Åh mor, jeg bliver så lykkelig, når du puster mig på næsen og siger en sjov lyd... Foto: Nimastock

Baby

Det gør din baby lykkelig

Perlende latter og glad klukken. Øh, ikke hele tiden vel? Nogle dage er det mest knirken og utilfredse grynt. Se vores guide til at gøre din baby mere lykkelig.

Rikke Folm Berg, Vores Børn Mini, februar 2012
02. marts 2012

Faktaboks

Sådan gør du din baby på 6-12 måneder lykkelig

  • Skab rutiner

    Din baby begynder at elske rutiner. For i en stor verden giver det tryghed med alt, hvad der er genkendeligt og forudsigeligt. Baby bliver derfor tilfreds og glad, når jeres putteritual er helt fast hver aften.

  • Lad baby opleve verden

    Nu begynder baby at vende blikket udad. Selv om dit barn måske ikke kan sidde selv endnu, er det skønt at blive stablet op i barnevognen og se ud på verden. Det er også et hit at komme med rundt på armen og sidde i høj stol og følge med, når du laver mad.

  • Giv baby et spejl

    Når din baby ser sig selv i et spejl, udløser det pludselig overvældende jubel. For hvem er barnet derinde? Sæt et spejl ved puslepladsen eller i kravlegården.

  • Syng og læs højt

    Dit barn elsker, når du synger og læser højt. Gå efter sange og bøger med rim og remser – de sproglige og melodiske finurligheder begejstrer din store baby. Den klassiske pandeben, øjesten … hitter også.

  • Rod rundt på gulvet

    Hvis der er noget, der kan få din baby i perlehumør, er det, når I tumler rundt sammen. Sæt musik på, og dans rundt med baby på armen. Eller læg ham på din mave eller dine bøjede ben, og giv baby en vippetur. Du kan også kilde din baby forsigtigt.

Nåh, lille mus, er du sulten?” siger du og tilbyder din baby en tår mælk. Men nej.

“Er der noget i bleen?” forsøger du. Heller ikke. “Er du mon træt?” Så snart baby lægger hovedet på puden, klapper øjnene i. Det var altså en lur, din lille skat havde brug for.

Det kan være lidt af en gættekonkurrence at finde ud af, hvorfor baby knirker og grynter utilfreds. Nogle dage trasker du måske rundt med en mæt og frisk, men jævnt hen vranten baby i armene, der bare ikke virker særlig lykkelig.

Trøst dig med, at hvorvidt dit barn er lykkelig ikke står og falder med, at du gætter hvert eneste behov lige på minuttet.

“Det er din beskyttertrang, dine instinkter, din kærlighed, din følelsesmæssige åbenhed over for din babys signaler og reaktioner og din tilgængelighed, der gør, at du får et spædbarn i harmoni og balance,” forklarer psykolog Charlotte Clemmensen.

Så selv om din baby kom til verden uden manual og uden sprog til at fortælle dig, om hun er glad, så tag det roligt. Så længe du prøver dig ihærdigt frem, gør du det helt perfekt.

Tæt på den lille krop

Du kan dog godt gøre noget aktivt, hvis du vil have lidt flere timer, hvor baby stråler af glæde.

“Din lille baby har, som ethvert andet spædbarn, brug for kærlighed, nærvær og omsorg,” siger Charlotte Clemmesen.

Du gør derfor din baby godt, hvis du lader hende ligge tæt ind til din krop, aer hende på håret, holder hendes hånd og nusser og kysser hende, alt hvad du kan slippe af sted med. Dit lille pus kan også blive helt opstemt, når du holder hendes hoved i din hånd og kigger ind i hendes øjne, for så mærker hun dit nærvær. Ligesom kærlige ord er sød musik i de små ører.

“Allerede når baby er et par uger gammel, kan hun genkende stemmer og lyde,” fortæller Charlotte Clemmensen.

Giv dig god tid, når I skal ‘snakke’. Baby er nybegynder og skal først til at lære, hvordan man skiftes til at ‘sige noget’. Smil til hende, og vent tålmodigt. Når hun smiler tilbage, har I allerede en ‘samtale’ kørende, hvor dit barn giver udtryk for noget, som du afkoder og sender en god vibration tilbage på.

“Det gælder om, at du er aktiv og lydhør over for dit barns behov, og at du får udvekslet nogle positive signaler med din baby,” råder Charlotte Clemmensen.

Ræk lige tunge, mor!

Glem alt om, hvad andre (din mand) tænker, og skær sjove grimasser til baby. Små størrelser kommer i perlehumør, hvis du indbyder til række-tunge-leg. Giv baby god tid til at studere, hvad det dog er, du gør med den spændende tunge. Måske kan hun efterligne dig ved at række sin egen tunge ud. Vupti – nu leger I jo sammen!

Du kan også lege ‘nu kommer der en lille mus og kilder dig!’. Hvis dit barn hviner af fryd, når du ælter de begyndende små deller, er det en succes. Gentag legen igen og igen. Det er dog vigtigt, at du holder øje med, hvornår dit barn har fået nok.

“Du skal lade dit barn være i fred, når det har fået nok kontakt,” siger Charlotte Clemmensen og forklarer, at du skal respektere, når baby lukker øjnene eller vender hovedet væk.

Din baby er ikke altid ulykkelig, når hun græder – læs videre på næste side…

Gråd er kommunikation

Lad dig ikke slå ud af, at din lille engel indimellem græder. For det gør babyer.

