Ingredienser:1 kg pillet grønlangkål
50 g margarine
40 g mel
4 dl letmælk
Havsalt
Sukker
Ca. 600 g hamburgerryg
Sådan gør du: Læg hamburgerryggen i en gryde, hæld vand ved så det lige dækker. Kog hamburgerryggen i ca. 30 min. Lad den trække 30 min. i suppen.
Grønkålen ribbes, skylles og hakkes fint.
Margarine og mel opbages og letmælk tilsættes.
Kålen kommes i opbagningen. Smages til med salt og sukker.
Servér med kogte kartofler eller brunede kartofler.
Tilberedningstid: ca. 60 minutter incl. koge- og hviletid.