Derfor er dit barn så umuligt

Hvorfor skal min fireårige absolut stå på hovedet i sofaen, mens han ser tv? Få eksperternes forklaring.

Skrevet af Amalie Nebelong

Små børn er noget af det mest nuttede, der findes. Dét er vidst ikke så svært at nå til enighed om hos Vores Børns læsere. Men at de også er kropumulige, dybt underlige og uregerlige? Det kan vi vist også blive enige om ret ofte.

Forleden iagttog jeg min søn, der så Gurli Gris på vores iPad. Sad han stille på sin numse under hele det nervepirrende afsnit, hvor grisefamilien er på legepladsen, og far Gris sidder fast i rutsjebanen, fordi han er for tyk? Nej, min søn lå på albuerne med numsen i vejret det ene øjeblik, på ryggen med benene op i luften det næste øjeblik for derefter at hoppe på gulvet – stadig med øjnene fæstnet på Gurli Gris.

LÆS OGSÅ: Du er fantastisk! … også når du er kropumulig

Tidligere samme dag var min toårige datter gået i spagat, da jeg stille og roligt foreslog, at vi kunne vaske hendes hænder efter isspisningen. Hun slap, da jeg var lidt ekstra træt netop dén dag, fordi samme yndige og uskyldige, lille pigebarn har det med at sove ekstra uroligt for tiden og ofte råbe ”moar” i søvne.

Ovenstående eksempler på mine børns ”underlige” opførsel er blot få ud af mange. Men hvad handler det lige om? Hvorfor er børn så umulige?

LÆS OGSÅ: 5 (knap så fede) ting mine børn har lært mig om mig selv

Ifølge idrætspædagogen gør børn det, der er naturligt – og dermed bedst – for dem, når de ruller rundt, mens de ser tv. Og ifølge sovecoachen vil et lille barn, der f.eks. er i færd med at lære at kravle, ”træne” videre under sin søvn. Og ifølge psykologen er børn nødt til at gøre ”frække” ting for at gøre sig nogle erfaringer.

Hvorfor kan de ikke sidde stille?

Men hvorfor er det et sundhedstegn, når min søn ikke kan sidde stille på sin stol, men lige må op at stå eller lægge en beskidt fod op i middagsmaden?

– Det er ret fantastisk; børn gør naturligt det, der er godt for dem. Så medmindre de er trætte, sultne eller understimulerede på en eller anden måde, så vil børn meget ofte gøre det, der er godt for dem. Og det er meget bedre for dem at ligge og rulle rundt på sofaen og have benene oppe i luften end at sidde stille med ryggen opad og benene ned, som vi voksne sidder, når vi sidder i sofaen, siger Lise Steffensen, der er idrætspædagog og ejer af Tigertraening.dk, hvor hun bl.a. underviser i tumling, kamplege og yoga for børn.

LÆS OGSÅ: Er to børn dobbelt så hårdt?

Lise Steffensen kan sagtens forstå, hvorfor børn kan virke meget urolige på mange forældre, men forældrene skal huske på, hvad der er børnenes natur:

– Børn stimulerer faktisk deres sanser af sig selv hele tiden – det ligger i deres natur. Så når de hopper i sofaen, ligger med hovedet nedad og kravler rundt på stolene, så er det faktisk rigtig godt for dem, siger hun.

Den måde, vi voksne agerer på kropsligt, er faktisk den unaturlige måde, mener idrætspædagogen. Men selvfølgelig er der også grænser for morskaben, når det kommer til børns vildskab.

LÆS OGSÅ: Udvikling: Er dit barn kommet i trodsalderen?

– Det er med måde, for jeg synes også, man skal lære sine børn, at når man kører i tog eller sidder på restaurant f.eks., så står man ikke og hopper og skriger og råber. Selvfølgelig skal børn lære de sociale spilleregler. Men jeg synes, at f.eks. derhjemme i sofaen skal et barn have lov til at bevæge sig, imens det ser film, siger Lise Steffensen.

Faktisk er det de stille børn, der gør Lise Steffensen urolig. De stille børn er ellers dem, der høster mest ros fra omverdenen: ”Næh hvor er du dygtig til at sidde stille” osv..

– Det er ikke særlig godt for børn at sidde stille i længere tid. De får en dårlig holdning af det. Børn skal ikke sidde stille mere end ti minutters tid, så begynder deres krop naturligt at bevæge sig, fordi de kan mærke, at det er godt for dem. Vi voksne skal lære at rejse os op og bevæge os i løbet af dagen på kontoret. Så vi kan faktisk lære meget af børnenes måde, hvorpå de rejser sig op, hopper lidt og tumler rundt, når der er gået lidt tid med at sidde stille, slutter Lise Steffensen.

Hvorfor sover de så uroligt?

Så langt så godt. Men hvad med min datters vilde udskejelser om natten, der utallige gange har gjort, at jeg i stedet for at sove har ligget og været på stikkerne ved siden af min sødeligt sovende mand?

– Mens børn sover, sker der en masse i kroppen. Fordøjelsen arbejder på højtryk, og hjernen går i gang med at sortere alle dagens indtryk herunder de motoriske udfordringer og færdigheder, som barnet er i gang med at lære. Er barnet f.eks i gang med at lære at kravle eller rejse sig op, så vil hjernen under søvnen arbejde videre hermed, og derfor kan man sagtens finde sit barn i gang med at kravle eller stå, siger sovecoach Jeanette Wegge-Larsen.

Jeanette Wegge-Larsen fortæller, at det faktisk er mere reglen end undtagelsen, at børn laver lyde og bevæger sig, mens de sover; de drømmer, griner, græder, prutter, pludrer og snakker. Tjek, tjek, tjek.

LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at være mor til en søvnterrorist

Derudover er der fænomenet “Night Terror” (ja, det hedder det).

– Vi kalder det “Natteskræk” på dansk, og fænomenet minder på mange måder om mareridt, men til forskel fra et mareridt, foregår Natteskræk ubevidst, dvs. at barnet ikke er ved bevidsthed og heller ikke kan huske noget bagefter. Natteskræk kan være meget voldsomt, og nogle børn skriger og kaster sig rundt, og det kan ofte forværrre situationen, hvis man forsøger at trøste eller vække barnet. Natteskræk er ikke farligt, og de fleste børn vokser sig fra det, slutter Jeanette Wegge-Larsen.

Hvorfor er de så grænsesøgende?

At min datter sover uroligt, eller min søn står på hovedet under Gurli Gris, kan ikke få mit sind i kog. Det aktiverer nærmere min medfølelse for min yngste og min morskab over min ældste. Men når min søn efter fire et halvt år på denne jord stadig kan blive dybt forundret og meget hidsig over at skulle have vasket hænder efter en hel dag i børnehavens bakteriemekka, bliver jeg altså en smule utålmodig som mor.

– Når et barn ikke vil have vasket hænder, handler det om to ting: Den ene ting er, at vandet måske føles lidt underligt og ubehageligt, den anden ting er, at når vi som voksne udtrykker, at nu skal barnet gøre noget specifikt, så gør vi et anslag mod barnets integritet. Du kræver noget af barnet, og du vil gerne have indarbejdet en regel, der ikke er til forhandling. Din vilje står skarpt over for barnet. Så for barnet er det dét, det handler om, siger børnepsykolog John Aasted Halse.

Ifølge John Aasted Halse handler det altså for min søn ikke udelukkende om, at han ikke kan lide vand på sine beskidte hænder.

– Din søn er ved at få øje på, at han har sin egen vilje. Og han vil opleve, hvordan din vilje er ligeså stærk og måske endda stærkere end hans. Så for ham vil det føles som et lille overgreb, men det er et overgreb, man som voksen ikke kan undgå at foretage. Overordnet er børn i gang med at finde ud af, hvad de kan slippe afsted med, og hvad de ikke kan, siger John Aasted Halse.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!

Og så har det en psykologisk forklaring, når børn indtager et rum på den pillende, rullende og verbalt højlydte måde, de gør – og grunden er hverken, at de er “provokerende”, “kalkulerende” eller “manipulerende”.

– Når voksne ser barnet som totalt grænsesøgende, betyder det i virkeligheden, at barnet opfører sig helt naturligt. Nysgerrigheden er barnets drivkraft. Når børn ikke har den drivkraft, er der ikke basis for udvikling, og så er det, at vi inden for psykiatrien tænder gule lamper, slutter John Aasted Halse.

Nu er jeg blevet en tand mere rolig omkring mine børns udfarelser – og jeg er ikke længere helt så overbevist om, at jeg bare har et svært tilfælde af underlige unger i vores lejlighed på Østerbro.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

LÆS OGSÅ: “Du kan godt” – sådan får du dit barn til at gøre tingene selv

LÆS OGSÅ: Bedre søvn – nu!

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...