Børnehavebarnets udfordringer

Det svære børnehaveliv – 3 børns udfordringer

I børnehaven står dit barn over for en masse udfordringer, som kan være svære at komme igennem for både dig og dit barn. Pludselig skal hun kunne alt selv: Finde bedstevenner, tage tøj af og på og klare sig selv, når hun går i stå med en leg. Som mor har du måske ikke en knivskarp fornemmelse af, hvordan dit pus egentlig har det i dagtimerne. Vi har talt med tre mødre om deres (børns) udfordringer i børnehaven.

Rikke Dinnetz, Vores Børn Junior, august 2011
31. august 2011

Læs om de tre udfordringer med legekammerater, børnehaveskift og kommunikation i artiklerne herunder.

alt
Legekammerater: “Øv, bøv du må ikke være med!”

alt
Børnehaveskift eller ej:
“Jeg vil ikke ud i lorte-lorte-skoven!”

alt
Kommunikation med pædagogerne: “Jeg anede ikke, hvordan Jonas havde det”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

”Nu skal vi huske at lege rullepølse, så du ikke får indlæringsvanskeligheder, når du bliver stor!” – bare rolig, der er masser af måder at styrke din babys motorik. Foto: Nimastock

Motorik

7 ting du kan gå til med din baby

Er du også stresset over, om du nu får styrket din babys motorik? Det skal du ikke være. Du kan gå på forskellige bevægelseshold eller klare det på stuegulvet.

Skrevet af Maria Præst, Vores Børn, marts 2015
01. april 2015

Faktaboks

Børnefysioterapeut Vibeke Winter anbefaler tre gange tre minutters motoriske lege og øvelser om dagen.

  1. Lig på maven

    At ligge på maven er alfa og omega, når din baby skal lære at krybe og kravle. Ofte må du selv ned på gulvet foran dit barn, for at det gider at ligge der.

  2. Dans

    Læg den lille på din arm, og dans rundt i stuen, så barnet bliver svinget, løftet og grebet blidt i luften.

  3. Rul og leg

    Tril dit barn på gulvet, tuml rundt, og rul det på en stor bold.

    Kilde: Vibeke Winter, børnefysioterapeut.

Det kan både være rigtig hyggeligt og sundt for din baby at bruge kroppen på en anden måde end ved hverdagens bevægelser. Og det behøver slet ikke kræve, at du skal kunne en masse selv, for heldigvis er der masser af dygtige fagfolk, der kan give ideer og samle hold.

Gå eftermotorikhold

I sit første leveår udvikler dit barn de tre primære sanser, følesansen, labyrintsansen og muskel-led-sansen. Dem er det vigtigt at stimulere. Vælg derfor et hold med fokus på motorikken – gerne med professionelle undervisere som ergo-, fysioterapeut eller afspændingspædagog.

Undgå passive hold

Hvis du vil styrke din babys motorik, skal du sørge for, at aktiviteten ikke bliver for ’pasningsagtig’. Der findes flere hold for mor og barn, hvor dit barn blot ligger passiv ved siden af, mens du laver gymnastik.

Find nogen at følges med

Det kan være godt at finde en veninde eller en fra mødregruppen at melde dig til et hold sammen med, så I kan holde hinanden til ilden, og det bliver en hyggelig aktivitet.

Herunder kan du læse om 7 forskellige aktiviteter, du kan gå til med din baby

1. BABYSVØMNING

Hvad er det: Babysvømning foregår i et varmtvandsbassin og vænner din baby til at være i vand samt stimulerer motorikken. Undervisningen består af tilvænnings- og tryghedsøvelser og sanglege med plask rundt i vandet. I takt med at dit barn bliver tryggere, kan I kaste jer ud i vildere balance- og dykkeøvelser.

Derfor er det godt: Dit barn ligger på maven i vandet og skal løfte hovedet, så det bliver tvunget til at styrke ryg og nakke. Samtidig udvikler det varme vand mod huden og den tætte kontakt følesansen. Babysvømning kan være en overvældende oplevelse, så vær opmærksom på din babys signaler.

Varighed: En lektion varer 25-30 minutter og er afstemt efter børnenes indlæringsniveau og evne til at holde varmen i vandet.

Hvornår: Du kan tage din baby med i svømmehallen fra syv uger efter fødslen, og når barnet vejer mindst fire kilo.

Udstyr: Den lille skal have en svømmeble på i vandet.

Sådan kommer I i gang: De fleste svømmehaller med varmtvandsbassin tilbyder babysvømning med instruktør en gang om ugen, og ellers kan du selv tage din baby med, når det passer dig.

2. BABYMASSAGE

Hvad er det: Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som stammer fra Indien. At massere og nusse din baby skaber en god relation mellem jer og styrker barnets sanser.

Derfor er det godt: Dit barn får en masse god kontakt, og massagen stimulerer de små nerve-ender i huden, så følesansen udvikles. Det virker beroligende og stimulerer vejrtrækningen, blodcirkulationen, immunforsvaret og fordøjelsen. Samtidig styrker det barnets evne til at afgrænse sin krop og mærke sig selv.

