Børnehavebarnets udfordringer

Det svære børnehaveliv – 3 børns udfordringer

I børnehaven står dit barn over for en masse udfordringer, som kan være svære at komme igennem for både dig og dit barn. Pludselig skal hun kunne alt selv: Finde bedstevenner, tage tøj af og på og klare sig selv, når hun går i stå med en leg. Som mor har du måske ikke en knivskarp fornemmelse af, hvordan dit pus egentlig har det i dagtimerne. Vi har talt med tre mødre om deres (børns) udfordringer i børnehaven.

Rikke Dinnetz, Vores Børn Junior, august 2011
31. august 2011

Læs om de tre udfordringer med legekammerater, børnehaveskift og kommunikation i artiklerne herunder.

alt
Legekammerater: “Øv, bøv du må ikke være med!”

alt
Børnehaveskift eller ej:
“Jeg vil ikke ud i lorte-lorte-skoven!”

alt
Kommunikation med pædagogerne: “Jeg anede ikke, hvordan Jonas havde det”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

sorteper

Sådan bliver dit barn en vinder

Hvad har du en snydepels? En dårlig taber? En forsigtigpeter eller en hidsigprop? Få idrætspsykologens bud på vejen til en sand vinder.

Skrevet af Karen Greve
26. maj 2015

Dit barn er ikke født som vinder eller taber. Der findes ikke noget konkurrencegen i hverken højre eller venstre side af hjernen, som prædestinerer os mod sejren eller nederlaget fra fødslen. Når det er sagt, så oplever vi jo børn, der er mere opsatte på at vinde end andre.

Der er børn, som elsker konkurrencer, og børn der helst vil trække sig tilbage, lige så snart de risikerer at blive placeret i en rangfølge.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at strutte af selvtillid

Ifølge idrætspsykolog Margit Whitta, så handler børnenes forskellige instinkter for konkurrencer blandt andet om deres placering, status og iagttagelser i familien.

– Søskende, der er meget tæt på hinanden i alder, vil typisk udvikle stærkt instinkt for konkurrence, fordi de kæmper om pladsen i familien. Og det er klart, at hvis mor og far er meget ambitiøse, så efterligner børnene det mønster, siger Margit Whitta.

Nedtone konkurrencelysten?

Hvis du gerne vil nedtone konkurrencelysten lidt blandt meget angrebslystne børn, så gælder det, ifølge Margit Whitta, om at tone rent flag i familiens hierarki. Alle er ikke lige:

– Du får den mest harmoniske familiestruktur, hvis det er klart, hvem der er den store, og hvem den lille. Du skal give dit ældste barn nogle privilegier som for eksempel at være længere oppe eller cykle alene til skole, mens den lille har nogle andre fordele af sin position. For hvis små søskende fornemmer, at de kan konkurrere med storebror på alle områder, så vil de udfordre hele tiden, og den store vil omvendt forsøge at kanøfle, siger Margit Whitta.

Det er nødvendigt at skabe lidt ro, hvis både børn og forældre føler sig stressede, og dagligdagen er blevet en uendelig række af konkurrencer fra morgen til aften. I stedet kan I flytte fokus til den gode konkurrencestil, hvor det er sjovt og udviklende at deltage, og hvor dit barn bliver stærkere som person.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

Begynd med at slukke for din indre fejlfinder. Det er første skridt på vejen til et barn, der tør konkurrencer og kan håndtere både en sejr og et nederlag.

– Tidligere sad professionelle fodboldspillere altid i omklædningsrummet efter en kamp og så deres fejl på video. Igen og igen. Det var jo, fordi man troede, at de så lærte at undgå fejlene. I dag ved vi, at der sker det præcis modsatte. Hjernen lagrer fejlen, og vi gentager det skæve straffespark i næste kamp. Vi lærer meget bedre af vores succeser end af vores fiaskoer, siger Margit Whitta.

Samme positive psykologi kan du bruge i forhold til dit barn.

– Ros dit barn for hans præstation i stedet for at have fokus på det, han ikke nåede. Hvis hele værelset flyder, så ros ham for at have orden i en skuffe i hjørnet, siger Margit Whitta.

Motivationen bør ikke være at vinde. Det handler om at bevare en god stemning, så dit barn er motiveret for at rydde op i morgen igen, eller for at score mål i fodbold eller svømme 100 meter længere i næste uge. Hvis du har et barn, der let giver op, hvis han ikke er sikker på sejr, så har konkurrenceelementet fået for stor magt.

LÆS OGSÅ: Bliv klog på dit enestående enebarn

– Hvis dit barn trækker sig ud af konkurrencer, så er det blevet for vigtigt at vinde og for skamfuldt at tabe. Alt skal ikke være en konkurrence. Dit barn skal have en følelse af at være okay uanset resultatet, så tænk på, hvordan du spørger til hans oplevelse. Spørger du, om han vandt, eller om det var sjovt?, siger Margit Whitta.

Det kan være en god idé at give dit barn færre eller andre udfordringer en lille tid.

– Hvis en svømmer er ved at give op, fordi han skal nå en bestemt tid, så hjælper det at flytte fokus fra tid. Det gælder om at få nogle sejre at komme videre på. Hvis dit barn ikke kan overskue at dække middagsbordet, så begynd med at give ham ansvar for tallerkenerne, forklarer Margit Whitta. Tal med dit barn om hans succes, og ros ham på flere platforme. Det er også en sejr at være en god kammerat eller tage til træning en dag, hvor det regner.

Du er slået hjem

Apropos den gode stemning. Det er et klassisk dilemma, om vi må lade ungerne vinde. Må far lade sønnike score det afgørende mål i haven, og må mor undlade at slå ham hjem i Ludo? Svaret er ja, hvis det ikke sker for tit. Du må godt tabe med vilje, hvis du ikke orker de helt store følelsesudbrud. Bare du også husker, at dit barn har brug for at øve sig i at tabe.

– Det er okay en gang imellem, men hvis du lader barnet vinde for tit, så frarøver du ham en mulighed for at tabe med en kærlig voksen ved siden af, der kan hjælpe med at håndtere skuffelsen. Du gør ham faktisk en bjørnetjeneste. Han vil på den måde ikke blive rustet til at klare nederlag i børnehaven eller skolegården,? siger Margit Whitta.

Det er en vanskelig øvelse at styre sine skuffede følelser efter nederlag. I virkeligheden er der heller ikke noget galt med at være vred, når bare det ikke går ud over andre.

– Man skal ikke pille ud af børn, at de ikke vil tabe. Alt det med tab og vind med samme sind er altså noget vrøvl. Selvfølgelig har du lov til at være skuffet og vred, når du taber. Det ER jo sjovest at vinde. Det vigtige er, at barnet får kontrol over vreden og oplever, at de selv kan tænde og slukke for følelsesknappen,? mener Margit Whitta.

Plads til vrede og sejrsrus

En effektiv måde at skabe kontrol over vredesudbrud kan være at sætte tid på. Margit Whitta anbefaler, at du anerkender dit barns følelse og bagefter giver ham en time out til vrede. Du kan for eksempel sige, at du godt forstår, at han er gal, og nu kan han råbe og stampe i jorden i to minutter, og derefter vil du ikke se på det mere. På den måde får han afreageret og lærer at stoppe selv.

Når bolden så sidder i målhjørnet, eller cyklen triller uden støttehjul, så husk at fejre sejren sammen med dit barn. Der skal være plads til forløsningen.

– Børn må gerne være glade, når de vinder, spurte rundt på banen og juble højt. Vi skal ikke lægge en dæmper på dem. Der er rigeligt med jantelov i forvejen. Hvis dem, der taber, bliver kede af det, så er det altså deres problem, siger Margit Whitta.

Pral er også i orden. En sejr skal fortælles mange gange og i alle detaljer til hele familien. Giv dit barn lov til at dele sin begejstring. Følelsen er fantastisk, og det virker motiverende for at prøve igen.

Det er okay, at et barn er stille og forsigtig og ikke kaster sig med begejstring ud i alle konkurrencer. Det samme gælder jo for voksne. Men dit barn skal helst ikke trække sig væk, hver gang en konkurrence dukker op, for så vil han få svært ved at indgå i fællesskabet med andre børn. Så forsøg i stedet at give din forsigtigpeter mere mod, så kommer det andet af sig selv.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

LÆS OGSÅ: Opdrag dit barn efter alder

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Artiklen er oprindeligt publiceret i juli 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis dit barn er følsomt, er han måske særligt sensitiv.

Tegn på særligt sensitiv

Er dit barn særligt sensitiv?

Hvis din søn eller datter er mere genert, filosofisk eller følsom end de fleste andre børn, så har du måske et ”særlig sensitivt” barn.

Skrevet af Rie Helmer Nielsen
23. maj 2015

Hun stiller 10 spørgsmål i minuttet om livets mening, døden og alt det ind imellem. Han har svært ved at træffe beslutninger. Hun vender og drejer sig og kan ikke sove om aftenen, fordi hun har været til fødselsdag. Han er virkelig kræsen og meget følsom over for mad, der lugter eller smager stærkt.

LÆS OGSÅ: Det er ikke en sygdom at være særligt sensitiv

Hun kan ikke holde uretfærdighed ud. Han sætter sig ind på sit eget værelse bag en lukket dør, når I får gæster. Hun virker nærmest gammelklog og bruger meget voksne ord og vendinger i forhold til sin alder.

Besværlige børn

Kan du genkende dit barn? Så kan det være, at du har et særlig sensitivt barn – oversat fra det amerikanske Highly Sensitive Child. Man mener, at mellem 15 og 20 procent af alle danskere er medfødt sensitive, eller HSP, som står for højsensitiv person. Deres nervesystem bearbejder alle stimuli mere dybt end gennemsnittet, og derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har en stor indlevelsesevne.

Faktaboks

De 5 former for sensitivitet:

1 Fysisk – sensitiv over for mad, drikke, medicin, lugt, lyd, temperatur, smerte, sult og træthed. 2 Social – sensitiv over for uretfærdighed, krig, katastrofer, andre menneskers følelser og holdninger.

3 Personlig – sensitiv over for sit indre liv, intense følelser og stemninger.

4. Ideologisk – sensitiv i forhold til egne og andres idealer.

5. Spirituel – sensitiv i forhold til det guddommelige og spirituelle oplevelser Kilde: Sensitive Living

Desværre er det ikke de positive sider af den medfødte sensitivitet, der springer først i øjnene på forældre og andre af barnets omgivelser. Tit føles det nemlig besværligt at have med et særlig sensitivt barn at gøre, fordi der skal tages anderledes hensyn end til “normale” børn. Særligt sensitive børn opleves ofte som børn, der ikke tør noget, ikke gider noget og ikke er udfarende som andre børn. Samtidig kan de virke teatralske, sørgmodige og skræmte af natur.

 

Følsomhed er en gave

“De bliver ofte hurtigere trætte, både af at være sammen med andre, af høje lyde og voldsomme tv-udsendelser. De er mere fysisk følsomme, de føler smerte stærkere end andre og mærker både dufte og smag tydeligere. Og så er de mere følsomme over for både små og store forandringer,” forklarer stresscoach og psykoterapeut Martin August, som sammen med sin kone, psykolog Lise August har specialiseret sig i sensitive børn og voksne.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

Lise og Martin August fortæller, at man som forældre til et sensitivt barn ofte føler, at man kommer til kort og derfor kan komme til at afvise sit barn. For eksempel vil nogle forældre forsøge at presse barnet mere, end godt er, eller forsøge at ignorere signalerne om udpræget følsomhed. “Men det kan ikke betale sig at vende det blinde øje til,” siger Martin August.

“Det er en gave på godt og ondt, en udfordring for forældrene. Hvis man i stedet arbejder positivt med det, – for eksempel undgår for mange stimuli, hjælper barnet til at fordybe sig og skruer lidt ned for ambitionerne, så kan følsomheden blive en fordel,” siger Lise August. For eksempel kan hele familien få gavn af det sensitive barns følsomhed, fordi den slags børn er enormt gode til at mærke farer, konflikter og mistrivsel. Barnet bliver hele familiens termometer, og ingen i familien trives, hvis det sensitive barn ikke har det godt.

Giv dem en lommelygte

Men det betyder ikke, at sensitive børn skal skånes for det hele. Selv om de opfatter alting stærkere end andre, og derfor ikke så godt kan tåle voldelige computerspil og action-tv, så skal de alligevel udfordres. “Man kan sige, at sensitive børn mærker suset uden rutsjebanen, hvor normale børn har brug for rutsjebanen for at mærke det,” siger psykolog Lise August.
“Sensitive børn har brug for at blive klædt på til det liv, de skal leve. Så noget af det vigtigste er at finde balancen mellem at skåne dem og udfordre dem. Barnet skal lære at konfrontere sin frygt. Hvis de er bange for mørke, så giv dem en lommelygte, og gå med dem ind i mørket den første gang. Der er brug for både støtte og et lille puf,” forklarer Lise August.

Glade voksne

Forskning viser, at sensitive børn, som har en vanskelig barndom, som voksne har større risiko for at blive ramt af stress, angst og depression, end såkaldt almindelige børn, med samme vilkår. Til gengæld bliver sensitive børn, som bliver støttet i løbet af barndommen, ofte mere lykkelige som voksne end “normale” børn. Og da de ofte er detaljeorienterede, kreative og har en veludviklet mavefornemmelse, bliver de typisk dygtige og kloge voksne, som kan bestride jobs inden for både ledelse og for eksempel forskning.

“Hvis man giver sit sensitive barn en positiv selvopfattelse bliver han eller hun også rigtig god til at undgå stress. Mennesker med et lavt selvværd arbejder hårdere, hvis der er for meget arbejde og ender med at blive stressede, mens mennesker med godt selvværd siger fra, når der er for mange opgaver,” siger Martin August.

15 tegn på, at du har et sensitivt barn

1. Bliver let forskrækket
2. Kan ikke lide tøj, som kradser, mærker i tøjet og lign.
3. Kan mærke, hvordan du har det
4. Taler voksent af sin alder
5. Følsom over for lugt
6. Har en udpræget humoristisk sans
7. Svær at få til at sove efter en dag med gang i
8. Trives ikke med store forandringer eller overraskelser
9. Er perfektionist
10. Lægger mærke til andres mistrivsel
11. Kan lide rolige lege
12. Stiller mange og dybe, tankevækkende spørgsmål
13. Er meget følsom over for smerte
14. Bliver generet af støjende omgivelser
15. Føler alting meget dybt

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: “Jeg var misundelig på andres rolige babyer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din sensitive dreng

Faktaboks

10 fordele ved at være sensitiv

1. Åbenhed og dybe oplevelser med kunst, natur og kærlighed

2. Selvindsigt

3. Kreativitet

4. Evnen til fordybelse

5. Fleksibel tankegang – lader sig ikke begrænse af normer og kan kombinere forskellige typer tænkning

6. Selvstændighed – sensitive bliver selvstændige, fordi de adskiller sig fra flertallet

7. Omhu og fokus på detaljer

8. Indlevelsesevne

9. Ansvarlighed – både på jobbet og privat

10. Arbejdsomhed

Kilde: Sensitive Living

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Piger tegner på gulvet

Sådan lærer dit barn at fordybe sig

Det kan være svært at koncentrere sig i længere tid, når man er barn og fuld af energi. Få 7 gode råd til, hvordan du kan styrke dit barns evne til at fordybe sig.

Skrevet af Dorthe Brøker Kristensen
22. maj 2015

Vandfarverne er fundet frem, og der er lagt voksdug på spisebordet, men det bliver ikke til mange penselstrøg, før femårige Asger begynder at sidde lidt uroligt på stolen. Han elsker at lege, men i modsætning til lillesøster, der kan pusle dukkerne i timevis eller male billeder til både mormor, farmor og faster Lise, er det ikke populært at sidde stille i længere tid ad gangen. Batman og Spiderman kommer flere gange om dagen flyvende gennem stuen, ligesom klatreture i havens æbletræ og cykelture med fuld fart på er rigtig sjove.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

Og det er helt normalt. Især drenge er nemlig fyldt med energi, og selv om det af og til kunne være dejligt, er det ikke fysisk muligt at tvinge dem til at sidde stille i længere tid ad gangen. Det er imod deres natur, som i høj grad er styret af hormonet, testosteron, der gør dem ”vilde” i ordets bedste betydning.

– De skal kunne forsvare stammen og udvikle muskler, og det kræver plads og fysisk udfoldelse, siger psykolog Bent Hougaard, som blandt andet har skrevet bogen ”Pisken eller guleroden”.

Men selv om du altså skal tage det som et sundhedstegn, hvis dine drenge er nysgerrige og i gang hele tiden, er der dog flere ting, du kan gøre for også at styrke deres mere rolige sider og evne til at koncentrere sig i længere tid. Ikke bare for familiefredens skyld, men også fordi de får brug for at kunne sidde stille og fordybe sig, – ikke mindst i skolen og senere i livet, hvor koncentration er påkrævet.

Bag en kage

En af de bedste måder, du kan vænne dine unger til at koncentrere sig, er ved at inddrage dem i de forskellige opgaver, der er i familien og ved at lave ting, der kræver, at man sidder stille.

– Det er en rigtig god idé at lave mad sammen. Det øver både børnenes evne til at koncentrere sig og til at ræsonnere. Hvad sker der, hvis vi blander æg, sukker, smør og mel? Så får vi en lækker kage. Hvis børnene skal være med til at lave aftensmad, så begynd med at lave en plan, og tal om, hvad I skal bruge, siger psykolog Hanne Værum Sørensen, der er psykolog og pædagog og arbejder som underviser på VIA University College.

LÆS OGSÅ: Derfor skal junior hjælpe til

Ud over at det som familie er rigtig sundt med nogle stunder, hvor tempoet kommer helt ned, og I kan samles om hygge og stille aktiviteter, er det også en god måde at forberede børnehavebørn på overgangen til børnehaveklassen, hvor der i langt højere grad end i børnehaven begynder at blive stillet krav om at kunne sidde stille og fordybe sig.

– Evnen til at fordybe sig bliver styrket ved at sidde og nørkle, og derudover er de småbevægelser med fingrene noget, børnene i høj grad får brug for at kunne, når de skal til at lære at skrive, siger Hanne Værum Sørensen.

Sved på panden

Fodboldkampe og sværdslag på græsplænen skal der dog stadig være masser af, for undersøgelser viser, at børn, der er fysisk aktive, klarer sig væsentligt bedre i skolen, og at en god fysik også spiller ind på koncentrationen, men I kan med god samvittighed smide fodboldstøvlerne en gang imellem og også være sammen om ting, der ikke nødvendigvis giver sved på panden.

Så frem med de store og svære puslespil, som måske skal laves på en plade, fordi de tager så lang tid, at I skal kunne gå til og fra. Sid med brikkerne i fem-ti minutter afhængig af, hvad der lige passer, og hjælp hinanden med at finde brikker med blomster, hjørner og så videre, men forvent ikke at I kan sidde bøjet over bordet i flere timer i træk.

I modsætning til voksne, kan seks-årige piger for eksempel ”kun” koncentrere sig i 22 minutter om en opgave i skolen, mens seks-årige drenge kan koncentrere sig i 12 minutter.

Selvtillid og puslespil

Der er altså ikke noget at sige til, hvis din dreng mister interessen for puslespillet før lillesøster, og det er meget godt at have i baghovedet, så du netop møder dit barn i børnehøjde og ikke har alt for store ambitioner på barnets vegne.

– Det er vigtigt at lade barnet være det barn, det er, og ikke forsøge at lave det om. Hvordan børn klarer sig senere hen, hænger i høj grad også sammen med deres selvtillid, som bliver styrket, hvis vi som forældre giver plads til at være vild, stille eller forsigtig. Selvfølgelig skal vi også udfordre dem, men hvis I kan hygge med at lægge puslespil eller  læse bog i et kvarter, er det helt fint. Nogle gange sker det, at børnene bliver så opslugt, at de glemmer tid og sted, men mindre kan altså også gøre det, siger Hanne Værum Sørensen.

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

Perleplader er også en god aktivitet til at styrke koncentrationen og finmotorikken med, men at være med til at lave aftensmaden og måske endda få lov til at bestemme menuen, appellerer måske mere, ikke mindst til drengene, og det er netop en af Hanne Værum Sørensens pointer, at det er vigtigt at finde på noget, der udfordrer ungerne og deres nysgerrighed, hvis man skal have dem ned fra træerne engang imellem.

– Hvis ikke perleplader er et hit, kunne man måske forsøge med Lego i stedet, når man skal træne finmotorikken. Lego er også en rigtig god øvelse på flere måder. Du ska lkoncentrere dig for at sætte de små klodser sammen, og finde lige præcis den klods med tre knopper, du mangler. Der er en manual, du skal følge, og det er ikke noget, man kan lave i en fart og slet ikke noget, du kan lave med en tændt mobiltelefon i øret.

Spring over gærdet

Ifølge Hanne Værum Sørensen er det nemlig også vigtigt at tænke over, hvilke signaler du sender som voksen og at være en god rollemodel, og det er du blandt andet ved at slukke mobiltelefonen engang imellem.

– Børn gør ikke, som vi siger, men som vi gør, og flyver vi forvirrede rundt, er det det, vi giver videre til dem. Hvordan skal man kunne koncentrere sig med en telefon, der ringer konstant? Derfor er det vigtigt med tidspunkter på dagen, hvor telefon og computer er slukket, så man kan være 100 procent på i forhold til børnene, både derhjemme og når man for eksempel går en tur, siger Hanne Værum Sørensen.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

– Samvær uden forstyrrelser af nogen art er rigtig godt, men det betyder ikke, at alt skal være på børnenes præmisser. Det er helt legalt at skelne mellem børne- og voksentid. Du kan godt dele det op og sige til børnene, at nu skal jeg lige tjekke mail og ringe, og imens må I se en film. Til gengæld er det så vigtigt at være helt til stede, når du bagefter skal lave noget med børnene, siger Hanne Værum Sørensen, der godt er klar over, at det kan være svært at nå det hele i en travl dagligdag, og hendes råd i den forbindelse er at prioritere.

– En gang imellem er du nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis du skal kunne nå det hele. Når du laver mad, så gem en portion i fryseren, så du ikke skal begynde fra bunden hver dag, men kan varme noget op og på den måde spare lidt tid, så der måske bliver tid til at læse en ekstra bog eller lege lidt inden sengetid, siger hun.

Syv gode råd

1) Ud med Duploklodserne:

Sæt Duploklodserne væk, når dit barn begynder i børnehave og for alvor kan begynde at lege med små Legoklodser. Hav små projekter, hvor I sammen samler biler eller fly ved at følge en brochure. Eller brug jeres fantasi og skab figurer og huse til en udstilling i vindueskarmen.

2) Børn skal udfordres:
Børns nysgerrighed skal pirres, og det kan du blandt andet gøre ved at finde på noget nyt og sjovt. Har I længe tegnet med tusser, skulle I måske prøve med farveblyanter i stedet, eller købe nogle af de såkaldte Mandalas malebøger, der fås i forskellige sværhedsgrader afhængig af, hvor gammel barnet er. Lav perleplader til julegaver, eller bag en lækker kage, og lad ungerne hakke nødder og chokolade til at putte i.

3) Vær rollemodel:
Husk, at din adfærd smitter af på børnene. Vis dem, at man rent faktisk godt kan læse en bog eller en avis, uden at lade sig forstyrre, selv om sms’erne bipper ind.

4) Frem med bøgerne:
Læsning er en rigtig god og hyggelig måde at fordybe sig på. Så præsentér dine børn for bøger og højtlæsning, fra de er helt små. Så snart de kan holde en bog, kan I begynde at tale om den røde bil, og hvad koen siger. Allerede der skal man starte, og så øge sværhedsgraden så den hele tiden passer til der, hvor barnet er lige nu. Fænger Pippi eller Askepot ikke, så gå en tur på biblioteket og find bøger om skibe, stjernehimlen eller dinosaurer afhængig af, hvad barnet er optaget af lige nu.

5) Kolbøtter og løbeture:
Børn, som har styr på arme og ben og er i god fysisk form, er bedre rustede til at sidde stille og lære. Derfor er det vigtigt, at børn får trænet deres motorik og bevægelse, allerede fra de er helt små. Lav kolbøtter, hop, kravl og brug rutsjebanen, da alle disse fysiske udfoldelser er vigtige for børns evne til at lære. Kan de sjippe eller klatre til tops i klatrestativet sammen med kammeraterne, kan de også bedre sidde stille, når det igen ringer ind, og de skal koncentrere sig om at holde blyanten eller sidde stille på stolen.

6) Lad barnet smøre madpakke:
I stedet for at lave alle praktiske opgaver selv, er det også en rigtig god idé at inddrage ungerne. Lad dem hjælpe med at smøre madpakker, og snak med dem om, hvad der skal ske i morgen. Skal de på tur, skal det være en praktisk turmadpakke, og drikkedunken skal også gøres klar. Ligesom de også selv kan få lov at prøve kræfter med at pakke svømmetøjet og selv prøve at gennemgå, hvad der skal med i tasken ud over badedragten.

7) En ting ad gangen:
Sluk fjernsynet, mens I spiser, og væn barnet til kun at have fokus på én ting ad gangen.

LÆS OGSÅ: Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at koncentrere sig

Artiklen blev oprindelig publiceret juni 2009

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Børn i haven

Forstå dit barns valg af venner

Hvad stiller du op, hvis du ikke bryder dig om dit barns foretrukne legekammerat? Må du overhovedet blande dig i, hvem dit barn er venner med?

Skrevet af Anne Marie Henningsen
21. maj 2015

Når Tobias og Anders leger – og det gør de tit – er det altid Anders, der bestemmer. På sidelinjen står Tobias’ forældre og vrider hænder, mens de lytter til, hvordan Anders koster rundt med deres lille søn. Hvorfor har Tobias dog valgt sådan en ven? Og hvad kan de bekymrede forældre gøre, når Tobias bliver trynet?

Faktaboks

Derfor er det vigtigt for dit barn at have venner

Forholdet til andre børn er det, der betyder allermest for børn – både i børnehavealderen og senere. I samspillet med de andre finder dit barn svar på spørgsmålene: ‘Hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvad vil jeg?’.

Kilde: Professor Jan Kampmann

 – Det væsentlige er, hvem der oplever hvad? Selv om du synes, at dit barn bliver trynet, er det ikke sikkert, at han selv opfatter det sådan.

Det handler helt overordnet om din opmærksomhed som forælder: Hvad giver dit barn selv udtryk for?

Det siger professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, som har børne- og barndomsforskning som sit speciale.

Er du selv i tvivl, om dit eget barns ven er god for ham, skal du ifølge Jan Kampmann først og fremmest se på dit barn, ikke dig selv. Læg mærke til, om dit barn er glad og selv opsøger den anden. Er det tilfældet, skal du i udgangspunktet ikke gøre noget.

– Hav tillid til, at han vælger at lege af eget ønske, fordi han får noget ud af det. Det er vigtigt, at du ikke bare tænker ‘hvad gør vi ved det ene af børnene?’. Det handler nemlig om, hvordan de har det i relation til hinanden, siger Jan Kampmann.

Okay at være underhund

Du kender det måske fra dig selv. Nogle gange bliver du tiltrukket og fascineret af én, der kan, tør eller magter noget helt andet end dig. Sådan har dit barn det også.

– Det kan meget vel være, at den dominerende ven kan noget, som dit barn er optaget af og gerne vil lære. Og vil han det, må du gå ud fra, at han finder legen tilfredsstillende, selv om han skal indtage rollen som underhund, siger professoren.

Det kan være fedt for dit barn at være med til nogle ting, som han ikke ville kunne gøre uden den anden. I visse perioder har både voksne og børn det fint med at være i rollen som ‘nybegynder’, som Jan Kampmann kalder det.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

– Vi holder lav profil, indtil vi har afluret, hvad der skal til at for at være aktiv på den rigtige måde. Hvis du som nybegynder straks prøver at styre det hele, kan der nemt gå kuk i det, og så gider de andre dig ikke.

Som forælder kan du prøve at lægge mærke til, om dit barn indtager en anden rolle, når han leger med nogle af de andre børn. I så fald har han nemlig suget til sig og er nu i gang med at prøve det af, som han har lært af ‘den store’. Ifølge Jan Kampmann er det et rigtig godt tegn.

Børn indtager nemlig typisk mange forskellige positioner i forskellige legekonstellationer i løbet af dagen. Den for et øjeblik siden så underkuede Tobias kan med andre ord få afløb for sine magttilbøjeligheder i nogle andre sammenhænge, hvor en anden så er den lille.

Du skal altså ikke betragte det enkelte venskab som afgørende, men i stedet have blik for udviklingen i den helhed, som dit barn indgår i i hverdagen. Ligesom voksne er børn optaget af at skabe forskellige relationer, og når de skal tilkæmpe sig en position i børnegruppen, sker det ikke ved kun at binde sig til ét andet barn.

Hold øje med faresignaler

Det er klart, at alarmklokkerne skal ringe, hvis to venners leg udarter sig til fysisk eller psykisk fare eller ubehag for dem selv eller andre.

Men herudover skal du være på vagt, hvis dit barn pludselig ikke har lyst til at komme i børnehave eller skole, eller hvis han virker trykket uden helt at kunne forklare hvorfor. Årsagen kan nemlig meget vel være, at der er knas i forholdet til et andet barn.

– Fra og med børnehavealderen er gode venner dét, der betyder allermest for dit barn. Men et forhold mellem to mennesker, der betyder noget for hinanden, er aldrig bare rent lykkeligt. Ligesom ægtefolk kan to nære venner skændes, fordi der er store følelser på spil, siger Jan Kampmann.

Han anbefaler, at du prøver at lytte dig ind på, hvad det er, dit barn ikke kan magte eller overskue. Føler han sig for eksempel afvist eller misforstået? Men ikke mindst for de tre-femårige kan det være svært at udtrykke, hvad der er los.

Forbered dig også på, at dit barn med stor sandsynlighed slet ikke har lyst til at fortælle noget, fordi det føler så stor loyalitet over for kammeraten. Derfor er det altid en god ide både at udveksle tanker med personalet i institutionen og med det andet barns forældre.

– Spørg dem helt åbent, hvordan de hver især oplever de to børn sammen i hverdagen. Men vent ikke med at tage kontakt til vennens forældre, til der opstår problemer – især, hvis du synes, der er et problem med deres barn! Jo tidligere, I får startet en god dialog, jo mindre problematisk bliver det at tale om eventuelle konflikter, lyder opfordringen fra Jan Kampmann.

Styr din modvilje, mor!

Den gode kontakt mellem forældrene er forudsætningen for at kunne lave legeaftaler. Men det er vigtigt, at de laves på baggrund af børnenes ønsker – ikke forældrenes.

– Det er interessant at se på, hvad vi voksne egentlig er bange for: At barnet bliver trynet, eller at det lærer noget skidt? Du har sikkert dine gode grunde til ikke at kunne lide en bestemt ven, men du må ikke trække din egen modvilje over for vennen ned over hovedet på dit barn.

Han er jo i gang med at finde ud af, hvad han selv kan lide, og hvem han bedst fungerer sammen med,” siger Jan Kampmann.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at blive en god ven

Han opfordrer dig som forælder til at overveje, hvordan du selv forsøger at påvirke dit barns måde at gebærde sig på. Prøver du for eksempel at bringe dit barn sammen med et andet, fordi du godt kan lide vedkommendes forældre?

Respektér, hvis dit barn hellere vil være sammen med nogle andre. Og tænk på, at dit barn måske heller ikke er lige begejstret for alle dine venner.

Leg med

Når dit barn har sin ven med hjemme, er det dit ansvar at træde til, hvis deres leg går helt i baglås, og du kan fornemme, at de appellerer om hjælp fra en voksen. Husk på, at børnene faktisk befinder sig i en sårbar situation. Det kan være hårdt at være henvist til hinanden i tre timer, hvis man ikke lige kan finde melodien sammen.

– Mærk efter, om de begge har det godt med det, der foregår. Hvis den ene hele tiden er bossen, og den anden får én over næsen, hver gang han forsøger at ændre rollefordelingen, er der tydeligvis ikke tale om en frivillig overenskomst. Overværer du sådan en fastlåsning, må du gå ind og håndtere det sammen med de to børn. Men husk, at det ikke er det ene barn, der skal gøres noget ved. Når de leger hjemme hos jer, må det jo være, fordi de begge gerne vil være sammen. Men lige her og nu er der altså gået ged i deres relation, siger Jan Kampmann. Hans råd til dig i denne situation er enkle.

– Det nytter ikke at irettesætte og sige ‘det vil jeg ikke høre på! Nu må I se at finde ud af det!’. Det kan de jo netop ikke, hvis de har låst hinanden fast i nogle roller.

Jan Kampmann anbefaler i stedet, at du går med ind i legen sammen med børnene og finder på konkrete alternativer til den leg, der er gået i hårdknude. Sig for eksempel ‘jeg forstod det sådan, at det var Anders, der hele tiden styrede toget. Hvad nu, hvis vi i den næste leg gør det på en helt anden måde? Så kan Tobias for eksempel prøve at styre!’.

Det er ikke sikkert, det lykkes i første forsøg, men så må du prøve at præsentere dem for nogle helt andre muligheder. På samme måde som pædagogen i institutionen er det din opgave at hjælpe dem med at få flyttet lidt rundt på de fastlåste roller, så de igen kan få glæde af hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Moderne mor – dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Nærvær – se nu på mig, mor

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

 

Faktaboks

3 gode grunde til at blande dig i dit barns venskaber

1. Hvis et af børnene giver udtryk for at være ked af det eller føler sig i klemme.

2. Hvis børnenes leg er gået helt i hårdknude, er det okay at hjælpe dem videre.

3. Hvis legen er ved at køre af sporet og blive farlig, børn kan ikke altid selv gennemskue, hvor grænsen går.

3 gode grunde til at blande dig udenom

1. Opsøger dit barn selv sin ven, må du have tillid til, at han får noget ud af samværet.

2. Handler det i virkeligheden om, hvem du selv bedst kan lide blandt legekammeraterne og deres forældre?

3. Det er vigtigt at bakke op om dit barns nysgerrighed over for det anderledes. Dit barn søger sin modsætning for at blive udfordret og inspireret.

Kilde: Professor Jan Kampmann

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer