UGE 16: Barnets køn kan afgøres

Dig og din krop


På nuværende tidspunkt er det ikke ualmindeligt at få enorm lyst til bestemte madvarer, ligesom det ikke er ualmindeligt, at hår og hud ændrer sig på grund af forandringer i hormonmængden.

Du har måske stikkende smerter langs siden af maven. Det er et tegn på, at de bånd (ligamenter), der holder livmoderen på plads i bækkenet, giver sig i takt med, at livmoderen vokser.

Skal du have taget fostervandsprøve, vil det som regel ske nu. Prøven kan afsløre eventuelle kromosomfejl hos dit foster. Den foregår ambulant, ved at en fødselslæge fører en tynd kanyle gennem din bugvæg og ind i livmoderen. Man udtager cirka 16 milliliter fostervand, som hurtigt gendannes. Risiko for abort er cirka en procent.











Fra æg til baby

Fosteret måler cirka 14 centimeter fra hoved til hale og vejer omkring 100 gram.

Selv om du ikke mærker det, så er det i perioder meget aktivt nu. Det bevæger sig i spjæt og både sparker og slår kolbøtter.

Nervesystemet fungerer sådan, at barnet er i stand til at koordinere sine bevægelser.

Det første fedt, som man kalder det brune fedt, begynder at dannes under huden. Det hjælper med at give energi og holde på varmen.

Man kan afgøre barnets køn ved en ultralydsscanning.


Fotocollage: HMB
Del
Banner
Banner

 
LÆS OGSÅ 
REDAKTIONEN ANBEFALER 
 
ANNONCER FRA GOOGLE
 
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER