Læsning

Derfor har dit barn brug for onde eventyr

Hekse, der spiser små børn, bedstemødre i ulvemaver og arrige trolde. Eventyr er barske, men de giver samtidig dit barn en uhyggelig god mulighed for at udvikle sig.

Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Junior, december 2012

Faktaboks

3-4 år

Start med remseeventyr som Pandekagen, der løb væk, Lille Kyllerylle og Gedekiddet, der skulle lære at tælle til ti. Her er det ikke historien, men den sproglige gentagelse, der er i fokus, og barnet oplever at få sjove ord som ‘høne pøne’ og ‘hane pane’ i munden. I denne alder kan du også læse enkle folkeeventyr som Guldlok og de tre bjørne, hvor der ikke sker alt for meget.

4-5 år

Nu kører fantasien i højeste gear, og du kan tage fat på længere, kendte folkeeventyr som Askepot, Ulven og de syv gedekid, Rødhætte, Stadsmusikanterne fra Bremen og Tornerose, som alle er gode, stærke udviklingshistorier.

Vælg flot illustrerede gendigtninger, så du ikke skal sidde og bøvle med det svære gammeldags sprog, eller læs eventyret selv, og fortæl det videre til dit barn.

6-8 år

Til det lille skolebarn kan du vælge lidt mere komplicerede folkeeventyr som De tolv brødre og supplere med myter fra nordisk mytologi, altså historier om de gamle nordiske guder som Thor, Freja og Odin. H.C. Andersen begynder også at kunne interessere nu. Den grimme ælling, Klods Hans, Prinsessen på ærten og Svinedrengen er nogle af mesterens mest børnevenlige eventyr.

Der var en engang en lille pige med lyse fletninger. Hun elskede at besøge sin bedstefar, for han havde en stor, brun bog, som han altid læste højt af.

Den lille piges yndlingseventyr – for Grimms samlede eventyr var det – var det om Jorinde og Joringel med den fine tegning af en masse fuglebure.

Pigen voksede nu op og blev selv mor til en lille dreng. Hendes elskede bedstefar var gået bort, men forinden havde han givet hende den brune bog. Nu ville hun læse højt af den for sin søn, men ak!

LÆS OGSÅ: Sebastians bedste tip til højtlæsning

Som voksen så hun historien på en helt anden måde. Den var jo grufuld! Den handlede om en ond heks, der forvandlede jomfruer til fugle og spærrede dem inde. Hvorfor havde hun elsket historien sådan som lille?

På udviklingens vej

Den voksne dame opsøgte en klog kone, der levede af at fortælle eventyr for børn og voksne. Hun afslørede hemmeligheden om eventyr, og hvorfor de er så gode for børn, og her er, hvad hun fortalte:

– Folkeeventyrene er fulde af gru, ja. Men de er også fulde af livsvisdom og vigtige, menneskelige erfaringer. De handler om, at livet ikke altid er godt – man lider afsavn og møder alvorlige forhindringer. Men man møder også altid hjælpere, og så går det godt til sidst, siger cand. psych. Lene Brok.

Budskabet i eventyrene er altså, at det er godt at begive sig ud i livet, og det forstår dit barn godt.

– Den amerikanske børnepsykolog Bruno Bettelheim siger, at de mest kendte folkeeventyrs temaer svarer til de udviklingstemaer, det lille barn skal gennemgå. Temaer som selvstændighed og narcissisme, siger Lene Brok.

Modstand og søskendejalousi

Selvstændighedstemaet optræder for eksempel i form af børn, der bliver smidt ud hjemmefra.

– Det sker jo for Hans og Grete, som får at vide, at nu er der ikke mere mad, så nu kan de godt skride. De oplever det, alle børn skal opleve: At mor og far ikke er perfekte.

LÆS OGSÅ: 10 bøger du skal læse højt for dit barn

Al udvikling kræver frustration, og at du møder modstand og finder dine egne resurser, siger Lene Brok og nævner at søskendejalousi er et andet stort tema, du møder i eventyrene:

– Tænk bare på stedsøstrene, der piner og plager Askepot, fordi de er misundelige på hende. Det er noget, næsten alle børn kender, fra når der kommer en ny søskende, og det er sundt at bearbejde.

Optaget af sig selv

På samme måde er der en vigtig pointe i, at det altid er den lille i flokken, der bliver kanøflet, men også altid ham, der ender med at klare det hele, fordi han er god og klør på.

Endelig er der også ofte en lille prins eller prinsesse, som hænger lidt for længe i den selvoptagethed, som alle børn har, men som de skal ud af igen.

– Der er for eksempel det eventyr, der hedder Frøkongen eller Jern-Henrik, om en prinsesse, der altid går og kaster med en guldbold, mens alle bare fortæller hende, hvor sød og smuk hun er.

En dag er bolden væk, en frø kommer ind i billedet, og en udvikling er i gang.

Næring til følelserne

Den kloge kone holdt en pause og tog en slurk af sin tryllekaffe. Damen, der engang havde haft fletninger, kunne godt se, at hun havde haft meget ‘udvikling’ ud af sine eftermiddage med den brune bog.

Men hun tænkte også på, hvor hyggeligt, de havde haft det, hun og bedstefar. Som om Lene Brok havde læst hendes tanker, sagde hun:

– Det giver meget til relationen mellem den voksne og barnet, når den voksne fortæller eventyr eller læser dem højt.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere sig

Den voksne og barnet bliver nogen, der leger, søger og udvikler sig sammen. Det er næring til barnets indre liv.

Følelsesmæssig ledsager

Og når du læser om arrige trolde, onde hekse og misundelige prinsesser, viser du også dit barn, at sådan nogle ‘grimme’ følelser godt må være der.

– Du bliver det, Bruno Bettelheim kalder en ‘følelsesmæssig ledsager’. Du skal huske, at dit barn har et følelsesliv – det betyder ikke, at I hele tiden skal gå og være åh, så følelsesmæssige sammen, men sådan en dyb stund kan være en god måde at nære barnets følelser på, siger Lene Brok.

Det særligt fine er, at det hele foregår i et univers og et sprog, som dit barn ved, ikke er virkelighed. Derfor har barnet ikke grund til at frygte, om han kan klare mosten.

– Eventyrene foregår i symbolsprog, og barnet ved godt, at når vi siger ‘der var engang …’, bevæger vi os sig ind i eventyrlandet, hvor ‘kontrakten’ er, at det nok skal ende godt til sidst.

Livet er uhyggeligt

Men selv om det ender godt, bliver Snehvide stadig sendt ud i skoven for at blive likvideret af en jæger på ordre fra hendes egen bonusmor!

Og Rødhættes bedstemor bliver ædt af ulven, der som en anden forfører har lokket hende selv ind i skoven. Er det virkelig okay, når man er fire og følsom?

LÆS OGSÅ: 10 lege der styrker dit barns fantasi

– Jeg har aldrig oplevet, at børn synes, historien om Rødhætte er for uhyggelig. Børnenes egen virkelighed med venner, der svigter, eller angsten for, at far eller mor bliver syge, er da mere uhyggelig, siger Lene Brok og konstaterer:

– Livet er uhyggeligt, og eventyrets rum er et godt sted at bearbejde det. Det er kun, hvis den voksne tøver eller springer passager over, at barnet bliver usikkert.

Vælg noget du selv kan lide

Den kloge kone havde overbevist damen om, at eventyr var godt for hendes lille dreng.

Men skulle hun nu læse op af den gamle, brune bog, skulle hun selv fortælle, eller skulle hun vælge de små pixi­bøger med genfortællinger af de kæreste eventyr? Eller måske noget helt moderne?

– Du skal først og fremmest vælge de eventyr, du selv kan lide, så du kan formidle din egen begejstring. Og så skal du selvfølgelig vælge noget, barnet selv tænder på. De nye eventyr kender jeg ikke, men jeg synes, man skal give sit barn hele paletten, siger Lene Brok og fortsætter:

– Det er fint at læse op og få forfatterens ord med, men når du selv fortæller, sker der noget fantastisk med nærværet. I har øjenkontakt, kroppene kommunikerer, og du giver noget af dig selv ved at optræde på slap line. Det er virkelig guld!

LÆS OGSÅ: Sådan giver du dit barn læseglæde

‘Guld’, tænkte damen, der engang havde haft fletninger, ‘det er lige noget for mig og min dreng’. Hun sagde pænt farvel, låste cyklen op og satte kurs mod børnebiblioteket. Se, det var en virkelig historie.

H.C. Andersen eller Brødrene Grimm?

H.C. Andersens eventyr er kunsteventyr, han som forfatter har fundet på. Vi bliver tryllebundet af forfatterens gode historie, særlige sprog og fantasi. De har ofte en morale og ender ikke altid lykkeligt. Personer og steder er ofte detaljeret beskrevet.

Brødrene Grimms eventyr er folkeeventyr. Overleveret fra mund til mund gennem århundreder. De har en fast form og begynder altid med ‘der var engang …’, og de ender altid lykkeligt. De er enkle, ikke så moraliserende og taler mere til barnets eget verdensbillede. De handler i store træk om at komme bedst muligt gennem livet. Personer og steder er ofte ikke så detaljeret beskrevet.

Kilde: Cand. psych. Lene Brok

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...