Rachels mor, Theresia, er overvældet, men ikke bekymret over den store opmærksomhed, hendes familie er genstand for. Hun glæder sig over, at Rachel og hendes bror David giver seerne en god oplevelse.

Da Theresia Treschow-Kühl var barn, var journalister nogle farlige nogen, som man helst ikke skulle have kontakt med. Det kan derfor virke ironisk, at hun og hendes familie i 10 år har levet deres ikke helt traditionelle familieliv foran rullende kameraer.

“Det var egentlig Lars, der så på tekst-tv – dengang havde almindelige mennesker jo ikke internet – at produktionsselskabet søgte familier. Så ringede han til mig og sagde, at han ‘vist nok’ havde meldt os til et program, og så blev vi ringet op og skulle til casting. Der gik det nok først rigtigt op for mig,” fortæller Theresia.

For den dengang 34-årige andengangsgravide præst var det tanken om at være med til at skabe Danmarks-historie, der gjorde udslaget.

“Jeg er meget historieinteresseret, så jeg ser det som en stor gave at være med. Vi er jo foreløbig de eneste i verden, der gør det her. Årgang 0 er på den måde noget helt unikt.”

Når præsten føder på tv

I starten tænkte Theresia ikke ret langt ud i fremtiden af tv-projektet.

“Det, der bekymrede mig mest, var at få vist selve fødslen. Jeg bekymrede mig om kameravinklen – jeg havde jo ikke lige lyst til at få vist på fjernsynet, hvor meget præsten nu havde udvidet sig,” smågriner Theresia.

Den del havde hun ikke behøvet at bekymre sig om, men tiden efter har været overvældende.

“Jeg tror ikke, nogen havde forestillet sig, hvor stort det ville blive. Og jeg har stadig ikke helt fattet, at der er over en million mennesker, der ser programmerne hver uge,” siger Theresia.

Hun er dog ikke bekymret over, at Rachel og hendes bror David får vist hele deres barndom for så mange mennesker.

“Moderne børn bliver jo filmet hele tiden! Havde det været i min barndom, hvor der kun var én tv-kanal, havde det været en langt større beslutning. I sidste ende er det jo nærmiljøet, der betyder noget,” siger hun og fortsætter:

“Vi har fuld indsigelse i forhold til, hvilke optagelser der bliver brugt. Jeg har sagt nej én gang, hvor Rachel sad og sang på potten. Egentlig var det sådan en sød scene, men der tænkte jeg på, hvordan det ville være for Rachel, når hun blev teenager.”

Ren parterapi

Rachels familie har en særlig status i Årgang 0. Ikke blot er Theresia og Lars programmets ældste forældre. De har også levet et ikke helt almindeligt familieliv. I starten af programmerne er Theresia præst på Lolland, mens Lars arbejder på Langeland og kun er hjemme på sine fridage. Senere bliver Lars selvstændig apoteker i Løgumkloster, og da Theresia ikke kan finde et præsteembede i Sønderjylland, bliver hun boende med børnene på Sjælland.

Først senere flytter familien sammen, hvilket Lars i programmet beskriver på følgende måde: ‘Andre familier flytter fra hinanden, og så bliver børnene kede af det. Vi flytter sammen, og så bliver børnene glade.’

Familiesammenføringen fik som konsekvens, at Theresia måtte opgive sin tilværelse som præst og i stedet gå i lære i sin mands apotek. Beslutningen blev ikke taget som en konsekvens af Årgang 0 – og så alligevel:

“Når man sidder der og bliver interviewet år efter år, er det jo ren parterapi – og efter at have siddet og talt og talt, må man jo til sidst erkende, at det er på tide at flytte sammen,” siger Theresia med et glimt i øjet.

Skænderi for åben skærm

Familien er også særlig på den måde, at der ikke kun er fokus på år 2000-barnet Rachel. I interview flankeres hun altid af sin halvandet år ældre bror, David, der ofte har kloge og skæve bemærkninger til det, Rachel siger. Da hun i de nyeste afsnit bliver spurgt om finanskrisen og begynder at tale om skovbrande i Australien, irettesætter David hende for eksempel med et tørt, ‘jeg tror nu ikke, de to ting har så meget at gøre med hinanden.’

I det hele taget er det meget klart for os seere, at Rachel og David hører sammen og også er søskende på den irriterende måde indimellem.

I de programmer, som blev sendt i foråret, så vi for eksempel Rachel og David være alene hjemme og have ualmindelig svært ved at blive enige om et spil med gråd og tænders gnidsel til følge. Den slags hører med.

“Det var et klart krav fra os, at vores del af programmet skulle handle om begge børn. David var kun halvandet år, da Rachel blev født, og han skulle være med. At der så er lidt mere fokus på Rachel, passer godt med, at hun er den mest udadvendte af natur,” siger Theresia.

Umulig 5-årig på Fisketorvet

At Rachel er udadvendt, ses tydeligt i programmerne, for eksempel i det afsnit, hvor familien er i Japan, og hun ufortrødent taler løs til japanerne på både engelsk og japansk. Den egenskab har hun ofte brug for, når familien bevæger sig rundt, for der er stor genkendelse overalt.

“Vi oplever det som ‘nej, hvor hyggeligt at se jer’. Nogle gange har vi nærmest oplevet for meget begejstring, hvor folk har kaldt på andre og sagt ‘kom herhen og se, det er dem fra Årgang 0’,” fortæller Theresia.

Selv om folk er søde, kan det godt blive for meget at blive genkendt, lige midt i sin børneopdragelse.

“Jeg har da godt kunnet tænke undervejs ‘hvorfor sagde jeg ja til det her?’, hvis jeg stod på Fisketorvet med en umulig 5-årig, og alle vidste, hvem jeg var, men reaktionen fra omverdenen har generelt været meget positiv,” siger Theresia.

Giv folk en god oplevelse

Rachel og hendes bror er først i de senere år blevet bevidste om, at de er i fjernsynet. De får ingen privilegier, fordi de er ‘dem fra Årgang 0’.

“Børnene synes selv, det er sjovt at være med. De møder en masse sjove mennesker og har nogle gode oplevelser. Deres kammerater synes da også, det er sjovt, lige når programmerne bliver sendt, men så glemmer de det igen,” vurderer Theresia.

“Vi er jo ikke kendisser på den måde, at vi bliver inviteret til filmpremierer og fede fester. Vi taler med børnene om, at de giver andre mennesker en god oplevelse, men at berømmelse ikke betyder noget i sig selv.”

At berømmelsen kan bruges, har børnene dog allerede lært. Familien har været ude at fortælle om Årgang 0 ved et velgørenhedsarrangement til fordel for grønlandske mødre, de har tilbudt sig til det lokale julemærkehjem, og Rachel selv har foreslået, at de skulle stille op i TV 2-programmet ‘Hvem vil være millionær’ for at samle ind til et godt formål.

Selv om Theresia og familien ikke havde forudset, at de ligefrem ville blive berømte, så er de rigtig glade for at være med i Årgang 0 – simpelthen, fordi de er stolte af det.

“Årgang 0 er jo spejlet og håbet. Vi spejler andre menneskers liv med vores liv, og vi giver håb, fordi vi viser, at livet går videre trods al mulig modgang,” siger Theresia.

TV foreviger de døde

Theresia og Lars har ligesom de andre deltagere været igennem flere kriser, mens programmerne har kørt. For eksempel mistede de begge en forælder tidligt i forløbet.

“Det var især barskt, da jeg skulle begrave min mor, som døde i en trafikulykke. Men det er jo vigtigt, at vi er ærlige. Hvis vi begyndte at forstille os eller blive stylede, ville programmet miste sin styrke,” mener Theresia.

Samtidig har Årgang 0 gjort, at Rachel og David kan se deres nu afdøde bedsteforældre på film. For eksempel er det børnenes mormor, der også var præst, som døber Rachel i et af de første programmer.

“Hun tænker nok ikke så meget over det nu, men jeg synes, det er rart, at Rachel kan se det, når hun bliver større, for hun vil formentlig ikke kunne huske hende.”

Med pigerne på Ibiza

Med sine 10 år er Rachel på vej i puberteten. Og selv om hun ifølge Theresia selv stadig synes, at mor er fantastisk, mens storebror David så småt er begyndt at synes, at mor er pinlig, så kan det jo hurtigt komme. Den tid, den sorg, mener Theresia.

“Hvis Rachel som teenager kommer og siger, at hun ikke vil være med mere, må vi tage den derfra. Foreløbig synes hun, det er sjovt.” Den nye alder har også indflydelse på familiens deltagelse i Årgang 0.

“Rachel er jo begyndt at have sit eget liv, som jeg ikke altid er en del af. Derfor kræver det endnu større tillid, når Rachel bliver interviewet alene,” siger Theresia, der foreløbig ikke er bekymret.

“Men spørg mig igen, når Rachel tager med de andre Årgang 0-piger til Ibiza.”