Warning: preg_replace() [function.preg-replace]: Empty regular expression in /webdisk/webdata/kunder/voresborn/htdocs2010/junior/templates/voresbornjunior2010/php/functions.inc.php on line 430
TV hører med!

Warning: preg_replace() [function.preg-replace]: Empty regular expression in /webdisk/webdata/kunder/voresborn/htdocs2010/junior/templates/voresbornjunior2010/php/functions.inc.php on line 430
TV hører med!
Hver andet barn har fjernsyn på værelset, og tallet er stigende. Som mor eller far kan du ligeså godt acceptere, at et børneliv uden fjernsyn hører fortiden til, for medierne er en vigtig del af vores børns legekultur.

Den er god nok. Hvert andet barn mellem 5 og 12 år har tv på deres eget værelse. Det viser nye tal fra Gallup – og det er en tendens, som vi forældre hverken kan eller skal kæmpe imod. I hvert fald ikke hvis vi spørger Carsten Jessen, som er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i børn og digitale medier.


”Tv er meget bedre end sit rygte. Det er en gammeldags, romantisk indstilling, at det altid er meget bedre at læse en bog. Og jeg oplever, at man generelt bruger tv meget fornuftigt i langt de fleste familier,” slår han fast.

Når børn er i skolealderen, er tv med til at give dem inspiration til leg med andre børn. I de små klasser har fjernsyn tit en direkte sammenhæng med deres legetøj, som for eksempel med Yugiyoh og Pokemon, og hvad enten man kan lide det eller ej, så betyder det noget for børnene.

Vores børn har jo en hel anden barndom, end vi selv havde. Før i tiden var man sammen med de ældre børn efter skole og lærte en masse af dem, som man ikke kunne lære af hverken sine jævnaldrende eller de voksne Den form for legekultur har vi slet ikke i dag, hvor vi i langt højere grad deler vores børn i aldersgrupper og holder dem hjemme efter skole, SFO og klub.

”Når vores børn ikke får lov at være ude på gaden eller i gården med børn i alle aldre, er der ikke ret mange andre børn, der kan inspirere, og det er en stor forandring, som vi bør være opmærksomme på. Her træder legetøj og medier ind. Det kan opfattes provokerende, hvis man ikke ser konteksten. Men alle børn har brug for at være en del af et legefællesskab og finde noget inspiration. Og det behov får de dækket via deres tv,” siger Carsten Jessen.


Tv er en selvfølge

At så mange børn får tiltusket sig sit eget fjernsyn, skyldes formentlig, at vi er i en opgangsperiode, hvor rigtig mange har råd til at erstatte familiefjernsynet med et nyt og bedre af slagsen. Når mor og far får nyt fjernsyn i stuen, ryger det gamle tv ind på børneværelset. Dertil kommer, at det kræver et tv at spille Playstation og Nintendo.

Så når visse børneeksperter råber vagt i gevær, er det i Carsten Jessens øjne, totalt misforstået.

Christel Thrane
Det er en uundgåelig del af et normalt barneliv at se tv. Accepter det! Foto: Colourbox
Del

 
ANNONCER FRA GOOGLE
AKTUELT LIGE NU I DEBATTEN
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
       
FAMILIE
PSYKOLOGI
KOST & SUNDHED
MODE & UDSTYR
SKOLE & SFO