Som forældre, der selv er flasket op på komælk i små papkartoner, kan det være svært at finde hoved eller hale i debatten om børn og mælk. Vi har spurgt en læge og en sundhedsplejerske, om mælk er en uundværlig del af en sund børnekost – eller om der er grund til at holde måde med mælken. Læs de to eksperters meget forskellige svar her, og døm selv.

Børn skal drikke mælk for at få energi og styrke deres tænder og knogler. Det er de fleste af os opdraget med. Vil man leve sundt, kræver det mælk – helt præcist en halv liter mælkeprodukter om dagen, lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen. Men igennem længere tid har diskussionen raset, om mælk nu også er så sundt, som vi er vokset op med?

Flere læger og alternative behandlere hævder, at komælk kan være direkte sundhedsskadeligt. En af dem er praktiserende læge i Kastrup, Helge Volkmann:

“Det er unødvendigt at indtage mælkeprodukter i så store mængder, som myndighederne anbefaler. Nogle børn kan godt tåle det, men mange har ikke godt af det. Man kan bruge mælk som ingrediens i sin mad på linje med alt muligt andet, men man skal ikke drikke det på grund af sundheden,” siger han.

Faktisk er 85 procent af jordens befolkning slet ikke i stand til at omsætte mælken.

“I de nordiske lande har vi gennem tusinder af år vænnet os til at kunne omsætte komælk, men det er ikke ensbetydende med, at vi rent faktisk kan tåle den,” siger Helge Volkmann.

I sin praksis møder han ofte børn med forkølelser, mellemørebetændelser eller luftvejsinfektioner, som slipper af med deres gener ved at gå over til en mælkefri diæt.

“Ofte vil en kost uden mælkeprodukter under sygdom føre til, at barnet bliver hurtigere rask. Det er min erfaring ved cirka 80 procent af dem, der prøver det,” fortæller lægen.

Højt spil med børns sundhed

Sundhedsplejerske Jytte Rendtorff fra Furesø Kommune advarer derimod mod at udelukke mælk fra kosten, medmindre der er tale om direkte mælkeallergi:

“Mange familier laver sådan noget hjemmeforskning, hvor de holder op med at give deres børn mælk, fordi det siges at være usundt. Man bør afholde sig fra at spille højt spil med sine børns ernæring på den måde og i stedet henvende sig til sin læge, så barnet kan komme til videre udredning,” mener hun.

Ifølge Jytte Rendtorff er mælk og magre mælkeprodukter en vigtig kilde til kalk til både knogler og tænder:

“Der findes ikke en nemmere måde at give sine børn kalk på, medmindre det er i tabletform eller via grønne grøntsager, men her skal mængden være så stor for at dække behovet, at det er helt urealistisk. Desuden indeholder mælken afsindigt vigtige vitaminer og mineraler, som det er svært at få dækket på anden vis,” siger hun.

Her er Helge Volkmann imidlertid uenig:

“Børn får tilstrækkelig kalk via drikkevandet og en varieret kost. Kun meget kræsne børn kan have behov for et kalktilskud,” siger han.

Ifølge Helge Volkmann kan proteinet i mælken give problemer i tarmene, ligesom væksthormonerne i mælken øger insulinet i kroppen, så risikoen for sukkersyge stiger. Han mener også, at mælk i nogle tilfælde kan være kræftfremkaldende, og at mælk ikke forebygger knogleskørhed. Hertil svarer Jytte Rendtorff, at så længe der ikke er tilstrækkelig dokumentation for mælkens skadelige virkning, er det fornuftigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

“Ved at afholde dine børn fra at drikke mælk risikerer du, at de kommer i en mangelsituation af kalcium. Husk på, at børn sætter i ‘kalkbanken’, til de bliver ældre,” siger hun.

Maks. en halv liter om dagen

At der skal holdes måde med mælken, er Helge Volkmann og Jytte Rendtorff enige om. Nogle børn er såkaldte mælkedrankere, som drikker en eller flere liter mælk om dagen, og de risikerer ifølge Helge Volkmann at komme til at lide af blodmangel.

“Det skyldes, at jernen i den mad, vi spiser, bliver bundet til kalken i mælken, så kroppen ikke optager den,” siger han.

Helge Volkmann råder derfor til et moderat forbrug af mælkeprodukter. Dermed er han på linje med sundhedsplejerske Jytte Rendtorff. I forvejen er det nemlig svært nok at få børn til at spise en sund og varieret kost, og et stort mælkeforbrug mætter:

“Hvis barnet indtager mere end en halv liter mælkeprodukter om dagen, risikerer du, at barnet bliver for mæt og ikke har plads til andet mad,” siger Jytte Rendtorff.

At mælken bør være økologisk, er en anden ting, som lægen og sundhedsplejersken godt kan blive enige om.

“Konventionel mælk er homogeniseret, hvilket betyder, at fedtpartiklerne er slået til så små, fine partikler, at mælkeproteinet kan trænge ind i blodbanerne. Økologisk mælk er ikke homogeniseret, og derfor tåler vi den bedre,” siger Helge Volkmann.

Uanset om mælken er økologisk eller ej, er den varmebehandlet for at dræbe bakterierne. Ifølge Helge Volkmann ødelægger varmebehandlingen proteinstrukturen i mælken på en måde, der kan være skadelig.

“Der findes kun et eneste argument for at drikke komælk, og det er, at det kan være en god måde at få nogle proteiner og kulhydrater, hvis der overhovedet ikke findes noget andet at spise,” siger han.

Her er Jytte Rendtorff helt uenig:

“Magre mælkeprodukter serveret med for eksempel müsli eller frugt er både et nemt og sundt morgenmåltid at servere for sine børn,” slår hun fast.

Hvis du søger andre kilder end Sundhedsstyrelsen på din mælkevej, kan du blandt andet gå ind på hjemmesiden komælk.dk Her kan du finde forskellig forskning, som peger på, at mælken har en skadelig virkning.