Christinas moderkage rev sig løs, og så måtte hendes lille pige sige hej til verden lidt før ventet. Ni uger før tid, helt præcis – på mors dag.
Jeg havde termin 10. juli 2009, og vi havde god tid, syntes vi. Den 7. maj var min kæreste og jeg ude og købe alt, hvad vi skulle bruge til prinsessen, netop fordi jeg ville være i god tid med forberedelserne. Lørdag den 9. maj havde jeg en rigtig hyggelig dag i mine forældres sommerhus, og om aftenen sad jeg og grillede med min lillebror og nogle venner.
Jeg gik i seng ved 22-tiden og vågnede klokken 00.15 ved, at der ‘sprang’ en boble inden i mig. Jeg styrtede ud på badeværelset, hvor jeg opdagede, at det blødte voldsomt. Jeg tog et håndklæde mellem benene og løb ind og hentede min mobil, satte mig på toilettet og ringede til min far. Jeg skreg i telefonen, og det var vist meget uforståeligt, men jeg fik da fortalt, at jeg blødte, og at min mor og ham skulle komme.
Jeg lagde mig på gulvet med benene op ad badekarret og ventede. Jeg syntes, tiden sneglede sig af sted, men der gik ikke en gang et kvarter, før de var der. Det syn, der mødte dem, var ikke, hvad de havde ventet, og jeg husker tydeligt deres ansigtsudtryk …
Effektivt teamwork
Min far fik ringet efter Falck, og de kom i løbet af 10 minutter. Det var to rigtig søde herrer, og de fik beroliget mig, og jeg blev lagt på en båre. Derefter gik det stærkt til Nykøbing F. Sygehus, hvor jeg blev modtaget af en jordemor og en læge. De fandt hurtigt hjertelyd på vores lille pige og fik via en skanning konstateret, at min moderkage havde revet sig løs.
De var i løbende kontakt med Næstved Sygehus, da vores pige under alle omstændigheder skulle op på deres neonatalafdeling. Jeg fik lungemodner, og de vurderede, at jeg var stabil nok til turen til Næstved. Falck blev tilkaldt, og det var de samme falckmænd, som kom igen. Min mor og en jordemor kørte med.
Jeg blev på Næstved Sygehus mødt af min kæreste, jordens sødeste jordemor og en dejlig læge. De fandt igen hjertelyd, og de ville gerne have, at den lungemodner, jeg havde fået, fik lov at virke. De virkede dog ikke helt overbeviste om det.
Efter et kvarters tid kunne jeg mærke, at jeg begyndte at bløde igen, og derefter gik det hurtigt. Jeg fik lagt kateter og blev præsenteret for alle læger, sygeplejesker og så videre. Jeg fik at vide, at de havde ét forsøg til at lægge en rygmarvsbedøvelse, ellers blev det fuld narkose, så jeg krummede ryg, som havde jeg aldrig lavet andet, og det lykkedes.
Født på fire en halv time
Klokken 04.54 søndag den 10. maj – på mors dag – fire en halv time efter at jeg vågnede, kom vores lille prinsesse til verden. Hun vejede 1761 gram og målte 43 centimeter. Hun var helt, som hun skulle være, og efter et par minutter gav hun lidt lyd fra sig. Fantastisk.
Vi var indlagt på neonatalafdelingen i fire dage, og derefter blev vi overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor vi lå i 17 dage. Da Hannah var 21 dage gammel, på min fødselsdag, kom vi hjem på ‘tidligt hjemmeophold’. Vores lille prinsesse vejede to kilo. Det var en stor dag.
I dag er Hannah næsten 11 måneder. Hun er meget bestemt og meget glad. Trods den tidlige ankomst, ni uger før tid, har hun det fantastisk.
