Med 11 dage over termin var Louise egentlig forberedt på at blive sat i gang. Heldigvis kom det ikke såvidt, for inden da, midt i en VM-fodboldkamp, begyndte den 26 timer lange fødsel.
Det var torsdag eftermiddag. Danmark skulle spille VM fodboldkamp mod Japan, og min mand Thomas og jeg var sammen med mine to yngre søstre ude hos mine forældre for at spise middag og se kampen. På det tidspunkt var jeg gået elleve dage over terminen, og jeg var derfor forberedt på at blive sat i gang den følgende mandag.
Under hele graviditeten havde jeg haft mange plukveer, nogle kraftigere end andre, så da jeg ved 16-tiden torsdag eftermiddag begyndte at få regelmæssige veer, gjorde jeg ikke noget stort nummer ud af det. Da fodboldkampen begyndte, tog veerne dog til, og min familie var straks sikker på, at jeg var ved at gå i fødsel.
Så sideløbende med fodboldkampen, blev der nu lavet diagrammer og skemaer over veerne, deres varighed og hyppighed, alt sammen til min families store fornøjelse.
Ikke plads til dig her!
Klokken 23.00 skulle vi hjemad. Min mor synes, jeg skulle ringe til fødegangen på Herning sygehus. De sagde, at vi skulle komme forbi, og jeg var på det tidspunkt to-tre centimeter åben. ‘Tag hjem igen, sov, og slap af, men forbered dig på, at det tager til i løbet af natten’, var beskeden fra jordemoren på fødegangen, og vi tog derfor hjem igen.
Veerne fortsatte natten igennem uden at gøre rigtig ondt. Fredag morgen var de taget til, og der var seks-syv minutter imellem. Thomas var meget nervøs og ville have mig på fødegangen med det samme. Men jeg tog det mere stille og roligt, gik i bad og bevarede roen.
Jeg måtte ikke gå i panik, for så ville Thomas jo også bare gå i panik, og hvad skulle det gøre godt for? Nej, tiden var til at bevare fatningen og jordforbindelsen.
