Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn

Motoriske færdigheder er forudsætningen for, at vores børn overhovedet kan lære noget. Læs, hvorfor børn skal kunne hoppe, springe, kravle og klatre.

Skrevet af C. Theisen og A. Kettler

Faktaboks

6 tegn på dårlig motorik

Meget klodset for sin alder

Har svært ved at holde balancen

Bliver utilpas ved berøring

Bliver utilpas ved voldsom leg, eller når man kører bil

Skolebarnet har svært ved at lære at læse

Svært ved at koncentrere sig.

Mulige årsager til dårlig motorik

Hjernestammen fungerer for kraftigt eller for svagt. Det vil sige, at hjernen mistolker sansernes signaler.En meget hyppig årsag, der for eksempel ses hos hyperaktive børn.

Generel understimulering motorisk. Det vil sige, at barnet ikke bliver opfordret til at bevæge sig.

Moderen har ligget meget stille under graviditeten.

Barnet har været meget sygt som spæd/lille og har derfor ligget meget stille.

For tidligt fødte børn har ofte sansemotoriske problemer.

Adoptivbørn kan have det, hvis de har ligget/siddet meget stille i tiden inden adoptionen.

Genetiske sygdomme som Asperger, autisme, Downs syndrom og DAMP giver ofte nedsat funktion af en eller flere sanser.

Det kræver koncentration og god fornemmelse for sin egen krop at kunne rende vildt rundt – og at kunne sidde stille. Et barn med styr på sanserne kan begge dele.

– Hvis det mindre barn er meget uroligt, eller det større barn har svært ved at lære at læse, kan det være, fordi motorik og sanser ikke er på plads, forklarer motorikinstruktør Lise Holm Kristensen.

– Skal man bruge al sin energi på at holde styr på sin krop, er der ikke noget tilbage til at opfatte, hvad pædagogen, læreren – eller mor! – siger. Og da slet ikke til at koncentrere sig om, hvad der står i en bog.

LÆS OGSÅ: Motorik: Tjek de 3 sanser hos dit barn

Langt de fleste børn er normalt udviklet motorisk. Men sundhedseksperter har længe peget på, at børn af i dag er for passive. Det kan betyde, at de passive børn får sværere ved at suge til sig af vigtig viden end deres mere aktive kammerater.

Forskning viser, at bevægelse gavner evnen til at lære nyt. Det bekræfter folk i motorikkredse, hvor de har arbejdet med problematikken i mange år. En af dem er bevægelseskonsulent Anne Brodersen, der i årtier har studeret og hjulpet børn med motoriske vanskeligheder.

– Når de grundlæggende sanser er i orden, så kører det for barnet, siger hun.

Træner sig selv

Med de grundlæggende sanser menes dét i vores krop, der gør, at vi helt generelt føler os godt tilpas. For at barnet så at sige ”hviler i egen krop“ skal det for eksempel per automatik have styr på, hvor hovedet er. Både i forhold til resten af kroppen og i forhold til omgivelserne.

Den sans, der holder orden på denne balance, kaldes ligevægtssansen. Er den i uorden, bliver barnet nemt svimmelt eller utilpas, så snart hovedet er i uvante stillinger. Det kan være, når barnet er passager i en bil, når det gynger, eller er i voldsom leg.

LÆS OGSÅ: Motorik: “Jeg troede, Ida var i gang med magtkampe”

Samtidig skal det føles rart at røre ved noget og at blive berørt. Enten af tøj, af ting eller af andre mennesker. Her er det naturligt nok følesansen, der er på spil, og fungerer den ikke rigtigt, kan det være ubehageligt for eksempel at have stramt tøj på eller at sidde på en stol.

Faktaboks

Simpel sansetest

Har dit barn en veludviklet ligevægtssans? Prøv at snurre barnet otte gange hurtigt rundt i en kontorstol, eller bed barnet om at slå otte kolbøtter hurtigt efter hinanden, eller bed barnet om at stå stille med samlede ben og lukkede øjne i ét minut.

Hvis disse øvelser kan laves, uden at barnet blive synderligt svimmel eller utilpas, så er ligevægtssansen på plads.

Heldigvis er naturen sådan indrettet, at børns krop og sanser bliver trænet og stimuleret allerede i fostertilstanden. Når mor bevæger sig, giver skvulpene fra fostervandet og berøringen med livmodervæggen stimulans til følesansen, og ligevægtssansen bliver udfordret, ved at barnet bliver rullet rundt inde i maven.

Vel ude af moders liv er det en kombination af egne erfaringer og påvirkning fra mor, far og de øvrige omgivelser, der træner sanserne. Den lille baby spræller med arme og ben, tumlingen ruller og kravler omkring, og det lidt større barn løber, hopper og slår kolbøtter. Børn elsker at bevæge sig og snurrer, drejer og gynger helt af sig selv.

– Alle raske børn er født med potentiale til at udvikle sanserne optimalt, siger Anne Brodersen.

– Vi skal bare sørge for, at de har muligheden for det, for træning af de grundlæggende sanser i småbørnsårene er så vigtig for, at børn senere kan tage ny viden ind og koncentrere sig om det.

Motorikinstruktør Lise Holm Kristensen giver gerne et par indspark til, hvordan vi giver børnene de bedste betingelser for bevægelse:

LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balance

– Tag dem for eksempel med udenfor. I skoven, i haven og på legepladser er der masser af muligheder for både at få krop og fantasi stimuleret. Eller tag dem med i svømmehallen, for vand er noget af det bedste at træne sanser i. Her gør vægtløsheden, at ens krop kan komme i alle mulige stillinger, der ikke er mulige på land. Det er ideel træning af den vigtige ligevægtssans.

Ikke pylre

Motorikeksperterne opfordrer også forældre til at tumle mere med deres børn. Vi skal slås for sjov, spille bold og vende op og ned på dem.

– Selv nyfødte babyer kan sagtens tåle at få hovedet nedad, siger Lise Holm Kristensen.

– Pylrede forældre gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de for eksempel synes, det er for voldsomt at gynge barnet højt eller vende det op og ned. Et barn med sanserne på plads synes, det er sjovt, når det er vildt, og det er vigtig træning, siger hun og tilføjer, at man selvfølgelig skal starte langsomt op og finde ud af, hvad barnet kan holde til.

Så kan man langsomt gøre det vildere.

Køresyge og svært ved at læse

På klinikken i Holstebro, hvor Lise Holm Kristensen arbejder, hjælper hun og kollegerne dagligt børn helt ned til etårsalderen med at få motorikken på plads.

Forældre kan for eksempel henvende sig, fordi børnene er meget klodsede, eller de har måske svært ved at holde balancen, bliver let køresyge, eller større børn har svært ved at læse.

For sidstnævnte er træning af øjenmotorikken selvfølgelig en del af programmet, men træning af ligevægtssansen er lige så vigtig.

– Det har vist sig, at har man en dårlig ligevægtssans, så har man også dårlig øjenmotorik, forklarer Lise Holm Kristensen.

– Og en dårlig øjenmotorik betyder, at et mindre barn ikke kan holde øjenkontakt, eller at et skolebarn for eksempel ikke kan komme fra et ord til et andet i en tekst. Derfor laver vi øvelser med barnet, hvor hovedet kommer i alle mulige stillinger. Det stimulerer ligevægtssansen.

LÆS OGSÅ: Motorik: Vend bunden i vejret på baby

Ikke overraskende vil motorikeksperterne gerne have vores børn væk fra tv’et og computeren. Ikke fordi der i sig selv er noget galt med at sidde der, det skal bare ikke være så meget.

– I forvejen er børnekulturen ikke særlig kropslig i vores del af verden siger Anne Brodersen.

