Foto: Colourbox

UGE 33: Dine fødder er sikkert vokset

Dig og din krop

Er dine fødder vokset med en skostørrelse – eller måske to! Slap af, det er normalt, selv om det kun rammer nogle gravide.

De får ødemer, det vil sige væskeansamlinger i kroppen, så ben og fingre hæver, og særligt skostørrelsen stiger. Ødemerne kommer typisk i løbet af dagen og er ofte – men ikke altid – forsvundet igen om morgenen, hvor du har ligget på langs hele natten.

Pludselige og meget store væskeansamlinger kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning og bør undersøges af en læge.

Der er nu kun omkring to måneder tilbage af graviditeten, og er du ikke allerede gået fra til barselsorlov, tæller du sikkert dagene og ugerne, til det bliver din tur.

Langt de fleste kvinder tager imod tilbuddet om at stoppe arbejdet fire uger før forventet fødselsdato, men enkelte vælger at arbejde til det sidste.












Foto: Scanningsklinikken.dk

Fra æg til baby

Hjertet slår med 120-160 slag i minuttet.

Mange førstegangsfødende vil opleve, at barnet allerede nu har lagt sig med hovedet nedad. Hos nogle kvinder lægger barnet sig først i sin fødestilling i de sidste uger før fødslen.

Hudens underliggende fedtlag er ved at blive dannet, og det giver barnet det velkendte buttede og lyserøde udseende.

Barnet vejer cirka to kilo og måler 40 centimeter. Hikke optræder ofte og mærkes helt tydeligt som små regelmæssige ryk. Alt tyder dog på, at hikke slet ikke generer barnet på samme måde, som det generer os andre.


ANNONCE:
Babykalenderen hjælper dig med alt det du skal huske, forberede og anskaffe omkring fødslen. Gennem hele det første år med din baby får du - uge for uge - al den viden og inspiration du har brug for. Og påmindelser så intet bliver overset. Babykalenderen er også Barnets bog, scrapbog og meget mere.
Køb bogen her!

Del
Banner
Banner

 
LÆS OGSÅ 
REDAKTIONEN ANBEFALER 
 
ANNONCER FRA GOOGLE
 
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER