Gravid i uge 15 (14+0, 14+1, 14+2, 14+3, 14+4, 14+5, 14+6)

Uge 15: Måske kan du mærke liv

I maven er der aldrig helt stille, og i uge 15 begynder nogen at kunne mærke fosteret, som små bobler.

Vores Børn

Dit hjerte slår nu en fem-ti slag hurtigere end normalt på grund af den øgede blodmængde, og du kan af og til føle dig stakåndet og have hjertebanken. Det er helt normalt og harmløst. Det hjælper at sætte sig og trække vejret roligt. Fra uge 15 kan du måske allerede nu mærke liv. Særligt, hvis du har født før. Det mærkes som små bobler og kan let forveksles med en rumlen fra tarmene.

Det er stadig så tidligt, at du ikke kan regne med at mærke liv hver dag. Måske føler du noget den ene dag, men så går der et par dage eller uger, før du mærker noget næste gang. Nogle mærker først liv senere i graviditeten. Hvor tidligt du mærker liv er også afhængigt af, hvor moderkagen er placeret, fosterets størrelse og hvor aktivt barnet er.

LÆS OGSÅ: Hvilken mor vil du være?

Glæd dig over den lille fantastiske skabning , og over at dette er de mest fantastiske graviditetsuger.

Fra æg til baby

Din livmoder er på størrelse med hovedet på en nyfødt baby, mens den lille er på størrelse med en lille appelsin.

Faktaboks

Gravid i uge 15

Baby er på størrelse med et æble

106 dage henne

174 dage til termin

ævlebævle

Babyen er nu 8-12 centimeter lang og vejer 100 gram. Kroppen er så småt dækket af såkaldte lanugohår. Det er meget fint hår, der hjælper med at regulere barnets kropstemperatur, og de forsvinder, inden barnet er fuldbårent. De små knogler i mellemøret har forbenet sig, men selv om fostervandet virker lydoverførende, vil barnet endnu ikke få noget ud af lyden, da hjernen endnu ikke er klar.

Fra uge 15 træner barnet sine muskler dagligt, og kan snart bøje og bevæge både fingre, hænder, ankler, ben og tæer.

LÆS OGSÅ: Smertelindring – det kan du få under fødslen

Hos hunkøn vil æggestokke bevæge sig ned fra bughulen og ind i bækkenet. Lillehjernen og rygmarven er anlagt, og benmarven begynder at danne blodceller, og nyrerne begynder at producere urin.

Træning

Du kan formentlig mærke livmoderen, når du lægger dig på ryggen og stryger med hænderne over den nederste del af maven. Du kan muligvis også mærke, at din mavemuskler er begyndt at dele sig, og de delte mavemuskler gør, at du nu bør tænke på at ændre dine træningsritualer.

LÆS OGSÅ: Motion: Som gravid må du godt få sved på panden!

Træning i andet trimester

– Du skal forsat bruge længere tid på opvarmning og nedtrapning.

– Spis og drik godt.

– Vær opmærksom på ikke at have for meget vægtmodstand, når du træner ben.

– Føles det okay, kan du sagtens dyrke løb og aerobic.

– Vær opmærksom på smerter i bækkenet. Hold dig fra øvelser, der gør ondt.

– Glem ikke maven.

– Træn styrke for øvre og nedre del af ryggen for at undgå rygproblemer og få en bedre holdning.

– Træn brystmuskler for at få en pænere holdning.

Faktaboks

Ugens tip til mor i uge 15

Hvis du føler dig i form, kan det være rart at vide, at det ikke er noget problem at have sex, selv om maven stadig bliver større. Fosteret tager på ingen måde skade. Vælg en stilling som gør, at du ikke føler, at maven er i vejen. I løbet af graviditeten øges blodgennemstrømningen til skeden kraftigt, og for nogen kan dette sammen med hormonforandringerne og spændte bækkenbundsmuskler, bidrage til en øget sexlyst. Nogle oplever også, at de ydre kønsområder og klitoris bliver mere følsomme, når de er gravide.

Faktaboks

Ugens tip til far i uge 15

Nu hvor babyen kan høre, kan du med fordel begynde at teste din sangstemme. Den lille krabat bliver hurtigt bekendt med sin mors lyde, men sørg for, at den lille også får et indblik i fars musikalitet. Synger du den samme sang mange gange, vil babyen med garanti genkende den efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet – uge for uge

LÆS OGSÅ: Hvilken gravidtype er du?

LÆS OGSÅ: Motion for gravide – 6 nemme øvelser

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Fødselsøvelser der dur

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...