– Taler vi påvirkning af sanserne, er der for eksempel en verden til forskel på, om et barn sidder i en skråstol, eller om det hænger i en sele på en ryg, som de gør i andre kulturer. Tv og computer gør det værre, det tager for eksempel de timer, vi var ude og lege i, da jeg var barn.

De 4 grundlæggende sanser

1. Ligevægtssansen, også kaldet vestibulærsansen

Sansen registrerer hovedets bevægelser. En underudviklet ligevægtssans kan gøre os utilpasse, hvis hovedet kommer i uvante bevægelser. Bliver man nemt køre- eller søsyg, har det med ligevægtssansen at gøre, ligesom den også kan have betydning ved højdeskræk.

Ligevægtssansen har desuden stor betydning for, hvordan vi kan styre vores øjenmotorik. Har et barn læse- eller skrivevanskeligheder, vil en motorikinstruktør derfor træne denne sans samtidig med øjenmotorikken.

2. Følesansen, også kaldet taktilsansen:

Har betydning for vores medfødte reflekser, for kropsfornemmelsen og for at kunne lave præcise bevægelser (som for eksempel at holde på en blyant – det såkaldte pincetgreb). En fejlfungerende følesans kan gøre, at berøring fra tøj, møbler og andre mennesker er ubehagelig for barnet.

Det kan give store koncentrationsproblemer, fordi al energi går med at fornemme den generende berøring fra for eksempel den stol, man sidder på. Et barn med fejlfungerende følesans kan også nemt føle sig truet, når andre kommer for tæt på. Det kan resultere i, at barnet slår eller bider.

3. Muskel- og ledsansen, også kaldet stillingssansen eller kinæstesisansen:

Kan først fungere optimalt, når ligevægts- og følesans er i orden. Sansen registrerer, om musklerne er spændte eller afslappede, og hvilken stilling arme og ben er i. Sansen har på den måde betydning for vores grovmotorik og for rum- og retningsfornemmelse.

En fejlfungerende muskel- og ledsans kan betyde, at et barn bliver klodset og for eksempel nemt støder ind i andre.

4. Øjenmotorikken, en del af synssansen:

Velfungerende muskler omkring øjnene har både betydning for, hvor præcist vi bevæger os, og for, om man kan fokusere på en andens blik eller en tekst. Et barn med dårlig øjenmotorik har således svært ved at få øjnene korrekt med fra ord til ord og fra linje til linje i en bog.

Det kan du lave med dit barn

Spædbarnet: Masser af berøring, eventuelt i form af massage. En tur i svømmehallen (hør i den lokale svømmehal, hvornår babyerne må begynde).

Op og ned: Barnet kan tåle at blive hængt i benene, lige fra det er kommet ud af mors mave. Ligge på maven, rulle barnet rundt fra ryg til mave og omvendt, gynge på forældrenes ben, hænge over mor eller fars skulder, mens de danser.

Tumlingen 0-3 år: Tumle rundt på gulvet, gynge, enten i babygynge eller på mors og fars ben, boldleg med store bolde, dans, rutsje, rulle ned ad små bakker, svømmehal, trampolin (men sørg for beskyttelse omkring trampolinen), massage, fodbad, tegne på ryggen, vippe, rullebræt, kolbøtter, rulle ind i tæppe og ud igen, køre trillebør, lægge barnet på en stor terapibold – frem/tilbage, fra side til side og hoppende både ryg- og maveliggende.

Børnehavebarnet 3-5 år: Som ovenfor, men hvor der er mere plads til egen udfoldelse. Tag på legeplads, til skov og til strand, hvor barnet kan næsten alting selv.
Opfordr og udfordr barnet til at gynge højt, gå på line, klatre, rulle og hoppe. Boldspil, også med mindre bolde, svømning, trampolin, dans.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du babys motorik

LÆS OGSÅ: Motorik: Find balancen, baby!

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gå til med din baby

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...