Hvad gør en dreng til en dreng og en pige til en pige – fra at de alle ‘bare’ var nyfødte babyer? Rigtig meget, faktisk. Læs med her, og forstå den lille hjerneforskel, der blev grundlagt allerede, mens junior lå og boblede i din mave.

Når du ligger med et lille nyfødt, rynket menneskebarn på dit bryst og overvældes af livets mirakel, betyder det ikke så meget, om den lille er en dreng eller pige. Ja, nogle glemmer endda overhovedet at spørge til det, før de har sundet sig oven på fødslen.

Og det er ikke så mærkeligt, for alle børn fødes med samme behov: Mad, varme, tryghed, omsorg. Kønnet er i første omgang sekundært. Og dog. For drenges og pigers hjerner er nemlig udviklet forskelligt, og allerede på fosterstadiet er der fokus på forskellige kompetencer.

“Vores hjerner udvikler sig, som om vi stadig var stenaldermennesker,” forklarer cand.mag. og hjerneforsker Ann Knudsen.

“Dengang spillede kønnet en vigtig rolle for menneskets funktioner i den sociale gruppe,” siger hun og forklarer, at mænd er genetisk kodet til at skulle ud over stepperne, jage vildt og beskytte mod vilde dyr og farlige fremmede. Mens kvindens rolle var at føde og opfostre børn, passe lejrpladsen og samle føde.

Piger vælger dukken
“Alle mennesker begynder som hunkønsvæsener, når de undfanges. Men fra ottende graviditetsuge begynder drengefostres testikler at producere kønshormonet testosteron, og herfra er der afgørende forskel på de to køn,” fortæller Ann Knudsen.

Testosteron har en væsentlig påvirkning på drengebørn. Kønshormonet så at sige ‘driver’ de små drenge ud i verden, som de møder med stor appetit på nye oplevelser og udfordringer. 

Seks måneder gamle drenge mister hurtigere interessen for at ‘snakke’ med mor og far og begynder at kigge væk og rundt på omgivelserne. De er mere utålmodige, og på skødet forsøger de ofte at vende sig mod for eksempel farvede genstande, lys eller lyde.

Små pigers hjerner er anderledes skruet sammen. Piger er hurtigere til at danne forbindelse mellem nerver i pandelappen og det limbiske system, hvilket gør dem mere optagede af menneskelige relationer. 

For eksempel er små piger på et halvt år mere opmærksomme på ansigter, end jævnaldrende drenge er. Får en babypige valget mellem en dukke og en bil, vælger hun typisk dukken, fordi den har et ansigt.

Rumlig eller følelsesmæssig?
I takt med at barnet bliver ældre, tydeliggøres kønsforskellene. Drenge er generelt mere udadreagerende, og deres lege bliver hurtigt vildere end pigernes. Drenge ‘fylder’ mere, blandt andet fordi deres rumlige intelligens – evnen til at bedømme afstande og finde vej – er mere udviklet. 

Piger, derimod, udvikler såkaldt følelsesmæssig intelligens – evnen til at forstå, hvad andre føler – langt før drenge, hvilket afspejles i små tøsers udvikling og leg. De har fokus på relationer og menneskelig interaktion og leger helst i nærheden af en voksen. Legene driver dem ikke ‘ud i verden’, men starter og slutter typisk samme sted.

“Pigers lege er ofte organiseringslege, sociale lege og senere, når sproget er etableret, små rollespil, hvor hver deltager får en funktion at udfylde,” forklarer Ann Knudsen.

“Det duer ikke at overskride grænserne for sin rolle – piger er nemlig hurtige til at forstå regler og følge dem. Drengene må som regel gerne være med i pigernes lege, hvis de kan tilpasse sig rammerne. Men fordi drengenes hjerner ikke er tunet ind på samme frekvens, må de ofte give fortabt i forhold til de sociale regler i legen,” forklarer hun.

Pigehjernen får også hurtigere styr på de centre, som styrer de sproglige kompetencer. De bruger de mange nye ord til at regulere lege og udvikle relationer. Drengenes sprog er i højere grad funktionssprog; de sætter lyde på deres lege – dragehvæs, sværdhug og racerbilens skrigende hjul rundt om hjørnet.

Styrk kønnets svage sider
Ann Knudsen mener, at vi på langt sigt kan hjælpe både drenge og piger, hvis vi styrker de kønsmæssigt ‘modsatte’ sider hos dem, for hjerner udvikler sig, som de påvirkes.

“Vi skal hjælpe pigerne væk fra perlepladerne og ud, hvor de kan udfordre sig selv og opbygge selvværd og tro på egne evner – noget, mange piger mangler. Det behøver ikke være at kravle til tops i det højeste træ. Små ting er ofte nok til at virke grænseoverskridende, for eksempel kan en solotur ned ad den store rutsjebane være en kæmpe sejr,” forklarer hun.

“Omvendt skal vi forlange mere indlevelsesevne af drengene. Det kan vi for eksempel gøre ved at vise dem billeder af mennesker i forskellige situationer og tale om, hvordan de tror, personerne har det. At drengenes sociale kompetencer styrkes, vil for eksempel gøre deres børnehavetid og skolestart meget nemmere. De vil slippe for en masse skældud og konflikter, hvis de bliver bedre til at fokusere.”