“Det betyder ikke, at hun er en ulykkelig baby. Gråd er blot hendes mulighed for at lade dig vide, at hun lige nu har det for varmt eller er utilpas, sulten, våd i bleen eller træt.”

Hvis du synes, at din baby græder rigtig meget eller utrøsteligt, kan der selvfølgelig være en mere alvorlig årsag til det, og så skal du have fat i jeres læge eller sundhedplejerske.

“Men hvis dit barn blot græder for at fortælle noget og så stopper igen, når du har mødt hendes behov, er alt fint,” fastslår Charlotte Clemmensen.

Heldigvis bliver det nemmere og nemmere for dig at finde ud af, hvad i alverden det er, din baby prøver at sige.

“I takt med at baby bliver ældre, bliver gråden mere nuanceret, og du bliver hurtigt en ren ekspert i at tolke, om gråden skyldes sult, træthed eller irritation,” lover Charlotte Clemmensen.

Lykkeligt glimt i øjet

Selv om du slår knude på dig selv for at gøre det bedste i verden for din øjesten, spekulerer du måske stadig over, hvordan du kan vide, om baby er lykkelig.

“Du vil vide det, fordi din baby emmer af velvære, når hun har det godt,” forklarer Charlottte Clemmensen. Du kan se et glimt i øjet, mærke, at den lille krop er afslappet, og måske høre små hyggelige pludrelyde.

“Hvis dit barn er veltilpas, vil hun også vokse, spise og sove, som hun skal,” siger Charlotte Clemmensen. Det gælder derfor om, at du er opmærksom på dit barns kropssprog.

“Det kommer helt af sig selv for langt de fleste. I det øjeblik du bliver mor, bliver dine sanser nemlig skærpet til det yderste. Så holder du øje med, hvordan dit barn har det: Når hun er i armene på andre, når hun sidder på dit skød, og selv når hun sover, og du måske kan finde på at tjekke, om hun trækker vejret.”

Ifølge psykologen er det derfor et spørgsmål om at have modet til at kigge på sit barn og spørge sig selv: Ser hun glad ud? Ser hun tilfreds ud? Ser hun udhvilet ud?

Hvis du er ked af det

Selv om du nogle gange tager dig en tudetur, fordi det hele er lidt hårdt og uoverskueligt på barsel, sender du ikke baby durk ned i mørket.

“Dit barn tager ikke skade af, at du har en dag, hvor du synes, at alt er forfærdeligt og svært,” beroliger Charlotte Clemmensen. Desuden er det almindeligt, at søvnmangel, udmattelse og hormoner, der går bananas, kan få tårerne til at flyde engang imellem. Men selvfølgelig kan baby mærke dine sindsstemninger.

Så hvis du får en efterfødselsdepression, hvor du bliver grådlabil og har svært ved at give nærvær, skal du søge hjælp. For så kan hverken du eller baby fungere. Men en dårlig dag kan vi alle have. Det er ikke nok til at ødelægge humøret hos en glad og fro baby for andet end et splitsekund.

“Hvis du blot stikker din skat et smækkys, når du er færdig med din lille tudetur, så bliver baby hurtigt henrykt igen.”

LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i babys hjerne

LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring

LÆS OGSÅ: 24 råd om din babys gråd

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis dit barn er følsomt, er han måske særligt sensitiv.

Tegn på særligt sensitiv

Er dit barn særligt sensitiv?

Hvis din søn eller datter er mere genert, filosofisk eller følsom end de fleste andre børn, så har du måske et ”særlig sensitivt” barn.

Skrevet af Rie Helmer Nielsen
23. maj 2015

Hun stiller 10 spørgsmål i minuttet om livets mening, døden og alt det ind imellem. Han har svært ved at træffe beslutninger. Hun vender og drejer sig og kan ikke sove om aftenen, fordi hun har været til fødselsdag. Han er virkelig kræsen og meget følsom over for mad, der lugter eller smager stærkt.

LÆS OGSÅ: Det er ikke en sygdom at være særligt sensitiv

Hun kan ikke holde uretfærdighed ud. Han sætter sig ind på sit eget værelse bag en lukket dør, når I får gæster. Hun virker nærmest gammelklog og bruger meget voksne ord og vendinger i forhold til sin alder.

Besværlige børn

Kan du genkende dit barn? Så kan det være, at du har et særlig sensitivt barn – oversat fra det amerikanske Highly Sensitive Child. Man mener, at mellem 15 og 20 procent af alle danskere er medfødt sensitive, eller HSP, som står for højsensitiv person. Deres nervesystem bearbejder alle stimuli mere dybt end gennemsnittet, og derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har en stor indlevelsesevne.

Faktaboks

De 5 former for sensitivitet:

1 Fysisk – sensitiv over for mad, drikke, medicin, lugt, lyd, temperatur, smerte, sult og træthed. 2 Social – sensitiv over for uretfærdighed, krig, katastrofer, andre menneskers følelser og holdninger.

3 Personlig – sensitiv over for sit indre liv, intense følelser og stemninger.

4. Ideologisk – sensitiv i forhold til egne og andres idealer.

5. Spirituel – sensitiv i forhold til det guddommelige og spirituelle oplevelser Kilde: Sensitive Living

Desværre er det ikke de positive sider af den medfødte sensitivitet, der springer først i øjnene på forældre og andre af barnets omgivelser. Tit føles det nemlig besværligt at have med et særlig sensitivt barn at gøre, fordi der skal tages anderledes hensyn end til “normale” børn. Særligt sensitive børn opleves ofte som børn, der ikke tør noget, ikke gider noget og ikke er udfarende som andre børn. Samtidig kan de virke teatralske, sørgmodige og skræmte af natur.

 

Følsomhed er en gave

“De bliver ofte hurtigere trætte, både af at være sammen med andre, af høje lyde og voldsomme tv-udsendelser. De er mere fysisk følsomme, de føler smerte stærkere end andre og mærker både dufte og smag tydeligere. Og så er de mere følsomme over for både små og store forandringer,” forklarer stresscoach og psykoterapeut Martin August, som sammen med sin kone, psykolog Lise August har specialiseret sig i sensitive børn og voksne.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

Lise og Martin August fortæller, at man som forældre til et sensitivt barn ofte føler, at man kommer til kort og derfor kan komme til at afvise sit barn. For eksempel vil nogle forældre forsøge at presse barnet mere, end godt er, eller forsøge at ignorere signalerne om udpræget følsomhed. “Men det kan ikke betale sig at vende det blinde øje til,” siger Martin August.

“Det er en gave på godt og ondt, en udfordring for forældrene. Hvis man i stedet arbejder positivt med det, – for eksempel undgår for mange stimuli, hjælper barnet til at fordybe sig og skruer lidt ned for ambitionerne, så kan følsomheden blive en fordel,” siger Lise August. For eksempel kan hele familien få gavn af det sensitive barns følsomhed, fordi den slags børn er enormt gode til at mærke farer, konflikter og mistrivsel. Barnet bliver hele familiens termometer, og ingen i familien trives, hvis det sensitive barn ikke har det godt.

Giv dem en lommelygte

Men det betyder ikke, at sensitive børn skal skånes for det hele. Selv om de opfatter alting stærkere end andre, og derfor ikke så godt kan tåle voldelige computerspil og action-tv, så skal de alligevel udfordres. “Man kan sige, at sensitive børn mærker suset uden rutsjebanen, hvor normale børn har brug for rutsjebanen for at mærke det,” siger psykolog Lise August.
“Sensitive børn har brug for at blive klædt på til det liv, de skal leve. Så noget af det vigtigste er at finde balancen mellem at skåne dem og udfordre dem. Barnet skal lære at konfrontere sin frygt. Hvis de er bange for mørke, så giv dem en lommelygte, og gå med dem ind i mørket den første gang. Der er brug for både støtte og et lille puf,” forklarer Lise August.

Glade voksne

Forskning viser, at sensitive børn, som har en vanskelig barndom, som voksne har større risiko for at blive ramt af stress, angst og depression, end såkaldt almindelige børn, med samme vilkår. Til gengæld bliver sensitive børn, som bliver støttet i løbet af barndommen, ofte mere lykkelige som voksne end “normale” børn. Og da de ofte er detaljeorienterede, kreative og har en veludviklet mavefornemmelse, bliver de typisk dygtige og kloge voksne, som kan bestride jobs inden for både ledelse og for eksempel forskning.

“Hvis man giver sit sensitive barn en positiv selvopfattelse bliver han eller hun også rigtig god til at undgå stress. Mennesker med et lavt selvværd arbejder hårdere, hvis der er for meget arbejde og ender med at blive stressede, mens mennesker med godt selvværd siger fra, når der er for mange opgaver,” siger Martin August.

15 tegn på, at du har et sensitivt barn

1. Bliver let forskrækket
2. Kan ikke lide tøj, som kradser, mærker i tøjet og lign.
3. Kan mærke, hvordan du har det
4. Taler voksent af sin alder
5. Følsom over for lugt
6. Har en udpræget humoristisk sans
7. Svær at få til at sove efter en dag med gang i
8. Trives ikke med store forandringer eller overraskelser
9. Er perfektionist
10. Lægger mærke til andres mistrivsel
11. Kan lide rolige lege
12. Stiller mange og dybe, tankevækkende spørgsmål
13. Er meget følsom over for smerte
14. Bliver generet af støjende omgivelser
15. Føler alting meget dybt

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: “Jeg var misundelig på andres rolige babyer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng

Faktaboks

10 fordele ved at være sensitiv

1. Åbenhed og dybe oplevelser med kunst, natur og kærlighed

2. Selvindsigt

3. Kreativitet

4. Evnen til fordybelse

5. Fleksibel tankegang – lader sig ikke begrænse af normer og kan kombinere forskellige typer tænkning

6. Selvstændighed – sensitive bliver selvstændige, fordi de adskiller sig fra flertallet

7. Omhu og fokus på detaljer

8. Indlevelsesevne

9. Ansvarlighed – både på jobbet og privat

10. Arbejdsomhed

Kilde: Sensitive Living

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Børn i haven

Forstå dit barns valg af venner

Hvad stiller du op, hvis du ikke bryder dig om dit barns foretrukne legekammerat? Må du overhovedet blande dig i, hvem dit barn er venner med?

Skrevet af Anne Marie Henningsen
21. maj 2015

Når Tobias og Anders leger – og det gør de tit – er det altid Anders, der bestemmer. På sidelinjen står Tobias’ forældre og vrider hænder, mens de lytter til, hvordan Anders koster rundt med deres lille søn. Hvorfor har Tobias dog valgt sådan en ven? Og hvad kan de bekymrede forældre gøre, når Tobias bliver trynet?

Faktaboks

Derfor er det vigtigt for dit barn at have venner

Forholdet til andre børn er det, der betyder allermest for børn – både i børnehavealderen og senere. I samspillet med de andre finder dit barn svar på spørgsmålene: ‘Hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvad vil jeg?’.

Kilde: Professor Jan Kampmann

 – Det væsentlige er, hvem der oplever hvad? Selv om du synes, at dit barn bliver trynet, er det ikke sikkert, at han selv opfatter det sådan.

Det handler helt overordnet om din opmærksomhed som forælder: Hvad giver dit barn selv udtryk for?

Det siger professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, som har børne- og barndomsforskning som sit speciale.

Er du selv i tvivl, om dit eget barns ven er god for ham, skal du ifølge Jan Kampmann først og fremmest se på dit barn, ikke dig selv. Læg mærke til, om dit barn er glad og selv opsøger den anden. Er det tilfældet, skal du i udgangspunktet ikke gøre noget.

– Hav tillid til, at han vælger at lege af eget ønske, fordi han får noget ud af det. Det er vigtigt, at du ikke bare tænker ‘hvad gør vi ved det ene af børnene?’. Det handler nemlig om, hvordan de har det i relation til hinanden, siger Jan Kampmann.

Okay at være underhund

Du kender det måske fra dig selv. Nogle gange bliver du tiltrukket og fascineret af én, der kan, tør eller magter noget helt andet end dig. Sådan har dit barn det også.

– Det kan meget vel være, at den dominerende ven kan noget, som dit barn er optaget af og gerne vil lære. Og vil han det, må du gå ud fra, at han finder legen tilfredsstillende, selv om han skal indtage rollen som underhund, siger professoren.

Det kan være fedt for dit barn at være med til nogle ting, som han ikke ville kunne gøre uden den anden. I visse perioder har både voksne og børn det fint med at være i rollen som ‘nybegynder’, som Jan Kampmann kalder det.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

– Vi holder lav profil, indtil vi har afluret, hvad der skal til at for at være aktiv på den rigtige måde. Hvis du som nybegynder straks prøver at styre det hele, kan der nemt gå kuk i det, og så gider de andre dig ikke.

Som forælder kan du prøve at lægge mærke til, om dit barn indtager en anden rolle, når han leger med nogle af de andre børn. I så fald har han nemlig suget til sig og er nu i gang med at prøve det af, som han har lært af ‘den store’. Ifølge Jan Kampmann er det et rigtig godt tegn.

Børn indtager nemlig typisk mange forskellige positioner i forskellige legekonstellationer i løbet af dagen. Den for et øjeblik siden så underkuede Tobias kan med andre ord få afløb for sine magttilbøjeligheder i nogle andre sammenhænge, hvor en anden så er den lille.

Du skal altså ikke betragte det enkelte venskab som afgørende, men i stedet have blik for udviklingen i den helhed, som dit barn indgår i i hverdagen. Ligesom voksne er børn optaget af at skabe forskellige relationer, og når de skal tilkæmpe sig en position i børnegruppen, sker det ikke ved kun at binde sig til ét andet barn.

Hold øje med faresignaler

Det er klart, at alarmklokkerne skal ringe, hvis to venners leg udarter sig til fysisk eller psykisk fare eller ubehag for dem selv eller andre.

Men herudover skal du være på vagt, hvis dit barn pludselig ikke har lyst til at komme i børnehave eller skole, eller hvis han virker trykket uden helt at kunne forklare hvorfor. Årsagen kan nemlig meget vel være, at der er knas i forholdet til et andet barn.

– Fra og med børnehavealderen er gode venner dét, der betyder allermest for dit barn. Men et forhold mellem to mennesker, der betyder noget for hinanden, er aldrig bare rent lykkeligt. Ligesom ægtefolk kan to nære venner skændes, fordi der er store følelser på spil, siger Jan Kampmann.

Han anbefaler, at du prøver at lytte dig ind på, hvad det er, dit barn ikke kan magte eller overskue. Føler han sig for eksempel afvist eller misforstået? Men ikke mindst for de tre-femårige kan det være svært at udtrykke, hvad der er los.

Forbered dig også på, at dit barn med stor sandsynlighed slet ikke har lyst til at fortælle noget, fordi det føler så stor loyalitet over for kammeraten. Derfor er det altid en god ide både at udveksle tanker med personalet i institutionen og med det andet barns forældre.

– Spørg dem helt åbent, hvordan de hver især oplever de to børn sammen i hverdagen. Men vent ikke med at tage kontakt til vennens forældre, til der opstår problemer – især, hvis du synes, der er et problem med deres barn! Jo tidligere, I får startet en god dialog, jo mindre problematisk bliver det at tale om eventuelle konflikter, lyder opfordringen fra Jan Kampmann.

Styr din modvilje, mor!

Den gode kontakt mellem forældrene er forudsætningen for at kunne lave legeaftaler. Men det er vigtigt, at de laves på baggrund af børnenes ønsker – ikke forældrenes.

– Det er interessant at se på, hvad vi voksne egentlig er bange for: At barnet bliver trynet, eller at det lærer noget skidt? Du har sikkert dine gode grunde til ikke at kunne lide en bestemt ven, men du må ikke trække din egen modvilje over for vennen ned over hovedet på dit barn.

Han er jo i gang med at finde ud af, hvad han selv kan lide, og hvem han bedst fungerer sammen med,” siger Jan Kampmann.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at blive en god ven

Han opfordrer dig som forælder til at overveje, hvordan du selv forsøger at påvirke dit barns måde at gebærde sig på. Prøver du for eksempel at bringe dit barn sammen med et andet, fordi du godt kan lide vedkommendes forældre?

Respektér, hvis dit barn hellere vil være sammen med nogle andre. Og tænk på, at dit barn måske heller ikke er lige begejstret for alle dine venner.

Leg med

Når dit barn har sin ven med hjemme, er det dit ansvar at træde til, hvis deres leg går helt i baglås, og du kan fornemme, at de appellerer om hjælp fra en voksen. Husk på, at børnene faktisk befinder sig i en sårbar situation. Det kan være hårdt at være henvist til hinanden i tre timer, hvis man ikke lige kan finde melodien sammen.

– Mærk efter, om de begge har det godt med det, der foregår. Hvis den ene hele tiden er bossen, og den anden får én over næsen, hver gang han forsøger at ændre rollefordelingen, er der tydeligvis ikke tale om en frivillig overenskomst. Overværer du sådan en fastlåsning, må du gå ind og håndtere det sammen med de to børn. Men husk, at det ikke er det ene barn, der skal gøres noget ved. Når de leger hjemme hos jer, må det jo være, fordi de begge gerne vil være sammen. Men lige her og nu er der altså gået ged i deres relation, siger Jan Kampmann. Hans råd til dig i denne situation er enkle.

– Det nytter ikke at irettesætte og sige ‘det vil jeg ikke høre på! Nu må I se at finde ud af det!’. Det kan de jo netop ikke, hvis de har låst hinanden fast i nogle roller.

Jan Kampmann anbefaler i stedet, at du går med ind i legen sammen med børnene og finder på konkrete alternativer til den leg, der er gået i hårdknude. Sig for eksempel ‘jeg forstod det sådan, at det var Anders, der hele tiden styrede toget. Hvad nu, hvis vi i den næste leg gør det på en helt anden måde? Så kan Tobias for eksempel prøve at styre!’.

Det er ikke sikkert, det lykkes i første forsøg, men så må du prøve at præsentere dem for nogle helt andre muligheder. På samme måde som pædagogen i institutionen er det din opgave at hjælpe dem med at få flyttet lidt rundt på de fastlåste roller, så de igen kan få glæde af hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Moderne mor – dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Nærvær – se nu på mig, mor

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

 

Faktaboks

3 gode grunde til at blande dig i dit barns venskaber

1. Hvis et af børnene giver udtryk for at være ked af det eller føler sig i klemme.

2. Hvis børnenes leg er gået helt i hårdknude, er det okay at hjælpe dem videre.

3. Hvis legen er ved at køre af sporet og blive farlig, børn kan ikke altid selv gennemskue, hvor grænsen går.

3 gode grunde til at blande dig udenom

1. Opsøger dit barn selv sin ven, må du have tillid til, at han får noget ud af samværet.

2. Handler det i virkeligheden om, hvem du selv bedst kan lide blandt legekammeraterne og deres forældre?

3. Det er vigtigt at bakke op om dit barns nysgerrighed over for det anderledes. Dit barn søger sin modsætning for at blive udfordret og inspireret.

Kilde: Professor Jan Kampmann

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

opdragelse

Udvikling: Er dit barn kommet i trodsalderen?

Trodsalderen kan være hård at komme igennem. Vi forklarer meningen med galskaben og giver gode råd til, hvordan I nemmest klarer de konfliktfyldte år.

Skrevet af Anette Kettler
21. maj 2015

 

Faktaboks

Et klassisk scenarie

“Jeg vil selv øse op på min tallerken!”

“Fint! Det bliver spændende at se, om du kan.”

Og når barnet så spilder:

“Hovsa, det gik jo næsten godt. Vil du have hjælp?”

“Nej, jeg kan godt selv!”

“Ja, jeg kan i hvert fald se, at du nok skal få det lært.”

Så er den der igen, mælken. Splattet ud på gulvet og op ad stoleben for anden gang den frokost. Han kan da ikke vælte koppen to gange så hurtigt efter hinanden, helt tilfældigt?

„Mer’ mælk!” lyder det krævende fra junior, og du skænker en halv kop mere. Da du endnu en gang skal til at koncentrere dig om din egen mad, ser du det ud af øjenkrogen: Han gør det med vilje, bæstet!

Med et uudgrundeligt smil og ballade malet i øjnene kigger han på dig, tager koppen og smider den på gulvet. Jubii, sikke meget det kan fylde på gulvet, det mælk, og sikke meget gang i mor, der kommer. Hvor mange gange mon hun gider mere?

LÆS OGSÅ: Trodsalder: “Min 2-årige vil bestemme alt!”

Hvis du har et barn i to til fire års alderen har du sikkert prøvet det samme som ovenfor, eller noget der ligner. Medmindre du da er velsignet med et usædvanlig stille barn. Om det er maden, tøjet, tandbørsten, slikket på hylderne i supermarkedet eller legetøjet hos fætter BR, er billedet det samme:

De vil have det hele, de vil have det nu, de vil gøre det selv, og de skal gerne prøve mor eller far af utallige gange, selv om de får et nej. Det er tænderskærende provokerende, og du opfatter det næsten som et personligt angreb.

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

Det er det faktisk også, afslører børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

– Fra i pilfingeralderen at have interesseret sig for, hvad ting kunne, og hvordan de føltes, er det nu dig, den voksne, de vender sig mod, siger hun.

– Ved at udfordre dig på alt det, det gerne vil, oplever dit barn, at det får sat verden på plads. For det ved jo ikke selv, hvad det kan eller ikke kan. Men jeg’et og selvværdet bliver bygget op i kraft af de ting, barnet selv oplever, det kan. Og det oplever en slags magtfølelse og tilfredsstillelse i, at det selv kan bestemme noget.

Selvstændige væsner

Vi opfatter det ofte som trods, og vi sætter ord som trodsalderen på, når de små ramler ind i den periode, hvor de synes at være mere på tværs end noget andet. Men det handler altså om, at vores børn skal vokse op til at blive selvstændige væsner med færdigheder og selvtillid på plads.

Det er derfor, eksperterne i dag kalder det for selvstændighedsalderen. Et vigtigt og nødvendigt udviklingstrin, men dermed dog ikke sagt, at børnene skal have lov til hvad som helst.

LÆS OGSÅ: Grænser: Sådan siger du nej til en 1-årig

– Der er jo mange ting, de ikke kan selv eller ikke skal have lov til, siger Margrethe Brun Hansen.

– Her er det, vi voksne må gå ind og vælge for barnet. For eksempel at det skal have sele på i bilen, at det skal med hjem fra børnehaven, og at det er sovetid, når barnet er lagt i seng. Der er ikke så meget at diskutere i disse tilfælde. Men på mange andre områder kan vi godt imødekomme barnets store ønske om at være selvhjulpet.

Lad dem hælde op i koppen selv, selv tage mad på tallerkenen, selv tage ting ud af skabene. Hjælp dem til at kunne tingene selv ved for eksempel at sætte de madvarer, barnet kender og bruger nederst i køleskabet, inden for rækkevidde. Eller stil en taburet eller stol til rådighed, så bananerne på køkkenbordet kan nås. De bliver jo så stolte, når der er noget, de kan selv.”

Rum vreden

Alle børn går igennem selvstændighedsfasen, som i virkeligheden starter omkring de to år og i princippet fortsætter, til barnet er flyttet hjemmefra. Der er ikke forskel på drenges og pigers måde at komme igennem det på, det handler snarere om den personlighed, barnet har fået i dåbsgave, siger Margrethe Brun Hansen.

Og personligheden er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor lidt og hvor meget barnet afprøver forældrene, men mere for hvordan vi som forældre bør håndtere barnet, når konflikten opstår.

– Vi må se på, hvad det er for børn, vi har, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil bestemme alt

– Det sensitive barn kan ikke tåle særlig hård og særlig megen irettesættelse, før det bliver ked af det, mens det robuste barn ikke tager det helt så tungt, at vi irettesætter, fortæller Margrethe Brun Hansen, der dog også tilføjer, at nogle børn bare er mere insisterende end andre.

Så hvor storebror måske har været nem at sætte grænser for, kan lillesøster sagtens være en anderledes udfordring.

– Det vigtige er, at vi kan rumme, at barnet bliver vred og gal på os, og det oplever jeg, at mange har svært ved. Mange forældre synes, at al tid sammen med børnene skal være lykketid. De får dårlig samvittighed, hvis barnet er ked af det eller gal i længere tid, og kan der! for nemt komme til at give efter for at få fred. Men at sætte grænser og turde tage en kon flikt er også kærlighed, for det hjælper vores barn i dets udvikling.

Vær konsekvent!

At give efter er sådan cirka det værste, man kan gøre over for et barn i denne udfordrende fase af opvæksten. For så er du sikker på at have balladen, både når maden skal spises flyverdragten skal på, og håret skal vaskes.

– Jo flere gange man har givet efter i en konflikt, jo længere bliver barnet ved at skrige næste gang, I er uenige om noget. For det har jo virket før, siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

– Og i virkeligheden bliver barnet helt forvirret, for nogle gange må jeg jo og andre gange ikke, så hvad gælder egentlig? Ved at være konsekvent giver du dit barn klare signaler og dermed styr på verden. Selv om det ikke forhindrer konflikter, for det gør det ikke (!), betyder det, at de ikke bliver så langvarige, siger Margrethe Brun Hansen.

Hun lover også, at når man 12 gange har båret et skrigende barn ud af supermarkedet i den klassiske dumå-ikke-få-noget-slik-selv-om-du-skrigerdig-gasblå-i-hovedet-konflikt, begynder de at fatte det. Så bare hold ud!

Ned i tempo

Rolige voksne giver rolige børn. Sådan er det. Jo mere du hidser dig op, jo mere bliver en konflikt tilspidset. Og jo mere stresset du er, desto sværere har du ved at se, hvad det egentlig er, dit barn ønsker.

– Inden du reagerer, så prøv at se på, hvad det egentlig er, dit barn vil. Vil det bare se på noget spændende, men ikke nødvendigvis have det? Har det brug for en lille snak, inden I tager flyverdragten på? Det handler jo ikke altid om at trodse os, men mange gange også bare om at få vores opmærksomhed og nærhed, siger Margrethe Brun Hansen, der foreslår os at holde en lille pause, inden vi henter børn i institutionen.

– Gå stille hen til lågen og ned ad gangen. Få sjælen med! Ved lige at puste ud, komme ned i tempo og få arbejdet lidt på afstand, udstråler vi ro og ”jeg er her nu” over for barnet. Det giver færre konflikter og mere overskud til at håndtere de konflikter, der altid vil komme, og som er nødvendige for, at barnet kan danne sin personlighed.

Kilde: www.familielaboratoriet.dk af Jesper Juul.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Gråden afslører dit barns hysterianfald

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

hieraki

Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

I enhver børnegruppe skal nogen bestemme og andre indordne sig. Det er i orden, også selv om dit barn ikke lige bestemmer - måske er han ikke typen!

Skrevet af Helle Thilo
20. maj 2015

 

Faktaboks

  • Et barn bliver leder, fordi resten af børnegruppen bakker det op.
  • At være en god leder i en gruppe indebærer en masse ansvar – det er ikke for alle.
  • Forvalter lederen ikke sin rolle godt nok, vil et andet barn indtage førerpladsen.
  • Der kan godt eksistere forskellige hierarkier i forskellige sammenhænge.
  • Børn trives med forskellige roller, så acceptér dit barns rolle i hierarkiet, hvis det trives.
  • Hvis dit barn er ked af sin rolle i hierarkiet, kan du hjælpe det frem til en anden rolle.

Har du bemærket, at det altid er de samme børn, som bestemmer, og de samme, som indordner sig i dit barns børnehave? Så er alt sandsynligvis, som det skal være. I stort set alle børneflokke hersker nemlig en kejser eller kejserinde, som har en højrehånd ved sin side og en flok arbejdere under sig. Det er helt normalt, og faktisk er gruppen afhængig af rangordenen – hierarkiet – for at kunne fungere.

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

Så længe der er tale om et demokratisk hierarki, er det godt for børnene, at de kender deres rolle i forhold til hinanden. Gruppen er afhængig af, at hierarkiet er på plads, og at der er respekt for hver enkelt barn, uanset hvilken rolle det har,? forklarer Winnie Haarløv, der er psykoterapeut, forfatter og tidligere skolelærer.

Børnene befinder sig i hierarkiet på præcis samme vilkår, som vi voksne er på vores arbejdsplads og alle mulige andre sammenhænge. Derfor skal vi ikke opfatte børns hierarki som noget negativt, mener hun.

– Mange voksne lider af hierarki-forskrækkelse – især når det drejer sig om deres egne børn. Men det er en uopnåelig ønskedrøm, at der ikke må være hierarkier blandt børn. Kollektiv ledelse fungerer jo ingen steder – heller ikke blandt børn, siger Winnie Haarløv.

Bliver aldrig konge

Selv om du som forælder måske helst ser, at dit barn bestemmer meget i gruppen, så er det ikke den eneste “gode” rolle at have. Winnie Haarløv sammenligner hierarkiet med et bistade, hvor dronningen nok er nummer et, men samtidig er dybt afhængig af sine hjælpere og flokken af arbejdere.

– Alle har en vigtig plads, der er med til at sikre, at gruppen fungerer, og det er lige så godt at være arbejder som at være dronning. Det er også fint at være dronning, men ikke nødvendigvis det bedste, for det kan være en stor byrde at være leder og også ensomt, fordi man mangler ligesindede, forklarer Winnie Haarløv.

– Prøv at se godt og grundigt på dit barn, inden du får lederambitioner på hans vegne – for måske er han slet ikke gearet til at bestemme?

LÆS OGSÅ: Derfor er dit barns venner vigtige

Winnie Haarløv møder mange forældre, der helst ser deres barn på toppen af pyramiden, men glemmer at tænke på barnets personlighed.

– Et skrøbeligt barn, som er lidt tilbageholdende eller indadvendt af natur, bliver aldrig konge i en gruppe. Det skal forældre acceptere. Man skal anerkende, at barnet måske har det bedst i mængden ved at gøre noget godt for sine ligemænd – arbejderne – og ikke ved at være den, der sidder på tronen, siger hun.

Du skal med andre ord ikke være ked af det, hvis dit barn ikke lige bliver konge eller dronning i sin klasse eller børnehavegruppe. Det kræver styrke, for kongen eller dronningen risikerer let at blive ensom, mens kronprinserne (og -prinsesserne) og arbejderne har hinanden at støtte sig til. Kongen eller dronningen har måske meget magt i klassen, men skal også kunne tåle, at der måske er en anden konge på fodboldholdet eller på fritidshjemmet.


Der stilles store krav til kongen

– Børn kan nemlig godt have forskellige roller i forskellige børnegrupper og lære at være fleksible. Hvis den dreng, der er konge i klassen, giver et andet barn plads til at være konge på fodboldholdet, får han en ligesindet og bliver knap så ensom. Det er rigtigt godt for en ledertype at have en anden leder som ven, forklarer Winnie Haarløv.

En god hersker skal gøre sig fortjent til pladsen. Han viser gruppen tillid og rummelighed, inspirerer de andre og sørger for, at de føler sig trygge. En god leder vil også hjælpe dem, der er nødlidende i hierarkiet, og han er nødt til at lytte til sine undersåtter, for ellers risikerer han at blive væltet, mener Winnie Haarløv.

Ifølge Winnie Haarløv har en god leder blik for hvem af de andre, der er gode til hvad. Lederen kan for eksempel sige til en af de andre i gruppen, at “du skal ikke give bolden op, for du er dårlig til at gribe. I stedet skal du stå nede bagved på rundboldbanen – det er du meget bedre til”.

– Som regel vil det andet barn være glad for at blive anerkendt for at være god til noget andet end at gribe og kaste, og på den måde fordeler kongen pladserne i forhold til børnenes styrker og svagheder.

En dårlig dronning skal stoppes

Som udgangspunkt er hierarkiet altså ikke af det onde. Men der kan være børn i lederrollen, som opfører sig egoistisk og ikke formår at få gruppen til at fungere.

Hvis gruppen har en konge eller dronning, som ikke er blevet ordentligt “næret” hjemmefra, som kun er leder for sin egen skyld, og som ikke har blik for sin gruppe, er hun en dårlig leder. Og da bør de voksne skride ind og lære hende at behandle gruppen på en ordentlig måde, mener Winnie Haarløv.

Ifølge hende er det nemlig oftest hos dronningen eller kongen, at problemet ligger, hvis en gruppe ikke fungerer.

– Her er det vigtigt, at forældregruppen kan tale om, hvordan børnenes roller er i forhold til hinanden, som for eksempel at dronningen i klassen ikke udnytter sin rolle ordentligt, siger Winnie Haarløv.

LÆS OGSÅ: 

Ingen leder kan lede nogen, der ikke vil ledes, og en dårlig leder er konstant i risiko for mytteri. For selv om det er svært, kan børnene godt vælge en anden som konge.

Forudsætningen for det er, at de enkelte børn får støtte hjemmefra til at turde stole på, at alle har ret til at have deres egen mening. Det er vigtigt, at børnene ikke lader sig true, intimidere eller dominere af lederen.

– Lederens position er også udsat, hvis der kommer en ny ledertype ind i klassen, for den nye elev vil nærmest automatisk gå efter lederposten – især hvis den eksisterende leder ikke er respekteret og populær, forklarer Winnie Haarløv.

Hvis dit barn ikke trives

Hvis et barn har det dårligt i sin gruppe, vil det sjældent have mod til at gøre oprør eller indsigelser mod lederen. Alligevel fraråder Winnie Haarløv, at du uden videre flytter dit barn til en anden skole eller børnehave, hvis det ikke trives med sin rolle.

– Som regel flytter nissen med. De fleste børn vil tænke, at de er blevet flyttet, fordi der var noget galt med dem. De vil føle, at det er deres egen skyld, og der er stor risiko for, at de blot indtager den samme gamle rolle i den nye gruppe, siger hun.

LÆS OGSÅ: Psykologi: Lær dit barn at blive en god ven

Før du vælger at flytte barnet, er det derfor en god idé at hjælpe det med at forandre sin rolle i den eksisterende gruppe.

Prøv at få barnet til at tegne en pyramide over, hvem der bestemmer i gruppen, hvem der er venner, og hvem der holder sammen med hvem. Det er med til at give både dig og dit barn et overblik over hierarkiet.

– Ud fra tegningen kan man så snakke om, hvordan barnet synes, pyramiden burde se ud, om det ville være bedre, hvis en anden var konge, og om barnet selv ønsker en ny plads i pyramiden, foreslår Winnie Haarløv.

En ny rolle i hierarkiet

Som forælder kan du godt arbejde med dit barns plads i forskellige hierarkier, selv om meget afhænger af barnets personlighed. Grundpersonligheden ? for eksempel om barnet er indadvendt eller udadvendt ? kan du ikke ændre på, men du kan arbejde med barnets tillærte egenskaber, forklarer Winnie Haarløv.

– Vi har alle sammen nogle forsvarsstrategier, eksempelvis at være genert, perfektionistisk, have let til vrede eller være konfliktsky, som ikke er medfødte, og dem kan man godt forsøge at ændre, siger psykoterapeuten.

For eksempel kan du hjælpe dit barn med at håndtere konflikter og sætte ord på sin vrede i stedet for at trække sig tilbage, når bølgerne går højt: Du kan godt forklare dine børn, at deres handlinger kan skabe enten nærhed eller distance, alt efter hvordan de reagerer og opfører sig over for de andre børn, forklarer Winnie Haarløv og uddyber:

– Efterhånden som børn finder ud af at tage ansvar for deres følelser og giver udtryk for dem, bliver det også lettere for dem at forandre deres rolle i børnegruppen, hvis ikke de føler sig godt tilpas.

Drenge kæmper – piger skaber nærhed

Selv om de fleste børnegrupper har et hierarki, er der forskel, når det kommer til pige- og drengegrupper. Det ligger i arketypen og i det biologiske instinkt, at en mand skal være i stand til at”pisse sit territorium af”, og det er noget, drenge øver sig i, fra de er helt små, siger psykoterapeut Winnie Haarløv.

– De kæmper om, hvis far der er stærkest, og accepterer, at der er en, der vinder. Mens drenge synes, det er fedt at vinde, har piger det sværere med den rolle. De er tilbøjelige til at undskylde og glatte ud, hvis de vinder over de andre.

Ifølge Winnie Haarløv er det sjældent, at der ikke findes et hierarki blandt drenge. For drenge prøver sig selv af i forhold til hinanden, indtil de har fundet ud af hvem, der er alfahannen (den førende han i en dyreflok, red.). Men drenge uden indbyrdes hierarki forekommer dog i sjældne drengegrupper, hvor de rækker ud efter hinanden i stedet for hver især at markere territorium.

– Drengegrupper uden hierarki opfører sig faktisk som piger, der jo ofte er gode til at tage sig af hinanden, siger Winnie Haarløv.

Piger fungerer ofte som det sociale lim i en gruppe; de sørger for, at alle har det godt og lægger vægt på sammenholdet.

– Især mindre pigegrupper kan fungere stort set uden et hierarki. De tager sig af hinanden og prøver at skabe nærhed. men når pigegruppen bliver større, opstår der ofte noget hierarkisk imellem dem, forklarer Winnie Haarløv.

LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner

LÆS OGSÅ: ”Tiki skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer