Udvikling

Motorik: “Jeg troede, Ida var i gang med magtkampe”

Sidde, kravle, stå og gå – så er den motorik-potte vel ude, ikke? Nej! Dit barn har brug for at få stimuleret alle sine sanser. Hele barndommen. Det betyder en hel del – også socialt. Da Mies knap toårige datter begyndte at kyle med sine sokker, var det i trods, tænkte Mie. I dag ved hun, at Ida har forstyrrelser i følesansen.

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn, februar 2014.

 

Faktaboks

Tina Søndergård Rasmussen, pædagog og sansemotorisk konsulent, driver egen klinik for sansemotorisk træning af børn og unge. Se mere på Sansemotorik.net

Om familien
Mor: Mie Mangelsen, 32, kommunikationsmedarbejder.
Far: Jesper Mangelsen, 40, webansvarlig.
Børn: Eva, 3 år og Ida, 4 år.

 

Faktaboks

  • Otte procent af børnene har ‘motoriske vanskeligheder’, når de begynder i skole. Det er defineret ved, at de har tre eller flere bemærkninger i den motoriske undersøgelse, som børn skal igennem, når de starter i skole. Børnene har for eksempel svært ved stå på et ben, holde balancen, hoppe med samlede ben og sætte perler på en snor.
  • Har et barn motoriske vanskeligheder ved sundhedsplejerskens undersøgelse i otte til timånedersalderen, er der øget risiko for motoriske problemer senere i livet.

    Kilde: Databasen Børns sundhed, Statens Institut for Folkesundhed.

‘Puha, så er vi nået til trodsalderen’ tænker Mie Mangelsen. Det er det forår, hendes datter Ida bliver to år, og den lille dame har pludselig set sig gal på sine sokker, som hun siger ‘driller’.

“Hun hev dem af, skreg og lå og vred sig på gulvet. Det kunne for eksempel handle om en snor, der sad lidt skævt. Så prøvede vi at rette til, klippe snoren af eller vende strømperne på vrangen. Nogle gange hjalp det, andre slet ikke,” fortæller Mie.

LÆS OGSÅ: Sundhed: Danske børn bevæger sig for lidt

Sokkesituationen skaber daglige konflikter, men heldigvis bliver det snart en god lang sommer, hvor Ida går i bare tæer. Men da det bliver vinter, begynder Ida at smide med sig selv og sokkerne igen. Hendes mormor strikker nogle strømper til hende i helt blødt uldgarn uden indvendig søm. Det virker, men:

“Så ændrede Idas fokus sig. Nu drillede det op ad benene, og hun ville ikke have strømpebukser eller stramme bukser på!” Mie tænker, at Ida igen har gang i magtkampe, men da den lille, forfængelige pige nægter at tage et par dyre leopardstrømpebukser på, som hun selv har valgt, går noget vigtigt op for Mie.

“Hun ville virkelig gerne have dem på, men kunne bare ikke holde dem ud. Der tænkte jeg ‘okay, det her handler om noget andet!’. ”

Utrøstelig

Forældrene taler med børnehaven, der også oplever problemet og bemærker, at Ida er meget følsom over for sanseindtryk i det hele taget. Så dem skruer de lidt ned for.

“Når hun så film, sørgede vi for, at det var nogle, hun kendte, for hun blev meget påvirket af nye indtryk,” siger Mie. Mie lægger et indlæg på sin mor-blog Pralerier om sine frustrationer. Kommentarerne strømmer ind fra mødre, hvis børn heller ikke vil have tøj på. Det bekræfter hende i, at der er ‘noget’ med Idas sanser.

“Det gav mig ord som ‘taktilsky’ og ‘hypersensitiv’ at google, og jeg læste mig frem til, at Idas ‘tøj’-problemer nok hang sammen med hendes følesans, selv om det var svært at finde ud af, om hun var taktilsky, særligt sensitiv eller ‘bare’ havde en umoden følesans.”

Mie ved godt, det er vigtigt for et lille barn at tumle og bruge sine sanser, så hun har både gået til stimulastik og babysvømning med sin datter. Ovenikøbet har Ida gået i en idrætsvuggestue, der træner børnenes sanser målrettet. Men forstyrrelser i følesansen har ingen opdaget. Hun har ellers vist tidlige tegn.

LÆS OGSÅ: Mor-blogger: “En blog er det rene praleri”

“Når jeg tænkte tilbage, kunne jeg huske, at Ida som baby ikke kunne trøstes ved at blive viklet stramt og holdt tæt. Så græd hun bare videre. Hvis vi lagde hende for sig selv, faldt hun til ro. Hun har heller aldrig villet sove sammen med os eller sidde meget tæt. Hun var ingen puttetrold, men jeg troede bare, at det var sådan, hun var.”

Børstes til ro

Med sin nye viden får Mie fat i en såkaldt taktilbørste, som ‘åbner’ følesansen, når hun børster Idas hud, og når hun efterfølgende trykker og masserer Ida, falder sansen til ro igen. Børsten virker.

“Hun kunne lide det med det samme, og efter første gang tog hun bukser på næste dag. Mie børster Ida morgen og aften, og en god periode følger. I takt med, at det bliver varmere i vejret, og Ida ikke behøver have så meget tøj på, ebber børsterutinen lidt ud. Men da årstiden skifter igen, reagerer Ida voldsommere end nogensinde.

“Det gjorde ondt på hende at have færdigsyet tøj på, så jeg måtte selv sy nogle helt løse bukser i tyndt stof til hende. Pludselig ville hun heller ikke have undertøj på, og de værste dage kunne vi ikke engang lægge dynen over hende!”

