Læs om vores persondata-politik, cookies m.m.
Banner
 

Sej dreng, sart hjerte

Læs også

MÅNEDENS MOR

NAVN: Anja Rasmussen
ALDER: 32 år
STATUS: Kæreste med Morten
BOPÆL: Odense
HVOR MEGET TOG DU PÅ UNDER GRAVIDITETEN:
15 kilo
HVOR LÆNGE HAVDE DU VEER?
26 timer og 28 minutter.
HVOR LÆNGE AMMEDE DU?
I fem uger.

FORTÆL OM DIN FØDSEL

Skriv til Vores Børn på maanedensmor@voresborn.dk, og fortæl om din fødsel. Husk at udfylde oplysningerne om dig selv, og send os nogle skønne billeder af den lille ny + billede af dig selv.

Anjas baby stod ikke langt nok nede i bækkenet, lå skævt med hovedet og var i det hele taget svær at få til verden. Men det endte godt – trods en ekstra udfordring, som lille Malthe fik med sig i livet.


Fra vi besluttede, at nu ville vi lave et barn, og til jeg var gravid, gik der tre måneder, og befrugtningen skete i første reelle forsøg. Jeg havde en lettere turbolent graviditet. Svigermor døde, jeg havde kvalme i fire måneder, faldt og skulle til skanning og fik vand i benene, og vi skulle flytte 19 dage før termin.

Derfor var lykken stor, da vi nærmede os datoen. Men vores lille dreng, som, vi vidste, det var, ville ikke ud, og jeg fik tid til igangsættelse på den dag, jeg var 42 0. Vi håbede selvfølgelig, at fødslen ville gå i gang før.

Klokken tre natten til igangsættelsesdagen fik jeg endelig veer. Men der var cirka ti minutter imellem veerne, som dårligt kunne mærkes, og vi endte med at tage på sygehuset klokken otte, hvor jeg alligevel skulle sættes igang.

Klokken 9.15 var den første stikpille lagt, og så var det bare at vente. Over middag begyndte veerne stille og roligt at tage til, jeg var to centimeter åben, og de vurderede, at jeg ikke behøvede flere stikpiller, og at fødslen ville udvikle sig af sig selv herfra.

Genstridig baby
Ved 17-tiden begyndte jeg at få voldsom pressetrang, jeg rendte på toilettet hele tiden, og til sidst fik jeg det så dårligt, at jeg begyndte at kaste galde op. Jeg følte det, som om jeg var dehydreret, og min kæreste rendte i pendulfart fra stuen til sygeplejerskerne, fordi jeg fik det dårligere og dårligere.

Endelig klokken 20.30 kom jeg ind på fødestuen. Jeg pressede, vandet gik, og jeg fik tilbudt epidural og sagde ja tak. Da epiduralen var lagt, gjorde pressetrangen ikke ondt længere, men den var der stadig, så jordemoren foreslog en pudendusblokade, som jeg ellers svor inden, at jeg ikke skulle have. Men jeg tænkte, hvis det virker, så hit med den!

Pludselig var der vagtskifte, og ind kom en engel af en jordemor. Epiduralen og pudendusblokaden gjorde nok også, at det føltes sådan. Jeg fik lagt et vedrop, og nu kom veerne under kontrol, men jeg var desværre kun fire centimeter åben. Efter en time sagde jordemoren: “Jeg har en god nyhed og en lidt dårligere. Den gode nyhed er, at du nu er ni centimeter åben. Den lidt dårlige nyhed er, at barnet ikke er helt nede i bækkenet endnu.”

Læs videre på næste side >>

 

Seneste artikler
Banner
Mest læste
Redaktionen anbefaler
Tilmeld nyhedsbrev
   

Få ugentligt inspiration og gode råd til livet med børn, samt konkurrencer og gode tilbud til børnefamilier.