Gravid uge for uge - 3: Kønnet er nu afgjort

Det er allerede afgjort om baby bliver en dreng eller en pige. Foto: Colourbox

Dig og din krop

Tillykke, nu er du ”rigtigt” gravid. Du ser ikke anderledes ud, end du plejer, men inden i dig er der fuld gang i miraklerne. Måske kan du allerede på dette tidlige tidspunkt føle dig gravid, selv om det er før din udeblevne menstruation. De fleste føler dog absolut ingen forandring. Med det går fremad som gravid uge for uge.

Fra æg til baby


Én sædcelle blandt millioner har vundet kapløbet og har befrugtet det modne æg. Sædcellen og ægget er smeltet sammen til en ”zygote” (befrugtet æg). Den vandrer ned gennem æggelederen og videre mod livmoderen, hvor den sætter sig fast i livmoderens slimhinder. Du er nu gravid. Der vil ske små fremskridt, men hvornår? Du sker udvikling som gravid uge for uge.

Om det bliver en dreng eller pige, er allerede afgjort nu. Både ægget og sædcellen består af 22 kromosomer plus det 23. kønskromosom, som ved befrugtningen smelter sammen til kromosompar. Mens æggets kønskromosom består af to x’ er, består sædcellens af et x og et y, så det er altså sædcellen, der afgør, om du er gravid med en dreng (xy) eller en pige (xx).

På sin rejse ned til livmoderen deler zygoten sig igen og igen. Cellerne begynder at specialisere sig, så hver celle har en funktion: Nogle celler bliver til det kommende foster. Andre celler er forstadier til moderkagen.