UGE 5: Pas på hvad du spiser

Dig og din krop

Hvis ikke før, så har du sikkert nu en stærk mistanke om, at du er gravid. Din menstruation udebliver, og du mærker måske, at du er træt eller har kvalme. Mange mærker dog intet til graviditeten endnu.

Tager du en graviditetstest nu, vil den højst sandsynligt afsløre, at du er gravid. Du bør kontakte din læge og få lavet en aftale til en graviditetsundersøgelse mellem 6. og 10. uge.


Fra æg til baby

Fosteret er nu cirka to millimeter langt og kan ses med det blotte øje. Massen af celler bliver nu mere aflang, og man begynder at kunne se et hoved og en hale. Det ligner endnu ikke et menneskebarn, men både kraniet med under- og overkæbe, anlæg til ben og arme og rygraden er ved at blive dannet.

Hjernen har delt sig i de to hjernehalvdele. Lever og nyrer og muskler og knogler begynder at blive udviklet.

Mellem livmoderens blodkar og moderkagens blodkar siver ilt og (nærings-)stoffer over i fosterets blodbane, og affaldsstoffer transporteres samtidig tilbage til dit blod. Dit foster får altså en dosis af alle de forskellige, sunde som usunde, stoffer, du indtager.

Du skal derfor passe på, hvad du spiser, og husk at tale med din læge, før du tager nogen form for medicin.

Nu er fosteret ca to millimeter langt og kan tydeligt ses. Foto: Colourbox
Del
Banner
Banner

 
LÆS OGSÅ 
REDAKTIONEN ANBEFALER 
 
ANNONCER FRA GOOGLE
 
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER