Dig og din krop
Livmoderen er på størrelse med en grapefrugt Man kan nok se på din mave, at du er gravid og du overvejer nok, at det er på tide at skifte dine yndlingscowboybukser ud med noget løsere.
Mange begynder nu at ane en mørk streg på maven (linea nigra) fra navlen og ned mod din kønsbehåring. Den er hormonbetinget, og for langt de fleste forsvinder den, når de har født. Det er dog ikke alle kvinder, der overhovedet får den.
Farven på dine brystvorter er nok også blevet mørkere nu.

Foto: Scanningsklinikken.dk
Fra æg til baby
Fosteret er cirka 6,5 centimeter langt fra hoved til hale.
Det vokser hurtigt nu og kan bevæge hovedet, arme, hænder, fødder og tæer. Måske er der hår på hovedet.
Under hele graviditeten kommer ilten fra dig via moderkagen gennem navlesnoren, men fosteret laver allerede nu vejrtrækningsbevægelser for at forberede sig til en tilværelse uden for livmoderen.