Savl

Vores Børn
10. august 2010

Alle babyer savler – nogle kun lidt, andre temmelig meget. Nogle børn bliver op imod to år, før de rigtig får styr på deres mundvand. Det holder op af sig selv. Indtil da kan det være nødvendigt at bruge savlesmæk. Små bløde savlesmække af frotté er bedst til de mindste, fordi de ikke generer.

Til de lidt større kan det være nødvendigt med nogle lidt kraftigere med plastikmembran, så barnet ikke er vådt på brystet dagen lang. En ulden undertrøje er også en god idé, fordi den opsuger fugt og regulerer kulde og varme.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Tandkødsblødning

Vores Børn
11. august 2010

Det er en helt almindelig graviditetsgene at bløde fra tandkødet, når du børster tænder. Det skyldes den hormonelle ændring. Tandkødet svulmer lidt op og bliver mere følsomt – også over for bakterier. Det er derfor en god idé at gå til tandlægen en ekstra gang, når du er gravid. Hvis du plejer at bruge en hård tandbørste, er det en god idé at skifte over til en blødere udgave.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Sædefødsel

Vores Børn
11. august 2010

Hvis fostret vender numsen nedad sidst i graviditeten, og du ikke umiddelbart kan vende barnet, så kan en sædefødsel komme på tale, men på stadig flere fødesteder får du et kejsersnit i stedet. På nogle fødesteder kan en sædefødsel godt lade sig gøre, hvis barnet ligger i ren sædestilling. Hvis det ikke skønnes til at være stort – det vil sige højst 3600-3800 gram – og hvis moren har et rummeligt bækken, vil man på nogle fødesteder foreslå dig at føde normalt.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Svømmehal

Vores Børn
11. august 2010

Svømning er en særdeles god måde at holde sig i form på som gravid. Der er ikke noget i vejen for at gå i vandet gennem hele graviditeten. Prøv eventuelt at undgå at komme i svømmehallens myldretid – hvor der kan være større risiko for at blive sparket under vandet af andre svømmere. Spørg jordemoderen til råds om brug af sauna i forhold til hvor langt, du er i graviditeten.

Det er også okay at bade i havet, når du er gravid. Barnet ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af sit tempererede fostervand. Derinde holdes temperaturen oppe, så længe du har normal kropstemperatur, og det har du, selv om du bader i koldt vand.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Svangerskabsforgiftning

Vores Børn
11. august 2010

Svangerskabsforgiftning påvirker moderkagens funktion og kan derved mindske ernæringen til fostret, der så ikke vokser nok. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang eller at lave et kejsersnit. Svangerskabsforgiftning viser sig ved forhøjet blodtryk og udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen.

Symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almindelig utilpashed og smerter øverst i maven kan være tegn på svangerskabsforgiftning, og du skal altid kontakte lægen, hvis du har disse symptomer. Symptomerne forsvinder igen efter fødslen, og der går normalt højst to uger, før både blodtryk og urinprøve igen er normale. Omkring fem procent af alle gravide kvinder udvikler svangerskabsforgiftning, men kun én ud af 100 rammes alvorligt.

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle kvinder får svangerskabsforgiftning. Det udvikles som regel først efter sjette måned og især hen mod slutningen af graviditeten. Svangerskabsforgiftning behandles først og fremmest ved aflastning. Du skal tage det meget med ro. Hvis du ikke kan få ro nok hjemme, eller hvis du ikke får det bedre af at tage det roligt, kan det blive nødvendigt med

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer