Hormoner

Når vi overhovedet kan holde ud at føde, skyldes det ikke mindst endorfinerne. Så snart du bliver gravid, begynder din krop at producere større mængder endorfin. Det kaldes populært kroppens egen morfin, fordi det dulmer smerter og gør dig i stand til at præstere mere, end du normalt kan. Under fødslen er endorfinproduktionen på sit højeste. Og i timerne umiddelbart efter fødslen er det netop den ophobede mængde endorfin, der gør, at du tit føler dig ”høj” og måske slet ikke kan sove.