Det er vigtigt, at mor og far både taler ordentligt til hinanden og om hinanden. Og søskende skal endelig ikke skilles ad. De fleste skilsmisseramte forældre ved godt, hvordan man undgår, at skilsmissen ender i en ren katastrofe for børnene. Men det er ikke nok bare at tale pænt, hvis børnene også skal være hele og glade mennesker.
Vidste du for eksempel, at børn ganske vist har ret til at se begge forældre, men at de har bedst af at bo mest hos den ene?
Familiepsykolog Ulla Dyrløv giver her sine 10 bedste råd om kunsten at dele børn, så de bliver ved med at være hele børn:
1. Lad ikke barnet bestemme samværsordningen
Det er meget svært, hvis ikke umuligt, for et barn at vælge mellem far og mor. Så når forældre i bedste mening spørger barnet, hvor det helst vil være, begår de en stor fejl. Især børn i 12-årsalderen bliver betragtet som store nok til selv at bestemme. Men det er et alt for stort ansvar, også for store børn.
Især 12-årsalderen er svær for barnet i forvejen, fordi han pludselig har så meget fokus på, om han har de rigtige venner, tøj, kærester osv. Derfor: Det er mor og far, der bestemmer, hvor barnet er hvornår.
2. Giv barnet en kalender, hvor far for eksempel har en grøn farve, og mor har en rød
Med barnets egen kalender kan hun selv se, hvor hun er hvornår. På den måde får barnet større frihed til at lave for eksempel legeaftaler uden at skulle spørge, hvor hun er henne den dag. Nogle børn har rigtig meget brug for overskuelighed og struktur og kan faktisk ikke undvære det. Og alle børn kan have glæde af at have et overblik over deres eget liv.
3. Giv barnet en base
Det vil helt enkelt sige, at barnet bør bo mere det ene sted end det andet. Overpræsidiet råder oftest til, at barnet bor 10 dage det ene sted og fire dage det andet. En ni/fem deleordning kan også være fin for nogle. Det vigtigste er, at barnet har en base. Og at barnet ser den forælder, han eller hun bor mindst hos mere end kun hver anden weekend.
Hverdags-samvær er vigtigt, fordi den forælder, der har barnet mindst, skal kunne følge med i skolelivet. En forælder, der har et ansvar, er typisk også en mere engageret forælder.
4. Forsøg at bo tæt på hinanden – eller vær indstillet på at køre meget med barnet
Nærmiljøet betyder rigtig meget i forhold til børns sociale udvikling. Der er ligefrem en risiko for, at barnet kan blive hægtet socialt af, især i teenageårene, hvis hun hver anden uge er nødt til at skippe håndbold eller skolefester, fordi hun bor for langt væk.
5. Indfør planlagte besøg hos den forælder, der har barnet mindst
Indfør for eksempel et ugentligt besøg, hvor den forælder, barnet er mindst hos, henter barnet, spiser aftensmad med barnet og så afleverer barnet hjemme hos den anden forælder. Så når savnet ikke at blive så stort.
At besøget er planlagt, betyder i denne sammenhæng, at det er far og mor, der bestemmer, hvornår det skal foregå. Igen skal barnet fritages for ansvaret for at sørge for samvær med mor eller far.
6. Gør meget ud af at fortælle barnet, at du har det godt, også når barnet ikke er hos dig
Sommetider er det sådan, at barnet savner for eksempel mor meget, fordi barnet tror, at mor savner hende. Det kan især ske, hvis far har fået en ny kæreste, og mor ikke har. Så synes barnet, at det er synd for mor, og føler ansvar for, at mor ikke er ensom. Derfor er det vigtigt at fortælle barnet, at du har et godt og rigt liv, også når hun ikke er hjemme hos dig.