Åh mor, jeg bliver så lykkelig, når du puster mig på næsen og siger en sjov lyd... Foto: Nimastock

Baby

Det gør din baby lykkelig

Perlende latter og glad klukken. Øh, ikke hele tiden vel? Nogle dage er det mest knirken og utilfredse grynt. Se vores guide til at gøre din baby mere lykkelig.

Rikke Folm Berg, Vores Børn Mini, februar 2012
02. marts 2012

Faktaboks

Sådan gør du din baby på 6-12 måneder lykkelig

  • Skab rutiner

    Din baby begynder at elske rutiner. For i en stor verden giver det tryghed med alt, hvad der er genkendeligt og forudsigeligt. Baby bliver derfor tilfreds og glad, når jeres putteritual er helt fast hver aften.

  • Lad baby opleve verden

    Nu begynder baby at vende blikket udad. Selv om dit barn måske ikke kan sidde selv endnu, er det skønt at blive stablet op i barnevognen og se ud på verden. Det er også et hit at komme med rundt på armen og sidde i høj stol og følge med, når du laver mad.

  • Giv baby et spejl

    Når din baby ser sig selv i et spejl, udløser det pludselig overvældende jubel. For hvem er barnet derinde? Sæt et spejl ved puslepladsen eller i kravlegården.

  • Syng og læs højt

    Dit barn elsker, når du synger og læser højt. Gå efter sange og bøger med rim og remser – de sproglige og melodiske finurligheder begejstrer din store baby. Den klassiske pandeben, øjesten … hitter også.

  • Rod rundt på gulvet

    Hvis der er noget, der kan få din baby i perlehumør, er det, når I tumler rundt sammen. Sæt musik på, og dans rundt med baby på armen. Eller læg ham på din mave eller dine bøjede ben, og giv baby en vippetur. Du kan også kilde din baby forsigtigt.

Nåh, lille mus, er du sulten?” siger du og tilbyder din baby en tår mælk. Men nej.

“Er der noget i bleen?” forsøger du. Heller ikke. “Er du mon træt?” Så snart baby lægger hovedet på puden, klapper øjnene i. Det var altså en lur, din lille skat havde brug for.

Det kan være lidt af en gættekonkurrence at finde ud af, hvorfor baby knirker og grynter utilfreds. Nogle dage trasker du måske rundt med en mæt og frisk, men jævnt hen vranten baby i armene, der bare ikke virker særlig lykkelig.

Trøst dig med, at hvorvidt dit barn er lykkelig ikke står og falder med, at du gætter hvert eneste behov lige på minuttet.

“Det er din beskyttertrang, dine instinkter, din kærlighed, din følelsesmæssige åbenhed over for din babys signaler og reaktioner og din tilgængelighed, der gør, at du får et spædbarn i harmoni og balance,” forklarer psykolog Charlotte Clemmensen.

Så selv om din baby kom til verden uden manual og uden sprog til at fortælle dig, om hun er glad, så tag det roligt. Så længe du prøver dig ihærdigt frem, gør du det helt perfekt.

Tæt på den lille krop

Du kan dog godt gøre noget aktivt, hvis du vil have lidt flere timer, hvor baby stråler af glæde.

“Din lille baby har, som ethvert andet spædbarn, brug for kærlighed, nærvær og omsorg,” siger Charlotte Clemmesen.

Du gør derfor din baby godt, hvis du lader hende ligge tæt ind til din krop, aer hende på håret, holder hendes hånd og nusser og kysser hende, alt hvad du kan slippe af sted med. Dit lille pus kan også blive helt opstemt, når du holder hendes hoved i din hånd og kigger ind i hendes øjne, for så mærker hun dit nærvær. Ligesom kærlige ord er sød musik i de små ører.

“Allerede når baby er et par uger gammel, kan hun genkende stemmer og lyde,” fortæller Charlotte Clemmensen.

Giv dig god tid, når I skal ‘snakke’. Baby er nybegynder og skal først til at lære, hvordan man skiftes til at ‘sige noget’. Smil til hende, og vent tålmodigt. Når hun smiler tilbage, har I allerede en ‘samtale’ kørende, hvor dit barn giver udtryk for noget, som du afkoder og sender en god vibration tilbage på.

“Det gælder om, at du er aktiv og lydhør over for dit barns behov, og at du får udvekslet nogle positive signaler med din baby,” råder Charlotte Clemmensen.

Ræk lige tunge, mor!

Glem alt om, hvad andre (din mand) tænker, og skær sjove grimasser til baby. Små størrelser kommer i perlehumør, hvis du indbyder til række-tunge-leg. Giv baby god tid til at studere, hvad det dog er, du gør med den spændende tunge. Måske kan hun efterligne dig ved at række sin egen tunge ud. Vupti – nu leger I jo sammen!

Du kan også lege ‘nu kommer der en lille mus og kilder dig!’. Hvis dit barn hviner af fryd, når du ælter de begyndende små deller, er det en succes. Gentag legen igen og igen. Det er dog vigtigt, at du holder øje med, hvornår dit barn har fået nok.

“Du skal lade dit barn være i fred, når det har fået nok kontakt,” siger Charlotte Clemmensen og forklarer, at du skal respektere, når baby lukker øjnene eller vender hovedet væk.

Din baby er ikke altid ulykkelig, når hun græder – læs videre på næste side…

Gråd er kommunikation

Lad dig ikke slå ud af, at din lille engel indimellem græder. For det gør babyer.

“Det betyder ikke, at hun er en ulykkelig baby. Gråd er blot hendes mulighed for at lade dig vide, at hun lige nu har det for varmt eller er utilpas, sulten, våd i bleen eller træt.”

Hvis du synes, at din baby græder rigtig meget eller utrøsteligt, kan der selvfølgelig være en mere alvorlig årsag til det, og så skal du have fat i jeres læge eller sundhedplejerske.

“Men hvis dit barn blot græder for at fortælle noget og så stopper igen, når du har mødt hendes behov, er alt fint,” fastslår Charlotte Clemmensen.

Heldigvis bliver det nemmere og nemmere for dig at finde ud af, hvad i alverden det er, din baby prøver at sige.

“I takt med at baby bliver ældre, bliver gråden mere nuanceret, og du bliver hurtigt en ren ekspert i at tolke, om gråden skyldes sult, træthed eller irritation,” lover Charlotte Clemmensen.

Lykkeligt glimt i øjet

Selv om du slår knude på dig selv for at gøre det bedste i verden for din øjesten, spekulerer du måske stadig over, hvordan du kan vide, om baby er lykkelig.

“Du vil vide det, fordi din baby emmer af velvære, når hun har det godt,” forklarer Charlottte Clemmensen. Du kan se et glimt i øjet, mærke, at den lille krop er afslappet, og måske høre små hyggelige pludrelyde.

“Hvis dit barn er veltilpas, vil hun også vokse, spise og sove, som hun skal,” siger Charlotte Clemmensen. Det gælder derfor om, at du er opmærksom på dit barns kropssprog.

“Det kommer helt af sig selv for langt de fleste. I det øjeblik du bliver mor, bliver dine sanser nemlig skærpet til det yderste. Så holder du øje med, hvordan dit barn har det: Når hun er i armene på andre, når hun sidder på dit skød, og selv når hun sover, og du måske kan finde på at tjekke, om hun trækker vejret.”

Ifølge psykologen er det derfor et spørgsmål om at have modet til at kigge på sit barn og spørge sig selv: Ser hun glad ud? Ser hun tilfreds ud? Ser hun udhvilet ud?

Hvis du er ked af det

Selv om du nogle gange tager dig en tudetur, fordi det hele er lidt hårdt og uoverskueligt på barsel, sender du ikke baby durk ned i mørket.

“Dit barn tager ikke skade af, at du har en dag, hvor du synes, at alt er forfærdeligt og svært,” beroliger Charlotte Clemmensen. Desuden er det almindeligt, at søvnmangel, udmattelse og hormoner, der går bananas, kan få tårerne til at flyde engang imellem. Men selvfølgelig kan baby mærke dine sindsstemninger.

Så hvis du får en efterfødselsdepression, hvor du bliver grådlabil og har svært ved at give nærvær, skal du søge hjælp. For så kan hverken du eller baby fungere. Men en dårlig dag kan vi alle have. Det er ikke nok til at ødelægge humøret hos en glad og fro baby for andet end et splitsekund.

“Hvis du blot stikker din skat et smækkys, når du er færdig med din lille tudetur, så bliver baby hurtigt henrykt igen.”

LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i babys hjerne

LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring

LÆS OGSÅ: 24 råd om din babys gråd

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Du kan sagtens lære dine børn at blive venner, men søskende har også brug for at være uvenner indimellem. Foto: Nimastock

Sådan sikrer du, at dine børn bliver venner for livet

”Det er ikke givet på forhånd, at søskende får et dybt og nært forhold,” siger ekspert.

Skrevet af Amalie Nebelong
07. juli 2015

Faktaboks

5 tip til at hjælpe dine børn til at blive gode venner

1. Vis dine børn, at du elsker dem lige højt.

2. Spil dem aldrig ud imod hinanden.

3. Udstrål over for dine børn, at det er okay at være den, du er. Et barn skal ikke være på én bestemt måde.

4. Vis dine børn, at I i denne familie hjælper hinanden og respekterer hinanden.

5. Vær gode forbilleder ved som voksne selv at opføre jer som gode venner over for hinanden.

Kilde: Margrethe Brun Hansen

 Jeg kan høre små fnis og rumsteren inde fra børneværelset. Jeg selv har smækket benene op i sofaen og nyder et lille øjebliks fred og ro. Stunderne, hvor mine børn hygger sig i hinandens selvskab, er blevet flere og flere, og jeg tror næsten ikke, at der er noget, der som mor kan gøre mig mere glad.

At mine børn kan enes er skønt. Men kan jeg som mor være med til at sikre, at min søn på fire og min datter på knap to opbygger et nært venskab, der måske endda vil vare ved, når de bliver voksne?

LÆS OGSÅ: Søskende bliver klogere af at skændes

I høj grad, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der er ekspert på området og har skrevet bogen ’Søskende – en bog til forældre om at skabe gode søskenderelationer.’

– Som forælder har du et utrolig stort ansvar for at søskende får et godt forhold til hinanden. Og det, der er utrolig vigtigt, at forstå som forælder, er, at hvert barn er noget unikt. Hvert barn har egen personlighed, siger Margrethe Brun Hansen.

De bliver ikke automatisk gode venner

Margrehte Brun Hansen henviser til, at vi som forældre ofte har en forventning om, at der automatisk opstår et stærkt bånd mellem vores børn.

– Vores børn fødes med forskellige personligheder, og derfor vil nogle søskende også gå bedre i spænd end andre. Så det er ikke givet på forhånd, at søskende får et dybt og nært forhold. Ikke fordi de ikke kan lide hinanden eller behandle hinanden pænt, men fordi de bare er forskellige og har forskellige interesser, siger Margrethe Brun Hansen.

Familieterapeut Helle Birkholm-Buch har en teori om, at søskende, der er meget engagerede i hinanden, også har et højere konfliktniveau, end søskende, der ikke kommer hinanden så meget ved.

– Derfor er det utrolig vigtigt, når vi vil opbygge en god relation mellem vores børn, at vi som forældre er opmærksomme på at hjælpe børnene igennem konflikten på den rigtige måde i stedet for bare at lade dem klare kampene selv, siger Helle Birkholm-Buch.

LÆS OGSÅ: Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?

Mange af konflikterne hjemme hos os omhandler, at min søn tager noget legetøj fra sin lillesøster. Min normale reaktion er oftest at tage tingen fra ham igen og forklare ham, at lillesøster havde den først. Men det er en voksenretfærdighed, som de færreste børn forstår, forklarer Helle Birkholm-Buch.

– Ved at reagere på dén måde, får du faktisk lagt brænde på bålet, for konflikter starter typisk med, “hvad den anden gjorde”. Så hvis man som forælder går ind og bestemmer, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, vil som minimum det ene barn føle, at der bliver taget parti fra den voksnes side, siger Helle Birkholm-Buch.

Forældrenes evne som ledere er alt afgørende

Når forældre tager parti blandt deres børn, kan der bliver plantet et dybt uvenskab blandt søskende, mener Margrethe Brun Hansen.

– Forældrenes evne til at være ledere og tage ansvar for børnegruppen er alt afgørende. Hvis forældre gør forskel, får vi inddirekte plantet nogle relationer, der fortæller barnet, at det ikke er helt, som vi gerne ville have haft, det var. Og at hvis barnet skal være en del af vores gruppe, skal det lægge stilen om. Dét smitter af på de andre børn i gruppen, siger Margrethe Brun Hansen.

Okay, så måden, hvorpå jeg hjælper mine børn til at løse konflikter, spiller en enorm rolle i forhold til mine børns potentiale som venner. Men hvordan går jeg så ind og løser konflikterne på en god måde?

– Du skal starte med at parkere din voksenretfærdighed og i stedet følge børnenes frustrationer. Lyt til barnet og lad det få lov til at udfolde sin frustration, så det føler sig hørt. Når du har hørt på begge børn, er de meget mere parate til at lytte til, hvad det er, den anden er frustreret over. Og så skal du som voksen være modig nok til at sige, “jeg ved sørme ikke, hvordan vi løser det her, men jeg vil gerne hjælpe jer med at finde frem til en løsning, så vi kan komme videre her fra,” Siger Helle Birkholm-Buch.

LÆS OGSÅ: Søskende – venner for livet

Så istedet for at være så optaget af, hvem af børnene, der har skylden osv., skal jeg ifølge Helle Birkholm-Buch være mere optaget af, hvad der er af forhindringer for, at vi kan få genskabt den gode relation mellem børnene. For ifølge Helle Birkholm-Buch er det faktisk meget vigtigere at få genskabt den gode relation mellem børnene end at finde frem til, hvad konflikten omhandler.

– Konflikter handler jo om, at man ikke kan mærke hinanden, og at man er irriterede på hinanden. Så målet med konflikthåndtering skal netop være at genskabe den gode kontakt. Lysten til at ville hinanden skal vægtes højere end lysten til at løse problemet, siger Helle Birkholm-Buch.

Spil aldrig dine børn ud imod hinanden

Når jeg som forælder fokuserer på at løse mine børns problemer for dem, i stedet for at hjælpe dem med at håndtere relationen, får jeg ikke styrket båndet imellem dem, og så får jeg ifølge Helle Birkholm-Buch ikke reguleret mine børns relation til hinanden på en måde, så de kan blive hinandens bedste venner.

Men det er ikke kun via konflikthåndteringen at du kan være med til at sikre, at dine børn bliver de bedst mulige venner. Det handler i høj grad også om at skabe et bånd i familien, hvor man passer på hinanden, hjælper hinanden og repsekterer hinandens forskelligheder.

Og så skal man, som Margrethe Brun Hansen siger, aldrig spille sine børn ud imod hinanden.

LÆS OGSÅ: Søskende: Sådan tackler du dine børns forskelligheder

– Du skal f.eks. aldrig sige til din fireårige søn: “Se hvor fint lillesøster sidder og spiser, og dig, der er så stor, kan ikke engang sidde stille.” Med sådan en kommentar har du allerede skabt splid mellem børnene, da den fireårige vil føle jalousi. Det skaber dårlig stemning og dårlig relation, siger Margrethe Brun Hansen.

Ifølge hende hænger stemningen og relationen i en søskendeflok uløseligt sammen med forældrenes evne til at administrere og lede.

– Familien er som det første samfund, børnene er en del af. Og det er din opgave som forælder, at vise børnene, at vi sørger for, at alle er med, når vi skal ud af døren, at vi respekterer hinandens forskelligheder og hjælper hinanden, når der er behov for det. Vi har forskellige personligheder, men sammen er vi stærke. I stedet for at modarbejde forskellighederne, skal du som forælder gøre plads til dem, så børnene får en respektfuld opvækst, siger Margrethe Brun Hansen.

Den største fejl forældre begår

En af de største fejl, forældre begår, er ifølge Margrethe Brun Hansen at favorisere et af sine børn, fordi det måske bare er et nemmere barn end sin bror/søster.

– Du skal ikke være ked af at erkende over for dig selv, at du føler dig tættere på dit ene barn end på det andet. Men du skal være meget bevidst omkring at arbejde med det. Tænke over, hvad det er, barnet rammer i dig, som gør det sværere at opbygge en nær relation. For ellers kan der blive skabt ufred. Så det er en rigtig vigtig del af at skabe en god relation mellem dine børn, at du som forældre accepterer dem, som de er hver især, om det kræver lidt eller meget arbejde, siger Margrethe Brun hansen.

Hvis det er tydeligt for et barn, at mor og far elsker en søskende højere, vil det være meget smertefuldt for det mindre elskede barn, og det vil være nærmest umuligt at skabe en god relation børnene imellem, da det ene barn vil føle en stor jalousi.

LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at give dit barn søskende

Selvom forældre får opbygget en god relation imellem sine børn, er det ikke sikkert, at børnene vil rende hinanden på dørene, når de bliver voksne, og spise sammen med mænd og koner hver søndag. Men det er heller ikke dét, der er det vigtigste.

– Det vigtigste er, at vi omgås hinanden, og at det er tåleligt, når vi er sammen i familiesammenhænge. Og så er det vigtigt, at vi som forældre bliver ved med at fatsholde søskenderelationen gennem at arrangere møder og begivenheder, når børnene er blevet voksne. Det er et ansvar, man har, også som den ældre generation, for de unge har så travlt, siger Margrethe Brun Hansen.

Og grunden til, at det er så vigtigt at vi som forældre hjælper vores børn til at få en nær relation til hinanden, er, at når vi selv engang dør, så er vores børn hinandens nærmeste relationer. De er hinandens historie. Søskende er dem, der kender os og kan huske vores forældre med os.

– At kende vores ophav og vores rødder er ubevidst en meget vigtig følelse i os, som vi altid vil vende tilbage til, siger Margrethe Brun Hansen.

Freden er ophørt inde på børneværelset, hvor jeg nu kan høre skrig og skrål. Mine børn kommer i høj grad hinanden ved. De er ved at opbygge en nær relation til hinanden, og der er ikke noget, jeg hellere vil, end at hjælpe dem med netop det.

LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt

LÆS OGSÅ: Hjælp dine børn til at blive lykkelige søskende

LÆS OGSÅ: Myte afblæst: Søskende afgør ikke næste barns køn

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

tudemarie

Er du (også) blevet en tudemarie, efter du har fået barn?

Pludselig skal der ingenting til, før du græder. Velkommen i klubben af følsomme mødre!

Skrevet af Sofie Winther Askgaard
03. juli 2015

Faktaboks

Hvilken dyremor er du?

Løvemor er klar til kamp

En løvemor tager altid kampen op for at forsvare sin unge. En løvemor kan nemlig aldrig vide, hvornår der kommer en ny leder af flokken, som spiser flokkens unger, fordi de ikke er hans egne.

Hønemor vogter over sine kyllinger

En hønemor går altid og kalder på sine kyllinger, så de er lige i nærheden af hende, og hun kan passe på dem. I naturen æder de fleste rovdyr nemlig små kyllinger med stort velbehag – så måske er hønemor slet ikke så pylret endda?

Ravnemor passer ikke sine unger

Ordet ravnemor kommer af, at man engang troede, at ravnen skubbede sine børn ud af reden. I virkeligheden passer ravnen fint på sine unger, men ordet ravnemor er alligevel blevet synonymt med en mor, der ikke tager sig ordentligt af sit barn.

Kilde: Susanne Bang, biolog i Københavns Zoo.

Elefanten er drægtig i 22 måneder. Kvinder er gravide i ni måneder. En mus venter sig i tre uger og får 10-15 unger. No wonder, at kvinder og elefanter passer ekstra godt på deres afkom. Vi har investeret måneder af halsbrand og fede fødder på en enkelt unge, mens musen næppe vil opdage, hvis en rovfugl napper et par af hendes. 

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

For dyr handler det om, hvor meget energi de har investeret i deres afkom. For mennesket er det i højere grad et spørgsmål om vores urinstinkt, siger psykolog Charlotte Clemmensen. 

– Når du bliver mor, skærpes dine sanser til det yderste, så du kan passe ekstra godt på det lille væsen. Du sover med et øje åbent og har måske svært ved at lade andre holde barnet. Du er fra naturens side programmeret til at beskytte det her barn, siger hun. 

Forskellen på elefanter og kvinder – ud over det fysiske! – er bare, at menneskets hjerne er højere udviklet, så vi er i stand til at have følelser og knytte os til barnet. Og netop det gør os mere følsomme i rollen som mor, forklarer Susanne Bang, der er biolog i Københavns Zoo.

Lykke og hormontårer

Måske presser tårerne sig allerede på ved synet af de to streger? Det er ikke så mærkeligt, for hormonerne fiser rundt i kroppen på dig, og tankerne om alt det nye og ukendte opsluger dig. Selv den mest stabile kvinde, der aldrig græder, vil opleve forandringer, siger psykolog Charlotte Clemmensen.

– Du bliver mere følsom i både graviditeten og tiden efter. Selvfølgelig spiller hormonerne en stor rolle, men det er også voldsomt overvældende, og du har pludselig et kæmpe ansvar og en ny titel som mor. Det en grådfremkaldende cocktail, siger psykologen.

LÆS OGSÅ: Den berømte tudetur

Hormoner varer dog ikke evigt, og du fatter måske ikke, at du snøfter ned i ærmet over et indslag i Tv-avisen eller hyler til Bamses Billedbog flere år efter fødslen. 

– Men du bliver bare mere følsom, når du er nogens mor. Du vil pludselig gøre alt for at beskytte det lille væsen, og du oplever en ubetinget og stor kærlighed. Det trigger naturligt nok også en dybfølt angst for at miste, forklarer sundhedsplejerske Anette Straadt. 

En dybfølt angst for ikke bare at miste dit barn, men også din mand, dine forældre, og ja, dig selv, for så har dit barn jo ikke en mor – og du får ikke lov til at opleve dit barns liv, hvis du er død. Du kan hurtigt komme ud ad en tangent. Du kan også opleve at komme i tanke om ting fra din egen barndom, nu hvor du selv er blevet mor, og det kan også sætte gang i tudealarmen. 

– Elastikken for dine følelser bliver hevet ud i begge ender. Du oplever de dybe dale, hvor du næsten kan mærke, hvor ondt det vil gøre at miste din guldklump, og du står på toppene, hvor du fyldes af lykke og ubeskrivelig kærlighed til dit barn. Du græder begge steder, siger sundhedsplejersken. 

LÆS OGSÅ: Kan man elske nogen, man ikke har mødt?

Frygten for, at der skal ske noget med dit barn, kan gøre det næsten ubærligt at høre om eller se andre børn komme til skade. Du kan så levende forestille dig, hvordan det må føles, hvis der sker noget med dit eget barn. Der er ikke oget at sige til, at et program som Sporløs pludselig kan starte springvandet, vel?

Vil dø for barnet 

Dyr græder som bekendt ikke. Men det betyder ikke, at morinstinktet ikke er der. Hvis en hunbjørn med unger bliver overrasket af en hanbjørn på krigsstien, vil hun ofte gå til angreb – også selv om han er flere hundrede kilo tungere og stærkere end hende, fortæller Susanne Bang fra Københavns Zoo. 

– Havde hun været alene, var hun stukket af. Men hun vil gøre alt for at redde sine unger, så hendes gener kan leve videre. Instinktet tager over, og hun tager en ulige kamp op, som måske kan vindes, fordi hun får uanede resurser i situationen, forklarer biologen.

Ville du gøre det samme? 

Ja, det vil du med næsten et hundrede procents garanti, siger psykolog Charlotte Clemmensen. Før du får børn, forstår du måske ikke mødre, der altid skal forsvare deres børn med næb og kløer. Men når nu du selv er mor til verdens ottende vidunder, vil du også beskytte det dyrebareste, du har – med næb og kløer. 

– Vi vil gå gennem ild og vand for vores børn, siges det. Og det er ikke løgn. Hvis barnet er i fare, vil enhver normalt fungerende mor gå i døden for sit barn – uden at tænke over det. Det er vi nemlig programmeret til fra naturens side, siger psykologen.

– Selvom alle kvinder er forskellige, har naturen altså sørget for at programmere os til at ville beskytte vores børn. Vi er derfor altid på vagt over for mulige farer, og selvfølgelig er det da svært ikke at knibe en tåre af og til ved tanken om, at noget grimt skulle ramme guldklumpen.

Faktaboks

Derfor tuder du

Du er nok træt! Manglende søvn giver mindre overskud, og følelserne kan løbe af med dig.

Du er bange for at miste – både dit barn og andre nære relationer.

Du kan ikke tåle at se død og ulykke på tv, fordi du har fået en skræmmende evne til at sætte dig ind i, hvordan det må være at miste sit dyrebareste.

Du er påvirket af hormoner – i hvert fald i de første måneder efter fødslen.

Kilder: Sundhedsplejerske Anette Straadt og psykolog Charlotte Clemmensen.

Sagt på facebook  

Vi har spurgt jer mødre om, hvad I græder over, og her er et udpluk af kommentarerne:

Rødbedesaft og rockere
Har tudet over: Et lille stykke pålægschokolade, der faldt ud af min bolle, serien Sons of Anarchy (utroligt, når det er sådan en barsk rockerserie), og at der kom nogle mikropletter på min gravide mave med rødbedesaft. 
Sara Herbøl Hansen

Rugbrødet smuldrede
Da jeg var gravid, græd jeg, da jeg skulle smøre en rugbrødsmad med leverpostej. Rugbrødet var for blødt, og derfor smuldrede det, og jeg måtte få min mand til at smøre det for mig, mens jeg stod og græd.
Nadia Dannesboe Parnas

Også til genudsendelsen
I finalen i Masterchef fik den unge Mads på 18 år kun en andenplads, men fik tilbudt en læreplads i dommeren Jesper Kochs restaurant. Jeg tudede helt vildt, men det var ikke det værste. Da vi så genudsendelsen, tudede jeg endnu engang.
Mette Borre

Ingen lakridser
Tudede over manglende saltlakridser. Så sent som i aftes.
Simone Reinhold Larsen

Regnvejr i Jylland
Da jeg ventede vores datter, sad jeg den ene dag og så vejrudsigt, og lige pludselig begyndte jeg at græde. Min mand spurgte, hvorfor jeg græd, hvortil jeg svarede. ‘Det er så synd for dem, der skal have alt det regnvejr.’ I vejrudsigten var der solskin på Sjælland og regn og regn i Jylland. 
Carina Roed Willumsen

Præmie-avlstyr
Jeg har præsteret at tude til nyhederne. Indslaget var om en fejl i kromosomerne på en præmie-avls-tyr. Det ville egentlig ikke have nogen betydning for kalvene, men sæden kunne ikke sælges til udlandet. Klippet, der vises under indslaget, er af en tyr, der er ved at bedække en ko.
Tine Lund

Græd over gråden
Jeg har grædt over manglende mælk til morgenmaden. Og over at jeg græd.
Shadi S. Carlsen

Fodbold fra en anden by
Jeg græd, da Randers vandt pokalfinalen i fodbold for et par år siden – jeg er ligeglad med fodbold og er fra Odense.
Malou Dreyer

Spildt mælk
Jeg tudede rent bogstaveligt over spildt mælk – kartonen røg ud af hånden på mig, og mælken var overalt på gulvet, og jeg kunne ikke andet end tude, så manden måtte tørre op efter mig. 
Thea Amalie Berger Petersen

Den sidste færge
Jeg STORTUDEDE, da jeg som
højgravid så et klip fra den sidste
færgetur over Storebælt. Det gik helt galt, da de to færger krydsede hinanden. Jeg brølede og hikstede så voldsomt, at den vordende far kom stormende ind i stuen, fordi han troede jeg var gået i fødsel.
Rikke Lind

Dyreprogram fra Afrika
Græd som pisket, da jeg så et dyre-program fra Afrika. En hanfugl skulle bygge en fin rede på jorden, så han kunne lokke en hunfugl til at lægge æg i den. Første gang han blev færdig, kom der et andet dyr og ødelagde den, og han skulle så begynde forfra. Det skete en gang til, og da han for tredje gang endelig blev færdig, så kom der en stor kat og spiste ham. Jeg tudbrølede.
Cecilie Spetzler Dal Hansen

Det er banken – hallooo …
Da jeg skulle ringe til banken og ikke vidste, hvad jeg skulle sige … Det var supermærkeligt.
Christina Thomsen

Og så var jeg gravid
Vi var i biografen og se tegnefilmen Op, og jeg græd fra start til slut. Min lille bonussøn sad og aede mig og sagde ’sååå, sååå’. Da vi grinende fortalte om episoden til familien, sagde én: ’du er da gravid!’ Af sted efter en test: Bingo! Jeg var sgu gravid. 
Brit Olejasz Bloksted

Det lille hus på prærien
Jeg sad og så Det lille hus på prærien fuldstændig opløst af snot og tårer, da min datter kom hjem fra skole og udbrød ’jamen, lille mor da, hvad er der sket?’. Intet, skat – mor ser bare tv. 
Mette Lønne Biltoft

Kan du høre …
Nik og Jay’s Kan du høre hende synge i bilradioen. Jeg tudede så meget, at jeg måtte holde ind til siden.
Ulla Maria Olsen

Din … !!!!
Jeg var så tæt på at tude, da jeg troede, kæresten havde spist de sidste af mine yndlingskiks.
Trine My Barkholt

Når pigegarden spiller
Da jeg var højgravid, stortudede jeg helt ukontrolleret, da Vedbæk Pigegarde spillede i gågaden.
Mette Møller Renard

LÆS OGSÅ: Derfor er du blevet til en flæbende tudemarie

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Mor og dreng leger med dinosaurer

9 ting vi er blevet bedre til, efter vi er blevet mødre

At blive mor gør dig til et bedre menneske. Amen! Se 9 ting, der sikkert har ændret sig, efter du er blevet mor.

Skrevet af Amalie Nebelong
25. juni 2015

Det er ikke mange kvinder, der går igennem en graviditet, fødsel og rollen som mor uden at føle, at de samtidig oplever en forvandling som kvinde. For mange ser verden pludselig helt anderledes ud. Og for mange føles det som om, at man er blevet et bedre menneske. Men kan det virkelig være sandt?

Vi har spurgt 9 kvinder, hvad de er blevet bedre til, efter de er blevet mødre. Og så har vi fået sociolog Birthe Linddal Jeppesen og psykolog Anne Rechenbach til at forklare, om kvindernes påståede nye evner har hold i virkeligheden.

1. At prioritere

“Jeg er blevet et andet menneske af at blive mor. Jeg bruger ikke længere tid på, hvad andre tænker, men på hvad der er bedst for mit barn og jeg.” 
Sarah Margrethe Brunn-Jensen.

– Moderskabet vil forandre moderen psykologisk set, og mor-rollen udvikles altid i sammenhæng med barnet og den nære familie samt det omgivende normative samfund. Det er og har altid været meget svært at være mor, fordi rollen som mor og hele moderskabet er en af de vigtigste og sværeste opgaver, vi udsættes for i tilværelsen, siger Anne Rechenbach.

2.  At bede om hjælp

“Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp og at få hjælp – også selvom tingene ikke bliver gjort på min måde.” 
Katrine Wever.

– De fleste kvinder oplever, at de får brug for mere hjælp, når de får børn. Og de fleste tager imod den hjælp, de kan få. Selvom børnene måske får cola hos naboen, så er det den pris, man trods alt kan gøre klogt i at betale, for god hjælp er meget værd. Og hvis man kan bære lidt over med ting, får man mere hjælp, end dem, der selv vil bestemme det hele. Nutidens mødre, oplever jeg ikke som særligt gode til at bede om hjælp. Og der findes desværre heller ikke nogen stærk fællesskabskultur i samfundet i dag, og derfor er det ikke så enkelt at bede naboen eller legekammeraternes forældre om hjælp, siger Birthe Linddal Jeppesen.

LÆS OGSÅ: Barsel: Sæt lige mor på pause, tak!

3. At finde sande venner 

“Jeg er blevet mere bevidst omkring, hvilke kvaliteter venner skal indeholde, og hvad der er vigtigt at holde fast i. Der er mange ”venner”, der er faldet fra, efter jeg har fået min datter.”
Linda Balzar.

– Det handler om prioriteringer. Hvis man som venner ikke får børn på samme tid, vil man opleve, at prioriteringerne bliver forskellige på mange plan. Hun, der får barn, har måske ikke det samme behov for at shoppe og gå i byen. Man kan også opleve, at man betragter forældreskabet og børneopdragelse vidt forskelligt, hvilket kan være en stor udfordring for venskabet. Der er mange valg og værdier på spil i forhold til at opdrage børn og være familie, siger Birthe Linddal Jeppesen.

4. At tro på sig selv

“Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv og tro på egen evne.”
Christina Hobel

– En reflekterende mor vil kunne overveje, hvilke indtryk hendes adfærd har på barnet og måske korrigere sin handlemåde. Hun vil kunne iagttage sig selv  og egne handlinger ”udefra”, og hvis der er uløste konfliktområder i hendes liv, som vil forværres, vil moren kunne beslutte sig for at løse dem, siger Anne Rechenbach.

– Hvis man for eksempel ikke selv har fået særlig meget kærlighed som barn, så kan man opleve den ubetingede kærlighed for første gang, når man får sit eget barn. Og den kærlighed kan meget vel være med til at styrke ens selvværd og bekræfte én i, at man er god nok, siger Birthe Linddal Jeppesen.

5. At sige pyt 

- Jeg er blevet bedre til at lade de knap så vigtige ting ligge. Min datters behov kommer først, så rodet kan vente.
Dorthe Thieme.

LÆS OGSÅ: 3 mødre: De bedste tips til din barsel

– Man har mindre tid, og man ser typisk også nogle bekymringer, som man ikke så før. Ens børn kommer først, og så er det pludselig ikke så vigtigt om man selv er i topform. Man tilsidesætter sig selv – også økonomisk: Det føles vigtigere, at ens søn kan gå til fodbold, end at man selv kan komme på Skanderborg-festival, siger Birthe Linddal Jeppesen.

 6. At tænke på andre

“Jeg tænker mere over, hvordan jeg kan hjælpe andre, og på hvordan vi kan passe på vores miljø og natur for vores børns fremtid. Majken Nielsen.

– Der kommer mange bekymringer, når man bliver forældre. De fleste vil jo deres børn det bedste. Og så er der masser af historier om, hvilke konsekvenser forældres valg kan have for børn senere hen. For eksempel allergier, hvis de ikke har fået ordentlig mad, øko-bleer etc.. Bekymringen går på: Hvad er bedst for mit barn? Og samvittigheden spiller stort ind her. Man kan blive hængt op på moderskabet: ”Mor, hvorfor gloede du på fjernsyn hele tiden i stedet for at give mig nogle gode oplevelser?” Man står til regnskab for andre end sig selv, siger Birthe Linddal Jeppesen.

7. At spare

“Jeg er blevet bedre til det økonomiske. At spare hist og her osv.”
Marlene Twisttmann Pedersen.

– Børnefamilier er ofte i en situation, hvor pengene ikke er så store; man har lige været på barsel, er måske gået ned i tid, der skal betales til institutionen, børnene skal havde den bedste flyverdragt osv. Flere og flere kvinder vælger den materielle livsstil og det moderne samfund fra, fordi de foretrækker at prioritere deres børn i en periode som det vigtigste for dem. Mange af nutidens forældre går rundt med dårlig samvittighed, fordi de arbejder så meget. Og det med rette, siger Birthe Linddal Jeppesen.

8. At være tålmodig

- Jeg var en meget temperamentsfuld pige før. At blive mor har tvunget mig til at anlægge oceaner af tålmodighed i stedet for.
Pia P. Skriver.

LÆS OGSÅ: 10 råd til at skælde mindre ud

– Morens måde at være mor på skal primært forstås ud fra hendes egen personlige historie – men det har også en tæt sammenhæng med det omgivende samfund, og den måde samfundet opfatter ”moderlighed”/moderskabet på. En aggressiv mor vil ikke uden videre ændre sig, blot fordi hun bliver mor. Hvis der er tale om ubevidste uløste konflikter, måske i relation til hendes egen mor, vil disse præge forholdet og udfoldelse af hendes omsorgsevne, siger Anne Rechenbach.

– Når man får noget, der er større end én selv, sker der noget. Man forandre sig. Det flytter ved nogle grænser og nogle prioriteringer at få nogle børn, siger Birthe Linddal Jeppesen.

9. At tilsidesætte sig selv

“Jeg er blevet mere bevidst omkring min ageren i verden på et meget lille plan. For eksempel tjekker jeg ikke min telefon om eftermiddagen, når jeg er sammen med min datter, fordi jeg vil være sammen med hende, når vi endelig ses.” –
Catharina Thiel.

– Prioriteringerne ændrer sig for de fleste, når man bliver mor. Ens lyst til ikke at forlade ens barn er så stor, at man tilsidesætter sig selv. Og netop evnen til at tilsidesætte sig selv til fordel for barnet, er væsentligt for at kunne lykkes som mor, siger Birthe Linddal Jeppesen.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Test: Hvor mange børn skal du have?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Chefredaktør på Vores Børn Mette Hovmand-Stilling

“Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn – men jeg kommer til det”

Chefredaktør Mette Hovmand-Stilling ved godt, at det er skadeligt at råbe af sine børn - men indimellem kommer vi forældre bare så langt ud, at det sker.

Skrevet af Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør
19. juni 2015

Er der ikke noget med, at dem man elsker allermest også er dem, der kan drive en fuldstændig til vanvid?

Ikke før jeg blev mor, har jeg i den grad brugt yderkanterne af mit følelsesregister: Den største, ubetingede kærlighed, den største omsorg – og den største afmagt. Jeg kender ingen som mine drenge, der både kan give mig et sus af lykke i maven, og få mig ud, hvor jeg slet ikke har lyst til at være. Fordi de er … ja, børn.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

Når jeg har travlt og for 117. gang har bedt den fireårige om at tage jakke på, og han altså liiige har andre ting, der er vigtigere. Eller når jeg efter en lang arbejdsdag, med stor tålmodighed, har fortalt den etårige, at maden skal på tallerkenen eller i munden og ikke på gulvet, og at mælken skal drikkes og ikke ud over frikadellerne, ja så er det, at jeg kan tale med en meget bestemt tone – og endda komme til at råbe af mine børn. Ofte et kort og højt: SÅ stopper du!!!

I samme splitsekund fyldes jeg med dårlig samvittighed, for jeg ved jo godt, hvad det gør ved et barn – at det at råbe er et psykisk overgreb, næsten på linje med at stikke dem en flad.

Hvis et barn bliver slået, kan du se skaden her og nu. Hvis du råber meget af dit barn, kan du ikke se skaden med det samme. Men det kan give lavt selvværd, ensomhed og angst langt ind i voksenlivet, fordi barnet ikke føler sig trygt hos mor eller far, siger psykolog Charlotte Diamant.

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år” 

Bang. Mere næring til den dårlige samvittighed. Tak for den. Jeg råber ikke hver dag. Jeg råber heller ikke en gang om ugen, men jeg gør det af og til. Det sker, når jeg af en eller anden grund ikke har overskud. Når det er mig, der løber rundt i hamsterhjulet for at få det hele til at hænge sammen og ikke evner at stoppe op og give mig tid. Eller bare ikke har tid, fordi jeg nu engang også prioriterer alt muligt andet.

Drønfrusterende

Du kan sikkert genkende noget af ovenstående, for som forældre kan mange af os komme derud, hvor vi har lyst til at sparke til døren i frustration. Du vil heller ikke se en løftet pegefinger fra mig, hvis du indimellem kommer til tale meget højt. Men tager det overhånd, er det et problem. For det skader børn. Punktum. Så hvad gør man i den situation, hvor man har lyst til at skrige sin frustration ud? Og hvad gør man for helt at undgå at komme dertil?

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn. Når jeg alligevel kommer til det, er det paradoksalt nok ofte dem, der bløder stemningen op igen. For eksempel når vi nogle minutter senere sidder i bilen på vej til institutionen, og jeg med en knude i maven af dårlig samvittighed er i færd med at undskylde: ‘Voksne gør også noget dumt, nogle gange. Jeg skulle ikke have råbt. Det må I altså undskylde’.

Så er det, at den store kan finde på at afbryde og sige ‘Ja ja mor, det er altså ok – jeg gjorde jo heller ikke, som du sagde’. Livet går op og ned – og det gør følelserne også. Det er ok, så længe børn vokser op med en grundstemning af omsorg og kærlighed, og der ikke bliver råbt for tit.

Så pas på temperamentet derude og husk at kysse og kramme jeres børn hver dag.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

LÆS OGSÅ: “Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer