En af de sværeste ting at blive enige om efter en skilsmisse er, hvor børnene skal bo. Læs her, hvordan I kan finde frem til den rigtige deleordning for jer.

At mor og far bliver skilt, er en af de sværeste ting at forstå og acceptere for et barn. Fra den ene dag til den anden ændrer barnets hverdag sig: enten flytter far eller mor ud, eller barnet skal måske selv flytte et nyt sted hen. Udover sorgen over selve skilsmissen skal dit barn altså forholde sig til en masse nye ting, men først og fremmest, at der nu er to og ikke kun et hjem, som barnet skal dele sin tid imellem.

Der er desværre ingen nemme løsninger eller entydige svar, når spørgsmålet lyder: Hvad er den bedste deleordning for jeres barn? Er det en såkaldt 7/7-ordning, hvor barnet eller børnene bor lige meget hos jer begge? Eller skal I vælge en 9/4, hvor børnene bor ni dage hos for eksempel mor, efterfulgt af fire dage hos far, eller er en helt tredje ordning det rette for jer?

Vi har bedt to eksperter fortælle, hvad I skal være opmærksomme på, når I forsøger at få styr på den nye hverdag med to familier.

Tal med hinanden

Nogle gange kan der være så mange følelser i klemme, at det kan være svært at skelne mellem jeres egne og børnenes behov. Men selv om du måske har svært ved at acceptere, at du ikke længere kan være sammen med dit barn hver dag, og selv om du og din eks måske har svært ved at blive enige om, hvem der skal have børnene mest, er det afgørende, at I formår at sætte børnenes behov i centrum.

I skal vise børnene, at deres trivsel er det vigtigste, og den måde, I voksne taler med hinanden og om hinanden, bliver om end endnu vigtigere nu end før skilsmissen.

“Det er en stor udfordring, men I skal faktisk samarbejde endnu mere, end da I boede sammen. Børn bliver trygge, når de ser forældre, der tager ansvar og stadig kan finde ud af de praktiske ting sammen på en ordentlig og anstændig måde,” siger praktiserende psykolog Susanne Søborg Christensen, der blandt andet rådgiver familier og nyskilte par i sin private praksis.

I har sandsynligvis allersværest ved at blive enige om, hvordan og hvor børnene skal bo. En neutral mægler som en psykolog eller familierådgiver kan i sådan en situation hjælpe med at skille tingene ad og lette vejen frem til en god samtale om samvær, siger Susanne Søborg Christensen.

Godt at have en base

Når I skal finde ud af, hvem jeres børn skal bo mest hos, er det vigtigt at se på, hvem de er mest knyttet til. Derudover kan der være helt praktiske ting som afstanden mellem jeres hjem og jeres arbejdssituation, der spiller ind, når I skal finde en ny rytme i hverdagen.

I er nødt til at tale jer frem til den bedste løsning for netop jer, for der findes ingen enkel løsning, understreger familieterapeut og rådgivningschef hos Børns Vilkår, Bente Boserup.

“Mange forældre ringer til vores hjælpelinje, ForældreTelefonen, og spørger, hvad den bedste samværsordning er, men der er ikke noget entydigt svar. Man må se på det enkelte barns behov, og på hvem der har mest tid til og mulighed for at give barnet en tryg hverdag,” siger hun.

Bente Boserup mener, at nogle børn kan have brug for et enkelt hjem at forholde sig til som en base. Det gælder især de helt små i vuggestuealderen, men også større børn.

Nogle større børn ringer selv ind til Børnetelefonen hos Børns Vilkår og fortæller, at det er svært at bo halvdelen af tiden hos mor og halvdelen af tiden hos far, altså en 7/7-ordning, så de vælger mentalt at tænke på det ene sted som mere hjem end det andet.

“Men det er ikke alle, der er kede af den type deleordning. Nogle trives fint med at være lige meget hos far og mor. Jeg kan bare se, at det kræver et tæt samarbejde mellem forældrene, og at de bor i nærheden af hinanden, hvis den model skal lykkes,” siger Bente Boserup.

Hvis I hjemme hos jer overvejer at dele børnenes tid ligeligt mellem jer, skal det derfor kun være, hvis I kan se, at børnene trives på den måde – det må aldrig ske af hensyn til de voksne, påpeger familieterapeuten. Susanne Søborg Christensen mener, at jo yngre børnene er, jo mere har de brug for regelmæssighed, større børn kan bedre forholde sig til skift og selv udtrykke deres behov.

Savnet som grundvilkår

Uanset alder mener Bente Boserup dog, at alle børn bliver forvirrede, hvis de skal flytte for ofte. Så generelt er nogle længere perioder at foretrække frem for skift hver anden dag. Er børnene meget små, er det dog en god idé at lægge en dag ind, hvor de ser den anden forælder, så de bevarer en tæt relation. Og så skal søskende som udgangspunkt følges ad. Særligt hvis de i forvejen er meget knyttet til hinanden.

Når I så fortæller børnene om den beslutning, I har taget om, hvordan I skal bo, er det godt, at I begge er der og viser børnene, at I er enige om beslutningen. Kort sagt skal I give plads til deres følelser og behov for at forstå og vænne sig til den nye situation.

“I skal huske at sige til barnet, at I forstår hende. At I er klar over, at det er en svær situation. I må gerne sætte ord på det selvfølgelige. Sig til jeres barn, at både mor og far stadig elsker hende og elsker hende lige meget. Og at det er vigtigt for jer begge, at hun har det godt,” siger Susanne Søborg Christensen.

Som skilsmisseforældre er I desuden nødt til at acceptere, at savnet er et grundvilkår for børn som jeres, der har to hjem, lyder det fra Bente Boserup.

“Det er hårdt at erkende som forældre, for vi ønsker jo kun vores børn det allerbedste. Men selv om vi ikke kan få savnet af den anden forælder til at gå væk, kan vi ved at rumme det hjælpe vores børn til at leve med det,” opmuntrer hun.

Lyt til børnene

Det betyder, at når barnet snakker om den anden forælder, skal du sætte dig ned og tage ham eller hende på skødet og bare lytte. Giv et kram og vis, at det ikke er en farlig følelse. Som oftest vil det hjælpe og hurtigere gøre barnet glad igen.

Når I så har fået en deleordning i stand, og det lader til, at barnet trives med den nye hverdag, skal I dog ikke blive overraskede, hvis hun en dag siger, at hun ønsker at være mere sammen med den ene af jer frem for den anden. Det er helt almindeligt, siger Susanne Søborg Christensen. Til gengæld er det vigtigt at prøve at finde ud af, hvorfor jeres barn har det ønske.

“Er det for at beskytte den ene forælder, eller er der sket ændringer i barnets liv, som gør, at det har brug for en mere ens rytme eller noget helt tredje?” siger hun.

Hun understreger, at børn aldrig må føle, at de har ansvaret for at definere samværet, men at det er tegn på, at de er trygge, at de siger, hvordan de har det.

Børn har brug for, at deleordningen ligger forholdsvist fast, så den skal ikke ændres for ofte. Men det er jeres ansvar som forældre at være opmærksomme på, om deleordningen stadig er den rigtige for jeres barn.