Varighed: En lektion varer typisk 60 minutter, men de færreste babyer holder ud så længe. Hold øje med, hvordan dit barn reagerer, og stop, mens legen er god.

Hvornår: Du kan massere din baby, fra den er nyfødt. Begynd med små doser.

Udstyr: Medbring underlag og babyolie eller ren mandelolie.

Sådan kommer I i gang: Søg efter hold i nærheden, eller aftal med mødregruppen, at I får en fysioterapeut ud og underviser jer.

3. STIMULASTIK

Hvad er det: Stimulastik er et miks af stimulation og gymnastik og er en særlig træningsform for babyer udviklet af ergoterapeuter. Træningen består af lege, som styrker barnets sansemotoriske udvikling. I synger, danser, gynger, slår kolbøtter og leger med redskaber som bolde og tørklæder. Stimulastik er et varemærkeregistreret koncept, og det er udelukkende ergoterapeuter, der må undervise i det.

Derfor er det godt: Træningsformen stimulerer din babys basale sanser, når I danser, slår kolbøtter og vender på hovedet, og styrker motorikken.

Varighed: Undervisningen varer 60 minutter, så der er tid til at amme, pusle og fordybe sig undervejs, alt efter hvad dit barn har behov for.

Hvornår: To måneder til 12 måneder. Nogle steder har også hold for et til tre-årige.

Udstyr: Blødt tøj, der er til at bevæge sig i, gerne så din baby nemt kan få bare tæer.

Sådan kommer I i gang: På Stimulastik.dk finder du en oversigt over hold i hele landet.

4. BABYRYTMIK

Hvad er det: Babyrytmik styrker dit barns medfødte musikalitet, sanser og motorik og kan bestå af dans, bevægelege, fagtesange, leg med bolde, tørklæder, sæbebobler og ærteposer og eksperimenteren med lyd og klang på små instrumenter som xylofon og triangel.

Derfor er det godt: Musik og rytmik stimulerer alle barnets sanser og hjælper dit barns kropslige og sproglige udvikling på vej. Det styrker desuden relationen mellem jer og er en sjov aktivitet.

Varighed: En lektion er typisk på 45 minutter.

Hvornår: Fra dit barn er tre måneder.

Udstyr: Medbring et tæppe til at sidde på.

Sådan kommer I i gang: Tjek, om der er babyrytmikhold i nærheden, for eksempel i kirken, på biblioteket eller på musikskolen.

5. TUMLASTIK/PUSLESTIK/BABYGYMNASTIK

Hvad er det: Der findes mange forskellige babygymnastikhold med kreative navne. Fælles for dem er, at du og din baby synger, leger, rasler, danser, kilder, klapper, kravler, hopper, gynger, triller og meget mere.

Derfor er det god:t De motoriske øvelser, instrumenterne og legeredskaberne understøtter dit barns naturlige udvikling, så dets sanser og motorik styrkes.

Varighed: En lektion varer typisk 45 minutter.

Hvornår: Fra din baby er to måneder.

Udstyr: Medbring blot din baby og godt humør, så er I klar.

Sådan kommer I i gang: AOF har baby-gymnastikhold over hele landet.

6. BABY-YOGA

Hvad er det: Nærvær er centralt i yoga, og til babyyoga er der ikke noget praktisk, der liiige skal ordnes. Træningen består af yogaøvelser, der styrker og stabiliserer din krop efter fødslen, og du har hele tiden øjenkontakt med og ’bruger’ din baby i øvelserne.

Derfor er det godt; Babyer er de fødte yogier: De er 100 procent til stede i nuet, nysgerrige og åbne over for livet. Yogaen støtter og stimulerer dit barn på fineste vis – han ligger på maven og bliver løftet og drejet, samtidig med at du får styrket din krop efter fødslen.

Hvornår: Start tidligst fire uger efter fødslen, men inden din baby lærer at kravle.

Varighed: 60-90 minutter, så der er tid til at amme og pusle mellem øvelserne.

Udstyr: Medbring yogamåtte og håndklæde.

Sådan kommer I i gang: Endnu tilbyder kun få steder baby-yoga, men træningsformen er populær i USA og bliver sikkert hurtigt mere udbredt herhjemme.

7. MOR-BABY-GYMNASTIK

Hvad er det: Et hold med fokus på, at du træner kredsløb og muskler efter fødslen, mens dit barn får stimuleret sanser og motorik. Holdet gennemgår et skiftende program med kredsløbs- og styrketræning samt udstrækning, mens instruktøren viser, hvordan babyen kan være med i øvelserne. Vær dog opmærksom på, at barnet netop indgår i træningen i stedet for at ligge passiv ved siden af.

Derfor er det godt: Din baby ligger på maven foran dig, når du laver øvelser, bliver løftet op i luften, vendt og drejet, så de tre basale sanser stimuleres.

Varighed: 60-75 minutter, så der er tid til at amme og pusle undervejs.

Hvornår: Fra din baby er to måneder.

Udstyr: Medbring tæppe og håndklæde.

Sådan kommer I i gang: Tjek din lokale gymnastikforening, byens sundhedshus eller dit fitnesscenter.

LÆS OGSÅ: 10 måder at underholde baby på

LÆS OGSÅ: Motorik: Vend bunden i vejret på baby

LÆS OGSÅ: Styrk babys sanser med tumlelege

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Der er mange ting at forholde sig til, når to familier skal smelte sammen – både i forhold til det praktiske såsom deleordning og de følelsesmæssige forhold. Foto: Nimastock

Skilsmisse

Sammenbragt familie: Sådan gør I det bedst for børnene

Få fire eksperters bud på, hvordan et liv med ”dine, mine og vores” kommer til at fungere for børnene.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard, Vores Børn, marts 2015
31. marts 2015

Det vigtigste for et barn i en deleordning er, at mor og far kan kommunikere og skabe sammenhæng mellem de to hjem. Når forældre taler grimt til hinanden, kan det få konsekvenser for barnet som koncentrations-, indlærings- og søvnproblemer.

Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd stiller det særlige krav til forældres samarbejde, hvis et barn skal trives i en deleordning.

Omkring hver fjerde barn lever i en sammenbragt familie. Men hvordan sikrer du dig, at dit barn får den bedste start og et godt liv i den nye familie, og I alle bliver lykkelige med dine, mine og vores børn?

Det har vi spurgt de fire eksperter Bente Boserup (BB), leder af Børnetelefonen og souschef i Børns Vilkår, cand.scient.soc Sofie Stage (SS), social- og familierådgiver Camilla Semlov (CS) samt psykolog og stifter af Delebarn.dk Renée Toft Simonsen (RTS).

Hvordan ruster man barnet til at dele mor eller far?

BB: Det kan være en gave at få tre nye søskende. Men der kan også komme en masse ballade, hvis børnene ikke bliver behandlet ens, eller den nye forælder begynder at bestemme meget. Tag det roligt, det tager lang tid, før bonusserne føles som familie for barnet.

LÆS OGSÅ: “Det har været svært for mig at acceptere, at jeg aldrig kan blive hans første hustru eller føde hans første barn”

SS: Det kan tage lang tid for et barn at føle sig hjemme, og det nytter ikke at tvinge det til at være en del af en ny familie, før det er klar. Kommer der små søskende, kan delebarnet blive bange for at blive elsket mindre.

CS: Barnet kan føle sig skubbet til side, så det er vigtigt at have tid med mor eller far alene. Det kan også være godt at lade barnet lave noget alene med bonusforælder eller -søskende. For nogle er det nemmere at dele deres forældre, hvis de har et godt forhold til dem, de skal dele dem med.

RTS: Voksne har tendens til at fokusere på at skabe en ny, lykkelig familie, når de ikke kunne få den gamle til at fungere. Men hvad med barnet? Det har ikke selv valgt den nye familie. Giv det tid til at vænne sig til situationen, og lyt til, hvad det har brug for – børn har også noget at skulle have sagt i en skilsmisse.

Er det godt eller skidt for barnet at have flere hjem?

BB: Hvis forældrene ikke kan tale sammen, er det skidt, for så skal barnet selv skabe sammenhæng mellem de to hjem. Taler de godt sammen, kan det være rigtig godt.

SS: Det kan være godt, når visse betingelser er opfyldt. Mor og far skal bo tæt på hinanden, så barnet kan komme frem og tilbage og ikke bliver afskåret fra venner og sport hver anden uge. De skal kunne tale sammen, så der er en rød tråd mellem de to hjem.

CS: Det har omkostninger for børn at navigere mellem to hjem, men det kan fungere, når de voksne kan tale sammen, informere hinanden og deltage i begivenheder sammen, så barnet ikke altid skal savne den ene, men har dobbelt op på voksne at fejre for eksempel fødselsdag med.

RTS: For nogle børn er det fint, for andre er det en katastrofe. Jeg ville aldrig byde mine egne børn det, for det må være frygteligt at flytte hver uge. De fleste børn har brug for en base. Børn skal – til en vis grænse

– være med til at bestemme, hvor de vil bo, for der skal være plads til alle i familien. Også børnene.

LÆS OGSÅ: Fandt sammen efter konens død: “Det har hjulpet os, at vi var venner i forvejen”

Hvad gør man, når barnet savner mor, når det er hos far – og omvendt?

BB: Det kan være en god ide at lade barnet ringe til den anden forælder. Nogle børn savner dog i dagevis, og så hjælper det ikke at blive ved med at ringe. Så bør man se på, om den deleordning, man har valgt, er til barnets bedste. Det er afgørende, at begge forældre giver plads til, at barnet savner den anden. Så kan børn godt håndtere at savne.

SS: Man kan sige til sit barn, at det okay at savne. Lad barnet ringe og sige godnat, hvis det har behov for det. Nogle børn bliver forvirrede, hvis de må løbe mellem mor og far – så er det bedre at holde sig til aftalen. Det vigtigste er, at barnet ikke skjuler sit savn, fordi det er bange for at såre forælderen.

CS: Mange forældre bliver kede af det, hvis barnet savner den anden, men det er naturligt, og det må man anerkende. Det er vigtigt, at barnet må vise og tale om sit savn, for det er en alt for svær følelse at gå alene med. Jo mere man imødekommer barnets behov om for eksempel at ringe og sige godnat, jo bedre bliver det.

RTS: Delebørn savner. Det er et faktum. Det er derfor vigtigt at tale med sit barn om savnet og lade det ringe, lige så tosset det vil, til den anden. Lad barnet besøge far, hvis det er ham, der er savnet. Det er vigtigt at holde fast i de aftalte rammer, men det nytter jo ikke noget, hvis barnet er helt ulykkelig af savn.

Hvordan hjælper man barnet med at opbygge en relation til bonusforælderen?

BB: Børn knytter sig nemmere, når der ikke er modstand fra den biologiske forælder. Hvis mor er dybt jaloux på fars nye kone, får barnet ofte ikke en chance.

SS: Kommuniker positivt om bonusmor eller -far. Børn lytter meget til deres forældre, så hvis de voksne taler pænt om og til hinanden, skaber de gode betingelser for, at barnet tør holde af den nye kæreste uden dårlig samvittighed.

CS: Giver man ikke barnet lov at holde af bonusforælderen, er det nærmest umuligt for det at indgå i en relation. Mor og far skal derfor undgå at føle sig truede af den nye kæreste. Barnet skal føle, at det er okay at tale om fars kæreste og også kunne lide hende, uden at mor bliver sur – og omvendt.

RTS: Det er bonusforælderens opgave. Lad være med at skælde ud og rette på barnet hele tiden. Vær nærværende, og vis barnet, at du gider det. Hvis mor ikke kan lide fars nye kone, bliver barnet påvirket, ja, men hvis man som bonusforælder opfører sig ordentligt, er der gode chancer for at få et godt forhold til barnet alligevel.

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

LÆS OGSÅ: “Mine børn har fået det næstbedste”

LÆS OGSÅ: Delebørn finder måder at klare sig på

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Leger dit barn også konge derhjemme? Der har en hel naturlig forklaring – den hedder trodsalder/selvstændighedsalder. Foto: Istock

Opdragelse

Hjælp, mit barn vil bestemme alt

Er junior en lille ’Hans Majestæt’, der til hverdag regerer med skrig, skrål og spark? Når du forstår, hvorfor junior farer op, bliver du bedre til at takle sammenstødene.

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen
24. marts 2015

Faktaboks

  1. Træk vejret. En toårigs vrede og raserianfald kan være frygtindgydende, men de er naturlige og ikke farlige (om end øredøvende). Berolig dig selv, før du handler.

  2. Prøv med ord. Dit barn vil ikke hjem fra vuggestue. Sig ‘det er træls, når man ikke vil af sted. Nu går vi’.

  3. Brug kroppen. Tag dit barn med fysisk

    (eller flyt den ting, han piller ved/ikke må få). Uden vold, selvfølgelig. Og uden lange udredninger. Han har ikke lyst, han skal alligevel, og det er træls. Længere er den faktisk ikke.

  4. Ignorer de andres blikke. De har sikkert selv prøvet det.

Lyder det her bekendt: Du har hentet dit barn i vuggestue og skal købe ind på vej hjem. Ved kassen får han øje på en bakke flødeboller, han vil have – NU! 

Da du siger nej, kaster Hans Majestæt sig på gulvet og skriger ‘vil ha’, vil ha’, til du er helt opkogt (og brændemærket af blikkene fra de andre kunder).>

I slipper ud, kommer hjem, og du får bikset maden sammen. Den vil han ikke røre – selv om du har lavet det, han plejer at spise. Han slår rasende i tallerkenen med sin gaffel, så det sprøjter om ørerne på ham.

Pyh. Du har hørt om selvstændighedsalderen, men skal den være så voldsom? Hvad gør du galt, for så opfarende kan normale børn ikke være! Jo, de kan. Og der er gode grunde til det.

I to-tre-årsalderen bliver dit barn bevidst om sin egen vilje. Reaktionen er et udtryk for, at barnet begynder at give modspil og efterspørge noget, du ikke er villig til at give det, forklarer John Aasted Halse, psykolog og forfatter til bogen Den nødvendige opdragelse.

Bange for toårig

Hvor dit barn før har udtrykt behov, som du helt naturligt har opfyldt straks – for eksempel søvn, mad eller omsorg – begynder det nu i kraft af sin nyopdagede vilje at udtrykke helt nye ønsker, som du ikke altid er med på. For eksempel flødeboller ti minutter i spisetid.

Det er en voldsom oplevelse for dit barn, at han pludselig ikke får det, han vil have nu og her.

Og så er det, at eksplosionen finder sted. Og at vi forældre kommer i total vildrede, når der ligger en lille hystade og fægter på fliserne i Netto. What to do?

Vi vil jo så gerne have et inderligt forhold til vores unger og være på venskabelig fod med dem – andet ville også være underligt. Det kan blot gøre os så bange for uenigheder, at vi ikke tør tage den nødvendige konflikt med den toårige general.

– Men vi svigter vores børn, hvis vi ikke tager os den nødvendige tid til at gennemleve de konflikter, der er forbundet med at påtvinge dem en bestemt adfærd, siger John Halse.

Det er nemlig dig, der skal vise dit barn vejen. Hjælpe det til at finde ud af, hvordan man agerer i vores kultur og i samfund. Foruden din viden om, hvordan man gebærder sig i forskellige situationer, samt dit overblik har du også noget andet, som dit barn ikke har: intention. Du udfører handlinger, fordi du vil opnå noget bestemt. Sådan er det ikke for din toårige.

– Hvis vi kunne spørge en toårig, hvorfor han gør, som han gør, ville han ikke have et svar. Når voksne siger, at et lille barn er mægtig udspekuleret, er det noget vrøvl. Barnet afprøver og ser, hvad der sker, forklarer John Aasted Halse.

Først nej, så ja

Eller sagt på en anden måde: Barnet prøver at finde ud af, hvor grænsen går. Men ifølge familieterapeut og forfatter til blandt andet ‘Dit kompetente barn’, Jesper Juul, handler det ikke om, at barnet afprøver dine grænser; det afprøver sine egne.

Det overvælder dig måske, at dit barn reagerer med eksplosiv vrede ved at kaste sig bagover eller skrige i vilden sky, og i kampens hede kan du komme til at overreagere med sætninger som ‘hvorfor skal du være så uartig?’ eller ‘du kan jo nok forstå, at vi ikke skal spise slik lige før maden!’

– Vores bebrejdende sprogbrug får barnet til at reagere med grovmotorik, fordi det ikke kan udtrykke sig nuanceret verbalt. Og så bliver det en kamp mellem to viljer i stedet for et samarbejde, siger Jesper Juul.

– Hvis du omvendt giver efter for ‘tyranniet’ og for eksempel siger nej til noget for lidt senere at sige ja for at få fred eller af angst for at blive upopulær, vil barnet udvikle en usund selvfølelse og psykosociale vanskeligheder. Og du vil efterhånden sande til i udmattelse, siger Jesper Juul

Vis dit barn vejen

Barnet har altså ikke en bagtanke om at herske over hele

familien, selv om det kan føles sådan. Men det betyder ikke, at al opførsel duer. På langt sigt er det jo ikke hensigtsmæssigt at vise sin vilje ved at kaste sig på gulvet, kan vi godt blive enige om, og det skal du vise dit barn. Opdrage det.

– Som forælder er du nødt til at have et svar parat på det spørgsmål, barnet sender ud med sin adfærd. Hvad er go og no go? Det handler ikke om at undertrykke dit barns selvstændighed, men om at socialisere det til at kunne deltage i fællesskabet, forklarer John Aasted Halse.

De to eksperter er enige om, at en toårig ikke skal bestemme, hvornår hun vil i seng, eller om der er småkager til morgenmad. Det er et alt for stort ansvar at placere på små skuldre – også selv om vi har lært, at børn er ‘kompetente’.

– Børn er læringskompetente. De elsker at lære i en god og accepterende atmosfære. Vores ansvar er at guide deres lærevillighed i den retning, vi tror er den rigtige, forklarer familieterapeut Jesper Juul.

Makrelkast er no-go

Men hvordan gør du det med en toårig? Giver det overhovedet mening at opdrage så lille et barn? Svaret er både ja og nej. Nej, hvis du med opdragelse mener, at dit barn skal forstå.

Lad os sige, at din toårige har kastet sin tallerken på gulvet i vrede over, at han ikke ville have de makrelmadder, du har serveret. Her nytter det ikke at komme med en lang forklaring om, at så går det fine service i stykker, og gulvet bliver beskidt, og derfor er det forkert, og nu må du holde op. Kæden er for lang, og dit barn kan ikke takle sine følelser med fornuft – men vil omvendt heller ikke være modtagelig for skældud.

– Irettesættelser og skældud er tegn på svaghed og manglende selvrespekt og hjælper sjældent. Det er langt mere effektivt blot at sige ‘det vil jeg ikke have’. Børn har mere respekt for mennesker end for regler, forklarer Jesper Juul og bakkes op af psykolog John Aasted Halse.

Han foreslår, at du i situationen anerkender barnets følelser ved at sige ‘hold op, hvor er du vred!’ eller ‘du har ikke lyst til at spise lige nu’, samtidig med at du fjerner dit barn fysisk. På den måde demonstrerer du, at ‘det må du ikke – nu gør vi noget andet’.

Du planter et spor, som med tiden vokser og blive til erkendelsen af, at man ikke må kaste med tallerkener, slå sin lillebror, rive bøger i stykker, eller hvad din viljestærke tumling kan finde på, når det koger. Men det sker ikke på en dag.

– Opdragelse er gentagelse, gentagelse, gentagelse! Du kan godt lære dit barn, at det ikke skal slå lillebror, men han vil gøre det igen, hvis frustrationen bliver stor nok. Der må du gribe den og sige ‘hov, det var jo det, du ikke måtte’, foreslår John Aasted Halse.

Snubler i anerkendelsen

Det lyder så rigtigt. Og det er så svært. For hvordan rammer du balancen mellem forståelse og lederskab? De fleste af os tror på anerkendelse. Men er vi gået for langt, og er vi i færd med at skabe en generation af små egoister?

– Risikoen ved rummelighed og anerkendelse er, at du gennemtærer dit forældreskab ved at tænke ‘mit barn vil det her. Det vil jeg egentlig ikke, men jeg skal være anerkendende, så jeg lader ham gøre det alligevel’, mener John Aasted Halse og bakkes op af familieterapeut Jesper Juul, der også ser problemet i anerkendelse i den form, den har antaget i dag.

– Anerkendelse er ikke først og fremmest sproglig. Det er en indre holdning, som børn læser i voksnes øjne. En holdning, der siger ‘du er okay, præcis som du er – også når jeg ikke kan forstå dig eller er uenig med dig’.

Derfor kan nejet til flødebollerne i supermarkedet også være anerkendende. Du kan for eksempel sige ‘du vil så gerne have flødeboller, men det skal vi ikke have i dag’. Og så må du bære raseriet, brændemærket og eventuelt oplevelsen af at tage dit barn på nakken og gå hjem uden varerne.

Sådan takler du din toårige

Tag det lange blik på

Din toårige er ved at lære sig selv at kende som selvstændigt menneske, og det medfører konflikter. Det er naturligt og sundt. Og går over.

Påtag dig lederskabet

At opdrage er en kærlighedserklæring, også selv om dit barn reagerer voldsomt. Du ved bedst, og du undertrykker ikke dit barn ved at sige nej.

Drop skældud

Skældud, straf og isolering er i bedste fald uden virkning, i værste fald skadelig. Din toårige kan ikke omsætte straffen til ny adfærd, men bliver bange og forvirret. Sig i stedet roligt ‘jeg vil have, at du …’, eller fjern dit barn fysisk.

Anerkend følelsen, ikke handlingen

Mange af os misforstår anerkendelse, som at børn skal have lov til alt, hvad de har lyst til. Det skal de ikke. Men de skal have lov til at have lyst til alt. Det er okay at have lyst til at sparke mor, men det er ikke okay at gøre det.

Giv dig selv luft

En toårig kan skubbe til en voksens grænser, så man tror, det er løgn. Om muligt så lad din kæreste eller mor tage over, når du ikke selv orker mere ballade. Det er bedre at sige ‘jeg kan ikke mere’ og slå lidt i en pude end at hælde 63 kilos vrede ned over dit barn.

LÆS OGSÅ:Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

LÆS OGSÅ:Lær dit barn at hvile i sig selv

LÆS OGSÅ:Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Er dit barn ofte træt, pirrelig eller reagerer voldsomt på forandringer, kan det være, du har et særligt sensitivt barn. Foto: Nima Stock

Psykologi

Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

Er dit barn særligt sensitivt? Og er du i tvivl om, hvordan du skal takle det? Journalist Ulla Hinge Thomsen har skrevet en bog om at være særligt sensitivt barn og voksen. Få hendes 10 bedste råd her.

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn, februar 2015
26. februar 2015

Faktaboks

Et særligt sensitivt barn reagerer ofte ekstra kraftigt på:

Tøj, der kradser eller strammer.

Larm og høje lyde.

Nye situationer og personer samt overraskelser.

Smerte, sult og træthed.

Skældud og straf.

… Og kan være ekstraordinært:

Fantasifuldt og kreativt.

Opmærksomt og optaget af verden, helt fra spæd.

Skarp til at tænke over tilværelsen og stille ‘store’ spørgsmål om den, selv fra helt lille.

God til at nyde oplevelser og glæde sig til ting.

Empatisk over for andre børn (kan for eksempel komme til at græde, hvis andre græder).

Kilde: Elaine N. Aron

Den amerikanske psykolog Elaine N. Aron opdagede i 90’erne, at der fandtes en type mennesker, som var ekstra modtagelige over for sanseindtryk og bearbejdede dem dybere end andre. Hendes undersøgelse tydede på, at det gjaldt 15-20 procent af befolkningen.

Siden har hun og andre forsket videre og blandt andet ved MR-skanninger påvist, at sensitive hjerner arbejder anderledes end andres. At være særligt sensitiv er hverken en sygdom eller en svaghed, men et karaktertræk, som er arveligt og kan vise sig helt fra spædbarnsalderen. Hvis særligt sensitive børn bliver accepteret og støttet fra starten af deres liv, har de et stort potentiale for trivsel og lykke.

Er du selv særligt sensitiv?

At være særligt sensitiv og forælder kan være en stor udfordring. Børn er stimulerende, både psykisk og fysisk, og det kan være svært at finde overskuddet, når du selv nemt bliver overstimuleret. Til gengæld har du nok også en veludviklet empati som særligt sensitiv, og den er dit trumfkort som  forælder!

Her er 10 gode råd til dig, med et særligt sensitivt barn

Vær sikker i din sag

Begrebet særligt sensitiv er blevet populært de senere par år og bruges ofte om børn, som reagerer voldsomt på omgivelserne. Enten ved at trække sig ind i sig selv og blive bange og forsigtige eller ved at blive udadreagerende, ‘umulige’ og rasende.

Også børn, der reagerer stærkt på tøj, der kradser, kropskontakt eller larm kan ende i ‘særligt sensitiv’-kassen. Voldsomme reaktioner fra et barn kan dog skyldes mange forskellige ting – fra helt almindelige udviklingshop til deciderede psykiske vanskeligheder. Så vær varsom med at kalde dit barn særligt sensitivt ud fra enkeltstående oplevelser.

Følg dit barns udvikling nøje, og se, om du bliver ved med at kunne se de sensitive træk i dit barn over flere år. Har du et særligt sensitivt barn, så vid, at dit barn kan alt det, andre børn kan, så længe du giver det pauser indimellem.

Accepter dit barns sensitivitet

Det kan være svært at rumme et særligt sensitivt barn, både hvis du selv er særligt sensitiv, og hvis du ikke er. Hvis du selv er sensitiv og har mange udfordringer, kan det være hårdt at få din sensitivitet ‘spejlet’. Måske ønsker du, at dit barn skal have det lettere end dig, og derfor ønsker du ikke at se dets sensitive side.

Du kan også blive overstimuleret af dit barns reaktioner – gråd, pylren og raseri – og have svært ved at finde overskud til at være rummelig. Hvis du ikke er sensitiv selv, kan du omvendt blive provokeret af, at dit barn ‘overreagerer’. Uanset hvad bliver dit barn ikke mindre sensitivt af, at du ønsker, det skal være mindre sensitivt, eller at du slår det hen som pjat eller overreaktioner, der skal bekæmpes.

Du kan ikke hærde dit barn til ikke at være sensitivt. Det får til gengæld god mulighed for at leve godt med sit træk, hvis du kan rumme det, hjælpe barnet med at blive afstimuleret og blidt træne situationer, det har det svært med.

Lær tegnene på overstimulering at kende

Særligt sensitive børn bliver hurtigere overstimulerede end andre, fordi de tager alt ind og bearbejder det dybt. En særligt sensitiv baby kan for eksempel begynde at græde efter blot et enkelt barselsbesøg, mens en ikke-sensitiv baby måske kan klare flere timer i træk på café. Overstimulering kan komme til udtryk som gråd, træthed, eller raserianfald. Dit barn kan også blive trist og trække sig ind i sig selv. Det er godt at vide, hvornår dit barn er overstimuleret,

så du kan hjælpe det med at få en pause fra indtrykkene. I takt med, at barnet bliver ældre, skal det også selv kunne mærke sine grænser, men det tager mange år at lære.

Find en fast rutine

Ro, renlighed og regelmæssighed klinger måske gammeldags, men er guf for et særligt sensitivt spædbarn, der nemt bliver overstimuleret af nye indtryk og har svært ved at komme ned igen, når først det er kommet op i det røde felt (det ved enhver, der har travet op og ned ad stuegulvet med en skrigende baby).

Senere, i tumlinge- og børnehavealderen, har en forudsigelig hverdag også den indlysende fordel, at barnet ved, hvad det skal. Når det ikke skal bruge energi på at forestille sig, hvad dagen mon bringer, har det bedre overskud til at takle de uforudsete ting, livet også vil byde på, og som kan være ekstra belastende for det særligt sensitive barn: at den faste pædagog er syg, at bedstevennen pludselig leger med en anden, eller at Rød Stue skal på en spontan tur.

Når alting vakler, er det godt, at nogle rammer er faste. Så kan I få det til at gå op, er det godt at have faste henteaftaler, måltider og sengetider.

Giv plads til både ro og aktiviteter

Det allerbedste, et særligt sensitivt barn kan få, er en hverdag med god balance mellem aktivitet og hvile. Aktiviteterne er nødvendige, både for barnets udvikling og for bare at have et sjovt børneliv, men de stimulerer også, og er der for mange af dem i træk, kan de overstimulere. Så bliver barnet træt, pirreligt og ked af det, får det alligevel ikke noget ud af aktiviteten.

Ro og pauser, hvor systemet får lov til at falde til ro og lade op igen, er afgørende for alle børn, men ekstra vigtigt for særligt sensitive børn, fordi prisen er så høj, hvis de ikke får dem. Derfor er det din opgave som forælder at sørge for, at I som familie hverken styrter rundt fra det ene arrangement til det andet eller sidder helt stille derhjemme af frygt for, at jeres barn bliver overstimuleret.

Se på dit barn – er det overstimuleret hver gang, I kommer hjem fra et arrangement? Måske kan I gå til lidt færre, eller blive der lidt kortere tid? Måske handler det bare om lige at tage dit barn på skødet med ansigtet vendt ind mod dig en halv times tid undervejs.

Sæt krop på

Alle børn har brug for at mærke deres krop, og hvad den kan. Særligt sensitive børn skal have et lille ekstra skub, fordi de kan virke bange og forsigtige, eller de kan have brug for at afreagere en masse opsparet energi. Et særligt sensitivt barn får god selvfølelse ud af at skubbe sine kropslige grænser lidt og komme i kontakt med sin krop.

Sørg for, at der er fysisk leg og træning på programmet fra babyalderen, og bliv ved med at tænke i, hvad der kan udfordre den lille krop. Alle sanserne skal stimuleres, hvis barnet skal udvikle sig motorisk, psykisk og socialt, og særligt sensitive børn skal ikke skånes. Tværtimod er understimulering mindst lige så slemt og kan i sig selv gøre barnet følsomt for overstimulering. Er du i tvivl om, hvad dit barn kan klare, så opsøg en motorikvejleder.

Skru ned for (over)beskyttelsen

Når du først har oplevet tilstrækkelig mange gange, at dit barn er smeltet ned i fortvivlelse eller har fået et raserianfald, fordi det er blevet overstimuleret eller angst, kan du godt få lyst til at beskytte det (og dig selv) mod at få den slags oplevelser igen. Det er forståeligt og godt at skærme dit barn, så det ikke konstant ryger ind i fortvivlende oplevelser.

Men du kan også komme til at overbeskytte dit særligt sensitive barn i en grad, så det ikke lærer at leve i verden, som den er. Den er jo fuld af larm, konflikter og nye oplevelser, hvilket alt sammen er noget, et særligt sensitivt nervesystem har svært ved, men som alle børn alligevel skal lære at håndtere. For et særligt sensitivt barn gælder det ikke om at blive hjemme og undgå det svære, men om at træne det svære lidt ad gangen.

Undgå skældud

Ingen moderne opdragelseseksperter tror på skældud som en god måde at omgås børn på, og når det gælder særligt sensitive børn, er det absolut no go. Skældud får blot barnet til at føle sig forkert, og for det særligt sensitive barn er den følelse næsten ubærlig. Selvfølgelig skal dit barn vide, hvad der er acceptabel opførsel, og hvad der ikke er. Men i stedet for at skælde ud, så giv en kort, behersket irettesættelse, hvor du fortæller, hvad barnet har gjort forkert, og hvad du ønsker, det skal gøre i stedet for.

Giv tid til overgange

Nye situationer er svære for alle børn, men særligt for sensitive børn. At begynde i institution kan virkelig trække tænder ud, og vi er mange forældre, der har stået med hylende børn (og tårer i øjnene) og tænkt, at vi nok selv var nødt til at blive i institutionen for evigt eller simpelthen sige op og passe vores børn selv. Men fordi dit barn har svært ved at starte i institution, betyder det ikke, at det ikke kommer til at blive glad der med tiden.

Overgangen i sig selv er blot meget stimulerende, og det reagerer barnet på. Så øv dig i ikke at blive forskrækket, men sæt i stedet god tid af til at køre dit barn ind. Pas det ind med få timer, så gradvist flere, til det er trygt nok til at være der en hel dag. Du kan også aftale med institutionen, at der bliver givet plads til pauser i løbet af dagen i starten. Hvis du undgår at overbelaste dit barn, kan du også begrænse mængden af gråd.

Sig godnat med et ritual

Efter en lang dag med masser af leg, læring og oplevelser er mange børn overstimulerede, også de ikke særligt sensitive. For de særligt sensitive er det dobbelt op. Selv om barnet er træt, er søvnen næsten uopnåelig, også for de stakkels, trætte forældre. Et fast godnatritual med en historie, beroligende musik og måske en lille massage kan være det, der får barnet til at falde til ro og i stand til at tage imod den søvn, det har sådan brug for.

Nogle børn har glæde af strøg med en såkaldt taktil-børste, der stimulerer følesansen.

altKilde: Særligt sensitiv – Guide til det gode liv af Ulla Hinge Thomsen, Rosinante, 208 s., 250 kr.

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: “Jeg var misundelig på andres rolige babyer

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn

LÆS OGSÅ: 10 tips til stressfri morgener

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer