Børnehjerner har brug for pauser og fordybelse. Hvis du sørger for små øer i hverdagen med ‘ingenting’ på programmet, får du en familiekultur, hvor både små og store mestrer kunsten at koncentrere sig.

Du kender det sikkert fra dig selv: Lysten til at ‘lave ingenting’. Det er hjernens måde at bede om tid til at summe over dagens oplevelser. Den følelse kender dit barn også, og dit barns behov for pauser og time-out er faktisk større end dit eget.

Mens din hjerne er fuldt udviklet og god til at bearbejde alle de indtryk, der melder sig i løbet af en travl dag, er dit barns hjerne mere sårbar og stadig i fuld gang med at danne alle de vigtige nerveforbindelser, der senere bestemmer hjerneaktiviteten som voksen. En anden måde at sige det på er, at dit barns hjerne stadig er ‘plastisk’ og letpåvirkelig over for eksempelvis stresshormoner, mens den med tiden vokser sig mere robust og kan kapere større mængder stress og informationer.

Alle mand ned i gear
Dit barn har brug for pauser i hverdagen, hvor han eller hun kan fordybe sig i hulebygning, at se ud i luften uden at blive aktiveret, gemme sig eller noget fjerde, der falder naturligt. Hvis barnet er for lille til at være uden opsyn, kan du selv indgå i dit barns pause. Det handler om at komme ned i tempo, forklarer børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, der gennem mange år har beskæftiget sig med børneliv i Danmark.

“Uanset deres alder har børn brug for at få orden i deres gøren og laden, tanker, fantasier, drømme og indtryk. Børns verden kan i mange henseender være kaotisk. De fragtes rundt, de udsættes for medieindtryk, de oplever forældrenes fortravlede verden, og de lever selv med egne indtryk fra hverdagen i institution eller skole. De har brug for at kunne stå lidt stille, falde ind i sig selv og finde en mening,” siger han.

Evaluering af dagen
For de helt små op til treårsalderen kan I gøre en stor forskel i informationsstrømmen ved at være dem, der skaber rammerne for pauser uden aktiviteter, madlavning, indkøb og plads til ‘samtale.’

Det kan I gøre ved løbende at udlægge dagen: ‘I dag har du været i skoven med de andre børn, og hvad var det I så? Hvad skete der så? Fortæl mig noget mere’. På en måde hvor I næsten selv fortæller barnet, hvad der er sket i dag, og sammen kan have en fortrolig stund.

“Allerede fra treårsalderen fortæller barnet selv om, hvad der er sket, og du spørger ind til beretningen. I skolealderen er det barnets forhold til kammeraterne, læreren, stoffet og selve livet i skolen, det handler om. Når det drejer sig om lidt ældre børn, er det helt afgørende for fortroligheden at undgå de overfladiske spørgsmål som ‘hvordan er det gået i dag?’, ” siger Per Schultz Jørgensen.

Udnyt aftenstunden til nærvær
Per Schultz Jørgensen mener, at børn har brug for pauser næsten hver dag. Og det er ikke store forkromede arrangementer, der skal til, for at dit barn får mulighed for at samle sig og fordøje nogle af dagens indtryk. Både helt små og lidt større børn op til 10-årsalderen kan have glæde af små time-outs.

“Lav en pause lige inden for døren, når I er kommet hjem. Inden næste ryk er det vigtigt at samle op, før det hele igen er fyldt op med aktiviteter. Sæt jer lidt sammen, og indled for eksempel med ‘fortæl mig, hvad synes du om i dag? Hvad legede du med Camilla?’. Og følg op på begivenhederne: ‘Du sagde i går, at I måske skulle... Hvordan gik det?’,” siger Per Schultz Jørgensen.