LÆS OGSÅ: Sæt dit barn på græs, og styrk hendes sanser

Læs videre på næste side …

 

Konflikterne om tøjet påvirker Mie. Hun bliver frustreret, og nogle udfordringer bliver for store – Idas dans, for eksempel.

“En gang, hvor Ida flippede ud i omklædningsrummet og endte med at drøne ud i gymnastiksalen kun i underbukser, var nok for mig!”

Bare jeg var som jer

Ida er selv ked af det og en dag, da hun er blevet fire år, siger hun til sin mor, at hun ville ønske, hun var som de andre i familien. Hun ville gerne kunne gå med alt det fine tøj.

“Det gjorde ondt. Hun er i virkeligheden utrolig glad for tøj og elsker at klæde sig ud, hun kan bare ikke. Jeg syntes, det var så synd. Samtidig var det svært at sætte mig ind i, hvordan hun havde det.”

Mie begynder at børste og trykke Ida igen, men intet hjælper.

“Hun var ligesom for langt inde i det og gik helt i selvsving. Hun kunne for eksempel løbe rundt i stuen og råbe ‘jeg kan ikke tænke på aaandeeet!’. I børnehaven kunne vennerne stå og ville lege med hende, men hun havde kun fokus på en trøje, der drillede.”

Mie går til sin egen læge, som giver Ida en henvisning til Rigshospitalet for at udelukke nervesygdomme. Mens de venter på at komme til, går de til en kraniosakral-terapeut.

LÆS OGSÅ: Tjek dit barns motorik

“Hun mente, at Idas ryg var skæv og brugte et par gange på at rette den ud. Allerede efter første gang begyndte Ida at tage underbukser på igen, og efter to gange var vi ude at købe et par stramme gamacher. Jeg ved ikke præcis, hvorfor det hjalp, måske var det mest psykisk, men Ida følte helt klart en virkning.

Bedre sent end aldrig

Et par måneder efter kan lægerne bekræfte, at Ida ‘kun’ har problemer med følesansen. De henviser hende til sansemotorisk træning hos hospitalets ergoterapeuter. I mellemtiden har Ida fået det langt bedre, også psykisk.

“Nu siger hun, at tøjet driller, fordi hun er et ‘magisk’ barn. Det passer godt sammen med hendes interesse for feer og magi for tiden,” griner Mie.

Alligevel glæder Mie sig rigtig meget til at få nogle øvelser fra ergoterapeuterne, de kan lave med Ida.

“Ideelt set forsvinder problemet en dag, men under alle omstændigheder er det vigtigt for os nu og her at vise Ida, at vi har nogle værktøjer til at håndtere det.”

I dag er det over to år siden, Ida for første gang gav udtryk for sine følesansproblemer. Mie kan godt tænke, at hun burde være gået til lægen for lang tid siden.

LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balance

“Men vi vidste ikke, hvad det var, og vi sætter trods alt ind nu. Der er voksne, der har skrevet til mig, at de stadig kan få det, som om de står i en meget trang elevator med en tyk, kradsende sweater på. Sådan behøver det forhåbentlig ikke at blive for Ida.

Derfor er motorik så vigtig

Det hele starter med sanserne: I dag ved vi, at de tre primære sanser, vestibulærsansen, taktilsansen og kinæstesisansen, er fundamentet for al videre udvikling hos et barn – de udgør barnets grundmotorik.

LÆS OGSÅ: Tjek de 3 sanser hos dit barn

Udviklingens milepæle: Den motoriske udvikling kan variere lidt i tempo, men alle børn skal gennem alle milepælene, nemlig: løfte hovedet, trille, krybe, sidde, kravle, rejse sig, stå og gå. Barnet må ikke springe et trin over, for så er der bevægelser, der ikke bliver automatiseret. Eksempelvis krydsbevægelsen, som barnet foretager, når det kravler, og skal bruge til at komme fremad hele sit liv.

Uden grundmotorik, ingen leg og læring: Når milepælene er på plads, skal barnet i gang med at lære færdigheder som at, løbe, tegne og cykle. Er der noget, barnet ikke kan eller vil, skal I tilbage og se på grundmotorikken igen. Et barn, der ikke har styr på sin krop, kan enten blive indadvendt og udeltagende i legen eller klodset og ‘ufølsom’. Begge dele gør det svært at være med i fælleskabet. Senere hen i skolen er det svært at koncentrere sig om at lære, hvis al energi for eksempel går med at holde sig oprejst på stolen.

Børn skal bøvle: Alle børn har brug for at blive stimuleret motorisk, men nogle har mere brug for træning end andre. Nogle er født med motoriske udfordringer, mens andre ‘bare’ ikke får brugt kroppen nok – fordi de måske bliver sat for hurtigt op, eller fordi vi ikke tør lade dem tumle. Børn skal tumle og bøvle, ellers lærer kroppen ikke bevægelserne at kende.

Aldrig for sent: Dit barns motoriske træning starter allerede under graviditeten, hvor baby bliver stimuleret, når du bevæger dig. Så snart barnet er kommet ud, skal du også bare røre, vugge og tumle den lille. Men fik du ikke liiige tumlet så meget med baby under barslen, så fortvivl ikke. Selv voksne kan have glæde af motorisk træning, så det er bare om at komme i gang, både for mor og barn!

LÆS OGSÅ: Tumleleg med baby

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

loading...