkeligt slæber af sted med borde, stole og bamser, forstår det, at det – til en vis grad – kan styre verden uden for sin egen krop. Dermed vågner selvstændighedstrangen, og så er diskussionen, om hvem der bestemmer, i gang.

– Små børn synes, det er fantastisk at mærke, at de har magt og kontrol over andet end sig selv. Og den følelse udfordrer de allerede fra toårsalderen. De trækker land ind hele tiden, og i den proces er de nødt til at stille spørgsmålstegn ved den autoritet, som forældrene står for, siger Mette Kroier, der er praktiserende psykolog med speciale i familieforhold, børn og unge. 

Det skal de også have lov til, men selvfølgelig inden for rimelighedens grænse. Og her skal man huske, at det hele barndommen igennem er forældrene, der definerer, hvor den grænse går.

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigprop

Omkring fireårsalderen mener de halvstore børnehavebørn, at hele verden drejer sig om dem, og deres lyst til selvbestemmelse vokser eksplosivt. I den periode vil mange af kampene stå om mad og tøj. Og mens du sagtens kan insistere på at servere anstændig mad for dem, så længe de er på fuldkost derhjemme, så kan det være i orden at give efter indimellem, når det kommer til tøj.

– Børnehavebørn skal ikke kues, de skal så småt begynde at lære, at man skal træffe valg. Men omvendt er det også en alder, hvor man som forældre skal være meget skarp på, at der rent faktisk er områder, hvor der ikke er noget at rafle om, siger Mette Kroier.

Du udstikker rammerne og bestemmer alle de grundlæggende regler, som for eksempel hvad dit barn skal spise, og hvornår det skal sove. Men dit barn skal så småt lære at blive selvstændig og træffe sine egne valg. Du kan for eksempel lade hende bestemme, hvad hun skal have på af tøj, eller hvad hun vil se i fjernsynet.

5-7 år: Dyrt tøj er okay

I løbet af børnehaven og de første skoleår vokser dit barn ud af familien og over i vennegruppen. Lige pludselig går det stærkt. Allerede børnehaven har mange, især blandt pigerne, en stærk mening om, hvad de vil have på af tøj el- ler hvilke tv-kanaler, der skal være til rådighed derhjemme. Den kamp kan være svær, for alle vil jo gerne have glade og populære børn, der føler sig godt tilpas i en gruppe og kan snakke med om de samme ting som deres kammerater.

Ifølge eksperterne giver det god mening at føje børnene på de punkter, for navnlig tøj har en stærk symbolværdi, som ikke altid er tydelig for udenforstående. Så selv om du synes, at der er gået fuldstændig hysteri i mærkevareræset, så er der god logik i at tale med børnene om det og være lydhør over for deres udmeldinger, mener både Charite Bertelsen og Mette Kroier.

LÆS OGSÅ: Så meget genbrugt børnetøj kan du få for 500 kroner

– Mange børn forsøger med tøj og andre ydre værdier som spil og musik at ’købe’ sig adgang til en gruppe, som de egentlig ikke er en del af, men hvor de rigtig gerne vil have en plads. Og at det er adgangstegnet, kan du som forælder faktisk ikke gøre så meget ved, siger Mette Kroier.

Men selv om du ender med at købe de dyre bukser, kan du stadig hjælpe dine børn med ikke at hænge deres identitet i klædeskabet.

– Du kan sagtens påvirke dem på de indre linjer, selv om du køber et par hammerdyre bukser til dem. Giv dem nogle gode oplevelser, der ikke handler om det ydre, i forbindelse med sport eller andre hobbies – og hjælp dem i det hele taget med at fokusere på ting, som de er glade for at lave eller gode til at gøre, og som samtidig støtter deres indre udvikling, råder psykologen.

Kampen om kammeraterne

Hvor kampen om tøjet er forholdsvis konkret og til at løse for de fleste, hvis man ellers orker at vaske yndlingstrøjen hver aften, er kampen om kammeraterne for mange langt sværere.

Når barnet kommer i skole, begynder nemlig den periode, hvor de for alvor orienterer sig mod vennerne og afviser forældrene. Og den kan være vanskelig, fordi børnene stadig er små og usikre og måske ikke altid – efter forældrenes mening – træffer de mest kompetente valg, når det gælder hjerteveninden eller bedstevennen.

– Man skal lære sine børn at vælge venner, og i den proces kan man godt føre sine egne værdier videre til dem, også uden at være styrende. Børn skal lære at være åbne over for alle typer af børn, og som forældre kan man godt råde dem, men ikke på samme måde som man råder en voksen, siger Charite Bertelsen og fortsætter:

LÆS OGSÅ:  Forstå dit barns valg af venner

– Hvis børnene får en god leg ud af det, må man acceptere det – også selv om man ikke bryder sig om kammeraten eller kammeratens forældre. Men hvis man ikke synes, at børnene leger godt, eller gør noget godt for hinanden, må man tale med sit barn om det og spørge ind til deres følelser – hvorfor det er så godt at lege med lige netop ham, eller hvorfor det så tit går galt. At moren er irriterende, eller at faren drikker, er ikke et argument, som de yngste skolebørn forstår.

7-10 år: Den sidste slutspurt

Nu kommer kammeraterne i centrum for dit barns opmærksomhed, og det betyder stadig mere, hvad vennerne synes, mens din indflydelse gradvist bliver mindre. Prøv at respektere, at det er vigtigt for dit barn at være med i gruppen og for eksempel kan have ’brug for’ et par dyre bukser for at passe ind. Hold fast i, at du stadig bestemmer de store linjer, men forhold dig åbent over for dine børns valg, for eksempel af venner.

I det hele taget er de første skoleår en væsentlig milepæl i forholdet mellem dine børn og dig.

– Det er mellem syv og 10 år, at du kan give dem det sidste store skub, inden der går hormoner i det. Børnene er virkelig på herrens mark i de år, og her skal du lægge dig i selen, for selv om du måske tror, at løbet er kørt, har du stadig meget at skulle have sagt – og meget du skal lære dem, inden de skal ud og stå på helt egne ben, siger Mette Kroier og understreger, at børn ikke kun kan lære de sociale spilleregler af deres jævnaldrende. Det er som udgangspunkt forældrenes ansvar.

LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtige

I det hele taget er myten om, at løbet som opdrager er kørt, når børnene når puberteten, både rigtig og forkert, mener Mette Kroier og Charite Bertelsen. Det er rigtigt, at de ydre værdier og den mere direkte opdragelse fordufter stille og roligt, når hormonerne tager magten. Hos pigerne sker det typisk i 10-11-årsalderen, hos drengene sker det et år eller to senere. Men når det gælder værdier, er der stadig hul igennem.

– Børn skal diskutere med deres forældre, og de skal løsrive sig. Alt andet ville være unaturligt. Men man har stadig indflydelse, og man skal endelig blive ved med at prædike sine værdier for dem. Selv om de lader, som om de ikke hører efter, så gør de det, siger Charite Bertelsen.

– Man kan ikke bestemme, hvad de føler, og hvis ens søn i en periode synes, at piger eller skolelærere er dumme, kan man ikke ændre på følelsen. Men man kan godt insistere på at tale ham gennem det. Man kan spørge, hvorfor det er sådan, hvordan det hænger sammen og hjælpe ham til at sætte ord og værdier på og til ikke at generalisere ud fra en enkelt persons handling, siger hun.

Teenager: Så bliver det alvor

Så er der dømt slutspurt! Du skal nå at gøre din indflydelse gældende, før dit barn kommer i puberteten og midlertidigt ’lukker hjernen ned på grund af ombygning’, som nogle forskere udtrykker det. Bliv ved med at prædike dine værdier for dit barn, for eksempel om, hvordan man behandler andre mennesker, men vælg dine kampe med omhu, og tag ikke et stort slagsmål om tøj eller hår, som er dømt til at mislykkes på forhånd.

Måske virker det fjernt for dig nu, at du engang får en teenager i huset, men alligevel kan det være rart at vide, at løbet ikke er kørt, blot fordi dit barn er vokset dig over hovedet og ryster på hovedet af alt, hvad du siger (eller har på).

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

Charite Bertelsen mener sagtens, at du kan blive ved med at opdrage på dine børn, lige indtil de flytter hjemmefra – når det gælder værdierne, vel at mærke. Men det kræver, at du tilbringer meget tid sammen med dem, og at du sætter dig ind i og er nysgerrig om deres verden, så du på den måde kommer mere på niveau med dem.

Den gode nyhed er, at det trods medier og markedsmekanismer er nemmere i dag end tidligere, fordi generationskløften er langt mindre nu end for blot en generation siden.

Så selv om mission opdragelse indimellem føles som et forhindringsløb med vel mange forhindringer og en målstreg, der kan synes vældig langt væk, så er det bare om at blive ved – hvad enten du er forælder til et lille børnehavebarn eller en tvær tween.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

LÆS OGSÅ: Har du en teenager på 4 år?

LÆS OGSÅ: Tigerspring: Hvad sker der for de tre- og seksårige?

 Oprindelig publiceret i juli 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer