Fra at være beskyttet og tryg i vuggestuen bliver dit barn pludselig en af de store i børnehaven. Foto: Nimastock

Børnehavebarnets udfordringer

3 klassiske udfordringer i børnehaven

Vi har talt med tre mødre om deres (børns) udfordringer i børnehaven.

Rikke Dinnetz
31. august 2011

I børnehaven står dit barn over for en masse udfordringer, som kan være svære at komme igennem for både dig og dit barn. Pludselig skal hun kunne alt selv: Finde bedstevenner, tage tøj af og på og klare sig selv, når hun går i stå med en leg. Som mor har du måske ikke en knivskarp fornemmelse af, hvordan dit pus egentlig har det i dagtimerne. 

Læs om de tre udfordringer med legekammerater, børnehaveskift og kommunikation i artiklerne herunder.

alt
Legekammerater: “Øv, bøv du må ikke være med!”

alt
Børnehaveskift eller ej: “Jeg vil ikke ud i lorte-lorte-skoven!”

alt
Kommunikation med pædagogerne: “Jeg anede ikke, hvordan Jonas havde det”

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer af at gå i børnehave

LÆS OGSÅ: Få en god start i børnehave

LÆS OGSÅ: Sådan kritiserer du bedst børnehaven

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
Lort er et af de største og første tabuer som børn møder.

Lort, pølser, prut eller?

Lort er et af de første tabuer, dit barn møder. Det er noget, de færreste af os ved, hvordan vi egentlig skal snakke om. Og skal man kalde det lort, pølser, prut eller?

Skrevet af Mads Olrik
05. august 2015

Faktaboks

Lortens historie

Bandeordet ’lort’ er i familie med de såkaldte sex- og afføringsbandeord, som alle er relativt nye.

‘Skide’ opstår som bandeord omkring 1908, mens ‘lort’ opstår omkring 1929. ‘Pisse’ bliver først brugt som bandeord fra omkring 1967. I 1990’erne begyndte danskerne også at bruge engelske bandeord som ‘shit’ og ‘fuck’.

Kilde: Sprogforsker ved Syddansk Universitet Marianne Rathje.

For forfatter Lea Korsgaard skiftede det meget brat. Den ene dag var hendes ældste søn et nuttet lille væsen, der på helt naturlig vis udforskede verden og sin krop, nærmest som en dyreunge. Men pludselig, da han var omkring de fem år, blev det meget upassende, at han sad i sofaen og hev i tissemanden eller ville vise den lort, han lige havde lavet. 

LÆS OGSÅ: Projekt blestop – er I klar?

– Jeg tænkte først, han ved ikke noget om sig selv, så selvfølgelig skal han udforske det helt vildt. Men lige pludselig kan børn bare ikke slippe af sted med den slags ting længere, siger hun. 

Lea Korsgaard har skrevet bogen Orgasmeland, hvori hun fortæller historien om en lille, dansk gruppe ved navn Sexpol, der i tiden op til Anden Verdenskrig kæmpede for et nyt og bedre samfund. Midlerne var fri seksualitet og en helt ny slags opdragelse, hvor børn kun skulle gøre det, der faldt dem naturligt. Også når det gjaldt afføring.

– De troede på, at pottetræning var den værste disciplinering, du kan udsætte dit barn for, fortæller Lea Korsgaard.  

Det betød for eksempel, at hjemme hos en af de førende familier i Sexpol gik børnene nøgne rundt, indtil de var seks år. 

Pottetræning var der intet af. Børnene sked og pissede over det hele, og forældrene tørrede op. Tanken var, at børn er selvregulerende og på egen hånd finder hen til potten, når de er klar til at komme af med noget. 

LÆS OGSÅ: ”Hvordan ser afføringen ud, skat?”

Selv indførte Lea Korsgaard og hendes mand et skideskema for sønnike. Mest af alt for at modarbejde den totale ligegyldighed, purken mødte potten med. På skemaet fik han en lille stjerne, hver gang han havde tisset, og en stor stjerne, hver gang der kom mere med. Det var den fejring, der ganske pludseligt stoppede.

– Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skiftede, men det gjorde det, nærmest fra den ene dag til den anden, siger hun. 

Overgangen fra, at lorten er noget vi hylder, til det er noget, barnet skal holde for sig selv, er svær, fordi afføring til en vis grad er et tabu for de voksne. Det er ikke noget, vi snakker om eller deler med andre. Og i dag er forældre som Lea Korsgaard stadig bekymrede for, om de kan finde den rigtige balance mellem naturlighed og opdragelse i pottetræningen af deres børn uden at give dem et mærkeligt traume over noget så naturligt som afføring.  

Se, hvad jeg har lavet!

Problemet med, hvad vi skal gøre med lorten, opstår gerne, når et barn er omkring to-tre år. Her har barnet udviklet sig til at kunne kontrollere sine kropsfunktioner og måske endda kunne holde sig, så bleen kan komme af. Oven i det begynder barnet at forstå, at de ting, det gør, påvirker verden. Og denne nye selvbevidsthed betyder, at barnet ser på sin afføring på en ny måde, siger Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

– Tidligere kaldte man den tid for trodsalderen. I den periode opnår barnet en tiltagende selvopfattelse og en oplevelse af, at det er mig, der er årsag til noget. Barnet får udviklet en bevidsthed om, at ‘jeg er et menneske, og jeg mestrer noget’, siger han.

LÆS OGSÅ: Renlighed: Slip den lille numse løs i varmen

I den fase går det op for barnet, at det kan skabe ting, hvad enten den ting er en tegning, kaos i stuen, sprøjt fra en vandpyt eller en lort.

– I og med det ikke længere sker i bleen, bliver barnet opmærksom på, at det her er en genstand udskilt fra mig. Jeg har produceret det her. Det svarer til, at barnet har lavet nogle streger og prikker med en tusch på et papir. Det er barnets produkt. Så det er vigtigt, at forældrene forholder sig til lorten. Det er et nyt skridt i barnets selvstændighed, så det er vigtigt, at forældrene er positive og roser, siger Stig Broström.

I den proces kan der opstå den mærkelige situation, at børn bliver triste over, at det, de lige har skabt, bliver skyllet ud i toilettet. De er stadig i gang med at lære, at der er forskel på de ting, man producerer.

– Det er vores kultur, der gør, at barnet skal lære, at vi ikke hænger afføring op på opslagstavlen. Det kunne principielt lige så vel være, at det var tegningerne, vi skyllede ud i toilettet, siger Stig Broström. 

I modsætning til tegningerne skal børnene altså lære, at afføring er en privat ting, som man ikke deler med andre. Og det er i den proces, at man kan blive bange for at indføre skam i sit barns liv. For afføring er stadig et slags tabu i samfundet, og vi kan ikke engang blive enige om at finde et neutralt udtryk for ‘det’.

Det frygtelige ord

For hvad må vi egentlig sige? De voksne termer som ‘fæces’ eller ‘afføring’ føles akavede, når vi snakker med børn. Men det modsatte kan være lige så slemt. Da sprogforsker ved Syddansk Universitet Marianne Rathjes barn begyndte i institution, blev hun slået af ordvalget. Både i København og Sorø, hvor familien senere flyttede til, havde institutionerne vedtaget at kalde det “lort”. 

– Vi synes, det var ret voldsomt og grænseoverskridende. Jeg er ikke nem at forarge – jeg er jo trods alt forsker i bandeord – men det lød forkert, når min datter kom hjem og sagde ’jeg har lort i bleen’. Sådan en lille mund, der sagde sådan et ord, siger hun. 

LÆS OGSÅ: 4 mænd om hormoner, kærlighed og lortebleer

Marianne Rathje har blandt andet forsket i, hvordan forskellige generationer bruger bandeord, og hun har fundet en klar tendens. De ældre generationer bruger bandeord, der tager udgangspunkt i religion, for eksempel ’helvede’, ’satans’ eller det mildere ’gudskelov’. De yngre generationer, og her mener hun især teenagere, bander med afsæt i underlivet: ’pis’, ’fuck’, og altså ’lort’. Teenagernes overtagelse af ordet har gjort det kompliceret at bruge i opdragelsen. 

– Det er svært, for det er jo et bandeord, når man råber ’lort’ af et eller andet, siger Marianne Rathje. 

Alene ordets status som bandeord kan gøre nogle bange for, at ’lort’ er med til at stigmatisere det helt naturlige, der rent faktisk foregår. Men Marianne Rathje har heller ikke fidus til de ord, man normalt forsøger at erstatte bandeordet med.

LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?

– Ord som ‘puha’, ‘prutter’ og ‘adder’, som er det seneste nye, jeg har hørt, kan også stigmatisere det. Med de ord tager man på en eller anden måde afstand fra det ulækre, man laver, siger hun.

I Marianne Rathjes familie kalder man det for at ’lave pølser’, det er deres kompromis for at undgå at bruge de negativt ladede ord. 

Og sprogforskeren beroliger de forældre, der er bekymrede over at snakke deres børns hoveder fulde af afførings-traumer. 

– Spørgsmålet er, hvor meget sproget egentlig gør, når det kommer til stykket. Helt små børn kan jo også finde på at gå om bag sofaen, når de skal lave stort i bleen, længe inden vi begynder at sætte ord på det, siger Marianne Rathje.

Sagt på facebook

Vi har spurgt jer på facebook, hvad I egentlig kalder det dér i bleen, potten og kummen. Her er et udpluk:

Da min datter var tre-fire år skulle hun engang lave, og hun ville ikke selv gå på toilettet hos bedsteforældrene. Mens jeg venter, og hun sidder på toilettet, siger hun: ’Mor lorten snakker til mig’. Jeg griner og svarer: ’Nå hvad siger den da?’ Hvortil hun svarer: ’Det ved jeg ikke, den snakker tysk’.
Charlotte Løvholt Burke

Vi bor på landet, og det har smittet af på vores søns udtryk. Hos os hedder det ’møg’, og at man møger sig.
Lene Gutmann

For 28 år siden havde vi en sjov oplevelse. Min to-treårige datter og jeg sidder i er cafeteria, og højt siger hun: ’A ga gie’. Jeg siger:  ’Hvad siger du?’ ’A ga gie’. Jeg spørger flere gange, hvad det er hun vil, hvorefter en mand ved bordet ved siden af siger: ’Hun skal skide …’ Jeg blev så flov, og siden kaldte vi det alt andet end at skide.
Marlene Overgaard

En ’bøf i baglommen’.
Jeanette Lau

Herhjemme kalder børnene det for FCK. Det har deres far lært dem. Han er inkarneret Brøndby-fan, så når børnene har lavet lort, siger han, at de har lavet FCK. Her kalder vi det også for lort, for det er det, det er.
Sussi Starup Lund

Lige nu kalder vi voksne det en lorteble, men jeg kunne godt forestille mig, at når han lærer at snakke, og selv skal sige det, så kommer det til at hedde, at han skal ’mudre’. Det udtryk bruger vi om det, når vi skal.
Camilla Fru Hvide Andreassen

Hjemme hos os hedder det ’at flette en trold’.
Kirsten Skov Villadsen

’Pupski’… Det hed det, da den mindste var lille. Det havde hun lært i vuggestuen!
Tina Esmann

Min søn sidder på potten, og jeg går så forbi ham. Han kigger op og siger lige så skarpt: ’Far, jeg skider lige’. Ellers hedder det vidst bare ’puba’ herhjemme.
Kent Jakobsen

Herhjemme er det ’gongelonger’.
Sandi Glass

Min søn på 7 siger gerne ’jeg skal lige tømme ryggen’. Og ellers siger han ’jeg skal lige på bummelummeren’.
Anemarie Dürr

Har altid sagt ’bæ’, men datteren insisterer på at kalde det ’lort’ eller ’smat-bæ’. Forestil jer lige, at man sidder til fint arrangement og barnet i den fineste kjole smiler, og folk kigger sødt på hende, hvortil barnet nærmest stolt siger: ’mor, jeg har lavet smat-bæ helt op til ryggen’. I de situationer kan jeg virkelig mærke hvor fantastisk og skøn hun er på sin helt egen måde, fordi hun altid får smilet frem i en.
Jannie Kristiansen

Her i huset laver vi ’pøller’ og indimellem en ’lort’ … Min datter på fire har to meget ældre søstre, og deres ’moderne sprog’ smitter nogle gange af. Så engang, min datter gik på toilettet, kaldte hun på mig, da hun var færdig, at jeg skulle komme og tørre hende, for hun havde lagt en dej! Jeg gik så derud og sagde ’HVAD?’ Og svaret kom prompte: ’Ja, en kringle mor …’ Meget svært at holde masken der.
Linda Angelina Larsen

Vi kalder det ’granater’. En episode hos lægevagten i venteværelset gjorde det ikke nær så pinligt, når pigebarnet kommer løbende: ’Mor, jeg skal lave granater!’
Malene Brummer Rasmussen

Det kaldes ’bajs’ (lort på svensk). Det var fint nok, indtil han fandt ud af, at hunden også laver pøller! Ikke så fedt, når en dreng på 2,5 står og skriger ’HUNDBAJSA MAMMA’, og stolt peger ned på den hundelort, som vores hund lige har produceret! Nu peges alle hundelorte ud hele vejen til dagplejen.
Cajsa Seger 

LÆS OGSÅ: Lina Rafn om angst, eufori og lortebleer

LÆS OGSÅ: Vi tester vådservietter

LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
Fri leg er vigtig for børn

Guide til fri leg

Fri leg: Hjælp dit barn til at lege bedre selv

Er legen fri, hvis du blander dig? Hvorfor er den frie leg vigtig, og hvordan hjælper du dit barn til at lege bedre selv?

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
02. juli 2015

Faktaboks

Hvad kan barnet hvornår?

0-3 år

De mindre børn skal have hjælp til at gå på opdagelse – blandt andet ved at få lov til at gå om bord i helt almindelige hverdagsting. For dem kan det være en fest at være ’med på job’; med gryde og piskeris i køkkenet eller papir og blyant på kontoret. I 2-3-årsalderen begynder barnet at kunne bygge fantasien på og forestille sig universer. Eksempelvis igennem sanglege.

+3 år

De større børn kan lege selv – og det er vigtigt at give dem plads til det. Vær opmærksom på, hvad de eventuelt har brug for, før de kan gennemføre eller komme i gang med legen, uden at ’fikse’ og færdiggøre tingene for dem. Hvis de for eksempel gerne vil bygge en hule, er det ofte processen, der er legen, og ikke nødvendigvis den færdige hule.

Den frie leg er den, hvor dit barn selv finder på. Det er barnets leg og ikke den voksnes. Den står i modsætning til den styrede leg, hvor der er et mål for legen. I den frie leg kan dit barn undersøge, eksperimentere og afprøve, og det er vigtig for børnenes kreativitet, læring og udvikling.

Der skal være plads til den frie leg – også når kalenderen skriver travl hverdag. Inviter dit barn til at tegne ved spisebordet, imens du laver mad, eller sørg for, at der er en fast plads til hans legeting i nærheden af de steder, hvor du skal arbejde eller ordne praktiske ting.  

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

Mind dig selv om, at det er i orden med en smule rod og kaos. Børn opfatter det ikke som kaos, men ser det som en invitation til leg, hvis bondegårdsdyrene, legoklodserne eller nogle tilfældige dimser ligger fremme. Det giver dem mulighed for at være opsøgende, eksperimenterende og særligt kreative. 

Prioriter legetid – også i hverdagen – frem for et hav af fritidsaktiviteter og andre skemalagte aftaler. Men husk at være realistisk. Hvis der er et kvarter, til I skal ud af døren, kan det være, dit barn skal vente til weekenden med at samle den store togbane. 

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

Se kritisk på dine egne principper. Hvad er det værste, der kan ske, hvis ungerne bruger det nye sengetæppe, når de vil bygge hule? Og tager sofaen virkelig så meget mere skade af at blive brugt som sørøverudkigspost af en toårig, end af at far sidder tungt i den, når han ser fodbold? 

Undgå kontrol, når dit barn leger 

Parkér perfektionismen, køl ned for kontrol-genet, og lad være med at opstille regler for, hvordan legen skal udfolde sig, eller hvor den skal føre hen. Hvis I klipper julepynt, og din lille knægt allerhelst vil lave en stor glanspapirs-bazooka til juletræet, så glem dine egne forestillinger om, at det kun er sirlige kræmmerhuse og fine julehjerter, der dur. 

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

Lad være med at afbryde og forstyrre, når dit barn leger. Hvis der er helt stille på børneværelset, fordi din datter sidder fordybet i en snak mellem yndlingsbamsen og barbiedukken, så lad hende gøre det i fred, og undgå spørgsmål som: ‘Det ser spændende ud – hvad laver du?’ Hun kan nemt ryge ud af legen ved at skulle forholde sig til dine spørgsmål. Fri leg er også der, hvor dit barn alene sidder helt roligt og koncentreret.

Hjælp dit barn videre med legen

Det bedste er at ‘fange’ legen, inden det er gået helt i stå og hjælpe legen videre på barnets præmisser. Spørg om der er brug for hjælp, lyt til svaret, og træd ind i legen, som om du var et andet barn. Jo yngre barnet er, desto mere er der behov for, at du blander dig. For eksempel ved at byde ind med konkrete genstande, som et lagen man kan gemme sig under, eller en avis der på magisk vis kan forvandle sig til en hat. 

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

Hvis legen er strandet, fordi ‘det er keeeedeligt’, så giv barnet mulighed for selv at komme tilbage på sporet ved at blande dig udenom. Kedsomhed er ikke farligt, men kan tværtimod være en kilde til nye lege og endnu større kreativitet.

Faktaboks

Her kan du hente inspiration til fri leg

Find ideer til ting, dit barn kan lave, på nettet. Som opskrifter på, hvordan man bruger genbrugsmaterialer til at lave udklædning eller legetøj.

Tænk over, om du kan indrette børneværelset eller andre dele af hjemmet med møbler, der inviterer til leg – det kan være en ’børne-reol’ med folde- gardin, stige og forskellige rum.

Tag dit barn med ud i verden, og besøg museer, biblioteker og steder i nærmiljøet, hvor de kan gå på opdagelse.

Kobl dig på de processer, barnet i forvejen er involveret i – spørg ind til, hvad de har lavet i vuggestuen eller børnehaven, og leg videre på de lege. Hør eventuelt pædagogerne om, hvad de beskæftiger sig med nu – måske er der lege, dit barn er særlig glad for, som I kan tage op derhjemme.

LÆS OGSÅ: Sådan sætter du grænser for legekammerater

LÆS OGSÅ: Guide til gode lege indendørs

LÆS OGSÅ: Børn leger frygten væk

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
Dreng uden bluse om sommeren

Forstå din distræte søn

Der er så meget, drenge ikke forstår – og det er der faktisk en god grund til! Drenge har sværere ved at koncentrere sig og gøre, som mor siger, fordi deres hjerne modnes langsommere end pigernes.

Skrevet af Rikke Dinnetz
08. juni 2015

 

Faktaboks

Pandelapperne er det område af hjernen, der sidder over øjnene inde bagved. Det er pandelapperne, der strukturerer, om dit barn er i stand til at gøre det, du beder ham om.

Pandelapperne bliver færdigudviklet senere hos drenge end hos piger. Indtil drenge bliver omkring 9-10 år, har de derfor sværere ved at koncentrere sig og handle på de voksnes beskeder, end piger har.

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

Er du stadig ikke kommet i tøjet, skat?’ siger du for ottende gang, mens din søn sidder på gulvet med jakken halvt på og stirrer desorienteret på dig med sit favoritlegetøj i hånden.

Er du drengemor, og lyder situationen bekendt, så fortvivl ikke. Når børn er omkring fem-seks år, begynder der nemlig at blive markant forskel på drenge og piger.

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

Pigerne er som regel omhyggelige og har relativt let ved at koncentrere sig, mens drengene tit har sværere ved at modtage beskeder – især flere på én gang – og kan virke urolige og ukoncentrerede. Det er helt normalt og har sin naturlige forklaring, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der er forfatter til en række bøger om børns hjerner.

– Det er, fordi drengenes såkaldte ‘pandelapper’ i hjernen ikke udvikles lige så hurtigt som pigernes, forklarer hun.

Drenges hjerner er langsommere

Når børn er i fem-seks-års-alderen, begynder der at komme et stof, der hedder ‘myelin’, til pandelapperne i hjernen. Hjernen er simpelthen ved at modnes, og myelinen gør, at de elektriske impulser i hjernen bliver sendt de rigtige steder hen.

Hermed får dit barn lettere ved at koncentrere sig, opfange situationer og handle på de beskeder, der bliver givet i skolen, institutionen og hjemme hos jer selv. Ifølge hjerneforskeren kommer der ganske enkelt hurtigere myelin i pigernes pandelapper end i drengenes.

– Der kan være op til halvandet års forskel på, hvornår drenge og piger får myelin til pandelapperne, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Hun fortæller, at drengene ofte må kæmpe mere end pigerne i 0. og 1. klasse – fordi de mangler myelin. De har sværere ved at sidde stille og høre efter, og de får mere skældud i timerne. Mange forældre til drenge er da også i tvivl om, hvorvidt de er skoleparate det år, de fylder seks.

LÆS OGSÅ: Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen?

– Det handler hverken om intelligens eller læsefærdigheder, for drengene er naturligvis lige så intelligente. Det handler om, hvad man kan samle sig om for at udnytte sin intelligens, fastslår hjerneforskeren.

I 2. og 3. klasse får din dreng lidt mere myelin til pandelapperne, og der er der knap så stor forskel på pigernes og drengenes evne til at koncentrere sig. Men det er først i 4.-5. klasse, at drengene indhenter pigerne og har samme mængde myelin i pandelapperne.

– Men så daler myelinen hos drengene igen i puberteten – så det er egentlig først, når din dreng flytter hjemmefra, at du kan forvente, at han kan modtage en besked, siger Ann- Elisabeth Knudsen med et smil.

Svært at sidde musestille

Men hvad er det så, du som drengemor skal ruste dig til – og nok hellere må bære lidt over med, indtil han bliver teenager?

Faktaboks

Vidste du at…

… mens piger i det første skoleår kan koncentrere sig i cirka 22 minutter, kan drengene i gennemsnit kun koncentrere sig i cirka 12 minutter ad gangen?

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

  Det kan blandt andet være sin sag for din dreng at koncentrere sig og sidde stille i lang tid ad gangen. Ifølge hjerneforskeren er det bundne opgaver som for eksempel skolearbejde og en for dig at se måske uanseelig opgave som at hænge en jakke op, der volder drengene besvær. For det er den slags pligtopgaver, der kræver noget af pandelapperne.

– Koncentrationsevnen er mindre hos drenge end hos de jævnaldrende piger. Mens piger i det første skoleår kan koncentrere sig i cirka 22 minutter, kan drengene i gennemsnit kun koncentrere sig i cirka 12 minutter ad gangen, forklarer Ann-Elisabeth Knudsen.

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

Din søn kan også virke utålmodig, hvis du lige beder ham om at tegne en lagkage på fødselsdagskortet til morfar.

– Det gider han måske ikke rigtig, benene kører uroligt under bordet, hjernen er virkelig på overarbejde, og så er tegningen færdig to minutter efter. Hvor en pige ofte er mere omhyggelig og går op i at farvelægge, siger hun.

Små pauser hitter

Anderledes ser det ud med aktiviteter, som din dreng kaster sig impulsivt over af ren og skær lyst.

– Aktiviteter, som din dreng selv har valgt, kan han godt koncentrere sig om. For eksempel kan han sagtens spille Nintendo i lang tid. Det kræver ikke noget af pandelapperne og koncentrationsevnen. Her er vi ude i en automatiseret funktion, hvor dit barn bruger hjernestammen, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din dreng

Hører din dreng til blandt dem, der har svært ved at koncentrere sig om lektierne, er der heldigvis råd for det. Det hjælper gevaldigt med små pauser, hvor han kan være fysisk aktiv.

– Løb en tur rundt om huset, lav 20 sprællemænd, eller giv ham en lille pause, hvor han får lov til at spille et spil, foreslår hun.

Svært at afkode situationer

Pandelapperne har forbindelse til det sted i hjernen, hvor den følelsesmæssige intelligens sidder. Derfor betyder den manglende myelin hos drengene også, at de kan have svært ved at opfange en situation. En dreng kan eksempelvis hurtigt komme til kort, hvis han leger ‘far, mor og børn’ med en pige.

– Hvis drengen er babyen, og pigen er moren, der trøster ham, så kan han godt finde på at blive ved med at græde, selv om hun har trøstet ham. Så siger hun ‘nu har jeg jo trøstet dig – nu skal du ikke græde mere’, hvortil han siger ‘okay, det ku’ du da bare ha’ sagt’. 

Hjerneforskeren ler og siger:

LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger

– Det fortsætter jo også, når vi bliver voksne. Kvinden sætter en tom vase på bordet, og alligevel køber manden ikke blomster. Han ser ikke den tomme vase. Hun er simpelthen nødt til at sige ‘jeg vil ha’ blomster!’

Selv om din dreng mangler myelin, skal du naturligvis hverken opgive at opdrage eller stoppe med at give ham beskeder. Tænk på at sige tingene på en pæn måde uden at blive vred, så han kommer til at føle sig forkert og skyldbetynget.

– Tro på, at det siver ind ganske langsomt, for hver gang du gentager tingene, for din dreng, siger Ann-Elisabeth Knudsen og tilføjer, at vi ikke skal dømme de distræte og urolige drenge.

Det er genetisk betinget og helt normalt. Og drengene vil jo så gerne! De glæder sig sådan til at komme i skole. Men de bliver tit skuffede, fordi de så bare skal sidde og snakke hele dagen. Det bedste er at være tålmodig med dem og give dem nogle pauser.

3 gode tips, når du taler med en dreng

Tal i korte sætninger
Drop lange sætninger med forklaringer. Sig helt enkelt ‘tag dit tøj på!’ i stedet for ‘nå skat, det kan godt være, du skal se at komme i tøjet nu, så du har god tid til at spise morgenmad’. Det er også en god ide at se din dreng i øjnene og lige have en hånd på hans skulder, mens du giver din besked, så I har lidt fysisk kontakt samtidig.

Giv én besked ad gangen
Overvæld ikke din dreng med flere beskeder på én gang. Skal han gå ud med sin tallerken og tage madpakken med tilbage fra køleskabet, så giv ham én besked ad gangen. Han går hjertens gerne to gange! Det svarer lidt til, at du måske også har svært ved at køre bil, hvis personen ved siden af dig på én gang fortæller, at om lidt skal du til venstre, 100 meter efter til højre, og så ved lyskrydset til venstre igen. Sig kun det, som din dreng skal gøre nu – ikke om fem minutter.

Drop skældud
Skæld ikke din distræte dreng ud. Det er et naturfænomen, at han har svært ved at modtage en besked eller sidde stille og koncentrere sig, og han kan virkelig ikke gøre for det. Undgå den klassiske ‘hvor mange gange skal jeg sige det til dig’ – og ros ham i stedet, når han gør det, du beder ham om.

På den måde flytter du fokus til alt det positive, der lykkes for ham. Og han vil virkelig gerne samarbejde, høre efter og gøre, som du siger. Ofte kan han bare ikke helt regne det ud. Han tænker ‘hvad er det dog, min mor vil?’

Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?

LÆS OGSÅ: Lyserød er faktisk en drengefarve

LÆS OGSÅ: Blog: Drenge er ikke et andenrangskøn

Oprindeligt publiceret juni 2011

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
kage til børnefødselsdag

10 gode råd til børnefødselsdagen

Sådan bliver fødselsdagsfesten en succes

Her får du 10 uundværlige tips, der er værd at læse, inden dit barns gæster tropper op.

Skrevet af Rikke Dinnetz
03. juni 2015

1. Få lillebror passet

Få endelig fødselarens små søskende passet, så du ikke har et barn på armen, samtidig med at du skal varte 20 forventningsfulde fødselsdagsgæster op. Det er både rarest for lillebror, fødselsdagsbarnet og dig selv!

2. Vær 3-4 voksne

Få gerne både din mand, søster, mor og veninde på banen. Det er guld værd at være mange voksne til det store ryk-ind – så er I både nogle til ‘drift’ og til ‘omsorg’. Der bliver rigeligt at se til, når der både er nogen, der beder om mere kage, saftevand, skal tisse, fortælle noget sjovt og skal have hjælp til at åbne en gave – samtidig.

3. Væk med favoritlegetøj og farlige sværd

Stil det legetøj væk, som dit barn ikke har lyst til at dele. Og forbered ham på, at det legetøj, der ligger fremme, må gæsterne lege med. Lov også din fødselar, at du nok skal hjælpe med at rydde op, finde det hele og samle lego, der går i stykker, når gæsterne er gået. Gem i øvrigt kassen med sværd og skjolde laaangt væk, hvis du ikke magter et par kæmpende knægte i tre timer i træk.

4. Planlæg en skattejagt

Det er dejligt at være udenfor, når vejret er mildt, og en skattejagt er et sikkert hit til børnefødselsdagen. Det kan være en god ide enten at starte med at være udenfor eller slutte af med det. Det tager lang tid at få overtøj på, hvis det stadig ikke er varmt nok til, at I bare kan løbe ud uden.

5. Lav små slikposer

Slikposer er en klassisk skat at runde skattejagten af med. Er det børnehaven, I får på besøg, så hør pædagogerne, om I må give dem en lille slikpose. Lav gerne et par ekstra slikposer, hvis der kommer børn, som har glemt at melde sig til.

6. Forbered aktiviteter

Det er vigtigt, at du på forhånd har planlagt nogle aktiviteter, så du kan hive en kanin op af hatten, når den fri leg bliver til uro. Noget, der kan få dem samlet og er mere roligt. Afbryd ikke børnene, så længe den fri leg kører på skinner, men kun hvis du mærker, at de bliver rastløse.

LÆS OGSÅ: Børnefødselsdag: Indbydelser, lege og opskrifter

7. Lav tidsplan

Hav på forhånd en struktureret plan, så du har en ide om, hvor længe mad, skattejagt, fri leg og planlagte aktiviteter tager.

Eksempel på tidsplan til børnehavebarnets fødselsdag:

10.00: Frugt, som de kan gå til og fra.

10.30: Fri leg.

11.00: Sangleg og eventuelt gaver.

11.30: Mad.

12.00: Fri leg.

13.00: Skattejagt i haven eller gården.

Eksempel på tidsplan til skolebarnets fødselsdag:

12.30-13.30: Hente børnene i skolen og lave skattejagt på vej hjem.

13.30-14.00: Mad og evt. gaver.

14.00-14.30: Fri leg.

14.30-15.00: Aktivitet – f.eks. stopdans.

15.00-15.15: Kage og fødselsdagssang.

15.15-15.45: Fri leg.

15.45-16.00: Stille aktivitet

+ evt. slikposer.

8. Vælg nem mad

Undgå burgere, hvor du kan være nødt til at hjælpe hvert enkelt barn meget. Find på noget (i samråd med dit barn), som er let at servere for mange – og hvor børnene er ret selvkørende. Det kan for eksempel være pizza eller pølsehorn med grønsagsstave til. Hav al mad lavet, og bordet dækket, når gæsterne kommer.

9. Husk telefonliste

Hvis pædagogerne fra børnehaven kommer med til festen, behøver du ikke en liste. Men print ellers på forhånd en liste ud, så du har telefonnummeret til Ellas mor i nærheden, hvis hun pludselig bliver ked af det.

10. Giv dit fødselsdagsbarn mest opmærksomhed

Som mor har du meget om ørerne til en børnefødselsdag, men mind dig selv om det allervigtigste: Giv dit dejlige fødselsdagsbarn opmærksomhed, læg mærke til, hvordan han har det, og del hans glæde. Det er trods alt det, det hele handler om!

Kilde: Forfatter og stylist Sabine Lemire.

Oprindeligt publiceret d. 17. maj 2011.

LÆS OGSÅ: Redaktionens tips til børnefødselsdagen

LÆS OGSÅ: Fødselsdag: Fif til fine frugtkreationer

LÆS OGSÅ: Kager: Cupcakes, popcakes og macarons

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d