Foto: Colourbox

UGE 15: Måske kan du mærke liv

Dig og din krop

Dit hjerte slår nu en fem-ti slag hurtigere end normalt på grund af den øgede blodmængde, og du kan af og til føle dig stakåndet og have hjertebanken. Det er helt normalt og harmløst. Det hjælper at sætte sig og trække vejret roligt.

Måske kan du allerede nu mærke liv. Særligt, hvis du har født før. Det mærkes som små bobler og kan let forveksles med en rumlen fra tarmene.

Hvis du gerne vil på et fødselsforberedelseskursus, så tal med din jordemoder om mulighederne.












Foto: Scanningsklinikken.dk

Fra æg til baby

Barnet måler cirka otte centimeter fra hoved til hale.

Kroppen er så småt dækket af såkaldte lanugohår. Det er meget fint hår, der hjælper med at regulere barnets kropstemperatur, og de forsvinder, inden barnet er fuldbårent.

De små knogler i mellemøret har forbenet sig, men selv om fostervandet virker lydoverførende, vil barnet endnu ikke få noget ud af lyden, da hjernen endnu ikke er klar.

Hos hunkøn vil æggestokke bevæge sig ned fra bughulen og ind i bækkenet. Lillehjernen og rygmarven er anlagt, og benmarven begynder at danne blodceller, og nyrerne begynder at producere urin.

Del
Banner
Banner

 
LÆS OGSÅ 
REDAKTIONEN ANBEFALER 
 
ANNONCER FRA GOOGLE
 
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER