Tina havde veer længe og blev ved med at få at vide, at hun skulle vente med at komme ud på fødegangen, men så var hun til gengæld også klar, da hun ankom.
Da mine veer begyndte, lagde jeg ikke noget i det, for på det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det virkelig var veer! Om aftenen ved midnat var jeg oppe, fordi maven føltes underlig. Jeg skulle på toilettet igen klokken to og klokken fire, og klokken fem gik det op for mig, at det var med faste intervaller, veerne kom – der var tre minutter imellem.
Jeg ringede til fødegangen, som sagde, at jeg skulle tage et par panodiler, et varmt bad og lægge mig igen. Det skulle jeg dog ikke have gjort! Alt gik i stå, og veerne kom, som vinden blæste, nu. Der kunne gå fem minutter imellem eller 30.
Lidt op ad dagen kom der dog mere skub i sagerne igen. Jeg ringede til fødegangen klokken to for at høre, om de ville tjekke baby, men det ville de ikke. Tag den med ro, var beskeden, så vi kørte til Hedensted efter nyt sidespejl til bilen. Veerne begyndte at bide en smule mere, især på vej hjem. Jeg ringede på vej hjem til min mor – hende kunne vi samle op på vejen, da hun skulle med. Bagefter ringede
vi til fødegangen igen - nu var klokken fire om eftermiddagen. De ville stadig ikke se mig eller tjekke baby.
Ankom syv centimeter åben!
Vi hentede min mor og købte noget mad med hjem. Hele dagen rendte jeg på toilettet hele tiden. På et tidspunkt kørte vi ud til min moster, som skulle med til fødslen. Min mor spurgte på vejen, om hun også måtte komme med. Hun har kun mig, og jeg blev taget ved kejsersnit. Min moster har ikke kunnet få børn, så hvorfor skulle de ikke opleve en fødsel?
Jeg havde hele dagen sagt til Peter, at han skulle tage en lur, da han havde været tidligt oppe. Klokken lidt i seks lagde han sig, men klokken seks måtte jeg vække ham igen og sige, han hellere måtte tage hjem og lufte hundene, for jeg troede ikke, der gik længe nu. Klokken syv var han tilbage, og jeg ringede til fødegangen, som nu gerne ville se mig. Vi skulle fra Jerlev til Horsens – en tur på 45 kilometer. Veerne tog godt ved, og det var ikke spor rart at køre i bil. Vi ankom til fødegangen omkring klokken otte om aftenen, og herfra gik det stærkt.
