Hvis dit barn rynker på næsen af broccoli og blomkål, skyldes det ikke nødvendigvis kræsenhed. Med lidt god "grøntsagspsykologi" i familien kan du sandsynligvis lokke flere af de sunde sager i dit barn, hvad enten det er tumling eller tween.

Sprøde grønsagshapser i gul, grøn og rød ser indbydende ud på dit barns tallerken. Men det frister ikke ungen. Tværtimod afviser han pure at sætte tænderne i menuens farvestrålende indslag, og det går så vidt, at fin-motorikken bliver taget i brug til at frasortere champignoner, løg og squash fra lasagnen.

Den situation kan være svær at acceptere som forældre. Dels er det frustrerende at se den ernæringsmæssigt korrekt sammensatte anretning blive dissekeret til ukendelighed, dels vil vi jo vores børn det bedste – og det indebærer at spise grønt.

Naturligt at foretrække sødt og fedt
Psykolog og diætist Inge Vinding forsikrer dog, at der ikke er noget mærkeligt i, at dit barn foretrækker sukkerholdige og fede madvarer frem for dem, vi skal have seks af om dagen. Sådan er vi programmeret fra naturens hånd.

“Dit barn har en medfødt præference for sødt og fedt, for sådan smager modermælk. Samtidig har børn en medfødt skepsis over for nye madvarer, og også det er et overlevelsesinstinkt. Dengang vi fandt vores mad i naturen, var det jo ikke så smart, hvis børnene kravlede rundt og puttede alle mulige farvestrålende bær i munden, som kunne være giftige,” forklarer Inge Vinding, som uddyber, at det tager tid at vænne dit barn til en ny fødevare.

Hele fem til 15 gange skal børn introduceres for en ny fødevare, før den bliver accepteret. Jo ældre barnet er, jo flere gange skal den nye smagsvariant prøves.

Det grønne pres
Selv hvis du har fået lokket Peter til at putte et stykke blomkål i munden for 20. gang, risikerer du, at han spytter vitaminbomben ud igen. Ifølge Inge Vinding hænger det ofte sammen med det forventningspres, han mærker fra mor og far. Er I over ham som to sundhedsapostle, der med desperation i øjnene kappes om at lege flyver og hangar med en skefuld rosenkål, bliver han hurtigt demotiveret.

“Dit barn er meget opmærksom på stemninger og mærker med det samme, hvis du bliver bekymret, når han ikke spiser sine grønsager. Han opdager, at han kan sidde og styre hele situationen ved middagsbordet, hvis han undlader at spise broccolien,” forklarer Inge Vinding.

Er I for ivrige i bestræbelserne på at pådutte jeres barn sunde spisevaner, ender det derfor let med, at hele aftensmåltid kommer til at dreje sig om at få gemysen indenbords – og resultatet bliver sandsynligvis gråd, konflikter og et barn, der går fra bordet med tom mave.

God stemning om bordet
Hvad der derimod kan fremme trangen til at guffe grønt er noget så simpelt som god stemning. Hvis I hygger jer om bordet og snakker stille og roligt sammen – om alt muligt andet end maden – glider det hele nemmere ned.

“Når det hyggelige samvær kommer i fokus, vil gode spisevaner følge med. Mad er nemlig tæt forbundet med følelser. Hvis dit barn har det rart, når det sidder ved bordet, vil det derfor få lyst til at spise den mad, der bliver serveret,” siger Inge Vinding, som minder om, at en vigtig del i at skabe en positiv atmosfære omkring forplejningen er den måde, I omtaler maden.