• Fra 1 år: Der er abemor!

    Hvor er killingernes mor, hvad siger chimpansen, og hvor har løvefar gemt sig? Gå på jagt i dyreuniverset, hvor både søde, bløde, store og små unger og deres forældre breder sig over siderne.

    En sød pegebog til små, buttede og nysgerrige fingre.

    Min lille findebog – Dyr af Dawn Sirett, forlaget Carlsen, 16 s., 70 kr.

  • Fra 3 år: Drillemis
    Luk

    Fra 3 år: Drillemis

    En kat flytter ind hos gamle Jensen, som passer og plejer det lille kræ. Men pludselig laver katten narrestreger, og så kan Jensen slet ikke lide den frække kat mere. Humoristisk fortælling på rim.

    Pokker ta’ den rådne kat! af Lene Ewald Hesel og Jon Ranheimsæter, Høst & Søn, 32 s., 200 kr.

  • Fra 2 år: Svømmetag
    Luk

    Fra 2 år: Svømmetag

    Det er sjovt at være en tur i svømmehallen med mor og far. Først er det en tur ud under bruseren, dernæst på med svømmebleen, og så er der dømt vandpjaskeri og svømmetag under mors og fars kyndige vejledning.

    Oliver skal i svømmehallen af Ulrik T. Skafte, forlaget Turbine, 32 s., 239 kr.

  • Fra 3 år: Emma kan selv alt
    Luk

    Fra 3 år: Emma kan selv alt

    Mor skal arbejde, så Emma skal lege lidt selv. Hun bestemmer sig for at plante tulipaner i haven. Mor har heldigvis nogle stående, hun lige kan sætte ud og grave ned. Men så bliver det regn og meget mudret, og Emma går ind for at vaske sit eget tøj. Dygtig pige, men nøj, sikke badeværelset ser ud efter den vask.

    Ella på næsten fire år fniser henrykt. Ballade med mudder – det kender hun fra skovbørnehaven. Men tænk, at man også kan gøre det derhjemme!

    Emma på havearbejde af Mette Brahm Lauritsen, Klematis, 32 s., 230 kr.

    Ella på næsten fire år er datter af Marie-Louise, der er artdirector på Vores Børn.

  • Fra 2 år: Hvis du ser en krokodille i dit badekar
    Luk

    Fra 2 år: Hvis du ser en krokodille i dit badekar

    Der ligger pludselig en krokodille i Ritas badekar, så Rita og hendes nye ven tager på fisketur. Rita fanger ingen fisk, mens Krokodille haler den ene fisk efter den anden i land. Øv!

    Heldigvis laver Krokodille lækre fiskeretter til aften.

    Rita og Krokodille – Fisketuren af Siri Melchior, Gyldendal, 28 s., 100 kr.

  • Fra 3 år: Hokus pokus
    Luk

    Fra 3 år: Hokus pokus

    Fredes far har købt billetter til cirkus, men hvorfor ryster Frede mon af angst, inden de skal af sted. Hvad er det, han er så bange for?

    En sød fortælling skrevet på rim og remser af vores alle sammens Johannes Møllehave.

    Fredes fobi af Johannes Møllehave, People’s Press, 32 s., 170 kr.

  • Fra 2 år: De svære følelser
    Luk

    Fra 2 år: De svære følelser

    Når du slår knæet, når du savner morfar, når de andre ikke vil lege ... der kan være mange årsager til at blive ked af det. Det bliver behandlet i børnehøjde i denne bog.

    Jeg er ked af det af… af Cornelia Maude Spelman og Kathy Parkinson, forlaget Lamberth, 28 s., 270 kr.

  • Fra 3 år: Stille kærlighed
    Luk

    Fra 3 år: Stille kærlighed

    Søskendeparret Vandpyt og Stille er meget forskellige. Når Vandpyt bliver ked af det, løber tårerne som et vandfald, og Stille iler til for at hjælpe – uden en lyd! Men en dag forsvinder Stille.

    En bog om søskendekærlighed illustreret med nærmest poetiske tegninger.

    Vandpyt og Stille af Malene Fenger-Grøndahl og Maj Olika, CDR forlag, 28 s., 198 kr.

  • Fra 2 år: Vingesus og motorbrøl
    Luk

    Fra 2 år: Vingesus og motorbrøl

    Der sker meget i en lufthavn, og meget skal gøres klar, inden flyene kan lette.

    Der gemmer sig sjove overraskelser bag flapperne i denne bog om de store, imponerende flyvemaskiner, og der er brugbare informationer for små toårige, og dem der er lidt større.

    Alt om flyvemaskiner (næsten) af Rob Lloyd Jones og Stefano Tognetti, forlaget Carlsen, 150 kr.

  • Fra 2 år: Slut med ble
    Luk

    Fra 2 år: Slut med ble

    Det kan være svært at smide bleen, for bukserne bliver hele tiden våde. Især når man er midt i en leg og glemmer alt om den fine, nye potte.

    Heldigvis kan pottetræningen sagtens begynde på skrift med denne lille fortælling.

    Noa på potte af Liesbet Slegers, forlaget Turbine, 28 s., 229 kr.

  • Fra 1 år: Hurra for Plet
    Luk

    Fra 1 år: Hurra for Plet

    Favorithunden over dem alle – Plet. Denne gang har Plet fødselsdag, og alle gæsterne gemmer sig bag bogens sjove lapper.

    De fleste småbørn vil elske at åbne de mange låger og se, hvad der gemmer sig under bordet, bag frakken eller i skabet.

    Plets fødselsdag af Eric Hill, forlaget Apostrof, 20 s., 99 kr.

  • Fra 1 år: Nye ord!
    Luk

    Fra 1 år: Nye ord!

    Fine billeder af både dyr, legetøj, årstider og grønsager. Og meget mere! Med denne bog er der virkelig mulighed for at få øvet ord, tal og farver.

    En sko kan for eksempel også være en sandal eller en gummistøvle.

    Den store bog med billeder og ord af Ole Könnecke, forlaget Turbine, 20 s., 250 kr.

Bøger

Børnebøger: På opdagelse i minis verden

Løvefar gemmer sig, krokodillen slænger sig i badekarret, og en fræk kat driller gamle Jensen – gå på opdagelse med småfolk i bøgernes verden.

Vores Børn

Læs om 12 x søde og sjove børnebøger, hér!

LÆS OGSÅ: Børnebøger: Lær om tal og søskende

LÆS OGSÅ: Børnebøger: Eventyr og nye ord

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...