Gravid i uge 12

Uge 12: Barnet sutter på tommelfinger

I uge 12 er barnet fuldt formet, det kan åbne og lukke munden og drikke fostervand.

Vores Børn

Du er nu gravid i uge 12, der er den sidste uge af første trimester, og babyen er omtrent på størrelse med en blomme.

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget livmoderen fyldes op inde i maven. Det betyder også, at der kan gå uger, før maven kan ses. Du har måske taget nogle kilo på, og er det ikke første gang, du er gravid, så er der sikkert ikke meget talje at ane mere og en bule på maven. Det er snart tid til at besøge jordemoderen, som jævnligt vil følge dig gennem hele din graviditet. 

Du skal ikke være overrasket, hvis humøret svinger for tiden. Du føler dig nok sårbar og er mere nærtagende end normalt. Der kan være kort mellem latter og gråd. Det kommer af hormonændringerne i kroppen, og det er måske kroppens måde at forberede sig på tilknytningen til det nyfødte barn.

Faktaboks

Gravid i uge 12

  • Baby er på størrelse med en blomme
  • 85 dage henne
  • 195 dage til termin

blomme

LÆS OGSÅ: Gæt en mave – hvem er hvem?

Fra æg til baby

Barnet vejer nu omtrent 10-20 gram, og er cirka 52 mm langt. Øjenlågene er færdigdannede og er lukkede. De åbnes først, når øjet er helt færdigt i 26. uge.

Barnet er fuldt formet. Alle organerne er færdigdannede, men de vokser og udvikler sig stadig. Det svømmer rundt i livmoderen. Den lille bevæger fingrene, og kan åbne og lukke munden og drikke fostervand. Næsen har netop fået to hulrum, og babyen laver vejtrækningsøvelser ved at trække vand ned i lungerne, og træner muskulaturen med vandet som modstand. Nyrerne er også begyndt at fungere. Din kommende søn eller datter begynder så småt at ligne et lille menneske.

LÆS OGSÅ: Mærkelige madvaner under graviditeten

Barnet kan smile og sutte på tommelfingeren. Hjertets fire kamre fungerer, og kredsløb og lunger er i fuld gang med at forgrene sig. Barnet kan synke små mængder fostervand.

Han eller hun får sine første sansepåvirkninger fra huden og flyder nu rundt i fostervandet uden fornemmelse af vægt eller tyngdekræft.

Lille risiko for spontanabort

Du kan så småt begynde at slappe af. Sandsynligheden for spontanabort er nemlig meget lille, når du er 12 uger henne i graviditeten. Faktisk ender 50 procent af graviditeter i spontanaborter, men størstedelen opfanger det ikke, da de slet ikke har været klar over, at de var gravide.

Det er vigtigt at huske, at spontanaborter som regel sker af en grund. Det kan være, at der er noget galt med fosteret, og så er det naturens måde at rydde op på egen hånd. Årsagen kan være genetisk, det kan være kromosomfejl og misdannelser eller problemer med moderkagen. Infektioner som klamydia kan også føre til spontanaborter.

Det er ikke unormalt med blødninger under graviditeten, men skulle du alligevel opleve blødninger, er det en god ide at tage kontakt til lægen.

Faktaboks

Ugens tip til mor i 12. uge

Husk at lave en liste med spørgsmål, du vil stille til første jordemorbesøg. Det er let at glemme undervejs.

Faktaboks

Ugens tip til far i 12. uge

Føler du dig holdt lidt uden for graviditeten? Eller er det svært at indse, hvad der skal ske? Graviditeten er stadig lidt usynlig, så det vil være helt naturlige følelser.

Det bedste du kan gøre er at engagere dig mest muligt. Prøv at sætte tid af, så du kan være med til det første jordemorbesøg. Rør for eksempel ved den voksende mave, og forslå nogle passende navne til den lille.

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet uge for uge

LÆS OGSÅ: Gravid = nervøs for alt?

LÆS OGSÅ: Køb babyudstyr på luksus eller budget

LÆS OGSÅ: 6 sure konflikter i den søde ventetid

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

loading...