En del gravide får hæmorider. Det er åreknuder i endetarmen, som kan sidde både indvendigt og udvendigt. De kan klø eller gøre ondt, hvis du har hård mave, så det er vigtigt at spise fiberrigt og bevæge sig. Undgå tunge løft, barnets vægt øger i forvejen presset nedad. Har du stillesiddende arbejde, er det en god idé at rejse dig ofte og gå lidt rundt. Lav knibeøvelser, der også indbefatter endetarmen. Jo bedre blodcirkulation, des mindre risiko for hæmorider. Er de opstået, kan du få en lindrende creme hos lægen.