Blomsterkranse til håret

Smukt sommerhår: Lav den perfekte blomsterkrans

Sommeren er kommet, og blomsterne springer ud. Lær at flette de fineste blomsterkranse her.

Af Maren Due Olsen og Rikke Rosendal Blom Hansen

En blomsterkrans passer godt til mange af sommerens arrangementer. I både Danmark, Norge og Sverige er blomsterkransen forbundet med midsommeren. Sommerens mange bryllupper og fester kan også indeholde blomsterkranse. Hvad ser yndigere ud end en blomsterkrans i brudepigernes hår?

Bland blomster og grønt 

Brug de blomster du finder i haven, derhjemme eller gå en tur ud i naturen, hvor det i øjeblikket vrimler med vilde blomster, og bland dem gerne med lidt grønt. Husk at måle rundt hovedets omkreds, når du laver rammen af ståltråd.

 Du skal bruge:

  • Ståltråd, myrtetråd (blød ståltråd til friske blomster) og blomstertape til at lave selve basen, som blomsterne skal fæstnes på. Med myrtetråden kommer du langt og med den kan du fæstne hver blomst sikkert.
  • Blomster – vælg dem, du synes er smukkest.
  • En lille saks til at klippe stilkene.

Det skal du bruge til blomsterkransen

Læs også: Så nemt laver du 9 fletninger, dit barn vil elske

Sådan gør du:

  • Start med at rense og klargørede blomster, du har valgt at bruge.
  • Tricket er at lave en stabil ramme af ståltråd, som du taper for at få trådene til at hænge sammen. Derefter placerer du en blomst på rammen og fæstner den ved at vikle myrtetråden rundtom både blomstens stilk og rammen. Sådan fortsætter du.
  • Når rammen er fyldt ud, er blomsterkransen klar.

Den klassiske og enkle blomsterkrans

 

Læs også: Gode råd: Sådan børster du dit barns filtrede hår uden tårer

Den perfekte blomsterkrans: 

  • Skjul samlingen ved at binde en sløjfe om kransen
  • Hvis du ikke skal bruge kransen med det samme, kan du holde den frisk ved at opbevare den i køleskabet mellemto fugtige stykker køkkenrulle. Du kan også sprøjte den med vand og pakke denind i plast.
  • Få et naturligt look ved at placere blomsterne i tilfældig rækkefølge og lidt forskudt af hinanden.
  • Klip aldrig stilken helt af— det er bedre, at den er for lang end for kort.

Blomsterfletning

Hvis du har blomster tilovers, kan de bruges til at pynte en fin fletning.

blomster i fletning

LÆS OGSÅ: Tre trin til et bad uden tårer

LÆS OGSÅ: Er der forskel på drenge og piger?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...