Foto: Colourbox

UGE 34: Tid til fødselsforberedelse

Dig og din krop

Du mærker måske ømhed i ryggen, fordi dine ledbånd og muskler bliver slappere som forberedelse til fødslen.

Dit barn er nu så stort, at du måske selv kan mærke, hvad der er hoved, numse og så videre, når det bevæger sig rundt i livmoderen. Når barnet sparker, kan det både mærkes og ses tydeligt, og nogle gange er det endda muligt at få fat i en lille fod med hånden.

De fleste fødselsforberedelseskurser er lagt an på, at du starter seks-otte uger før fødslen, så forhåbentlig er du allerede tilmeldt ellers kontakt dit jordemodercenter.

Enkelte kvinder oplever, at kvalmen kommer tilbage i slutningen af graviditeten. Brystvorterne bliver større og brysterne tungere.

Måske er dine hænder og fødder hævede – find hvile med benene på en stol, og undgå tøj, der sidder for stramt.











Foto: Scanningsklinikken.dk

Fra æg til baby

Barnet er lyserødt i huden nu.

Det øver sig fortsat på livet uden for livmoderen, blandt andet på gå-/kravlerefleksen ved at sætte af med fødderne mod livmoderens faste væg. Men der bliver også fortsat trænet med åndedrætsøvelser, griberefleksen og sutterefleksen.

Barnet placerer sig på dette tidspunkt oftest med hovedet nedad og udnytter på den måde den trange plads i livmoderen bedst.


Barnet skelner mellem lys og mørke og vejer cirka 2,2 kilo. Længde 45 centimeter.

Immunsystemet udvikles, og barnet er i stand til at modstå en mindre infektion.


ANNONCE:
Babykalenderen hjælper dig med alt det du skal huske, forberede og anskaffe omkring fødslen. Gennem hele det første år med din baby får du - uge for uge - al den viden og inspiration du har brug for. Og påmindelser så intet bliver overset. Babykalenderen er også Barnets bog, scrapbog og meget mere.
Køb bogen her!


Del
Banner
Banner

 
LÆS OGSÅ 
REDAKTIONEN ANBEFALER 
 
ANNONCER FRA GOOGLE
 
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER