Fra at være beskyttet og tryg i vuggestuen bliver dit barn pludselig en af de store i børnehaven. Foto: Nimastock

Børnehavebarnets udfordringer

3 klassiske udfordringer i børnehaven

Vi har talt med tre mødre om deres (børns) udfordringer i børnehaven.

Rikke Dinnetz
31. august 2011

I børnehaven står dit barn over for en masse udfordringer, som kan være svære at komme igennem for både dig og dit barn. Pludselig skal hun kunne alt selv: Finde bedstevenner, tage tøj af og på og klare sig selv, når hun går i stå med en leg. Som mor har du måske ikke en knivskarp fornemmelse af, hvordan dit pus egentlig har det i dagtimerne. 

Læs om de tre udfordringer med legekammerater, børnehaveskift og kommunikation i artiklerne herunder.

alt
Legekammerater: “Øv, bøv du må ikke være med!”

alt
Børnehaveskift eller ej: “Jeg vil ikke ud i lorte-lorte-skoven!”

alt
Kommunikation med pædagogerne: “Jeg anede ikke, hvordan Jonas havde det”

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer af at gå i børnehave

LÆS OGSÅ: Få en god start i børnehave

LÆS OGSÅ: Sådan kritiserer du bedst børnehaven

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Fri leg er vigtig for børn

Guide til fri leg

Fri leg: Hjælp dit barn til at lege bedre selv

Er legen fri, hvis du blander dig? Hvorfor er den frie leg vigtig, og hvordan hjælper du dit barn til at lege bedre selv?

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
02. juli 2015

Faktaboks

Hvad kan barnet hvornår?

0-3 år

De mindre børn skal have hjælp til at gå på opdagelse – blandt andet ved at få lov til at gå om bord i helt almindelige hverdagsting. For dem kan det være en fest at være ’med på job’; med gryde og piskeris i køkkenet eller papir og blyant på kontoret. I 2-3-årsalderen begynder barnet at kunne bygge fantasien på og forestille sig universer. Eksempelvis igennem sanglege.

+3 år

De større børn kan lege selv – og det er vigtigt at give dem plads til det. Vær opmærksom på, hvad de eventuelt har brug for, før de kan gennemføre eller komme i gang med legen, uden at ’fikse’ og færdiggøre tingene for dem. Hvis de for eksempel gerne vil bygge en hule, er det ofte processen, der er legen, og ikke nødvendigvis den færdige hule.

Den frie leg er den, hvor dit barn selv finder på. Det er barnets leg og ikke den voksnes. Den står i modsætning til den styrede leg, hvor der er et mål for legen. I den frie leg kan dit barn undersøge, eksperimentere og afprøve, og det er vigtig for børnenes kreativitet, læring og udvikling.

Der skal være plads til den frie leg – også når kalenderen skriver travl hverdag. Inviter dit barn til at tegne ved spisebordet, imens du laver mad, eller sørg for, at der er en fast plads til hans legeting i nærheden af de steder, hvor du skal arbejde eller ordne praktiske ting.  

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

Mind dig selv om, at det er i orden med en smule rod og kaos. Børn opfatter det ikke som kaos, men ser det som en invitation til leg, hvis bondegårdsdyrene, legoklodserne eller nogle tilfældige dimser ligger fremme. Det giver dem mulighed for at være opsøgende, eksperimenterende og særligt kreative. 

Prioriter legetid – også i hverdagen – frem for et hav af fritidsaktiviteter og andre skemalagte aftaler. Men husk at være realistisk. Hvis der er et kvarter, til I skal ud af døren, kan det være, dit barn skal vente til weekenden med at samle den store togbane. 

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

Se kritisk på dine egne principper. Hvad er det værste, der kan ske, hvis ungerne bruger det nye sengetæppe, når de vil bygge hule? Og tager sofaen virkelig så meget mere skade af at blive brugt som sørøverudkigspost af en toårig, end af at far sidder tungt i den, når han ser fodbold? 

Undgå kontrol, når dit barn leger 

Parkér perfektionismen, køl ned for kontrol-genet, og lad være med at opstille regler for, hvordan legen skal udfolde sig, eller hvor den skal føre hen. Hvis I klipper julepynt, og din lille knægt allerhelst vil lave en stor glanspapirs-bazooka til juletræet, så glem dine egne forestillinger om, at det kun er sirlige kræmmerhuse og fine julehjerter, der dur. 

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

Lad være med at afbryde og forstyrre, når dit barn leger. Hvis der er helt stille på børneværelset, fordi din datter sidder fordybet i en snak mellem yndlingsbamsen og barbiedukken, så lad hende gøre det i fred, og undgå spørgsmål som: ‘Det ser spændende ud – hvad laver du?’ Hun kan nemt ryge ud af legen ved at skulle forholde sig til dine spørgsmål. Fri leg er også der, hvor dit barn alene sidder helt roligt og koncentreret.

Hjælp dit barn videre med legen

Det bedste er at ‘fange’ legen, inden det er gået helt i stå og hjælpe legen videre på barnets præmisser. Spørg om der er brug for hjælp, lyt til svaret, og træd ind i legen, som om du var et andet barn. Jo yngre barnet er, desto mere er der behov for, at du blander dig. For eksempel ved at byde ind med konkrete genstande, som et lagen man kan gemme sig under, eller en avis der på magisk vis kan forvandle sig til en hat. 

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

Hvis legen er strandet, fordi ‘det er keeeedeligt’, så giv barnet mulighed for selv at komme tilbage på sporet ved at blande dig udenom. Kedsomhed er ikke farligt, men kan tværtimod være en kilde til nye lege og endnu større kreativitet.

Faktaboks

Her kan du hente inspiration til fri leg

Find ideer til ting, dit barn kan lave, på nettet. Som opskrifter på, hvordan man bruger genbrugsmaterialer til at lave udklædning eller legetøj.

Tænk over, om du kan indrette børneværelset eller andre dele af hjemmet med møbler, der inviterer til leg – det kan være en ’børne-reol’ med folde- gardin, stige og forskellige rum.

Tag dit barn med ud i verden, og besøg museer, biblioteker og steder i nærmiljøet, hvor de kan gå på opdagelse.

Kobl dig på de processer, barnet i forvejen er involveret i – spørg ind til, hvad de har lavet i vuggestuen eller børnehaven, og leg videre på de lege. Hør eventuelt pædagogerne om, hvad de beskæftiger sig med nu – måske er der lege, dit barn er særlig glad for, som I kan tage op derhjemme.

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du grænser for legekammerater

LÆS OGSÅ: Guide til gode lege indendørs

LÆS OGSÅ: Børn leger frygten væk

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Dreng uden bluse om sommeren

Forstå din distræte søn

Der er så meget, drenge ikke forstår – og det er der faktisk en god grund til! Drenge har sværere ved at koncentrere sig og gøre, som mor siger, fordi deres hjerne modnes langsommere end pigernes.

Skrevet af Rikke Dinnetz
08. juni 2015

 

Faktaboks

Pandelapperne er det område af hjernen, der sidder over øjnene inde bagved. Det er pandelapperne, der strukturerer, om dit barn er i stand til at gøre det, du beder ham om.

Pandelapperne bliver færdigudviklet senere hos drenge end hos piger. Indtil drenge bliver omkring 9-10 år, har de derfor sværere ved at koncentrere sig og handle på de voksnes beskeder, end piger har.

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

Er du stadig ikke kommet i tøjet, skat?’ siger du for ottende gang, mens din søn sidder på gulvet med jakken halvt på og stirrer desorienteret på dig med sit favoritlegetøj i hånden.

Er du drengemor, og lyder situationen bekendt, så fortvivl ikke. Når børn er omkring fem-seks år, begynder der nemlig at blive markant forskel på drenge og piger.

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

Pigerne er som regel omhyggelige og har relativt let ved at koncentrere sig, mens drengene tit har sværere ved at modtage beskeder – især flere på én gang – og kan virke urolige og ukoncentrerede. Det er helt normalt og har sin naturlige forklaring, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der er forfatter til en række bøger om børns hjerner.

– Det er, fordi drengenes såkaldte ‘pandelapper’ i hjernen ikke udvikles lige så hurtigt som pigernes, forklarer hun.

Drenges hjerner er langsommere

Når børn er i fem-seks-års-alderen, begynder der at komme et stof, der hedder ‘myelin’, til pandelapperne i hjernen. Hjernen er simpelthen ved at modnes, og myelinen gør, at de elektriske impulser i hjernen bliver sendt de rigtige steder hen.

Hermed får dit barn lettere ved at koncentrere sig, opfange situationer og handle på de beskeder, der bliver givet i skolen, institutionen og hjemme hos jer selv. Ifølge hjerneforskeren kommer der ganske enkelt hurtigere myelin i pigernes pandelapper end i drengenes.

– Der kan være op til halvandet års forskel på, hvornår drenge og piger får myelin til pandelapperne, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Hun fortæller, at drengene ofte må kæmpe mere end pigerne i 0. og 1. klasse – fordi de mangler myelin. De har sværere ved at sidde stille og høre efter, og de får mere skældud i timerne. Mange forældre til drenge er da også i tvivl om, hvorvidt de er skoleparate det år, de fylder seks.

LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?

– Det handler hverken om intelligens eller læsefærdigheder, for drengene er naturligvis lige så intelligente. Det handler om, hvad man kan samle sig om for at udnytte sin intelligens, fastslår hjerneforskeren.

I 2. og 3. klasse får din dreng lidt mere myelin til pandelapperne, og der er der knap så stor forskel på pigernes og drengenes evne til at koncentrere sig. Men det er først i 4.-5. klasse, at drengene indhenter pigerne og har samme mængde myelin i pandelapperne.

– Men så daler myelinen hos drengene igen i puberteten – så det er egentlig først, når din dreng flytter hjemmefra, at du kan forvente, at han kan modtage en besked, siger Ann- Elisabeth Knudsen med et smil.

Svært at sidde musestille

Men hvad er det så, du som drengemor skal ruste dig til – og nok hellere må bære lidt over med, indtil han bliver teenager?

Faktaboks

Vidste du at…

… mens piger i det første skoleår kan koncentrere sig i cirka 22 minutter, kan drengene i gennemsnit kun koncentrere sig i cirka 12 minutter ad gangen?

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

  Det kan blandt andet være sin sag for din dreng at koncentrere sig og sidde stille i lang tid ad gangen. Ifølge hjerneforskeren er det bundne opgaver som for eksempel skolearbejde og en for dig at se måske uanseelig opgave som at hænge en jakke op, der volder drengene besvær. For det er den slags pligtopgaver, der kræver noget af pandelapperne.

– Koncentrationsevnen er mindre hos drenge end hos de jævnaldrende piger. Mens piger i det første skoleår kan koncentrere sig i cirka 22 minutter, kan drengene i gennemsnit kun koncentrere sig i cirka 12 minutter ad gangen, forklarer Ann-Elisabeth Knudsen.

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

Din søn kan også virke utålmodig, hvis du lige beder ham om at tegne en lagkage på fødselsdagskortet til morfar.

– Det gider han måske ikke rigtig, benene kører uroligt under bordet, hjernen er virkelig på overarbejde, og så er tegningen færdig to minutter efter. Hvor en pige ofte er mere omhyggelig og går op i at farvelægge, siger hun.

Små pauser hitter

Anderledes ser det ud med aktiviteter, som din dreng kaster sig impulsivt over af ren og skær lyst.

– Aktiviteter, som din dreng selv har valgt, kan han godt koncentrere sig om. For eksempel kan han sagtens spille Nintendo i lang tid. Det kræver ikke noget af pandelapperne og koncentrationsevnen. Her er vi ude i en automatiseret funktion, hvor dit barn bruger hjernestammen, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din dreng

Hører din dreng til blandt dem, der har svært ved at koncentrere sig om lektierne, er der heldigvis råd for det. Det hjælper gevaldigt med små pauser, hvor han kan være fysisk aktiv.

– Løb en tur rundt om huset, lav 20 sprællemænd, eller giv ham en lille pause, hvor han får lov til at spille et spil, foreslår hun.

Svært at afkode situationer

Pandelapperne har forbindelse til det sted i hjernen, hvor den følelsesmæssige intelligens sidder. Derfor betyder den manglende myelin hos drengene også, at de kan have svært ved at opfange en situation. En dreng kan eksempelvis hurtigt komme til kort, hvis han leger ‘far, mor og børn’ med en pige.

– Hvis drengen er babyen, og pigen er moren, der trøster ham, så kan han godt finde på at blive ved med at græde, selv om hun har trøstet ham. Så siger hun ‘nu har jeg jo trøstet dig – nu skal du ikke græde mere’, hvortil han siger ‘okay, det ku’ du da bare ha’ sagt’. 

Hjerneforskeren ler og siger:

LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger

– Det fortsætter jo også, når vi bliver voksne. Kvinden sætter en tom vase på bordet, og alligevel køber manden ikke blomster. Han ser ikke den tomme vase. Hun er simpelthen nødt til at sige ‘jeg vil ha’ blomster!’

Selv om din dreng mangler myelin, skal du naturligvis hverken opgive at opdrage eller stoppe med at give ham beskeder. Tænk på at sige tingene på en pæn måde uden at blive vred, så han kommer til at føle sig forkert og skyldbetynget.

– Tro på, at det siver ind ganske langsomt, for hver gang du gentager tingene, for din dreng, siger Ann-Elisabeth Knudsen og tilføjer, at vi ikke skal dømme de distræte og urolige drenge.

Det er genetisk betinget og helt normalt. Og drengene vil jo så gerne! De glæder sig sådan til at komme i skole. Men de bliver tit skuffede, fordi de så bare skal sidde og snakke hele dagen. Det bedste er at være tålmodig med dem og give dem nogle pauser.

3 gode tips, når du taler med en dreng

Tal i korte sætninger
Drop lange sætninger med forklaringer. Sig helt enkelt ‘tag dit tøj på!’ i stedet for ‘nå skat, det kan godt være, du skal se at komme i tøjet nu, så du har god tid til at spise morgenmad’. Det er også en god ide at se din dreng i øjnene og lige have en hånd på hans skulder, mens du giver din besked, så I har lidt fysisk kontakt samtidig.

Giv én besked ad gangen
Overvæld ikke din dreng med flere beskeder på én gang. Skal han gå ud med sin tallerken og tage madpakken med tilbage fra køleskabet, så giv ham én besked ad gangen. Han går hjertens gerne to gange! Det svarer lidt til, at du måske også har svært ved at køre bil, hvis personen ved siden af dig på én gang fortæller, at om lidt skal du til venstre, 100 meter efter til højre, og så ved lyskrydset til venstre igen. Sig kun det, som din dreng skal gøre nu – ikke om fem minutter.

Drop skældud
Skæld ikke din distræte dreng ud. Det er et naturfænomen, at han har svært ved at modtage en besked eller sidde stille og koncentrere sig, og han kan virkelig ikke gøre for det. Undgå den klassiske ‘hvor mange gange skal jeg sige det til dig’ – og ros ham i stedet, når han gør det, du beder ham om.

På den måde flytter du fokus til alt det positive, der lykkes for ham. Og han vil virkelig gerne samarbejde, høre efter og gøre, som du siger. Ofte kan han bare ikke helt regne det ud. Han tænker ‘hvad er det dog, min mor vil?’

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?

LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve

LÆS OGSÅ: Blog: Drenge er ikke et andenrangskøn

Oprindeligt publiceret juni 2011

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

kage til børnefødselsdag

10 gode råd til børnefødselsdagen

Sådan bliver fødselsdagsfesten en succes

Her får du 10 uundværlige tips, der er værd at læse, inden dit barns gæster tropper op.

Skrevet af Rikke Dinnetz
03. juni 2015

1. Få lillebror passet

Få endelig fødselarens små søskende passet, så du ikke har et barn på armen, samtidig med at du skal varte 20 forventningsfulde fødselsdagsgæster op. Det er både rarest for lillebror, fødselsdagsbarnet og dig selv!

2. Vær 3-4 voksne

Få gerne både din mand, søster, mor og veninde på banen. Det er guld værd at være mange voksne til det store ryk-ind – så er I både nogle til ‘drift’ og til ‘omsorg’. Der bliver rigeligt at se til, når der både er nogen, der beder om mere kage, saftevand, skal tisse, fortælle noget sjovt og skal have hjælp til at åbne en gave – samtidig.

3. Væk med favoritlegetøj og farlige sværd

Stil det legetøj væk, som dit barn ikke har lyst til at dele. Og forbered ham på, at det legetøj, der ligger fremme, må gæsterne lege med. Lov også din fødselar, at du nok skal hjælpe med at rydde op, finde det hele og samle lego, der går i stykker, når gæsterne er gået. Gem i øvrigt kassen med sværd og skjolde laaangt væk, hvis du ikke magter et par kæmpende knægte i tre timer i træk.

4. Planlæg en skattejagt

Det er dejligt at være udenfor, når vejret er mildt, og en skattejagt er et sikkert hit til børnefødselsdagen. Det kan være en god ide enten at starte med at være udenfor eller slutte af med det. Det tager lang tid at få overtøj på, hvis det stadig ikke er varmt nok til, at I bare kan løbe ud uden.

5. Lav små slikposer

Slikposer er en klassisk skat at runde skattejagten af med. Er det børnehaven, I får på besøg, så hør pædagogerne, om I må give dem en lille slikpose. Lav gerne et par ekstra slikposer, hvis der kommer børn, som har glemt at melde sig til.

6. Forbered aktiviteter

Det er vigtigt, at du på forhånd har planlagt nogle aktiviteter, så du kan hive en kanin op af hatten, når den fri leg bliver til uro. Noget, der kan få dem samlet og er mere roligt. Afbryd ikke børnene, så længe den fri leg kører på skinner, men kun hvis du mærker, at de bliver rastløse.

LÆS OGSÅ: Børnefødselsdag: Indbydelser, lege og opskrifter

7. Lav tidsplan

Hav på forhånd en struktureret plan, så du har en ide om, hvor længe mad, skattejagt, fri leg og planlagte aktiviteter tager.

Eksempel på tidsplan til børnehavebarnets fødselsdag:

10.00: Frugt, som de kan gå til og fra.

10.30: Fri leg.

11.00: Sangleg og eventuelt gaver.

11.30: Mad.

12.00: Fri leg.

13.00: Skattejagt i haven eller gården.

Eksempel på tidsplan til skolebarnets fødselsdag:

12.30-13.30: Hente børnene i skolen og lave skattejagt på vej hjem.

13.30-14.00: Mad og evt. gaver.

14.00-14.30: Fri leg.

14.30-15.00: Aktivitet – f.eks. stopdans.

15.00-15.15: Kage og fødselsdagssang.

15.15-15.45: Fri leg.

15.45-16.00: Stille aktivitet

+ evt. slikposer.

8. Vælg nem mad

Undgå burgere, hvor du kan være nødt til at hjælpe hvert enkelt barn meget. Find på noget (i samråd med dit barn), som er let at servere for mange – og hvor børnene er ret selvkørende. Det kan for eksempel være pizza eller pølsehorn med grønsagsstave til. Hav al mad lavet, og bordet dækket, når gæsterne kommer.

9. Husk telefonliste

Hvis pædagogerne fra børnehaven kommer med til festen, behøver du ikke en liste. Men print ellers på forhånd en liste ud, så du har telefonnummeret til Ellas mor i nærheden, hvis hun pludselig bliver ked af det.

10. Giv dit fødselsdagsbarn mest opmærksomhed

Som mor har du meget om ørerne til en børnefødselsdag, men mind dig selv om det allervigtigste: Giv dit dejlige fødselsdagsbarn opmærksomhed, læg mærke til, hvordan han har det, og del hans glæde. Det er trods alt det, det hele handler om!

Kilde: Forfatter og stylist Sabine Lemire.

Oprindeligt publiceret d. 17. maj 2011.

LÆS OGSÅ: Redaktionens tips til børnefødselsdagen

LÆS OGSÅ: Fødselsdag: Fif til fine frugtkreationer

LÆS OGSÅ: Kager: Cupcakes, popcakes og macarons

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

lejrskolenima

Råd til at forberede dit barn til lejrskole

Sådan bliver lejrskolen en succes

Læs her, hvordan du forbereder dit barn bedst muligt på lejrskolen – og hvordan du blidt kan skubbe et lidt beklemt barn af sted, så lejrturen bliver en god oplevelse.

Skevet af Lene Ejg Jarbøl og Louise Damløv
03. juni 2015

I skolen er der altid en opgave, der venter lige om hjørnet. Læsning om 10 minutter, og i næste time er det matematik. Tidshorisonten er ikke til at komme udenom. Men som regel sker det mindst to gange på et skoleliv (og på nogle skoler hvert år), at de stive klokketimer bliver smidt overbord – og klassen drager på tur sammen – af sted på lejrskole!

– Der sker noget med både børnene og os lærere, når vi er væk fra skolen. Rammerne er anderledes, og vi er ikke hæmmede af timer og klokkeslet. Det er ret godt for børnene at blive sluppet løs og opleve, at vi har masser af tid. Både de og vi bliver friere, siger folkeskolelærer Conni Liccardi.

Lejrskolen fylder

Ifølge Conni Liccardi giver en lejrskole masser af positive oplevelser, samhørighed og en fælles referenceramme, som både børn og lærere kan bygge videre på, når de er tilbage på skolen igen. Og rent fagligt fylder lejrskolen ofte meget i et klasseforløb. Børnene bruger lang tid på at forberede turen.

For eksempel kan temaet være ”Naturen”, og på selve lejrskolen indsamler eleverne viden og tager prøver af floraen og faunaen i området. Tilbage på skolen laver de undersøgelser af de indsamlede prøver, og arbejdet kan munde ud i plancher, collager, artikler eller udstillinger om alt det, de har fundet ud af undervejs.

– Så det er altså ikke kun de dage eller den uge, man er fysisk af sted, der handler om lejrskolen. Det kan være en hel måned eller mere, siger Conni Liccardi.

Hierarki-stigen

For nogle børn kan en lejrskole også komme til at betyde rigtig meget socialt, fortæller Conni Liccardi.

– Der er jo altid en form for hierarki i en klasse. Men på en lejrtur kan et barn få mulighed for at få et tilhørsforhold og noget til fælles med nogle helt andre i klassen, end barnet plejer. For eksempel hvis de deler værelse eller er i arbejds- eller madgruppe sammen.

I en klasse, hvor nogle børn måske er lidt uden for, er det derfor vigtigt, at lærerne ikke bare pakker børnene og tager af sted uden de store tanker bag, og for eksempel lader børnene selv vælge, hvem de vil sove sammen med, mener hun.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

– Hvis ét af målene med turen er at skabe et bedre sammenhold i klassen, er det en god idé at fortælle det til eleverne. Børnene bør inddrages i planlægningen, så de føler, at det er alles lejrtur, siger Conni Liccardi.

– Den proces kan forældrene støtte, for eksempel ved at de sammen med eleverne er med til at formulere ti gode turråd, eller ved at udfylde en seddel sammen med eleverne om, hvad der efter deres mening skal til, for at lejrturen bliver god. Til sidst kan alle de gode forslag munde ud i, at klassen og lærerne – og eventuelt også forældrene – laver et manifest eller fem gode slogans, der understreger, hvad klassen vil have ud af lejrturen, siger Conni Liccardi.

Lærer med morgenhår

For børnene er det også både sjovt og givende at opleve deres lærer på en anden måde end til hverdag.

– Det betyder meget for mig, at de børn, jeg er sammen med hver dag, ved, hvem jeg er som person. Og på sådan en tur har man som lærer mulighed for at vise og give noget mere af sig selv, siger Conni Liccardi.

– Børnene opdager, at jeg er andet end bare den lærer, der har bøger og planer og mål i hovedet. Jeg er en rigtig person, ligesom deres forældre.

Om aftenen står børnene måske for noget underholdning, der bringer deres lærer lidt på glatis.

– Og det er rigtig sundt for forholdet mellem lærerne og eleverne – at man griner sammen, og at jeg går lidt ud af ”læreren som autoritet-rollen,” siger folkeskolelæreren.

”Jeg savner min mor”

Dagen har været fuld af leg. Men så nærmer natten sig – og dermed det kritiske tidspunkt for nogle børn. På Conni Liccardis lejrskoler har der hver gang været elever, der er blevet hentet midt om natten af deres forældre. Men hendes lejrskoler har også ligget forholdsvis tæt på skolen.

– Det er faktisk ofte drenge, der lider mest af hjemve. Som regel siger de det ikke direkte. Men de bliver vage og får ondt i hovedet eller maven. Og så bliver det værre og værre i løbet af aftenen og natten. Og til sidst ringer vi efter forældrene, der så må tage en beslutning, om de vil hente barnet – eller barnet skal forsøge at holde ud, til det bliver morgen, fortæller Conni Liccardi.

LÆS OGSÅ: Hjælp – mit barn skal på koloni

– Børnene får ikke lov at tage hjem, bare de piver lidt. Men når jeg bliver hentet for tredje gang på en nat, og barnet har helt røde øjne, så må han hjem, mener hun.

Forskellige regler

Men hvordan, reglerne er for lejrskolen, er op til den enkelte lærer og forskelligt fra skole til skole. Nogle lærere har et princip om, at alle elever skal med, og at børnene ikke skal hjem på grund af hjemve. Andre mener, som Conni Liccardi, at det er okay, at et barn bliver hentet hjem undervejs.

Men i sidste ende er det dig, som forælder, der bestemmer over dit eget barn, uanset lærerens regler og principper. Og et godt råd, hvis dit barn ikke vil med, er, at du taler det igennem med barnets lærer, før I tager en endelig beslutning.

Der kan være mange grunde til, at et barn ikke vil med på lejrskole. Det kan være alvorlig sygdom eller store forandringer i familien, som gør, at barnet har lyst til at være hjemme. Men hvis det ”kun” drejer sig om, at man har et barn, der er meget forsigtigt – eller ikke så omstillingsparat – men i øvrigt trives i klassen, vil barnet formentlig få meget ud af at komme af sted, og kan have godt af at få et lille puf, siger psykolog Camilla Holst.

Del turen op

Hun mener, at et godt fif for børn, som ikke vil med, er at dele turen op i små overskuelige etaper. Man kan give barnet små åbninger i form af: ”Nu kan du prøve at være der i løbet af den første dag, så ser vi, hvordan det er. Hvis du ikke kan lide det, ringer du hjem, og så kan du blive hentet.”

Camilla Holst siger, at det på den måde kan være godt at lade nogle ”bagdøre stå åbne” for barnet – så lejrskolen ikke virker så uoverskuelig. Og hun tilføjer, at hvis barnet så alligevel ringer hjem, er det vigtigt at rose barnet for at have taget det første skridt, i stedet for straks at komme med et: ”Nu tager du dig sammen.” Eventuelt kan du forsøge at udskyde hentningen lidt ved at sige: ”Jeg kan hente dig i eftermiddag, vi kan lige snakkes ved, før jeg kører.”

En succesoplevelse

Camilla Holst mener, at de fleste børn vil få mod og kræfter til at blive lidt længere, når de oplever at blive hørt og forstået af forældrene. Mens andre mener, at det at høre mors eller fars stemme er nok til at få hjemveen til at blusse op, så den ikke kan dysses ned igen. Derfor har nogle lærere et princip om, at der ikke bliver ringet hjem, med mindre barnet virkelig er sygt eller har det meget dårligt.

Lærer Lena Jannsen vil for eksempel om nødvendigt hellere sidde med et barn på skødet hele natten, end at ringe til barnets forældre. I stedet plejer hun at fortælle barnet, som har hjemve, at det kan ringe til forældrene om morgenen, hvis det stadig er lige slemt.

– For det er det sjældent, fortæller hun. Ved at barnet holder ud, får det også en succesoplevelse, som får det til at vokse.

Ikke parate

Som forælder ønsker du sikkert, at dit barn er et af de børn, der har det godt med at sove ude. Men hvis du ikke mener, at dit barn vil have godt af at blive presset blidt til at tage med, så er det ikke en katastrofe.

– Børn bliver altså klar til det på forskellige tidspunkter. Og selv om man kan have gjort alt muligt for at forberede sit barn på lejrtur med både snak og aftaler, så er det ikke sikkert, at det lykkes, siger Conni Liccardi og beroliger forældre til kommende lejrskolebørn:

– Det er ikke sådan, at verden går i stå, og barnet bliver udstødt, fordi det enten slet ikke kommer med på lejrskole – eller må give op undervejs. Men det er da selvfølgelig klart sjovest for de børn, der har været med på hele turen – for der bliver snakket og refereret til turen og oplevelserne efterfølgende, siger hun.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

Hvis dit barn ikke skal med på lejrskole, vil barnet få et andet undervisningstilbud i de dage, hvor klassen er af sted. Vær opmærksom på, at på mange skoler tager flere klasser af sted samtidig, så parallelklassen er ikke altid en mulighed.

5 råd til forberedelserne

1. Følg de regler, som læreren udstikker med hensyn til at sende et postkort eller give barnet postkort med til at sende hjem. Det er så trist at være det eneste barn, som ikke får post hjemmefra, hvis der er lagt op til det.

2. Sørg for, at dit barn har samme beløb med i lommepenge som de andre. Diskutér beløbet med de andre forældre, før klassen tager af sted.

3. Hvis lærerne lægger op til, at det er okay at tage slik eller popcorn med til en fest – så er det en god idé med fælles aftaler, så det ikke ender med, at nogle børn er triste over, at de ikke er dem, som har slik med til fælleshyggen.

4. Det er en god idé ikke at lave stor ”ståhej” ud af lejrskolen, hvis dit barn er lidt beklemt ved tanken. Jo mere du snakker om, ”at nu skal du snart af sted,” jo større bliver lejrskolen for dit barn, og jo større er risikoen også for, at dit barn bliver nervøs over afrejsen.

5. Pak så sent som muligt. Hvis du skal købe lommelygte, gummistøvler og vaske regntøjet, så gør det uden at inddrage barnet. Det er fint nok at pakke aftenen før. Så er der ikke så lang tid at fortryde i…

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

LÆS OGSÅ: Kom godt i gang i børnehaven

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Faktaboks

Må mobilen komme med?

Der er forskellige regler fra skole til skole, men det er værd at gøre sig nogle overvejelser omkring mobiltelefonen pa lejrskole:

1. Mobiler kan forstærke hjemve, når barnet hører mors eller fars stemme.

2. Forældrene kan finde på at ringe, fordi DE savner deres børn – og på den måde river de børnene ud af en legesammenhæng, der kan være svær at vende tilbage til.

3. Børnene kan ligge i køjen og sms’e til hinan den og planlægge morgendagen uden om nogle andre børn.

4. Børnene har mulighed for at låne lærernes telefon, hvis de skal i kontakt med forældrene i tilfælde af hjemve/sygdom.

5. På nogle skoler er mobiler tilladt på lejrtur, men bliver kun udleveret til børnene i bestemte tidsrum, hvor de så kan ringe hjem. Det er enten skolebestyrelsen eller lærerne, der fastsætter ordensreglerne, og det er vigtigt, at forældrene bakker op om et evt. ”mobilforbud” eller begrænset brug af mobilen.

Kilde: Conni Liccardi

 Oprindeligt publiceret d. 5. december 2008.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.