Gravid i uge 41 (40+0, 40+1, 40+2, 40+3, 40+4, 40+5, 40+6)

Uge 41: Mange føder denne uge

Ring til fødeafdelingen, hvis du er i tvivl om selv det mindste.

Vores Børn

Moderkagen får som regel en lidt nedsat funktion omkring termin, hvilket er helt normalt.

Faktaboks

Uge 41

Baby er på størrelse med en vandmelon

286 dage henne

smelon

Det er vigtigt, at du husker at følge med i, at babyen bevæger sig dagligt, og at der ikke nogle store ændringer i bevægelsesmønsteret. Er du usikker på, hvorvidt der er store ændringer i bevægelserne, så ring heller en gang for meget til fødeafdelingen, uanset hvad tid klokken er.

LÆS OGSÅ: Video: Fødsel – sådan lindrer du smerterne derhjemme

Du vil komme til tjek på sygehuset, hvor barnet bliver undersøgt med en CTG-maskine, som måler fosterlyden og barnets puls. Undersøgelsen tager ca. 20-30 minutter. Du vil også få lavet en ultralydsscanning for at se, hvordan babyen har det, og om moderkagen forsat fungerer, som den skal. Gennemstrømningen i navlestrengen undersøges og mængden af fostervand måles.

Fra æg til baby

Nu sker der ikke så meget nyt inde i maven. Den lille ligger antageligt som den skal, og den store dag er lige om hjørnet.

Blødning under fødslen

Alle bløder lidt under fødslen. Op til fem deciliter blodtab er helt normalt. Det lyder som meget, men i løbet af graviditeten har du opbygget en ekstra liter blod.

Faktaboks

Ugens tip til mor

En lille opmuntring mens du venter: Hvis fødslen varer 10 timer, kan du forvente mindre end halvanden time sammenlagt med smerter. Fokuser på tiden mellem veerne, da det er her, du samler kræfter og kan hvile.

Faktaboks

Ugens tip til far

Det er en myte, at mange fædre besvimer af at se blod under fødslen, men det vil højst sandsynligt hjælpe, hvis du har spist et godt måltid inden. Det føles bedst for både dig og den fødende, hvis du sidder eller står ved hovedenden af sengen i stedet for at trave rundt på fødestuen.

Nogle kvinder ønsker nærhed og massage, mens andre ønsker fred for at koncentrere sig om veerne under fødslen. Vær opmuntrende og opmærksom på hendes behov.

LÆS OGSÅ: Video: Derfor skal du ikke være bange for at briste

LÆS OGSÅ: Undgå at briste under fødslen

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du mentalt klar til fødslen

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...