Børn har godt af en ordentlig røffel, så de ved hvor grænserne går – eller har de nu også det? Skæld ud er i generationer blevet brugt til at få børn til at makke ret, og det er de færreste forældre, der aldrig har prøvet at skælde deres børn ud.
Alligevel er det som forælder værd at overveje sin strategi, inden den næste omgang skæld ud fordeles udover børnene, for ifølge psykolog Lene Metner kommer der intet positivt ud af skæld ud - tværtimod.
”Når vi skælder ud er det bagudrettet. Vi fortæller barnet, at det har gjort noget forkert, og trænger det op i en krog. Det kan jo ikke ændre handlingen, men kun sige undskyld. Via skæld ud fremhæver vi og sætter fokus på, at der er noget barnet ikke har været god til, og det fører til lavt selvværd. Barnet vil undgå at komme i den ubehagelige situation igen, men oplevelsen af at være fejlagtig kan undgås ved i stedet at guide barnet og give tydelige anvisninger,” siger psykolog Lene Metner, der underviser pædagoger og lærere i anerkendende psykologi.
Lene Metner mener ikke, at skæld ud gavner hverken barnet eller den voksne, men det er ikke ensbetydende med, at de kommende generationer af børn må alt, mens forældrene kan læne sig tilbage i stolen og nyde endnu en café latte.
Forældrene spiller nemlig en yderst vigtig rolle, for det er dem, der skal være forudseende og sætte rammerne, så konflikterne med barnet undgås. Det er forældrene, der i stedet for at skælde ud, skal guide børnene og udstikke rammerne for, hvad der accepteres.
Gør rammerne tydelige
Hvis vi forventer, at Bastian om lidt vil tage en ekstra kage fra bordet, så kan konflikten undgås ved fra start at gøre rammerne klar og tydeliggøre, at i dag må han få en enkelt kage. Hvis han alligevel forsøger, at tage en kage mere, så skal han ikke have skæld ud men mindes om, at aftalen kun lød på en kage.
”Hvis barnet på grund af sit udviklingsniveau endnu ikke kan rumme, at kagefadet står og frister, så er det op til forældrene at ændre rammen, så kagerne for eksempel stilles ud i køkkenet, ” siger Lene Metner.
Nogle forældre tyr til straf, hvis børnene ikke lytter til, hvad der bliver sagt, og det kan være fristende at fortælle Bastian, at hvis han ikke hører efter, så vanker der ingen kage til dessert resten af ugen, men det skaber ikke færre konflikter.
”Vi skal forstå, at straf ikke virker. Børn er ikke kognitivt rustet til forstå sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen. Gennem skæld ud og straf lærer børnene i stedet at undgå at gentage situationerne igen, men de lærer ikke, hvad de ellers skulle have gjort,” siger psykologen.
Når barnets tallerken falder ned fra bordet, så vil skæld ud gentagne gange få barnet til at associere spisesituationen med noget negativt, der helst skal undgås, mens et guidene råd fra mor, der fortæller, at hvis tallerknen står længere inde på bordet, så falder den ikke ned næste gang.